Browsing Category

Tre små

Tre små

Tre små: Trivsel, varmerekord & en film om frø

Hej og glædelig fredag! Efter et par ugers stilstand/januarhi er jeg tilbage med tre små til weekenden. Og de er ret seje i denne uge, synes jeg – i hvert fald to af dem. Den ene er et livsstilskatalog fyldt med mennesker, som lever med et lavt CO2-aftryk og alligevel har høj livskvalitet og glæde, og den anden er en film om frø og biodiversitet, som jeg glæder mig til at se. Den sidste lille er ikke så glad, men ikke desto mindre vigtig: 2016 slog varmerekord ligesom ’14 og ’15 også gjorde.

Klik på billederne for at komme til artiklerne.

livsstilskatalog

Kan man leve bæredygtigt og stadig være glad for livet? Det har CONCITO undersøgt i en ny rapport. De har fundet frem fem familier, som alle har lavt CO2-aftryk og høj trivsel, og spurgt dem, hvordan det kan hænge sammen. Det er der kommet et katalog ud af, hvor man kan læse om familierne og få deres bedste tips til at blive både grøn og glad. SÅ sejt.

2016 varmeste år

2016 var det varmeste år nogensinde målt, har NASA konkluderet. Det er tredje år i træk, at vi globalt har haft det varmere end alle andre år, vi har målt. Og hele 16 af de 17 varmeste år nogensinde er målt efter år 2000. Så nu synes jeg snart godt, at vi kan begynde at vende skuden!

seed film

Jeg glæder mig til, at filmen Seed på en eller anden måde bliver tilgængelig at se. Den handler om biodiversitet, frøbanker og virksomheder, som tager patent på liv. Right down my alley. Måske en kandidat til en Sustain Daily-filmvisning?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små: Store events i ’17, kostråd & firstmovers

God lørdag derude. Jeg nåede ikke at dele tre små med jer i går, men her kommer de – lige i tide til, at man kan sidde indenfor med en kop te og kigge på årets første sne! I hvert fald her i København, jeg ved ikke hvordan det ser ud andre steder i landet? Årsskiftet er tydeligt i de tre links, jeg har valgt – den ene forudsiger de store miljøevents, vi vil se i 2017, den anden er en guide til at spise som en first mover i 2017, og den sidste er et debatindlæg fra en læge og en klinisk diætist, som slår en slag for den plantebaserede kost. Vi kører.

firstmover-politiken-kakao

Politiken har interviewet en række first movers på madområdet, som i 2017 spiser mindre portioner, mere grønt, hellere ost end kød og så videre og så videre. Artiklen er ret sjov, men for abonnenter – læs listen over 16 ting, du kan gøre for at spise som en firstmover, hvis du ikke har adgang til den anden. En af de ting, som first moverne tilsyneladende har kastet sig over, er at sniffe kakaopulver. Jep. Linn har taget en for holdet og testet det!

kostraad-information

I et debatindlæg i Information argumenterer en læge og en diætist for, at vores officielle kostråd er outdatede. I stedet for at baserede dem på, hvordan vi sædvanligvis spiser i Danmark, burde man helt skrotte kødet fra anbefalingerne for at undgå livsstilssygdomme, mener de.

environmental-events-17-the-guardian

Hvad bliver de store events i 2017 på miljøfronten? The Guardian giver et bud på, hvad der kan ske i Storbritannien – her i landet har vi i hvert fald allerede konstateret, at det mere ekstreme vejr er landet.

 

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små: Klimabarometer, I morgen & svedige Arnold

Hey, glædelig fredag! Weekenden står for mit vedkommende på intensiv eksamensskrivning kombineret med en julefrokost og en fødselsdag, så den skal nok blive både hyggelig og koncentreret. Jeg har fundet tre små til jer, som på hver deres måde handler om bæredygtighed: Concitos årlige klimabarometer, filmen I Morgen (som nu kan lejes/købes online) og en lille film med en svedig Arnold Schwarzenegger.

