Browsing Category

Interviews

Interviews

Sommergæst: Johanne Stenstrup

johanne introbillede

Hej Johanne. Vil du kort fortælle, hvem du er?

Jeg er først og fremmest studerende på Københavns Erhvervsakademi og forhåbentlig på vej mod at blive indkøber i tekstilbranchen. Min interesse for at koble mode og bæredygtighed sammen opstod, fordi jeg ikke kunne se mig selv noget sted i den forfærdelige tekstilbranche, hvis ikke jeg kunne arbejde for at gøre den bedre. Ellers bor jeg på ydre Nørrebro med min søde kæreste, hvor jeg dyrker tomater i gården, spiser frozen yoghurt og drikker mørk øl med venner og veninder og blogger på bedremode.nu med fokus på mode og bæredygtighed. Jeg valgte navnet “bedre”, fordi meget tøj ikke er 100% bæredygtigt, men på vej derhen, og fordi lidt altid er bedre end ingenting. Jeg går mere op i, om noget er bedre, end om det er perfekt.

johanne stenstrup 1

Når jeg tænker på modebranchen er bæredygtighed hverken det første eller femte ord, der dukker op i mine tanker. Hvordan kan man overhovedet producere tøj på en bæredygtig måde?

Det er rigtigt, at der er mange modsætninger mellem modebranchen og bæredygtighed. De hænger ofte sammen med, hvordan vi opfatter mode i dag; som noget der skal være nyt og hele tiden skal skiftes ud. Sådan har det ikke altid været, og forhåbentlig forsvinder den idé igen. Hvis grundtanken i mode er, at man skaber smukt design, der passer til vores behov og bruges og elskes i lang tid, så er det også muligt at producere mode på en måde, der viser omtanke for både mennesker og miljø.

En bæredygtig tøjproduktion er for mig en, hvor hvert eneste produktionsled er nøje planlagt, så det har den mindst mulige påvirkning på miljøet, og hvor alle involverede – dyr eller mennesker – bliver behandlet godt. Det er ikke muligt at producere 100% uden brug af ressourcer, men det synes jeg heller ikke er målet. Målet er snarere at finde et niveau, hvor der er balance i tingene. Og et vigtigt element her er at gøre op med fast-fashion og lave tøj, der holder, både fysisk og æstetisk.

Hvad er bedst at købe: Genbrugstøj eller nyt tøj, som er bæredygtigt produceret?

Generelt vil jeg helst ikke fremhæve det ene frem for det andet. Alle skal kunne være med, både dem som ikke kan lide genbrugstøj og dem, som ikke har råd til bæredygtigt produceret tøj. Men hvis man udelukkende tænker på miljøregnskabet, så er genbrugstøj bedst, fordi man skipper det led, der hedder ny-produktion, som står for langt den største miljøbelastning. Hvis man derimod ser bæredygtighed i et mere socialt perspektiv og gerne vil skabe gode arbejdspladser og støtte fair behandling af dyr og arbejdere, så er det bedste at støtte nogle mærker, som går op i det.

Der er desværre aldrig et klart svar, når det kommer til bæredygtig mode. I dette spørgsmål vil jeg sige, at det vigtigste er at finde ud af, hvad der betyder mest for en selv, og så handle ud fra det. Men genbrug er et godt sted at starte, fordi det er mere tilgængeligt rent prismæssigt.

johanne stenstrup 2

Er alt dit tøj bæredygtigt?

Desværre ikke. Det er lidt under 3 år siden, at jeg fik øjnene op for bæredygtigt tøj, og kun 2 år siden jeg helt droppede high-street tøj. Derfor har jeg meget tøj fra før den tid, jeg synes nemlig hverken det var smart eller etisk at smide hele min garderobe ud og starte forfra. Men alt jeg køber nu, skal opfylde et af tre kriterier: 1. være second-hand, 2. være lavet af et miljøvenligt materiale eller 3. være lavet under gode arbejdsforhold. Hvis jeg køber nyt, vil jeg helst koble de to sidste.

