Browsing Category

Perspektiv

Perspektiv

25 små ting, du kan gøre for klimaet

Der er masser af små hverdagsvaner, man kan ændre for at leve mere klimavenligt. Her har jeg samlet 25 små tips og tricks, som gør din hverdag grønnere uden at kræve en kæmpe indsats. Det er selvfølgelig ikke de mindste ting, som gør den største forskel – men det er meget bedre at komme lidt i gang (eller lidt længere) end at gå i stå, fordi man ikke kan overskue de store linjer. Alting tæller! Her er altså 25 idéer til dig, som vil leve lidt mere bæredygtigt i dag, end du gjorde i går. Jeg hepper på dig.

1. Hav altid et stofnet med i tasken, så du kan sige nej tak til plastikposer

2. Brug de affaldscontainere, din kommune stiller til rådighed, og sorter dit affald

3. Tag cyklen frem for bilen, hvis du skal på en kort tur

4. Reparer dit tøj – fiks det selv, få hjælp af en sykyndig bekendt eller send det til en skrædder

5. Genanvend dine madrester, også de små. Kom en rest havregrød i bolledejen, brug en lille rest suppe som pastasovs, steg ris fra i går på panden

6. Skift bank til en, som tager ansvar. Jeg har selv Merkur Andelskasse.

7. Tag stikket ud af stikkontakten på de apparater, som bruger stand by-strøm, når du ikke bruger dem

8. Køb en menstruationskop og slip for at skabe affald, når du har menstruation

9. Sig nej tak til reklamer af papir i din postkasse

10. Ryd op i reklamerne i din indbakke

11. Saml papir, der kun er printet på den ene side, og brug det til noter, indkøbslister og så videre

12. Sæt din telefon på flytilstand om natten (eller sluk den), så du sparer strøm

13. Overvej tøjkøb i mindst 24 timer, før du slår til

14. Bliv frivillig i en miljøorganisation eller doner penge til en (eller flere) hver måned

15. Spis mindre kød

16. Husk at kulhydrater – pasta, brød, kartofler – er super klimavenlig mad

17. Gør det til en vane at tjekke, om du kan låne eller købe brugt, før du køber nyt

18. Stil en beholder i din køkkenvask, når du fx skyller grøntsager. Brug vandet, du samler i beholderen, til at vande dine potteplanter.

19. Gå efter miljømærker, når du køber rengøringsmidler, toiletartikler og så videre. Hvis det ikke findes i en miljømærket version, så overvej, om du kan lade være med at købe det.

20. Ønsk dig oplevelser frem for ting (eller sig nej tak til gaver)

21. Meld dig ind i et Fødevarefællesskab og lær at lave mad af økologiske, lokale råvarer

22. Drop en flyvetur og tag toget på ferie i stedet

23. Skift elelskab til et, som støtter etableringen af nye vedvarende energikilder som vindmøller og solcelleanlæg – et “klasse A” produkt. Find en oversigt her.

24. Køb kvalitet frem for kvantitet. Dyrt brugt er det bedste, du kan vælge.

25. Vær modig. Provoker dine venner og din familie lidt ved at tale højt om, hvad du vælger fra og til.

Inspiration til denne liste er taget fra indlægget Mange bække små, hvor jeg tilbage i 2014 samlede en række små tiltag, som læserne havde delt med mig i kommentarfeltet. Hvis du har tilføjelser til listen eller andre gode idéer til små lette grønne hverdagshacks, så skriv endelig! Måske kan vi samle nok små hverdagsforandringer sammen til at udvide listen til 50 ting?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

At rejse langt med tog

garmish partenkirchen eibseeJeg er efterhånden blevet rigtig god til at rejse langt med tog. Senest er jeg for en uges tid siden hjemvendt fra en tur til Piemonte i Italien. Vi boede i et hus i en lille landsby i 11 dage, og det var helt perfekt. Byen havde én restaurant, og vi havde udsigt over bjergene fra altanen. På vejen derned besøgte vi familie i Hamborg og venner i München, og på hjemturen stoppede vi hos venner i Innsbruck og Berlin. Men nok ferieblær – nu skal det handle om tips! Jeg har nemlig tænkt på, hvad det er, der gør vores togferier så rare. Og jeg tror, jeg har fundet ud af, at det kan koges ned til tre ting. Så her kommer mine tre bedste tip til at rejse langt med tog!