Klik på billederne for at komme til artiklerne.

klimabarometer

Concitos Klimabarometer tager hvert år temperaturen på vores viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaforandringer. I år nævner 33 procent for eksempel, at de har skåret ned på kød på grund af klimaet – i 2014 var det kun 19 procent. Og så vil vælgere på fra både rød og blå blok gerne se mere politisk handlekraft på klimaområdet!

i-morgen

Den fine fransk dokumentarfilm I Morgen kan nu lånes og lejes online. Jeg har set den to gange med Sustain Daily og kan varmt anbefale den. Især til at se sammen med nogen, som måske er lidt skeptiske overfor, at der er noget at stille op mod klimaforandringerne og trænger til lidt håb.

Den sidste lille ting er den her film med en svedig Arnold. Den lader jeg vist bare tale for sig selv. Klimakampen har mange ansigter, lad os sige det sådan!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små: Optimisme, koldt gys & politisk korrekthed

Håber I har en dejlig weekend indtil videre. Jeg var på arbejde og til julefrokost med mine kollegaer i går, så i dag er jeg lidt træt i hovedet. Heldigvis går det bedre med visdomstandsprojektet! Fredagen kom og gik, uden at jeg nåede at trykke udgiv på mit indlæg med denne uges tre små links til weekenden. Her kommer det så, lidt forsinket, men ikke dårligere af den grund! Jeg synes i hvert fald selv, at ugens samling er spændende – der er både glæde, frygt og politisk perspektiv.

Klik på billederne for at komme til artiklerne.

optimist

Vi starter på den positive side: World Economic Forum lister 5 grunde til, at vi bør være optimistiske omkring klimaforandringerne. Paris-aftalen, arbejdspladser, at pengene strømmer til den grønne omstilling, at markederne ændrer sig og at Kina er med. Alt er ikke sort – der sker faktisk noget.

kuldegys

Den næste artikel er mere dyster og handler om havis på Arktis og Antarktis, og hvordan en graf har fået flere klimaforskere til at gå ud og sige, at nogen er rivende galt.

politisk-korrekt

Den sidste lille ting er vigtig ikke kun for klima, men på alle mulige områder af vores liv. Det er en lang artikel om hvad “politisk korrekthed” egentlig er for noget, og hvordan Trump har brugt det som fjende i sin kampagne og politik.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Én lille: Black friday

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at det er black friday i dag. Dagen hvor alting er på tilbud og vi forbruger mere end nogen andre dage på hele året. Jeg har én ting at sige til det: Count me out. Og så kan vi lige køre en genganger fra sidste år, nemlig denne helt vidunderlige stribe: black-friday

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små: Opvarmning, galskab & næsten ikke mere CO2

Godmorgen og glædelig fredag! Jeg har været på farten de sidste tre weekender i træk, så det bliver dejligt bare at hænge ud under min dyne og lave mad i mit eget køkken de næste to dage. Eksamensperioden nærmer sig med hastige skridt, så jeg skal have kigget på nogle uniting. Og muligvis skrevet et lille blogindlæg eller tre. Det er så hyggeligt, når der er god tid til det. Jeg har blandt andet et opdateret madbudgetsindlæg på tegnebrættet – er der noget særligt, I gerne vil læse om?

Klik på billederne for at komme til artiklerne.

whats-warming-the-world2

Den første lille ting, jeg har fundet til jer, er en grafisk oversigt over hvordan naturlige og industrielle faktorer påvirker klodens temperatur. Den er baseret på tal fra NASA og burde kunne omvende selv den mest hårdnakkede klimaskeptiker.

neolib

“Neoliberalismes sprog sender os lige lukt i galskaben” er titlen på den næste lille sag. Det er et debatindlæg i Information, som sætter fokus på noget af det, jeg synes er allersværest at overskue konsekvenserne af: Effektivitetstankegangen og det økonomiske fokus, som hersker mange steder lige nu. Vi er nødt til at have politikere, der kan tale om andet end penge.

co2-stagneret

Til sidste har jeg intet mindre end en god nyhed! Den globale udledning af drivhusgasser forventes kun at stige med 0,2 procent i 2016 i forhold til 2015. Det er ikke ret meget, og det er godt nyt. Jeg hepper på et 2017, hvor vi faktisk bruger mindre.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små: Lauren, Trump & os alle sammen

