Perspektiv

Dansk dyrevelfærd

Jeg finder tit mig selv i en samtale om dyrevelfærd, vegetarisme og klimapåvirkning. Det er skønt, jeg elsker at tale om det. Men nogle gange er det svært, fordi mine argumenter bliver mødt af et “Men de danske dyr har det jo bedst af alle dyr i verden”. Okay, tænker jeg så. Hvor er det egentlig lige, at du ved det fra?

Næste gang vil jeg referere til kronikken Er vi verdensmestre i dyrevelfærd? i Berlingske. Den er skrevet af Mickey Gjerris og handler om de danske produktionsdyrs velfærd ud fra tre perspektiver: Produktionsperspektivet, oplevelsesperspektivet og adfærdsperspektivet.

Landbruget store organisationer baserer deres udsagn om, at de danske dyr har det bedst i hele verden, på det første perspektiv. Her ses dyrevelfærd som produktivitet: dyrene vokser, spiser, har lav dødelighed, får mange unger og er ikke ramt af sygdomme, der påvirker produktiviteten. Altså har de det bedst i verden. Eller hvad? Mickey Gjerris bruger svineproduktionen som eksempel. De 25 mio. svin, som produceres i Danmark hvert år, udsættes for ting, de ikke ville blive udsat for, hvis de blev produceret i Sverige, Norge, Finland eller England. De får klippet deres haler, bliver kastrerede uden bedøvelse, og søerne føder deres unger fikseret i bokse, som er et par centimeter større end selve soen og ikke tillader, at de kan bevæge sig. Ting, som andre lande har forbudt. Flot, Danmark.

Det er her, de to andre perspektiver kommer i spil. Dyrevelfærd handler nemlig også om dyrenes oplevelser af frustration, stress og lidelse, og om deres mulighed for at udfolde naturlig adfærd og instinkter. Det har det danske landbrug bare glemt eller i hvert fald lagt nederst i skuffen. Jeg siger som Mickey Gjerris: Hvis man ikke kan holde produktionsdyr på en måde, som lader dem udfolde deres naturlige adfærd, så skulle man måske lade være.

Fik jeg nævnt, at jeg synes Mickey Gjerris er sej?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    » Gør det her ondt? emma slebsager
    12. oktober 2012 at 08:55

    […] at svin skal behandles ordentligt – altså så længe det kan betale sig! Han forklarer de danske forhold med, at landbruget “konkurrerer med lande sydpå, hvor dyrevelfærd har mindre bevågenhed […]

  • Skriv en kommentar