#1: Længere ferie eller kortere afstand

Mit første tip til dig, som gerne vil rejse på ferie uden fly, er at holde fri i mindst 14 dage. Det tager tid at rejse med tog, og det skal det også have lov til. Det er ikke sjovt at føle, at halvdelen af ferien forsvinder i ren transport. Så snup en ferieuge mere, hvis du har mulighed for det. Den ekstra tid gør, at man kan komme længere væk uden at skulle begynde hjemrejsen, så snart man ankommer. Jeg har selv været på togferie i tre uger i flere omgange. Det er nok til at nå til Italien og have masser af tid.

Læs også: CO2-kompenser din flyvetur

monforte d'alba Hvis du ikke kan tage fri i længere tid, så tag kortere væk! Nogle gange kan man tro, at en ferie handler om at komme langt væk. Men for mig – og de fleste andre, vil jeg tro – handler ferie mere om at slappe af. Der er mange destinationer, som kan nås på en dag fra København: Hamborg, Berlin, Göteborg, Bornholm, Malmö, Århus, Stockholm, Oslo, Aalborg osv.

#2: Opdag en ny by på vejen

Der er masser af skønne steder i Europa, du kan besøge. München – som er et kæmpe trafikknudepunkt for langdistancetog – har en af verdens største parker lige midt i byen, hvor folk står på surfboard på en flod. I Berlin kan du spise ude til ingen penge, købe Club Mate og føle dig indfødt eller besøge et museum i en bunker. Hvis du skal til Paris, så stop i Bruxelles og spis pommes frites med stærk belgisk øl til, før du sætter dig i det direkte lyntog næste formiddag. At gøre rejsen til en del af ferien er virkelig dejligt. Du får set mere, end du ville, hvis du bare bevægede dig gennem Europa langt over skyerne. Måske finder du endda et nyt yndlingssted, samtidig med at du forebygger total togudmattelse.

#3: Vælg rejsetidspunkt med omhu

Det er ikke ligegyldigt, hvornår på døgnet, du sidder i toget. Jeg har tidligere kørt en del med nattog for at komme hurtigt et sted hen eller hurtigt hjem igen. Det er perfekt, fordi man sparer en overnatning og udnytter tiden. Og så er der noget hyggeligt ved at bumle afsted og fornemme landskabet, som ændrer sig, mens man halvsover. Men med et lille barn går det ikke med nattog. På vores sidste rejse valgte vi derfor bevidst at bruge dagtimerne på at tage toget, så vi havde rolige morgener og rolige aftener. De fleste tog har i øvrigt en afdeling til familier med småbørn, i hvert fald i Tyskland.

Læs også: 4,5 år uden fly

at rejse langt med tog: aperitivo i italienNår du vælger, hvornår du vil rejse, så tænk også på eventuelle togskift. Ender du med at skulle skifte tog kl. 2 om natten, er det rart at være forberedt med vækkeur (eller virkelig meget kaffe). Hvis du skal rejse om morgenen eller sidst på eftermiddagen, så husk at bestille plads – på strækninger med hurtigtog er der nemlig ofte mange pendlere.

Hvordan er dine erfaringer med at rejse langt med tog – har du nogle tricks?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Sådan undgår du at få gaver – uden at virke som en utaknemmelig lort

I dag tænkte jeg, at vi skulle snakke lidt om gaver. De kan nemlig være en udfordring, når man forsøger at leve bæredygtigt. For hvad skal man ønske sig, hvis man ikke mangler noget? Kan man tillade sig at sige nej tak? Og hvad gør man, hvis man får noget, man ikke kan bruge?

Personligt prøver jeg at mindske mit forbrug og stoppe med at købe ting, jeg ikke har brug for. Det betyder, at min ønskeliste som regel er utrolig kort og utrolig specifik. Og at jeg egentlig helst selv vil anskaffe mig det, jeg mangler. Både så jeg er sikker på, at jeg bliver glad for det, men også så jeg måske kan finde det brugt. Det er trods alt de færreste gavegivere, som er lige så vilde som mig med at cykle til Valby efter et eller andet fra Den Blå Avis.

Læs også: Sender du mig en ønskeliste?

Derfor har jeg gennem de sidste par år fået skåret virkelig meget ned på mængden af gaver i mit liv. Det lyder måske kedeligt, men jeg oplever det som en lettelse. Her er mine bedste tips til dig, som også gerne vil skrue ned for gaveræset – uden at virke som en utaknemmelig lort.

