Perspektiv

Det blev til fire et halvt år uden at spænde sikkerhedsbæltet, mærke suset i maven og et kigge ud over skyerne. Sidst jeg sad i et fly, var jeg på vej hjem fra en forlænget weekend i Paris. 23 år gammel, halvvejs gennem min bacheloruddannelse og med nøglen til min etværelses lejlighed i lommen. Der er sket meget siden da – jeg har for eksempel startet Sustain Daily, renoveret en lejlighed og fået en søn. Og nu er det tid til at bryde flyvestoppet.

Læs også: Min guide til at rejse bæredygtigt

Det er ikke, fordi jeg har skiftet mening om flyrejser. Hvis det stod til mig, kunne mit flyvestop have varet længe endnu. Men nogle gange er der andre ønsker end ens egne, som er vigtigst. Og jeg har ikke lyst til at stå i vejen for, at vi kan være med til at fejre en rund fødselsdag i min kærestes familie. Så nu tager vi altså alle tre med fly tur-retur til Mallorca!

Sådan fungerer livet nogle gange. Man har et overordnet princip, men afviger ind imellem fra det. Jeg tænker på det sådan her: Jeg har ikke fløjet, siden jeg var 23 år. Nu flyver jeg til Mallorca og hjem igen, og så flyver jeg måske først igen, når jeg er 33. Eller endnu senere. Eller før. Ingen ved det – hovedsagen er, at jeg skærer markant ned på antallet af flyveture i mit liv og overvejer hver enkelt af dem nøje. Jeg vælger gerne feriemål ud fra, hvad man kan nå med tog, eller planlægger ferier med en anden tidsramme end de fleste.

Læs også: Postkort fra min interrail

Det handler ikke om aldrig at flyve. At tage på klimavenlig ferie handler om at flyve meget, meget mindre. Helt ligesom en klimavenlig kost handler om at skære ned på kød og mejeriprodukter, men ikke nødvendigvis skære dem 100% væk. Eller ligesom man ikke behøver holde rent købestop for at være en ressourcebevidst forbruger. Jeg er en stærk fortaler for, at man ikke behøver være en ekstremist for at gøre en forskel (sagde hende, som ikke har siddet i et fly siden 2013). De sidste 4,5 år uden fly har en værdi, fordi de har lært mig at rejse på en anden måde, end jeg rejste før. Den har jeg ikke tænkt mig at glemme, selvom flyvestoppet midlertidigt afbrydes.

Og nu til dagens store spørgsmål: Har I erfaringer med offset af CO2-udledning? Jeg vil gerne “købe aflad” for turen på en måde, som giver mening. Men eftersom jeg ikke har fløjet i årevis, har jeg heller ikke sat mig ind i, hvordan man gør det bedst. Måske ved I noget?

Billederne er Warszawa og Sarajevo – to byer, jeg har besøgt på mine togture rundt i verden.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin' •

Det er længe siden, at jeg har skrevet noget om, hvorfor jeg er vegetar. Så jeg håber, at I er friske på et længere indlæg med mange links i dag! Der er tusind gode grunde til at fylde tallerkenerne, glassene og køkkenskabene med grøn mad, og jeg ved, at valget om at droppe kød og blive vegetar eller veganer kan motiveres af alt muligt forskelligt. For mig er det først og fremmest klimaet, der vejer tungt i beslutningen. Men der er også andre gode grunde til, at jeg helt har fravalgt kød og skærer ned på mælk, æg og ost. Her er de fire grunde, jeg oftest henviser til, når spørgsmålet “Hvorfor er du vegetar?” dukker op.

Pandekager lavet uden komælk og æg – med vandet fra kikærter og havremælk.

1: Kød er ressourcekrævende og CO2-tungt

Kød belaster klimaet, længere er den ikke. Det er der heldigvis kommet mere opmærksomhed på de seneste år med dokumentarfilm, artikler og rapporter. Når man ser på fødevarers CO2-udledning, ligger mejeriprodukter og kød helt i top. Særligt oksekød er CO2-tungt, men også svinekød, ost og smør scorer i den dårlige ende.

Desuden bruges der rigtig meget vand til at producere kød, og rigtig mange pesticider (på arealer som før var regnskov) til at sprøjte på markerne med al den soja, som dyrene spiser. Kød er altså ressourcekrævende og CO2-tungt – så jeg erstatter det med grøntsager, korn og bælgfrugter, som gør mig mindst lige så mæt og glad.

