Browsing Category

Mad

Mad

Vegetar til julens fester – en overlevelsesguide

Glade jul, grønne jul ? Ønsker du dig en jul med mere bæredygtighed, der ikke går på kompromis med hyggen, så er Sustain Dailys julestafet som skabt for dig! Hver dag åbnes en ny låge til masser af juleinspiration, så du dag for dag kommer tættere på en grønnere jul. I dag, den 20. december, åbner lågen her på bloggen – og det skal handle om overlevelse.

Okay, så du er vegetar. Så meget vegetar, at du ikke har lyst til juleand eller flæskesteg eller sovs kogt på dyrefedt eller din mosters sylte eller din fasters frikadeller. Det skete første gang for mig tilbage i 2012, at lysten til juleand udeblev. Siden har jeg ikke set mig tilbage – til gengæld er jeg blevet bedre og bedre til at lave vegetarisk julemad. Min yndlingspostej er stadig den her.

Der har gemt sig opskrifter på lækre julesager bag lågerne i julekalenderen de sidste par dage (hop ind her, hvis du har misset noget), så i dag skal det handle om noget andet. Nemlig strategier til at overleve julens mange fester som vegetar – uanset hvor meget eller hvor lidt, du gider tale om dine madvalg.

At være vegetar i julen er nemlig ved den søde grød ikke altid en smal sag. Det kan være svært at se på mængderne af kød på buffeter, borde og tallerkener uden at få en klimadepression. Der kan komme kommentarer, man ikke er forberedt på. Nogen kan føle, at man angriber selveste den hellige jul ved at vove at ændre på traditionerne. Og så videre. Den her guide er til dig, som synes, at julens mange festligheder er uoverskuelige at skulle igennem som vegetar. Jeg ved, at jeg selv kunne have brugt sådan en guide de første par år, jeg sagde nej tak til juleflæsk. For det ér bare sårbart at have truffet et valg, der ikke er normalt. Og når man er et sårbart sted, kan man godt få brug for en overlevelsesstrategi. Her er tre styks!

Strategi nummer 1 er til dig, der ikke gider taler om det

Hvis du allermest bare har lyst til at gå under radaren med dine madvaner til jul, så fred være med det. Det er ikke alle selskaber, der er lige rummelige, og det er helt forståeligt, hvis du ikke har lyst til at skulle debattere dyrevelfærd eller klimastatistikker med din bordherre. Overlevelsesstrategien, hvis du har det sådan, kan være at spise tilbehør. Bare send fadet med and videre, når du får det tilbudt, og snup dig et julemåltid af kartofler, rugbrød, rødkål, brune kartofler, waldorfsalat og risalamande – eller hvad der nu findes af tilbehør til den fest, du er til. Det bliver ikke en kulinarisk oplevelse, men til gengæld slipper du for at skulle svare på spørgsmål. Du kan bare sige til din nysgerrige sidemand, at din mave ikke har det så godt. Bum, så var den samtale slut!

Strategi nummer 2 er til dig, der gerne vil debattere

Har du en fætter, som elsker at diskutere og gerne lytter til et godt argument? Så lav dine lektier inden festen og tag et par klimafacts med til ham! Du kan for eksempel læse op på de fakta, der står i mit blogpost om at droppe kød og redde verden. De er alle fra pålidelige, gennemsigtige kilder. Du kan også gå all in og læse op på, hvordan man helt generelt kan mindske sin klimabelastning som privatperson. Og hvis din fætter siger, at det ikke nytter noget? Så print den her ud og tag med. Det er et uddrag fra den delrapport, som FN’s klimapanel udgav dette efterår:

Strengthened multilevel governance, institutional capacity, policy instruments, technological innovation and transfer and mobilization of finance, and changes in human behaviour and lifestyles are enabling conditions that enhance the feasibility of mitigation and adaptation options for 1.5°C-consistent systems transitions.