Start i god tid

Lige nu er det helt rigtige tidspunkt at starte gavesnakken, hvis du gerne vil have færre julegaver. Når først december nærmer sig og folk begynder at bede dig om en ønskeliste, så er det meget sværere at rokke ved deres indstilling. Der er så meget forbundet med gaver, som handler om mere end bare ting: Glæden ved at føle sig generøs, glæden ved taknemmelighed fra modtageren, traditioner, familieregnskaber à la “alle børnebørn skal have det samme”, forventninger, socialt pres og så videre. Hvis man starter i god tid, kan man forsøge at få talt alting igennem, før julen står for døren. Min oplevelse fra min egen familie er, at alle opfatter det som en lettelse, at vi har indført gavefri jul. Men det tog lidt tid, før vi landede på den model.

Det samme gælder fødselsdage. Sig til i god tid, hvis du ikke ønsker dig gaver. Ellers kan det være, at nogen allerede har købt noget, at de bliver skuffede, fordi de har glædet sig til at forære dig noget, eller at det bliver akavet til festen, hvis nogen har gaver med og andre ikke har.

Vær klar og tydelig

Der er en stærk norm, når det kommer til gaver. Jeg har mange gange kækt svaret “ingenting”, når jeg er blevet spurgt, hvad jeg ønskede mig – men det ikke nok. For at få folk til at forstå, at du mener det, skal du være ty-de-lig. Ellers er de nervøse for, at alle andre kommer med gaver, eller at du egentlig gerne vil have en gave, men bare ikke har sagt det. Hvilket ikke er nemt at navigere i. Så vær helt klar, helt utvetydig, helt ærlig.

Her er et par ting, du kan sige:

Jeg glæder mig til at se dig. Jeg bliver ekstra glad, hvis du ikke har en gave med til mig, selvom det lyder underligt.

Jeg ønsker mig, at du ikke tager en gave med. Jeg har alt, jeg skal bruge – jeg vil bare gerne have dejligt selskab.”

Jeg vil helst ikke have gaver. De andre tager heller ikke noget med til mig.”

Præsenter alternativer

Der er nogen, som absolut vil komme med en gave. Og dem skal der også være plads til. Min taktik overfor dem er at præsentere alternativer til materielle ting: restaurantbesøg, teaterbilletter, gavekort til yoga, spiselige ting eller lignende. Det er gaver, som er relativt CO2-venlige, ikke fylder derhjemme og kan skabe mindst lige så meget glæde som en eller anden dims fra Magasin. En anden taktik er at ønske sig ting, man ved, man får brug for. Sokker, ens yndlingsshampoo eller sådan noget. I mit liv er der ret få ting, jeg ikke kan købe brugt – men de få, der er, kan man jo ønske sig i stedet for at købe til sig selv (eller sine børn).

Læs også: Om jul og gaver

Det var det! Sådan undgår du at få gaver. Måske. For gaver er et emne, som kan være rigtig svært i nogen familier. Start snakken, vær tydelig – og hav tålmodighed. Måske er det ikke til din næste fødselsdag, at gavebordet helt kan afskaffes. At ændre en norm tager tid, men det kan godt lade sig gøre. Hvordan forholder I jer til gaver?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Drop kød og red verden

Det er ikke nok at ændre vores forbrug, hvis vi vil redde verden. Men det er helt nødvendigt. Vi kommer ikke udenom at ændre den måde, vi forbruger ressourcer på, hvis vi skal holde den globale opvarmning under 2 grader. Det siger FN’s Klimapanel IPCC, og det giver helt vildt god mening: Der er allerede fuld gang i den globale opvarmning på grund af vores forbrug. Vi bliver hele tiden flere mennesker på kloden, og hvis vi alle sammen bliver ved med at ville have masser af ressourcekrævende produkter og fødevarer, ja, så vokser problemet.

Morgenmad, der kan redde verden.

En af de ting, som virkelig betyder noget for det personlige CO2-aftryk og ressourceforbrug, er kød. Kød er super usmart, fordi det er en ineffektiv måde at spise på. Det skyldes flere ting, blandt andet at kød er spild af energi, spild af plads og super CO2-tungt at producere. Lad os se på det:

Kød er spild af energi

Man kan se kød som en slags mellemmand mellem noget mad og et menneske. Et dyr spiser mad, vokser sig stort og bliver slagtet, hvorefter vi spiser dyrets kød. Den proces giver dejlig bacon og flotte røde bøffer, men er super ineffektiv. Op mod 90% af energien går tabt, når vi fodrer dyr med planter og spiser dyrene, i stedet for at spise planterne direkte. Kød er altså et kæmpe spild af energi. Hvis vi ikke gav maden til dyrene, ville vi have nok til alle mennesker, også når vi bliver 10 milliarder.