Suppe og bagte rodfrugter – årstidens råvarer fra Københavns Fødevarefællesskab.

2: Der dør 24.000 smågrise om dagen

I Danmark, hvor vi producerer masser af svin, dør der ifølge Danske Svineproducenter 24.000 smågrise hver dag. Det er det samme som 168.000 om ugen, 720.000 (lige knap trekvart million) om måneden eller lidt mere end 8,5 millioner om året. For køer og kyllinger er situationen nogenlunde lige så ufestlig: I ægproduktionen slår man årligt 3,2 millioner hanekyllinger ihjel, så snart de er udklækket, fordi de ikke lægger æg. Og blandt malkekøer er situationen lidt den samme – hvis du er en tyrekalv af racen Jersey, som bruges til at lave mælk, er du et såkaldt spildprodukt og én ud af 30.000 sunde og raske tyrekalve, der bliver slået ihjel hvert år i Danmark.

Jeg er virkelig ikke særligt sentimental eller vild med dyr – men sådan nogle tal synes jeg er uhyggelige og absurde, og derfor gider jeg ikke støtte hverken kød-, mælke- eller æggeindustrien mere end højst nødvendigt.

Brød med nøddesmør, æble og kanel.

3: 40% af fødevarer bruges til dyrefoder

Ifølge FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) bruger vi 33% af jordens samlede landbrugsareal til at producere dyrefoder og 26% til græsningsarealer. Samlet set er det over halvdelen af alt landbrugsland, som bruges til dyr. Og 40% af alle afgrøder, der produceres globalt, bliver spist af dyr.

Hvis vi ikke lavede al det foder til dyr, ville vi have meget mere plads til at gro mad til mennesker – faktisk kunne vi ifølge FAO-rapporten brødføde 9 milliarder i 2050! Der skal nemlig mange kilo foder til at producere ét kilo kød, og kødindustrien er en super ineffektiv måde at sikre mad til alle på planeten.

Opfyldning af basislageret – linser, korn, nødder, tørret frugt og krydderier.

4: At ændre madvaner gør en forskel

I Danmark har et højt forbrug af kød per indbygger sammenlignet med andre lande i verden. Hvis vi skærer ned på kødet, kan vi virkelig gøre en forskel i vores individuelle CO2-udledning – faktisk en større forskel end ved at spare på elektriciteten eller flyve en tur mindre årligt. At stoppe med at spise kød, eller at skære gevaldigt ned på mængderne, er altså en helt pragmatisk beslutning i forhold til at nedsætte sin CO2-udledning. Jeg er altså vegetar, fordi det gør en forskel.

Kan I genkende nogle af mine grunde til at være vegetar fra jer selv og jeres madvaner? Eller er det noget helt andet, I tænker på, når I fylder tallerkenen?

• Tænker du, at det er dyrt at være vegetar? Se hvor mange penge, jeg bruger på mad om måneden.
• Ved du ikke, hvor du skal starte? Tag et kig i mine køkkenskabe og få inspiration til et grønt køkken.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin' •

I dag er det mig, der åbner en låge i julestafetten på Sustain Daily! Det skal handle om gaver. Dem man giver, og dem man får. Og særligt om at sige nej tak til dem.

Julen kan hurtigt komme til at handle om forbrug, forbrug og forbrug. Men den behøver ikke. Derfor laver Sustain Daily en julekalender i 24 afsnit til alle, som får julestjerner i øjnene af at gøre tingene lidt mere bæredygtigt ♥

For mig var spørgmålet “Sender du mig en ønskeliste?” i nogle år kilde til en meget first world problem-agtig frustation over, at jeg skulle finde på en liste med ting, jeg gerne ville have. For da jeg havde boet nogle år alene, manglede jeg faktisk ingenting. Ikke en stavblender, ikke en vase, ikke en taske. De ting, jeg i løbet af året ønskede mig, købte jeg løbende – enten på DBA, i en genbrugsbutik eller fra nyt. Og at sætte mig ned og opfinde behov, bare fordi det var jul, gik mig imod. Når nu jeg alle andre tider på året forsøger at minimere mit klimaaftryk og leve så bæredygtigt som muligt, hvorfor så anstrenge mig for at finde på materielle ting, jeg kan ønske mig?