Der står, groft oversat, at der er brug for både internationale aftaler, politisk lederskab, teknologi, investeringer, adfærds- og livsstilsændringer, hvis vi skal nå at stoppe den globale opvarmning ved 1,5 grad. Vi når det altså ikke, hvis vi ikke sætter alt ind – hver især og sammen.

Strategi nummer tre er til dig, som vil lade maden tale for sig selv

Hvis du laver en megagod vegetardelle, er kongen af rødkålssalat eller bager Danmarks lækreste julepostej, så er den her strategi til dig. Tag en ret med til julebordet! Eller vær helt vild og inviter til en fuldvegetarisk julefest, hvor du står for maden. Nogle gange handler skepsis om, at man er nervøs for det ukendte. Hvis man aldrig har smagt lækre vegetariske alternativer til julens retter, så ved man jo af gode grunde ikke, hvad de smager af. Så snup en grønkålstærte eller en vegetarisk brun sovs under armen, når du skal til julefrokost, og lad maden tale for sig selv. Så er du også sikker på, at der er noget lækkert at spise til dig selv. Bare husk at ringe i forvejen og sig, at du tager noget med – så ved værten, at der ikke skal laves helt så meget af det andet mad.

Jeg håber, at overlevelsesstrategierne kan bruges. Og hvis du ikke har brug for en strategi, men bare hviler i dit valg og ved, at dit juleselskab gør det samme, så husk lige at være glad for det. Det vil jeg selv gøre, når jeg sætter mig til bords. Rigtig god jul ♥

Pssst. Hvis du stadig mangler en julegave, skal du så ikke forære et Sustain Yearly magasin væk? Du får 20% på både julemagasinet og årsmagasinet i webshoppen hos Sustain Daily i dag, hvis du bruger koden EmmaJUL. Jeg har hørt, at Sustain Yearly – andet år snart er udsolgt!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

10 tips til dig, som vil spise
mindre kød
og mere grønt

Hvordan er det lige, man kommer i gang med at spise flere grøntsager og mindre kød? Jeg blev ikke vegetar fra den ene dag til den anden, og jeg ved, at madvaner kan være stædige. Det tager tid at forandre den måde, vi spiser på. Men det betyder ikke, at det er umuligt. Her er ti tips til dig, som gerne vil spise mere vegetarisk, men ikke helt ved, hvordan du skal gribe det an.

1: Tag ét måltid ad gangen

Hvis du gerne vil spise mere grønt, så drop alle tanker om, at fra nu af skal du spise mindre af ditten og mere af datten. Start med at planlægge ét måltid uden kød. Det kan være, du dropper bacon til din søndagsmorgenmad på søndag. At du skifter skinke eller laks ud med hummus, pesto eller oliventapenade til frokost i morgen. Eller laver grøntsagslasagne i stedet for lasagne med kød, når det er din tur til at stå for aftensmaden næsten gang. Når du har klaret ét vegetarisk måltid, kan du gå i gang med at planlægge det næste.

2: Find inspiration

Der er mange, der er bedre til at lave vegetarmad end dig. Mere opfindsomme, mere erfarne, mere kreative, mere eksperimenterende, mere belærte om smag, tekstur og teknikker. Udnyt det! Gå på biblioteket og lån en stak vegetariske kogebøger. Søg på nettet efter blogs, som laver den slags mad, du godt kan lide. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken selv, og gudskelov for det.

Læs også: Vegetarisk frokostinspiration

3: Opdater din krydderihylde

Grøn mad er helt afhængigt af gode krydderier. Hvis din krydderihylde er veludstyret, kan du lave de lækreste retter med ganske få ingredienser – men gamle krydderier smager af ingenting. Så gå dine bøtter og dåser igennem, tjek om krydderierne stadig dufter og smager af noget. Hvis de ikke gør, så skift dem ud. Ellers bliver du skuffet over resultatet, hvis du følger opskrifter med krydderier.