Kød er spild af plads

Den mad, som dyrene spiser, skal komme et sted fra. Næsten 80% af al landbrugsjord i verden(!) bruges til at producere dyrefoder og holde dyr. Den plads kunne bruges til alle mulige andre ting (fx at bo på, producere mad til mennesker på eller stille nogle giga solcelleanlæg eller vindmølleparker op på, bare et par idéer!), hvis vi ikke spiste så meget kød.

Frokost, der kan redde verden.

Kød forurener

Den sidste ting, som er usmart ved kød, er, at det forurener. For det første lukker kødproduktion store mængder af drivhusgas ud i atmosfæren, hvilket gør kød og mejeriprodukter til de tungeste fødevarer på CO2-skalaen. Ved at skifte oksekød ud med frilandsgrøntsager kan man spare op mod 93% af CO2-udledningen per kalorie.

For det andet er meget af det foder, som vores produktionsdyr spiser, baseret på soja. Sojaen kommer i stor stil fra Argentina og Brasilien, hvilket er problematisk på to punkter. For det første er der er helt andre regler for brugen af sprøjtemidler end i EU. Det betyder, at markerne sprøjtes med fly, hvilket er sundhedsskadeligt for de mennesker, som bor i nærheden. For det andet fældes regnskov for at få plads til nye marker, hvilket betyder tab af biodiversitet og tab af den CO2-neutraliserende effekt, som regnskoven har.

Kom i gang med at redde verden

Så hvordan gør man, hvis man vil spise mindre kød? Mit bedste råd er at starte med de måltider, hvor man kun skal blive enig med sig selv om menuen. Det kan være madpakken, kantinemaden på arbejdet, når man bestiller fra en menu på en restaurant eller de aftener, hvor man er alene hjemme. Det er der flere fordele ved. Man kan øve sig på at lave lækker vegetarisk mad, uden at det gør så meget, hvis det kikser. Man behøver ikke annoncere noget. Der er ingen spørgsmål om, hvorfor man vælger kødet fra, som man skal håndtere at svare på. Og så slipper man for at diskutere menuen eller skulle overbevise andre om, at det er en god idé at skifte kød ud med linser. Når man er blevet en haj til at spise vegetarisk, får man måske mod på at inddrage andre i beslutningen. Servere sine nye hofretter for veninderne, introducere vegetarisk pålæg i børnenes madpakker eller foreslå en kødfri dag på kontoret. Under alle omstændigheder er man kommet i gang – og dét er første skridt!

Til Fordybelsesdagen den 27. april fortæller jeg mere om kød og fire andre hverdagsvaner, som kan ændre verden. Det bliver dejligt nørdet med tal og analyser i ryggen, og jeg glæder mig helt vildt! Du kan købe billet her, hvis du vil med – de andre 9 oplæg handler om alt fra tøjproduktion til grønne investeringer. 

Aftensmad, der kan redde verden.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Nytter det noget at være en klimabevidst forbruger?

Jeg har læst nogle virkelig spændende (og halvangstprovokerende) artikler om at være en klimabevidst forbruger på det seneste. De rammer plet på noget, jeg selv går og tumler med, samtidig med at de provokerer mig. Så jeg tænkte, at jeg ville dele dem med jer – både artiklerne og mine tanker – og se, hvad I siger.

Er bæredygtigt forbrug en neoliberal sovepude?

Den første artikel hedder slet og ret Conscious consumerism is a lie. Den handler om, at vi ikke kan redde verden ved at købe bæredygtigt producerede varer. I stedet skal vi lave frivilligt arbejde, donere penge til klimaprojekter og øge vores politiske bevidsthed og engagement, siger artiklen. Det er en løgn at tro, at vi kan redde verden ved at sortere vores affald og vælge svanemærkede rengøringsmidler. Small steps taken by thoughtful consumers will not change the world. Det er altså spild af energi at gå rundt og lede efter de helt rigtige bæredygtigt producerede økologiske fairtrade sko. Vi skulle hellere smutte ud og samle skrald på stranden eller blive aktive i byrådet.