Prisen er dog en stor udfordring ved at købe bæredygtigt. Man kommer ikke til at høre mig sige, at det er for dyrt, for mange bæredygtige mærker har faktisk en mindre fortjeneste end resten af branchen. De betaler ordentlig løn og tager flere miljøhensyn, og så bliver produktet mere kostbart. Jeg forstår altså godt priserne – jeg har bare ikke altid råd. Det forsøger jeg så at kompensere for ved at købe færre ting, end jeg gjorde før, som så til gengæld er lavet bedre og holder længere. Det er svært, men jeg synes det væsentlige er at ændre vores opfattelse snarere end at firmaerne skal blive ved med at presse priserne – det kommer der ikke noget godt ud af.

Har du et par tommelfingerregler, der er praktiske at følge, når man køber tøj? 

Først: Vent med at købe noget, til du ved, hvad du mangler eller virkelig ønsker dig. Det havde jeg selv svært ved i starten, fordi jeg var en impulsshopper, men det er så vigtigt. Start med det du har!

Dernæst: Find ud af, hvad der er det vigtigste for dig. Hvis det er miljø og økologi, så gå efter mærker, der har økotøj, og suppler med genbrug. Hvis det er arbejdsforhold, skal du google lidt mere, men du kan finde super seje ting!

Udvalget med bæredygtigt tøj er mindre end det konventionelle, og tit kan du ikke gå ind i én butik og finde det hele. Min linksamling er et godt sted at starte, og ellers kan du spørge i de butikker, du går ind i. Hvis de har noget, der er “bedre”, vil de altid vide det.

Grundlæggende vil anbefale, at man tager en ting ad gangen og gør den til en vane. Et godt sted at starte er basistøj, hvor udvalget er størst. Når du har gjort det til en vane at købe bæredygtigt der, så gå videre til noget andet. Tænk på det ligesom mad, hvor mange sikkert startede med at købe økologisk mælk og æg og tog den derfra.

johanne stenstrup 3

Til sidst vil jeg spørge dig om en ting, som jeg tit selv bliver spurgt om: Tror du, at man som enkeltperson kan gøre en forskel i det store billede?

I denne verden tror jeg næsten, at dét er det eneste, der kan gøre en forskel. Især hvis man gennem sine egne handlinger kan inspirere andre. Det er hele tiden den vej det går, at vi langsomt inspirerer hinanden og ændrer vores vaner. Men det er en langsom vej, og det kan godt være svært at se bevægelsen, når man står midt i den og tænker, at “mine valg gør jo ikke en forskel”.

Jeg stemmer med mine penge. De store firmaer mærker ikke, at jeg ikke shopper hos dem, men de små firmaer kan i den grad mærke et køb til eller fra. På den måde er jeg med til at gøre en positiv forskel for mennesker og miljø rundt omkring i verden. Jeg køber det, jeg gerne vil se mere af.

Alle billederne er fra bedremode.nu og @johannebedremodenu.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Folkemødet, interview og debat

Lørdag på Folkemødet vågnede jeg med sommerfugle i maven. Efter morgenmad i solen og en kop nervedulmende kaffe, smuttede jeg ned i byen til Informations stand for at møde Janne. Vi skulle på scenen sammen et par timer senere, og da vi mødtes, var Selina Juul fra Stop Spild af Mad og Steen Nørgaard Madsen fra Landbrug og Fødevarer i fuld gang med at diskutere madspild. emma slebsager folkemødet2Jeg glemte at lægge mærke til, hvad de sagde, for jeg var spændt på det her:emma slebsager folkemødetNemlig at sidde i stolen selv! Interviewet var en samtale mellem Janne, mig, Jørgen Steen Nielsen, som skriver om miljø og klima i Information, og publikum. Som I kan se, var det bragende sol og så varmt, at jeg blev skoldet i hovedbunden. Hvad man ikke gør for lidt publicity ;) Vi lagde ud med at tale om, hvordan blogs er et godt redskab til enkeltpersoner i et meget stort system, som gerne vil nå ud til flere end deres egen omgangskreds. Selvom vores midler er forskellige, er vores mål det samme: at vise en bæredygtig hverdag og inspirere til forandring. emma slebsager folkemødet1En i publikum spurgte os, hvordan vi håndterer sociale situationer, hvor andre ikke har de samme værdier som os. Det ramte plet på det sværeste – at skuffe nogen, at sige nej til nogen, at skille sig ud. Balancen mellem på den ene side at respektere sine værdier og bevare sin integritet, og på den anden side at tilpasse sig og bevare en god stemning er hårfin, synes jeg. Men jeg kan mærke, at jeg lige så stille bliver mere kompromisløs. Jo mere, jeg lærer, jo vigtigere synes jeg det er, at vi kan tale om vores værdier og sætte grænser for, hvad vi har lyst til at deltage i. Det gælder bare om altid at have et grønt alternativ i ærmet, så man ikke bliver en sur nej-siger, der sidder i en hule og skumler.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Interview i Delfinen