4: Lær at lave et par basisretter

To er nok. Det kan være indisk curry og lasagne, pastasovs og grøntsagsdeller eller tærte og friske forårsruller. Med et par basisretter i ærmet kan man få de fleste kombinationer af grøntsager til at smage godt på kort tid. Det gør, at hvert måltid ikke behøver føles som et stort projekt. Jeg laver altid mine basisretter på dage, hvor jeg har rester af forskellige grøntsager liggende, som skal bruges.

5: Husk at nem mad er helt i orden

Jeg laver pasta med købepesto mindst en gang om ugen. Rugbrød med hummus er også en ganske fin aftensmad. Spejlæg og stegte kartofler smager himmelsk. En pizza på købepizzabund er en fin løsning, når det skal gå hurtigt. Bare fordi det skal være vegetarisk, behøver det ikke være svært eller 100% lavet fra bunden.

Læs også: Indkøb og økonomi – så mange penge bruger jeg på mad om måneden

6: Skyl, snit og hak om søndagen

Hvis du synes, det tager for lang tid at snitte og hakke grøntsager hver aften, så snup en times tid i køkkenet med en god podcast om søndagen og forbered dig til ugen. Skyl grøntsager, snit og hak dem, kom dem i beholdere hver for sig – så er de lige til at kaste på en bageplade og smide i ovnen, komme i en wok eller på en pande eller i en pastasovs. Og jeg lover, at øvelse gør mester – du bliver en hurtigsnitter, hvis du øver dig.

7: Køb en god kniv

En god kniv er essentiel i ethvert køkken, men måske især i et køkken, hvor der skal hakkes og snittes masser af grøntsager. Det behøver ikke være en dyr kniv, men køb en, der er ordentlig. Gå i en køkkenudstyrsbutik og bed om råd, eller køb en brugt kniv i god kvalitet en genbrugsbutik. Slib den, når den bliver sløv, og behandl den ordenligt (ikke noget med at lægge den i en rodeskuffe). Det er en fornøjelse at have en skarp kniv, som ligger godt i hånden.

8: Start en madklub

Prøv at lufte dine tanker om at spise mindre kød og mere vegetarmad med dine veninder, dine kollegaer eller din familie. Måske er der nogen, der har tænkt det samme? Gå sammen om madklub! Så kan I øve jer sammen, forsøge at imponere hinanden og grine af det, hvis det kikser.

9: Tag udgangspunkt i retten, ikke kødet

Hvis du er vant til at tage udgangspunkt i kød, når du laver mad, og tænke: “Okay, så vi skal have kylling. Hvad har jeg lyst til som tilbehør?” – så prøv i stedet at tænke: “Okay, har jeg lyst til en gryderet med ris til, en pastaret, wok, pizza, noget stegt, noget bagt eller en salat?” Ved at tage udgangspunkt i en “slags ret” (hvad er det rigtige ord? Jeg er ikke kok, he) i stedet for en slags kød, kan du åbne op for flere muligheder og måske være mere kreativ.

10: Hav øjne og ører åbne, når du spiser ude

Lur et trick fra din kantine på arbejdet, prøv at huske hvad der var lækkert ved den sandwich, du bestilte fra en sandwichbar, eller kast dig ud i at genskabe en vegetarret, du bestilte på en restaurant. Spørg din tante, hvordan hun laver sin lækre salatdressing. Kort sagt: Stjæl andres idéer!

Det var 10 tricks til dig (eller din veninde), som vil spise mindre kød. Har du flere idéer, så del dem endelig i kommentarfeltet! Der er selvfølgelig også den lidt dyre løsning med en måltidskasse – det ved jeg, at mange er glade for at bruge som kickstart af deres nye madvaner. Med en måltidskasse i et par uger får man hurtigt opbygget rutiner og lært nye smage at kende, som man så kan arbejde videre med, hvis man opsiger sit abonnement.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Opskrift: Veganske burgerbøffer

Jeg har glædet mig til at dele det her med jer – nemlig opskriften på den bedste veganske burger, jeg nogensinde har lavet. Bøfferne har masser af umamismag, er lavet af simple ingredienser, har en god fast konsistens og hænger godt sammen uden at være “klistrede”, som veggiebøffer ellers kan have tendens til at blive. Og så er de godkendt af hele min familie.