Den næste artikel hedder Neoliberalism has conned us into fighting climate change as individuals. Den handler kort fortalt om, at idéen om at ændre sin egen adfærd, sine egne vaner og sit eget forbrug for at gøre en forskel for klimaet er en neoliberal afledningsmanøvre. Ved at få os til at fokusere på os selv, har neoliberalismen fået os til at glemme, at vi kollektivt kan tage magten og ændre systemet. It’s only mass movements that have the power to alter the trajectory of the climate crisis. Vi går altså rundt og piller os i navlen, mens store multinationale selskaber smadrer løs og forurener verdenshavene, lukker CO2 ud i atmosfæren og udpiner landbrugsjorden. Hvilket alt sammen er en del af en stor plan, som skal sætte kollektivet/folket/borgerne ud af spil og lade markedet styre showet, ifølge artiklen.

Magtesløshed og løftede pegefingre

Jeg er egentlig enig med artiklerne – bortset fra, at jeg også er uenig. På den ene side er det jo rigtigt, at man ikke kan shoppe sig ud af en krise. Det er ikke til meget gavn, hvis vi bruger al vores energi på at pille med bittesmå detaljer i vores liv og overveje, hvilket økosengetøj, vi helst vil have. Det er i hvert fald meget energi at bruge på noget, som har en meget lille effekt. Men. Men. Men. På den anden side, så er det altså noget fis at sige. For helt seriøst: Der er brug for alle slags indsatser, når det kommer til klimaet. Og der er brug for optimisme.

Hver gang vi ændrer vaner, så påvirker vi det system, vi er en del af. Og hvis mange af os gør noget, så kan systemet mærke det. Det kan vi jo se med for eksempel økologi – når mange vælger det til, så kommer der også mere af det. Når vi melder os ind i fødevarefællesskaber, køber børnetøj på abonnement eller vælger vegetariske alternativer til hakket kød, så har det en effekt. Ikke direkte, men samlet set. Og den skal man ikke undervurdere.

Måske endnu vigtigere er det, at man bliver glad og får lyst til at gøre mere, når man formår at ændre en vane. Hver gang, man finder en løsning på noget, man har kæmpet med, så får man lyst til at gå i gang med det næste. Det kan jeg se tydeligt hos alle, jeg kender, som går op i klima og bæredygtighed – den ene ting tager den anden, og ingen føler nogensinde, at de er “ankommet” og er færdige. Så når man går ud og siger, at det er ligegyldigt at være en klimabevidst forbruger, hvad opnår man så? I hvert fald ikke mere handlekraft, mere energi til den fælles kamp for klimaet eller mere optimisme. Måske snarere en følelse af skyld og skam. Så kan man sidde dér og føle sig forkert og skamme sig over sin indsats, som åbenbart var udtryk for egoisme.

Alting tæller

Alle skridt i retning af en mere bæredygtig verden er vigtige. Det politiske engagement er vigtigt, det frivillige arbejde er vigtigt, adfærdsændringerne i vores eget liv er vigtige, det er vigtigt at støtte virksomheder, som producerer på bæredygtige måder. Vi er alle sammen en del af et stort system, som vil ændre sig, hvis vi ændrer os. Og af mindre systemer, som ændrer sig hurtigere. Hver gang du ændrer vaner, er der mennesker i dit liv og din nærhed, som opdager det. Måske bliver de inspirerede og interesserede. Måske rykker de sig også lidt, fordi du gør. Og så er det, at hjulet ruller.

At ændre hverdagsvaner og være en klimabevidst forbruger kan ikke stå alene. Men det har i mine øjne ikke en gavnlig effekt at skyde på dem, som arbejder med at ændre deres personlige klimaaftryk. Så bliver klimakampen en intern skyttegravskrig, hvor vi kaster mudder på dem, som ikke har valgt samme taktik som os selv. Og dét fører ikke til forandring!

Det blev et langt indlæg. Hvad tænker I om det hele?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Guide til CO2-kompensation for din flyvetur

At flyve er dårligt for miljøet, punktum. Men hvis du nu alligevel skal ud på en tur, som ikke kan undgås, så er der mulighed for at kompensere for din udledning af drivhusgasser via såkaldt CO2-kompensation eller offset. Altså at købe aflad, kan man sige. Nederst i dette indlæg finder du en gennemgang af tre hjemmesider, hvor det kan gøres.