emmaslebsager delfinen interview

Magasinet Delfinen har interviewet mig til deres nye nummer, som handler om bæredygtighed. Vi snakkede om fordelene ved at være vegetar og om det svære og akavede, der følger med sådan et valg. I slutningen af artiklen giver jeg gode råd til at komme i gang med at spise mere grønt og deler min bedste opskrift på pandekager. Delfinen er Aarhus Universitets studentermagasin, så hvis du bor i Aarhus kan du nuppe et gratis eksemplar på universitetet. Ellers kan interviewet læses i sin fulde længde på nettet lige her.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Rasmus fra Gode Penge

Sommerens sidste gæst er i den nørdede ende ligesom Simon, men i en helt anden retning. I dag skal det handle om økonomi. I løbet af det sidste års tid er det nemlig gået op for mig, at måden, vi indretter vores økonomi på, er afgørende for hvordan vi kan indrette vores liv. Frem for alt har jeg fået øjnene op for, at det kapitalistiske system ikke er hverken en nødvendighed eller en naturlighed, men tvært i mod noget, man kan opstille alternativer til og være imod på en saglig og fornuftig måde. Ikke mere herfra – tag godt imod Rasmus fra initiativet Gode Penge!

Hej Rasmus. Er økonomi objektiv?

Det kommer an på ens forståelse af ‘økonomi’. En økonomi er som udgangspunkt defineret som et socialt system bestående af mere end en person. Så lige så snart der er mere end én person på planeten jorden, og disse personer på den ene eller anden måde interagerer med hinanden, så har vi objektivt set en fungerende økonomi. I studiet af de menneskelige handlinger indenfor dette system – den økonomiske videnskab – er det derimod fuldstændig umuligt at være objektiv. En hvilken som helst analyse vil være dybt afhængig af den benyttede metode og øjnene, der ser.

I mainstream økonomi benytter man typisk begrebet alt andet lige i analyser af økonomien. Dermed pointerer man, at man begrænser sig til at se på simple sammenhænge mellem et lille antal parameter (fx BNP, arbejdsløsheden, inflationen I forbrugerpriserne). Det snævre valg af parametre og den entusiasme og detaljegrad, man kaster sig over disse med, virker dog efterhånden mere komisk end videnskabelig. Og forbindelsen til helt almindelige menneskers liv og hverdag bliver mere og mere fjern. Alt andet lige-antagelsen holder aldrig – tværtimod ses det oftere og oftere, at netop de ting, man undlader at inddrage i sine analyser, er de faktorer, som ændrer sig allermest og er mest sensitive for ændringer i tid og rum.

Når dette er sagt, sker der dog rigtig mange spændende ting indenfor det økonomiske fagområde i disse år. Der er masser af initiativer startet af nysgerrige mennesker med trang til at styrke og rede den økonomiske disciplin som et selvstændigt fagområde. Fremkomsten af Rethinking Economics, ISIPE (International Student Initiative for Pluralism in Economics) og det internationale Institute of New Economic Thinking (INET), er her især at bemærke.

Hvad er det største problem med den økonomi, vi har i dag?

I mine øjne er det største problem i dag, at vores økonomi er baseret på gæld. Uden gæld ville der ikke være penge i omløb, og vi ville ikke kunne betale skatter og handle med hinanden i de officielle valutaer. Den eneste måde, vi kan få penge til at betale skatter og indgå handler med hinanden, er ved at låne os adgang til dem via bankerne, og dermed pådrage os gæld.

Pengeudstedelsesprivilegiet – at kunne udstede penge som rentebærende gæld – er blevet tildelt en utrolig lille finanselite, som intet produktivt bidrager med til vores økonomi. De er derimod med dette særlige privilegie blevet tildelt en ubeskrivelig stor magt, som ingen indtil videre har haft mod til at tage fra dem. Denne magt er selvfølgelig især styret af de ’systemiske banker’, mens de mindre banker må følge trop, hvis ikke de vil gå ned.

Vil du kort forklare, hvad Gode Penge er?