Opskriften er fra Mia Sommers kogebog Vegansk Velvære, som er fuld af hverdagsopskrifter på alt fra dhal til drømmekage. Jeg har fået lov til at dele opskriften med jer af Mia selv – tusind tak for det :) Bøfferne får smag fra champignon og krydderier, konsistens fra bønner og bliver holdt sammen af kogte ris. Her kommer opskriften!

Ingredienser til 8-9 bøffer:

100 g ris (jeg brugte brune)
500 g champignon
1 hakket løg
1 dåse kidneybønner (jeg brugte sorte bønner, jeg selv havde kogt)
1/4 tsk. røget paprika
1-2 tsk. salt
Chili efter smag
75-100 g rasp
Salt og peber
Olie til stegning

Sådan gør du:

Kog risene og lad dem køle ned.

Hak champignonerne fint og hak løget. Steg løg og champignon på panden 10-15 minutter, indtil champignonerne har afgivet deres væde, og den er fordampet. Du behøver ikke tilsætte olie til panden.

Put de stegte champignoner og løg i en skål og tilsæt ris, bønner, røget paprika, salt og peber. Rør det sammen og blend det groft med en stavblender. Put rasp i farsen og rør godt rundt. Smag til med salt, peber og eventuelt chili. Form farsen til 8-9 bøffer og steg dem på panden i olie ved middel varme, indtil de er lysebrune og sprøde.

Haps – velbekomme!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb Mad

Indkøb og økonomi: Så mange penge bruger jeg på mad om måneden

madbudget 2Hvor mange penge bruger du på mad om måneden? Det spørgsmål bliver ved med at dukke op hist og pist, og da jeg udgav mit seneste indlæg om indkøb, blev det stillet igen. Så nu tænkte jeg, at det var tid til en opdatering af mit næsten fire år gamle indlæg om mit madbudget!

Lad os bare komme til sagen: Jeg bruger omkring 1300 kroner om måneden på mad. Hvis man spørger min netbank hos Merkur, som har en smart forbrugsfunktion, der samler ens udgifter i forskellige kategorier, så har jeg i gennemsnit brugt præcis 1271 kroner på dagligvarer om måneden de sidste 12 måneder. Dagligvarer er indkøb i supermarkeder, i bagerier, hos Fødevarefællesskabet og i specialbutikker som fx min helsekostbutik. Det er altså ikke inklusiv cafébesøg, restaurantmiddage eller arbejdsfrokoster fra kantinen, men til gengæld inklusiv tandpasta, toiletpapir, og når jeg køber ind til at få gæster.

Se også min guide til at leve økologisk på SU

1271 kroner om måneden svarer til mindre end 50 kroner om dagen – ikke galt, synes jeg, når man tænker på, at jeg spiser meget tæt på 100% økologisk. Så hvordan kan det lade sig gøre? Jeg laver ikke madplaner og lægger ikke budget, men til gengæld har jeg en række tips og tricks, som jeg selv følger og er glad for.

madbudget 1#1: Spis op

Det er nok det mest simple og mest effektive budgettip, der findes. Hvis man sørger for at smide så lidt ud som muligt, er der mange penge at spare – og samtidig er det klart det flinkeste mod planeten at bruge dens ressourcer til at spise frem for at smide ud. For at få spist op laver jeg tit gryderetter baseret på kokosmælk og pastasovser baseret på flåede tomater. Den slags kan man fyre alle sine halve og/eller slatne grøntsager i og stadig få et helt præsentabelt måltid. Det er i øvrigt også lækkert at smide en rest pesto eller smørepålæg i sovs!