Billede til artikel om CO2-kompensationFørst vil jeg skrive lidt om regnskabsfælden. Jeg synes nemlig, at det er mega vigtigt, at alle os, som gør en indsats for at nedsætte vores klimaaftryk, benytter os af CO2-kompensation, når vi flyver. Ellers er der risiko for, at vi falder i “regnskabsfælden”, hvor man tænker, at fordi man fx spiser mindre kød, primært køber genbrug eller er god til at spare på strømmen, så må man godt flyve. Men livet er ikke et regnskab. De ting, vi gør for at leve mere bæredygtigt, gør vi jo for at leve mere bæredygtigt – ikke for at kunne skrue op for andre ubæredygtige vaner. Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg spiser ikke vegetarisk, så jeg kan forsvare at flyve verden rundt. Jeg gør det for at gøre en forskel. Og når jeg så alligevel flyver, vil jeg gerne prøve at kompensere for det. Altså oven i alt det andet, jeg også gør.

Regnskabsfælden går også den anden vej. Man kan fristes til at tænke, at fordi man flyver en tur, så kan det være lige meget, at man ellers gør en indsats. Men det passer heller ikke. For livet er ikke et regnskab! Og alt det gode, man har gjort allerede, det er jo godt. Det kan ikke udslettes af, hvad man gør efterfølgende.

Så hvis det ikke kan være anderledes, og du skal ud og flyve – så hav åbne øjne imens. Det er ikke godt at flyve, men du gør det alligevel. Den modsætning må vi kunne rumme. I hvert fald kan den i mit tilfælde bruges som motivation til at få kompenseret for min flyveturs udledning af drivhusgasser.

CO2-kompensation til flyveturen

At CO2-kompensere sin flyvetur vil sige, at man giver penge til et projekt, som arbejder på at reducere udledning af drivhusgasser. Hvad det koster at kompensere afhænger af, hvor langt man har fløjet. Det er altså en “forureneren betaler”-model. Projekterne kan fx plante træer, som jo omdanner CO2 fra atmosfæren til ilt, eller opføre vindmøller og lignende, som erstatter energi fra fossile brændstoffer med vedvarende energi.

Jeg er langt fra ekspert i at CO2-kompensere, men så er det jo godt, at der findes andre eksperter! Den grønne tænketank Concito har i rapporten Større trivsel med mindre klimabelastning (som i øvrigt er værd at læse!) lavet fire rettesnore til at finde et godt projekt at støtte. Du kan læse dem på side 72-74 i rapporten, hvis du vil.

Concito anbefaler tre hjemmesider til at CO2-kompensere. Jeg har indtastet min kommende flyvetur til Mallorca i hver af dem for at se, hvordan de udregner beløb og CO2-udledning.

Carbonfund.org

carbonfund.org skal man indtaste sin flyrute og vælge, om man vil inkludere “radioactive forcing” i sin kompensation. Det bliver den lidt dyrere af, men det er sikkert fint, tænker jeg. Der er ikke yderligere valgmuligheder, så det er virkelig enkelt.

Ifølge Carbonfund udleder min flyvetur 1,1 ton CO2 inklusiv radioactive forcing. Prisen for at kompensere den er 11 dollar, altså 67 kroner.

Atmosfair.de

atmosfair.de, som egentlig er tysk, men findes i en engelsk version, kan man oplyse flere ting end hos Carbonfund. De spørger nemlig om, hvilken type fly man flyver med. Det krævede lige en googlesøgning for mig at finde ud af. Hvis man ikke ved det eller ikke kan overskue at finde ud af det, kan man bare lade være at indtaste det. Desuden skelner de mellem de forskellige slags flybilletter, altså business class og economy class, hvilket giver god mening. Man fylder jo meget mere, når man flyver business.

Ifølge Atmosfair udleder min flyvetur 679 kg CO2, og det koster 16 euro at kompensere, altså 120 kroner.

Myclimate.org

myclimate.org indtaster man sin rute og om man flyver business eller economy. Den er altså lidt mere simpel end Atmosfair og lidt mere nuanceret end Carbonfund. Ifølge Myclimate udleder min flyvetur 774 kg CO2, og den koster 18 euro at kompensere, altså 134 kroner.

Blev du klogere? Del meget gerne dine erfaringer med CO2-kompensation, hvis du har nogle! Jeg vil selv benytte Atmosfair. Den er mest nuanceret i sine udregninger, og når Concito anbefaler den, så tør jeg godt stole på den.

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

4,5 år uden fly

Det blev til fire et halvt år uden at spænde sikkerhedsbæltet, mærke suset i maven og et kigge ud over skyerne. Sidst jeg sad i et fly, var jeg på vej hjem fra en forlænget weekend i Paris. 23 år gammel, halvvejs gennem min bacheloruddannelse og med nøglen til min etværelses lejlighed i lommen. Der er sket meget siden da – jeg har for eksempel startet Sustain Daily, renoveret en lejlighed og fået en søn. Og nu er det tid til at bryde flyvestoppet.