Gode Penge er et initiativ, som arbejder for at modernisere vores pengesystem til et system, hvor penge skabes fri af gæld, og hvor alle har adgang til de samme rettigheder i forhold til hvor man kan placere sine penge. I dag er det kun banker der har adgang til at have en konto i Nationalbanken, og dermed kan placere deres penge så risikofrit som muligt. Vi arbejder for, at alle skal have adgang til at have en konto i Nationalbanken, og ikke skal tvinges til at låne sine penge til bankerne – hvilket vores indestående i bankerne i juridisk forstand er, et lån. Gode Penge arbejder altså på om ikke andet at gøre pengene bedre, og genvinde nogle af de oprindelige funktioner, vores pengesystem havde en gang. Penge skal være et middel til at underbygge handler med varer og tjenester. I dag er penge primært et værktøj til at snyde og bedrage almindelige mennesker, ødelægge produktiv adfærd og centrere samfundets ressourcer på en ekstrem lille finanskapitalistisk elite.

Hvad kan man gøre i sin hverdag for at sikre en bæredygtig økonomi?

Jeg tror, vi kan gøre rigtig meget i vores hverdag, men vi skal være varsomme med ideen om, at hvis vi blot ændrer få ting i vores hverdag, bliver verden et mere bæredygtigt sted at være. Hvis vi virkelig vil sikre en bæredygtig udvikling, bliver vi nødt til stå sammen og kæmpe for retten til overhovedet at leve et bæredygtigt liv.

Det kommer også an på, hvad man mener med bæredygtighed. Personligt har jeg en ambition om at dyrke mine egne grøntsager i en selvforsynende have, men det der især interesserer mig, er social bæredygtighed. Hvad, og hvor meget af det, kan vi mennesker holde til? Jeg tror, at vores grænser er ved at være nået på mange områder.

Jeg møder dagligt økohippier, anarkister, libertarianere, studerende og andre gode mennesker, som kæmper deres egne kampe for på en eller anden måde at gøre op med nogle af de begrænsninger, som vi er underlagt. Dybest set forstår jeg godt deres bevæggrunde for at gå op imod de etablerede systemer – om ikke andet for at bevare deres sunde fornuft og forstand – men jeg ser ofte problemer i måden, det bliver gjort på. For det første foretages mange af hverdagens kampe oftest efter en snæver ide om individets selvrealisering. Og for det andet ender folk, der udelukkende forsøger at leve deres hverdagsliv efter en alternativ model, ofte med at fremhæve majoriteternes forskellighed fremfor mangfoldighed.

Jeg mener fundamentalt set, at vi alle har en fælles kamp, som vi burde stå sammen om at kæmpe før alle andre kampe: Kampen for et pengesystem som underbygger frihed, demokrati og retten til et sted at bo, uden at skulle forgælde sig resten af livet.

Jeg er overbevist om, at hvis vi havde et bedre pengesystem, ville langt de fleste mennesker være fornuftige nok til at agere mere miljømæssigt bæredygtigt. Så længe vi ikke tager kampen op, vil den økologiske selvforsyner blive ved med at skulle underkaste sig stadig mere komplicerede økonomiske forhold.

Kan du anbefale et sted på nettet til inspiration på en regnfuld sommerdag?

Noget økonomi som fagområde mangler, er kreativitet og fokus på at opstille visionære scenarier for, hvordan samfundet kunne se ud, hvis vi ændrede de gældende mekanismer og institutioner. Derfor vil jeg anbefale følgende lille snak, fra en af min personlige favoritfilosofer, Alan Watts: What if Money was no object?

I den faglige ende vil jeg anbefale den britiske tænketank New Economic Foundations, som om nogen formår at lave interessante analyser og komme med alternative og relevante forslag til, hvordan vi kan indrette vores samfund mere overordnet.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Mads fra TagTomat

Grønne hjørner på fortovene, en have midt i Roskilde Festivallens tisstøv og tomater på taget af et nørrebrosk skraldeskur. Årets fjerde sommergæst får byen til at spire, gør byboernes negle sorte i kanterne og får bierne til at summe af lykke. Hans tomathave, der startede som et barselsprojekt, fik vokseværk og er blevet til et fuldtidsjob. Jeg har sået en håndfuld frø fra hans høst sidste år i en altankasse, og nu er den fuld af morgenfruer. Mød Mads fra TagTomat!