#2: Join et fødevarefællesskab

Om vinteren henter jeg en pose fra KBHFF hver anden eller tredje uge, og om sommeren oftere. Dens indhold kan så få lov at bestemme, hvad jeg laver af mad det næste stykke tid. Det er billigere end at købe grøntsager i et supermarked og tusind gange lækrere. Hvis du har muligheden for det, kan jeg virkelig anbefale at melde dig ind i et fødevarefællesskab.

#3: Hav et basislager

Jeg har altid(!) pasta, kokosmælk, ris, flere forskellige slags linser, krydderier, olie, eddike, sennep, flåede tomater, løg, hvidløg, peanutbutter, brød på frost, kerner og nødder på lager. Og mange andre ting også – du kan tage et kig i mine køkkenskabe her, hvis du er nysgerrig. Basislageret er guld værd, fordi det betyder, at jeg kan lave et måltid mad, uanset hvad der er i køleskabet. Så behøver jeg ikke falde i en take away-fælde, hvis jeg er for doven til at købe ind :) Jeg fylder lageret, når der er gode tilbud à la 25% på økologi.

#4: Bag brød selv eller brug Too Good To Go

Vi bager boller næsten hver lørdag og søndag og fryser dem ned, vi ikke får spist. Så er der til morgenmaden, til madpakken og til eftermiddagssulten i løbet af ugen. Rugbrød supplerer vi med – enten fra Det Rene Brød eller fra Too Good To Go-poser, hvis vi er heldige. Det er virkelig et godt sparetip at købe brød gennem TGTG, hvis man har en fryser. Og at bage selv er endnu billigere: Det koster 6,50 kr. at bage en bageplade boller eller et stort brød med økogær og økomel.

#5: Tag madpakke (og snacks!) med

Pengene kan hurtigt få ben at gå på, hvis man bruger 30 kroner om dagen i kantinen. At have madpakke med er altså både et budgettip og en måde at få spist op – den bedste madpakke består som bekendt af rester! Som mange af jer sikkert ved, er jeg stor madpakkeentusiast, og uanset om der er rester eller ej, kan jeg trylle en madpakke frem stort set hver dag ud fra mit basislager. Det vigtigste ved en madpakke er, at den er stor nok til at holde dig mæt. Jeg har som regel både mad med til frokostpausen og lidt snacks til i løbet af dagen.

Det var det! Jeg håber, at I kunne bruge mine tips til noget. De er mere en række guidelines end en opskrift, der kan kopieres, men sådan fungerer det altså bedst for mig – uden den store masterplan, men med en række gode vaner og principper.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Video: Den bedste julepostej

verdens-bedste-postejJulen kan hurtigt komme til at handle om forbrug, forbrug og forbrug. Men den behøver ikke. Derfor laver Sustain Daily en julekalender i 24 afsnit til alle, som får julestjerner i øjnene af at gøre tingene lidt mere bæredygtigt ♥

I år er det femte gang, at jeg siger nej tak til and og flæskesteg og spiser vegetarisk julemad i stedet. Det føles ikke mærkeligt mere, og min familie har efterhånden vænnet sig til, at de bare kan springe mig over, når fadet med kød går rundt. Jeg har prøvet at have linsedeller og to forskellige postejer med til det årlige julebord, og i dagens julekalenderlåge præsenterer jeg nu min yndlingspostej of all times. Den er perfekt som “erstatning” for and og flæskesteg til julemiddagen og mindt lige så god som pålæg til julefrokost.

Hvis du ikke allerede har en yndlingspostej, så lov mig at du prøver den her. Eller rettere – uanset hvilken postej, der er din yndlings, så prøv den her!