Læs også: Min guide til at rejse bæredygtigt

Det er ikke, fordi jeg har skiftet mening om flyrejser. Hvis det stod til mig, kunne mit flyvestop have varet længe endnu. Men nogle gange er der andre ønsker end ens egne, som er vigtigst. Og jeg har ikke lyst til at stå i vejen for, at vi kan være med til at fejre en rund fødselsdag i min kærestes familie. Så nu tager vi altså alle tre med fly tur-retur til Mallorca!

Sådan fungerer livet nogle gange. Man har et overordnet princip, men afviger ind imellem fra det. Jeg tænker på det sådan her: Jeg har ikke fløjet, siden jeg var 23 år. Nu flyver jeg til Mallorca og hjem igen, og så flyver jeg måske først igen, når jeg er 33. Eller endnu senere. Eller før. Ingen ved det – hovedsagen er, at jeg skærer markant ned på antallet af flyveture i mit liv og overvejer hver enkelt af dem nøje. Jeg vælger gerne feriemål ud fra, hvad man kan nå med tog, eller planlægger ferier med en anden tidsramme end de fleste.

Læs også: Postkort fra min interrail

Det handler ikke om aldrig at flyve. At tage på klimavenlig ferie handler om at flyve meget, meget mindre. Helt ligesom en klimavenlig kost handler om at skære ned på kød og mejeriprodukter, men ikke nødvendigvis skære dem 100% væk. Eller ligesom man ikke behøver holde rent købestop for at være en ressourcebevidst forbruger. Jeg er en stærk fortaler for, at man ikke behøver være en ekstremist for at gøre en forskel (sagde hende, som ikke har siddet i et fly siden 2013). De sidste 4,5 år uden fly har en værdi, fordi de har lært mig at rejse på en anden måde, end jeg rejste før. Den har jeg ikke tænkt mig at glemme, selvom flyvestoppet midlertidigt afbrydes.

Og nu til dagens store spørgsmål: Har I erfaringer med offset af CO2-udledning? Jeg vil gerne “købe aflad” for turen på en måde, som giver mening. Men eftersom jeg ikke har fløjet i årevis, har jeg heller ikke sat mig ind i, hvordan man gør det bedst. Måske ved I noget?

Billederne er Warszawa og Sarajevo – to byer, jeg har besøgt på mine togture rundt i verden.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

To tips til weekenden

Så blev det fredag, hurra! Det betyder weekend, nytårskur med damerne og muligvis en form for kage. Jeg har skrevet tre små til weekenden-indlæg om fredagen i årevis med skiftende regelmæssighed, og nu kan jeg mærke, at formatet trætter mig. De uger, hvor jeg har haft lyst til at dele to ting med jer, har jeg ledt efter en tredje med lys og lygte. Og de uger, hvor der har været fire spændende nyheder eller vigtige links, har jeg valgt det ene fra. Hvorfor skal der altid være tre? Ladies and gentlemen, nu sætter vi tre små til weekenden fri og kalder konceptet tips til weekenden uden tal på. Hurra! I denne uge har jeg to tips til dig, som vil blive klogere.

Næsten alle verdens lande har underskrevet Paris-aftalen, men det kniber ofte med at følge de store klimaambitioner op med handling. Følg de de store og små skridt, der tages i henholdsvis den rigtige og forkerte retning. Vi sender til din indbakke en gang om ugen

Det første tip er, at Informations klimaredaktion – som består af eviggode Jørgen Steen Nielsen og hans sidekick Jesper Løvenbalk Hansen – har startet et nyhedsbrev. Skriv dig op, hvis du vil vide alt om, hvad der sker på klimafronten i disse dage. Man får en mail spækket med links til både gode og dårlige nyheder fra hele verden én gang om ugen. Totalt fedt, hvis du er træt af at gennemsøge hele internettet for de seneste opdateringer fra den grønne verden.

Billedresultat for klimatestamentet

Det næste tip er en podcast! Jeg er vild med, når der dukker nye podcasts om klima op, og specielt når de er på dansk. Mens du venter på næste sæson af Sustain Daily Podcast (som kommer, det lover vi!), kan du høre Klimatestamentet, hvor Anders Morgenthaler undersøger, om hans grønne valg i hverdagen egentlig giver mening for andet end hans egen samvittighed og mavefornemmelse. Første afsnit udkom i fredags, det andet udkommer i dag – giv det et lyt!

