Perspektiv

Cowspiracy

Til alle, som ønsker at leve bæredygtigt eller tror, at de allerede gør det: Se Cowspiracy. Det gjorde jeg selv for et par uger siden sammen med en flok klimaentusiaster, og der var vist ikke en eneste af os, som ikke lærte noget nyt eller fik prikket til vores samvittighed og vaner. En af dem, jeg så den med, har endda indført to kødfrie dage om ugen efter filmen og har lært sig at koge linser!

Filmens udgangspunkt er det faktum, at kødindustrien står for 51% af verdens drivhusgasudledning. Hvis man ønsker at gøre noget godt for klimaet, skal man altså først og fremmest forsøge at ændre madvaner. Det burde være klar logik – men alligevel har verdens klimaorganisationer travlt med at kæmpe imod alt muligt andet end lige præcis vores kødforbrug. De fokuserer på at få os til at skifte til vedvarende energi, spare på vandet og plante træer i byerne, men glemmer at det faktisk er på middagsbordene, at den største årsag til global opvarmning skal findes.

Filmen mere end antyder, at kødindustriens lobbyister betaler de grønne organisationer for pænt at lade være med at nævne, at kød er den største trussel mod klimaet. Flere miljøaktivister fortæller om sager, hvor folk har talt kødindustrien imod og så er blevet retsforfulgt eller det, der er værre.

Cowspiracy er både underholdende og fuld af fakta, som man i øvrigt kan få alle kilder til på filmens hjemmeside. Den er på Netflix, og man kan downloade den lovligt for 40 kr. Hermed anbefalet!

Opdatering: Nogle tal i Cowspiracy ser ud til at være overdrevne/bevidst udvalgt blandt mange andre tal for at understøtte pointen. Detektor har set kilderne igennem, og det kan du læse om lige her.

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Johanne
    1. november 2015 at 10:13

    Jeg så den som du ved igår, og den fik mig til to ting
    1) gøre det til et princip at have et par kødfrie dage om ugen, som jeg nu har fundet ud af er muligt
    2) at finde ud af hvilken slags føde de dyr jeg så spiser, lever af. Ingen kylling er det værd hvis den har været med til at fælde regnskoven. Det var nok den del der satte størst indtryk på mig.

    • Besvar
      Emma
      1. november 2015 at 10:51

      Sådan, hvor er du sej!

  • Besvar
    Julie
    3. november 2015 at 18:41

    Hej Emma,
    Jeg så dokumentaren for et par uger siden cirka og den gjorde et kæmpe indtryk på både min kæreste og jeg.
    Vi tog i maj et år ud af kalenderen for at sejle til Middelhavet. Vi har på turen ikke haft noget køleskab, så det med kødfrie retter er kommet helt naturligt til os. Og nu hvor vi så har set Cowspiracy, giver det kun endnu mere mening, at leve på den vegetariske (næsten veganske) måde. Og det er jo meget lettere at vende sig til end man lige tror, det med at undvære det animalske.
    Men det jeg ville frem til var, at efter vi havde set filmen, kom jeg i tanke om din blog, som jeg havde besøgt første gang for et års tid siden. Og jeg vil bare sige tak for god inspiration til veganske morgen/frokost/aften-retter :) Thumbs up herfra!

    • Besvar
      Emma
      3. november 2015 at 22:15

      Wow, sikke et eventyr! Fantastisk, at det kan gå hånd i hånd med den grønne mad :)

  • Besvar
    Ugens mad, Cowspiracy & BPA | ANNESDATTER
    8. november 2015 at 15:52

    […] sidste weekend så vi dokumentarfilmen Cowspiracy (den er på Netflix), og den bekræftede mig i min tro på, at den veganske – og ikke […]

  • Skriv en kommentar