Så er vi ved at være fremme ved weekenden – og jeg ved ikke med jer, men jeg trænger til den efter ugens begivenheder. Hvis der er en pause i planerne på et tidspunkt, vil jeg anbefale at klikke ind på et af de tre links her. To af dem inspirerer og giver handlekraft, et er en fortælling om, hvilken verden vi måske træder ind i om lidt.

garance-dore-lauren-singerJeg er vild med Lauren, som har bloggen Trash is for Tossers og lever uden affald. Hun er blevet interviewet hos Garance Doré og gør det godt.

trumpHam her kommer vi ikke udenom de næste par år, er jeg bange for. Forhåbentlig får han ikke mulighed for at gøre alvor af alle sine trusler, fx at trække USA ud af Paris-aftalen fra sidste år…

alle-har-et-ansvar-altivistenSidst i denne omgang er en artikel fra det nye handlingsorienterede medie Altivisten. Den sætter spot på, at vi alle sammen har et ansvar for at handle på klimaforandringerne, og opfordrer til tre handlinger, der kan bringe os et skridt i den rigtige retning.

God weekend!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små: 5 minutes of fame, klimategneserie & arktisk havis

Wuhu, glædelig fredag! Min weekend skal bruges i dejlige damers selskab i et sommerhus, og det kunne ikke passe mig bedre. Gåture, rødvin og masser af tid til at snakke. Ah. I denne uge har jeg lidt trist statistik fra USA her på falderebet til præsidentvalget, en NASA-animation af den smeltende arktiske havis og en klimategneserie. Hav en skøn weekend, jeg kigger ind med et par grønne måltider på søndag. Og i øvrigt: Tak fordi I kommenterer så meget for tiden <3

Tryk på billederne for at komme til artiklerne.

praesident

I løbet af de tre debatter mellem Trump og Hillary har klimaet været på dagsordenen i lidt over 5 minutter. Det er 2% af den samlede taletid til en udfordring, som potentielt kommer til at forandre den måde, vi lever på. Super.

madhouse-effect

The Madhouse Effect er en tegneserie om klimaforandringsbenægtelse, der virker ret nice. Elsker fx de små mænd i bunden af et af billederne, hvor den ene siger “We better hurry!” og de andre svarer “No! That’s the great thing about this technology!”. Det er sjovt, fordi det er rigtigt.

arctic-sea-ice

Sidste lille ting i denne uge er en animation fra NASA, som viser hvordan den arktiske havis har udviklet sig de sidste 40 år. Det er ikke så rart, skulle jeg hilse at sige. Men der er vildt mange, der har set den – og det er altid noget, at budskabet når ud til mange.

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

Tre små: Klimaholdninger, Planet Earth & The Great Barrier Reef

Bum, så blev det fredag igen! Jeg har haft 1/3 efterårsferie i denne uge, fordi der ikke har været uni, og det har været rigtig rart at sove længe på en torsdag, spise ude tirsdag aften og chille med kage og to søde veninder i onsdags. I løbet af ugen har jeg samlet lidt lækre sager til jer:

Klik på billederne for at komme til artiklerne.

meningsmaaling-klima-informatin

Information offentliggjorde i mandags resultaterne af en meningsmåling, der blandt andet viser, at 82% af de adspurgte vurderer, at en grøn omstilling er nødvendig for at sikre kommende generationer et godt liv. Så mangler vi bare, at politikerne i regeringen følger med :)

planet-earth-2

Der kommer en ny sæson af Planet Earth, og traileren er helt magisk. Jeg er egentlig ikke den store fan af naturprogrammer og har ikke set den første sæson, men jeg tror, at det her bliver fantastisk.

great-barrier-reef

Har I fulgt med i nyhederne om The Great Barrier Reef, verdens største koralrev? Det har det ikke godt og blev ligefrem erklæret dødt for ikke så længe siden – men det var en overdrivelse, siger to ledende koralforskere.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'