Rigtig god weekend! Jeg tager altid gerne imod links til andre ting, som er nice.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

4 grunde til, at jeg er vegetar

Det er længe siden, at jeg har skrevet noget om, hvorfor jeg er vegetar. Så jeg håber, at I er friske på et længere indlæg med mange links i dag! Der er tusind gode grunde til at fylde tallerkenerne, glassene og køkkenskabene med grøn mad, og jeg ved, at valget om at droppe kød og blive vegetar eller veganer kan motiveres af alt muligt forskelligt. For mig er det først og fremmest klimaet, der vejer tungt i beslutningen. Men der er også andre gode grunde til, at jeg helt har fravalgt kød og skærer ned på mælk, æg og ost. Her er de fire grunde, jeg oftest henviser til, når spørgsmålet “Hvorfor er du vegetar?” dukker op.

Pandekager lavet uden komælk og æg – med vandet fra kikærter og havremælk.

1: Kød er ressourcekrævende og CO2-tungt

Kød belaster klimaet, længere er den ikke. Det er der heldigvis kommet mere opmærksomhed på de seneste år med dokumentarfilm, artikler og rapporter. Når man ser på fødevarers CO2-udledning, ligger mejeriprodukter og kød helt i top. Særligt oksekød er CO2-tungt, men også svinekød, ost og smør scorer i den dårlige ende.

Desuden bruges der rigtig meget vand til at producere kød, og rigtig mange pesticider (på arealer som før var regnskov) til at sprøjte på markerne med al den soja, som dyrene spiser. Kød er altså ressourcekrævende og CO2-tungt – så jeg erstatter det med grøntsager, korn og bælgfrugter, som gør mig mindst lige så mæt og glad.

Suppe og bagte rodfrugter – årstidens råvarer fra Københavns Fødevarefællesskab.

2: Der dør 24.000 smågrise om dagen

I Danmark, hvor vi producerer masser af svin, dør der ifølge Danske Svineproducenter 24.000 smågrise hver dag. Det er det samme som 168.000 om ugen, 720.000 (lige knap trekvart million) om måneden eller lidt mere end 8,5 millioner om året. For køer og kyllinger er situationen nogenlunde lige så ufestlig: I ægproduktionen slår man årligt 3,2 millioner hanekyllinger ihjel, så snart de er udklækket, fordi de ikke lægger æg. Og blandt malkekøer er situationen lidt den samme – hvis du er en tyrekalv af racen Jersey, som bruges til at lave mælk, er du et såkaldt spildprodukt og én ud af 30.000 sunde og raske tyrekalve, der bliver slået ihjel hvert år i Danmark.

Jeg er virkelig ikke særligt sentimental eller vild med dyr – men sådan nogle tal synes jeg er uhyggelige og absurde, og derfor gider jeg ikke støtte hverken kød-, mælke- eller æggeindustrien mere end højst nødvendigt.

Brød med nøddesmør, æble og kanel.

3: 40% af fødevarer bruges til dyrefoder

Ifølge FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) bruger vi 33% af jordens samlede landbrugsareal til at producere dyrefoder og 26% til græsningsarealer. Samlet set er det over halvdelen af alt landbrugsland, som bruges til dyr. Og 40% af alle afgrøder, der produceres globalt, bliver spist af dyr.

Hvis vi ikke lavede al det foder til dyr, ville vi have meget mere plads til at gro mad til mennesker – faktisk kunne vi ifølge FAO-rapporten brødføde 9 milliarder i 2050! Der skal nemlig mange kilo foder til at producere ét kilo kød, og kødindustrien er en super ineffektiv måde at sikre mad til alle på planeten.

Opfyldning af basislageret – linser, korn, nødder, tørret frugt og krydderier.

4: At ændre madvaner gør en forskel

I Danmark har et højt forbrug af kød per indbygger sammenlignet med andre lande i verden. Hvis vi skærer ned på kødet, kan vi virkelig gøre en forskel i vores individuelle CO2-udledning – faktisk en større forskel end ved at spare på elektriciteten eller flyve en tur mindre årligt. At stoppe med at spise kød, eller at skære gevaldigt ned på mængderne, er altså en helt pragmatisk beslutning i forhold til at nedsætte sin CO2-udledning. Jeg er altså vegetar, fordi det gør en forskel.

Kan I genkende nogle af mine grunde til at være vegetar fra jer selv og jeres madvaner? Eller er det noget helt andet, I tænker på, når I fylder tallerkenen?

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'