Af en eller anden grund er det svært at sige nej tak til gaver. En lille sur stemme i ens inderste kan vræle ting som Forkælet! og Utaknemmelig! i svage øjeblikke. For gaver er jo ikke noget, man får, fordi man er grådig – det er noget, andre mennesker giver til en, fordi de har lyst. Alligevel har jeg gjort netop det: Sagt nej tak til gaver. De fleste synes heldigvis, at det er helt okay at slippe for at købe gave til mig. Der er så mange andre ting i december. Til dem, som ikke kan lade være, plejer jeg at sige, at jeg ønsker mig spiselige gaver eller oplevelser.

I min familie er vi faktisk gået så langt som til at indføre gavefri jul for et par år siden. Jeps. Jul uden gaver. I stedet sidder vi længere ved bordet, spiller pakkeleg med dogmet “Pak noget ind, du alligevel havde liggende derhjemme” og drikker portvin og spiser juleslik. Det er helt vildt, at min familie er så sej!

Jeg ved godt, at en gavefri jul er et lige lovlig stort skridt for mange. Der kan være børn med forventninger, man ikke nænner at skuffe. Folk som virkelig ønsker sig noget, de har brug for. Eller en helt særlig bog, man glæder sig til at forære væk. Men for mig er det en befrielse ikke at skulle opfinde behov, bare fordi det er jul.

Hvordan gør I med gaver?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin' •

Godmorgen og en servicemeddelelse: I denne uge (til og med søndag den 6. november) kan du se Leonardo DiCaprios klimadokumentar Before the Flood i sin fulde længde helt gratis. Jeg ved ikke, hvad der sker med den efterfølgende – men det er nok meget smart at afsætte halvanden time inden søndag, hvis du vil være sikker på at nå den. Det har jeg i hvert fald tænkt mig.

Her er den. Over and out!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin' •

I dag har jeg byttet bloggeridentitet med Johanne – så hvis I er på jagt efter madbilleder, må I ind forbi hende :)

Jeg er intet modedyr og har de sidste mange år brugt unormalt få kræfter på at “opdatere min garderobe”. Det har der primært været to grunde til, nemlig 1) at jeg hellere vil bruge penge på andre ting (hvem sagde øl og mad?), og 2) at jeg på et tidspunkt begyndte at føle mig dårligt tilpas i de butikker, hvor man køber tøj. De repræsenterede pludselig en køb og smid væk-kultur, som jeg ikke gad være med til. Og så stoppede jeg mere eller mindre bare.

Det sidste års tid har jeg fået øjnene op for nogle af de muligheder, der findes derude, hvis man ikke vil støtte high street og hurtige modebutikker, men alligevel gerne vil gå i andet end gamle hullede nederdele fra sin gymnasietid – der er visse sammenhænge, hvor sådan nogle bare ikke virker. Bukserne her fandt jeg fx hos Tú a Tú i Jægersborggade, som er en luksusgenbrugsbutik. De er bløde som smør og mega seje, hvis jeg selv skal sige det. Og så er de brugt af (mindst) en anden end mig, før de landede i mit skab. Lige som jeg bedst kan lide det.

Den her kjole er også fra en luksusgenbrug, nemlig Studio Travel i Blågårdsgade. Oprindeligt var den ankellang, men with a little help from my friends (tak Johanne!) fik den Emma-længde. Oven i købet med en helt moderne længdeforskel for- og bagtil! Den er i silke, og jeg elsker farven og mønsteret og at den ligner (og er ligeså blød og dejlig som) en natkjole.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg vise jer min sommerjakke. Den dukkede op på en gåtur med en veninde, hvor vi bare lige stak hovedet ind hos Sankt Hans Gades Antik for sjov, fordi jeg havde sagt, at jeg var på jakkejagt. Den er mørkeblå med rund krave, og siden jeg pillede skulderpuderne ud, har den fulgt mig overalt.

Det var det! To outfits, tre genbrugsbutikker og en smøre om mit forhold til tøj. Har I det også stramt med de store tøjbutikker, kører I primært genbrugsstilen ligesom mig, eller forholder I jer helt anderledes?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin' •