Opskriften er udviklet af Luna. Her er ingredienserne, hvis du vil kopiere dem direkte over på indkøbslisten:

450 gram knoldselleri
350 gram champignon eller anden svamp
100 g løg
200 g hasselnødder
150 g æble (det er vildt lækker med danske madæbler!)
3 spsk soja
salt og peber

Rigtig god fornøjelse til alle, som vil gøre julebordet lidt mere grønt! Hvis du vil se flere videoer, så har jeg en med koldhævede boller og en med daddelkugler også.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Video: Daddelkugler

daddelkuglerDaddelkugler er en af mine bedste snacks. Bløde, søde, nøddeagtige kakaokugler, som man kan opbevare i et glas i køleskabet og glemme at fortælle sin roomie om, så man har dem for sig selv. Haps! Sidst jeg lavede en portion satte jeg kamera op – så her er en video med min daddelkugleopskrift:

Der står 100 gram valnødder på videoen, men det er fejl. Der skal kun bruges 40 gram! I får også lige hele opskriften som tekst, hvis I er mere til det:

Daddelkugler – cirka 10 styk

100 g dadler
40 g valnødder
1 tsk kanel
1 spsk kakao
1 nip salt
1 håndfuld havregryn
2 spsk vand
1 dl kokosmel

Hæld varmt vand på dadlerne, hvis du bruger de tørre udstenede. Blend valnødder, havregryn, kanel, kakao og salt sammen.

Hæld vandet fra dadlerne bortset fra to spiseskefulde. Tilsæt dadler (og de 2 spsk vand) til de andre ting i blenderen og blend, til massen er nogenlunde jævn.

Sæt massen i køleskabet i et par timer og form så små kugler, som du kan trille i kokosmel eller noget andet lækkert.

Opbevares i køleskabet og holder mindst en uge. Hvis du bruger friske dadler, kan du springe alt det med vand over – både at tilsætte to spsk til blenderen og at hælde varmt vand på.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad Video

Video: Koldhævede boller

Det er ingen hemmelighed, at jeg er virkelig glad for brød. I weekenden bager jeg næsten altid en portion koldhævede boller, fordi det er så mega nemt og smager så mega godt. Eller også bager Jonathan dem. De kan fryses ned og fordeles over ugen, serveres til morgenmad, tages med på madpakken og spises som tilbehør til supper og salater. Mængden af hvedemel vs fuldkornsmel kan varieres, de kan tilsættes surdej eller flere frø og kerner og fungerer også udmærket som gulerodsboller eller med rosiner i.

Her er min fremgangsmåde og opskrift i en video!

Koldhævede boller – basisopskrift
1/4 pakke gær
1/2 liter vand
400 g hvedemel
100 g fuldkornsmel
2 tsk salt
1 håndfuld sesamfrø
1 håndfuld havregryn

Opløs gæren i vandet, tilsæt de andre ingredienser og rør rundt, så der ikke er klumper i dejen. Stil den i køleskabet natten over og tænd ovnen på 225, når du vågner. Sæt bollerne på en bageplade med to skeer og bag dem i den varme ovn i cirka 20 minutter. Voilà!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Veganske amerikanske pandekager

Der er ikke mange opskrifter, jeg vender tilbage til. Jeg kan bedst lide at freestyle og lave af mad af de ting, jeg har derhjemme (muligvis et symptom på, at jeg har været medlem af Fødevarefællesskabet lidt for længe?). Men pandekager, dem bager jeg altid på den samme måde. Opskriften på en stor portion veganske amerikanske pandekager til en sulten type kommer lige her:

1/2 moden banan (lidt mere, hvis det er en meget lille økobanan)
1 dl plantemælk
1 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
Lidt vanillepulver, lidt kardemomme og lidt salt

Mos bananen og bland alting sammen i en skål. Varm kokosolie (eller hvad du nu vil stege i) på en pande ved middelvarme og klat dejen på i den størrelse, du kan lide. Jeg synes både de er gode helt små og ret store. De skal vendes, når der er luftbobler i dem, og de ser sprøde ud i kanten. Server dem med resten af bananen, sirup og alt andet pynt, du kan finde derhjemme.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'