Hej Mads. Hvordan startede hele det her tomateventyr?

Vi startede i 2011 med at dyrke tomater på taget af skraldeskuret i vores gård i fem hjemmelavede kapillærkasser. Jeg bor på 3. sal og savnede at have en have. Navnet TagTomat opstod, da vi skulle søge Nørrebro Lokaludvalg om økonomisk støtte til at afholde en workshop i maj 2012. Vi fik 10.000 kr. i støtte og delte kapillærkasser og tomatplanter ud til 15-20 familier ved workshoppen. Vi satte 20 kapillærkasse op på skraldeskuret og skabte grundlaget for vores lille taghave med et ganske pænt udbytte af TagTomater og TagSalat. Som 2012 gik, blev vi flere og flere i min gård, der i fælleskab passede taghaven. Børnene så nysgerrigt og legende til, og de voksne blev inspireret og engageret i at bruge tid på at se tingene gro.

I 2013 fik vi sat 35 plantekasser op og dyrket en masse grønt. Jeg startede som TagTomatkonsulent og byggede Fortovshaven samt udviklede plantekasseworkshops som en del af TagTomat.

I år er jeg så hoppet ud som grøn iværksætter, har fået et par ansatte og haft drønende, ja nærmest lynende travlt med projekter i hele København. Vi står nu der hvor vi holder Høstfest/reception for TagTomat den 22. august, og jeg håber så mange som muligt vil kigge forbi og lade sig inspirere.

Hvordan tror du, at København ser ud om 50 år?

Jeg tror København ligner sig selv, men meget grønnere. Fantastisk mange mennesker på lidt plads skaber en masse synergi. Jeg er sikker på, at vi om bare et par år vil se, at den enkelte opgang og dens beboere begynder at tage ejerskab til deres fortove og plante til med blomster og spiselige ting. Tænk hvis der stod flotte blomster ved alle bump, og halvdelen af parkeringspladserne var omdannet til små grønne drivhuse. Og da det jo sker inden for de næste par år, så prøv at forestille jer hvor grønt København vil være om 50 år :-)

Hvad er det værste og det bedste ved at arbejde med haver i byen?

Det værste er at det altid kommer bag på mig, men i særdeleshed nybegyndere, at det tager tid at lave have. Og hvis man ikke får startet i god tid, så ender det med alt for stressede processer i løbet af foråret, hvor der både skal anlægges, organiseres, uddannes, mægles, købes ind til haven osv. Det kan skabe konflikter, da folk ofte har deres egne holdninger til, hvad en pæn have er, og om der nu også skal stå en bænk foran min hoveddør og ikke hos naboen.

Det bedste er alle de fællesskaber, der opstår. Når folk har været igennem ovenstående proces, opstår der på forunderlig vis fællesskaber som man måske tidligere kendte fra landsbyens gadekær. Det at mødes hen over en plantekasse, erfaringsudveksle, ja måske ligefrem passe hinandens unger, selvom man ikke kendte hinanden for bare to dage siden, det er da noget der kan kaldes fællesskab på nye måder.

Som helt nybegynder, hvad skal man så kaste sig over på altanen eller i vinduet?

Jeg vil anbefale at man starter med en enkelt hjemmelavet selvvandende plantekasse. Hvis det er på altanen, kan den laves af en murerbalje. Hvis det er i vinduet, vil jeg anbefale en selvvandende krydderurteflaske som kan rede dine råvarer fra at tørre ud. Her i sensommeren kan man så forskellige slags spinat, og så ville jeg købe et par gode krydderurter til efterårets aftensmåltider.

Der ligger videoguides på www.tagtomat.dk/vejledninger, hvis du vil i gang. Man kan også tilmelde sig vores nyhedsbrev via hjemmesiden, og et godt tip er at holde øje med vores kommende gør-det- selv og gør-det-sammen-guide, som gerne skulle udkomme til november.

Kan du anbefale et sted på nettet til inspiration på en regnfuld sommerdag?

