Mad

Citrusmarmelade, restemadpakke, kikærtesalat & noget større.

emma slebsager citrusmarmeladeSå ramte efteråret! Vi har åbnet en citrusmarmelade i den anledning, den passer godt til ristet brød, og lige præcis ristet brød og te har noget efterårsagtigt over sig, synes jeg. Det er ikke helt så varmt som grød, men varmere end at spise en sommersmoothie eller en portion bananis :) Anyway – det her var min morgenmad i mandags.emma slebsager første skoledagMin madpakke var mere sommerlig og bestod af luksusrester fra aftenen inden, hvor min farmor besøgte os: lidt spaghetti med pinjekerner, citronskal, olivenolie og masser af sort peber + en rest quinoa med lidt tomatsnask, der var til overs fra bruschetta + grønt.emma slebsager kikærter rødebeder æble persille salatDen her kikærtesalat med kogte rødbeder, sprøde æbletern og ristede hasselnødder har været en af mine favoritter i rødbedesæsonen i nogle år nu. Med rødbeder fra kbhff i grøntsagsskuffen var den det oplagte efterårsvalg. Jeg tilføjede en skefuld sojayoghurt rørt med persille, hvidløg og citronskal på toppen, og det blev den bestemt ikke værre af!

► Der er andet i verden end måltider. Børn som rammes af krig, for eksempel. Jeg samler ind for Red Barnet i dag og håber, at dørene bliver åbnet på Nørrebro og indsamlingsbøssen fuld af mønter. Ingen kan redde hele verden alene, men vi kan alle sammen hjælpe til.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Kristine
    6. september 2015 at 09:33

    Hej kære Emma.

    Jeg vil helt vildt gerne prøve at lave din kikærte/rødbedesalat.
    Har du nogen opskrift eller nogen guidelines til den :)?

    Hilsen Kristine.

    • Besvar
      Emma
      7. september 2015 at 08:52

      En decideret opskrift har jeg ikke, men jeg vil tro at til mængden af en dåse kikærter passer to mellemstore kogte rødbeder i tern, en god håndfuld ristede og hakkede hasselnødder, en håndfuld frisk persille og et æble i tern. Det blander du i en skål, og så laver du en dressing af tahin, citronsaft og lidt sirup. Smag det hele til med salt og citronsaft bagefter, og husk at den er top god på madpakken næste dag :)

  • Besvar
    Rikke
    6. september 2015 at 17:07

    Hvor ser det bare lækkert ud alt sammen:) ! og jeg har også været ude og samle ind i dag, håber du havde en god tur, og fik samlet en masse penge! :D

    • Besvar
      Emma
      7. september 2015 at 08:49

      Yes, sådan Rikke! Vi samlede lidt over 1100 ind, så det var helt okay. Bliver desværre altid lidt ked af alle, som bare lukker døren med et nej, men så gælder det om at fokusere på dem, som finder en krøllet 100-krone frem eller tømmer sparegrisen!

  • Besvar
    Sandra
    8. september 2015 at 07:36

    Din matlåda ser ju ut som rena drömmen. Nu blev jag sugen på att göra något riktigt gott till lunch idag :)

    • Besvar
      Emma
      8. september 2015 at 12:32

      Hvor godt, det skal du gøre :)

    Skriv en kommentar