At høre Søren Ulrik Thomsen snakke om ”en følsom far med sit lille barn på taget af et skraldeskur” som podcast fra maj 2013, synes jeg er underholdende. Snakken om København starter ca. 20 minutter inde i programmet. Og TagTomat omtales i det 25. minut. Når Søren Ulrik Thomsen kan harmes over, at vi laver København grønt – må jeg jo have gjort et eller andet rigtigt…

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Simon Elsborg Nygaard

Tredje sommergæst i rækken er til den mere nørdede side. I ved, at jeg læser psykologi, og det er ingen hemmelighed at jeg drømmer om at forene det med min interesse for bæredygtighed. Lige præcis dét har sommerens tredje gæst gjort. Han skriver nemlig phd om bæredygtighed og trivsel, og hvis I har læst med over sommeren, har I nok set hans spørgeskema. En akademiker med blik for mennesket i midten af omstillingen – mine damer og herrer, mød Simon Elsborg Nygaard!

 Hej Simon. Hvad har psykologi at gøre med bæredygtighed?

 Overordnet kan man sige, at psykologi har at gøre med bæredygtighed, fordi bæredygtighed har at gøre med mennesker. Så længe der er mennesker involveret i et eller andet, er vores psykologi også involveret. Vores bevidste og ikke-bevidste tanker, følelser, intentioner, motivationer, perceptioner, værdier og holdninger er en del af vores psykologi og hænger sammen vores handlinger. Alle disse faktorer påvirker derfor vores grad af bæredygtighed eller mangel på samme hver eneste dag.

Fordi mennesker er en helt central aktør i bæredygtighedsudfordringen er psykologi også centralt, når vi taler bæredygtighed. Ikke kun fordi det er os, som forbruger ressourcerne. Også fordi det er os, som opfatter manglende ressourcer som et problem. Vores psykologi er én af årsagerne til, at vi ikke ønsker en fremtid med mangel på ressourcer. Vi vil nemlig gerne leve det gode liv fri i tryghed og sikkerhed, hvilket er svært, når der mangler ressourcer.

 Hvorfor er det så svært at ændre sine vaner?

Det afhænger som så mange andre spørgsmål af, hvilken (psykologisk) forklaringsramme man vælger at svare ud fra. Mange vil mene, at en evolutionspsykologisk forklaring giver mening. Den vil pege på, at vi fra evolutionens side er indrettet sådan, at vi på alle mulige måder forsøger at spare på vores energi. Da det er psykologisk og fysisk energibesparende at opbygge vaner (automatiserede processer kræver mindre energi end ikke-automatiserede), er vi indrettet sådan, at vi kun sjældent ændrer vaner, hvis ikke vi er tvunget til det.

Men selvom vi er kendetegnet ved, at det kan være svært og tage lang tid for os at ændre vaner, er vi også kendetegnet ved noget andet. Nemlig at når vi står over for en udfordring, som vi bliver nødt til at løse, så er vi i bedste fald i stand til at udvise en imponerende problemløsningskreativitet og evne til samarbejde. Det er sådan en reaktion, vi skal forsøge at igangsætte globalt set, hvis vi vil ændre de destruktive vaner i vores livsstil.

Kan man have et godt liv uden et gigantisk fodaftryk?

Lige præcis det arbejder jeg med til dagligt. Hvis vi også i fremtiden vil leve gode liv, skal vi finde ud af, hvordan vi kan kombinere et godt liv med en livsstil som er bæredygtig.

Det korte svar på spørgsmålet er ”Ja, det kan man godt”. Dels har folk historisk set levet gode liv med bæredygtige fodaftryk. Og dels lever folk andre steder, fx i Costa Rica, med et næsten bæredygtigt fodaftryk samtidigt med, at de scorer højt på målinger af livskvalitet (og målingerne er fra før deres flotte vm-præstation, så det er ikke denne, som spiller ind!).

Det lange svar er, at det i for eksempel Danmark er næsten umuligt. Hvis en gennemsnitsdansker skulle leve bæredygtigt, skulle han leve for 1/3 af de ressourcer, han bruger i dag. Vi er født ind i en ubæredygtig kultur, og det er meget svært at være en del af dagens Danmark, hvis man ønsker at leve bæredygtigt. Det kan godt lade sig gøre, men det er en udfordring at gøre det, uden at det sker på bekostning af ens livskvalitet. Der er dog mennesker som lykkes med det, og disse mennesker er nogle, som vi andre kan lære af. Det er blandt andre disse mennesker, som jeg undersøger i det projekt, som jeg er i gang med.

Så det er muligt, ja, men vi har meget at lære endnu. En af vejene frem er at se på, hvad videnskaben siger om, hvor livskvalitet kommer fra. Denne viden kan anvendes til at skabe livskvalitet, som også er bæredygtig. Her er det interessant at fremhæve, at undersøgelser viser, at når vi har nået et vist grundlæggende niveau af materiel velstand, så er de vigtigste faktorer for trivsel immaterielle, fx faktorer som nære relationer, fællesskab og meningsfuldhed. Det vil sige, at når ens grundlæggende materielle behov er dækket, kan man øge trivsel på en række måder, som kan være bæredygtige. Vi kan altså øge trivsel eller livskvalitet samtidigt med, at vi nedsætter vores ressourceforbrug.

Tror du, at forskning er vejen frem i en bæredygtig omstilling?

Det korte svar er JA. Der er brug for forskning. Både den traditionelle forskning, hvor fokus primært er på at udvikle teknologiske løsninger, og den forskning som fokuserer på mennesket, for eksempel på hvordan vores psykologi i bred forstand hænger sammen med, om vi har lyst til at omstille os. Et eksempel på dette kan være, at vi skal have udviklet nye modeller for, hvordan et godt liv også kan være bæredygtigt. Dette er nødvendigt, hvis vi som befolkning skal have lyst til at omstille vores livsstil. Vi vil alle gerne leve gode liv, og det prioriterer vi ofte højere end at leve bæredygtigt. Vi skal have kombineret livskvalitet med bæredygtighed, og her er videnskaberne om mennesket en vej frem, som vi i højere grad skal have sat i spil.

Kan du anbefale en hjemmeside/video/podcast til en regnfuld sommerdag?

Først og fremmest vil jeg anbefale, at man deltager i min spørgeskemaundersøgelse. Det er en god måde til at blive klogere på forskellige elementer i sin egen bæredygtighed på, og så hjælper det os samtidigt med at blive forskningsmæssigt klogere på sammenhængen mellem livskvalitet og bæredygtighed. Og man behøver ikke nødvendigvis vente på, at det begynder at regne!

Derefter vil jeg anbefale, at man melder sig ind i en organisation eller forening, som arbejder med bæredygtighed. Bæredygtighedsudfordringen løser vi bedst i samarbejde.  Og i organisationerne findes der en masse mennesker med en utrolig stor mængde viden, som kan hjælpe en med at finde det bedste materiale indenfor den vinkel, man selv interesserer sig for.

Jeg tillader mig lige at komme med et par forslag til organisationer og foreninger, man kan melde sig ind i (når man har udfyldt Simons spørgeskema): KlimaambassadenUngEnergi, Greenpeace, Omstilling Nu, Fødevarefællesskabet, Cradle People  – foreslå endelig flere i kommentarfeltet og sig gerne jeres mening om, hvordan det gode liv kan kombineres med det bæredygtige. Jeg er sikker på, at mange af jer har praktisk erfaring med netop det!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Uffe Elbæk

Årets anden sommergæst har jeg inviteret, fordi han har været med til at starte det første parti, jeg nogensinde har været medlem af. Han tager fat på dem og os-retorikken i indvandrerdebatten, nødvendigheden af en bæredygtig omstilling og vigtigheden af, at der er plads til kreativitet og skaberkraft i samfundet. I mine øjne har en stemme og et mod, som har manglet på den politiske scene i Danmark indtil nu. Lad mig stoppe her – giv en stor virtuel klapsalve til sommerens anden gæst, Uffe Elbæk!

Hej Uffe. Hvad er Alternativet et alternativ til?

Alternativet er et alternativ til den nuværende politiske kultur og hele forståelsen af, hvad der skal til for at skabe et bæredygtigt og godt samfund. Ja, skabe gode liv. Hvis man læser partiets politiske program, vil man kunne se, at partiet placerer sig et helt tredje sted end alle de andre partier. Det betyder, at Alternativet har som ambition at løfte sig op over den gængse konfliktlinje defineret af højre-venstre-skalaen.

På den ene side ønsker Alternativet et markant opgør med den nuværende neoliberale økonomi. Vi vil et langt mere lige og retfærdigt samfund. På den anden side er vi ikke et sekund i tvivl om, at hvis vi skal løse de massive samfundsproblemer vi har i dag og ikke mindst i morgen, skal vi som samfund og hver især være langt mere entreprenante og kreative. Derfor er der brug for, at vi udvikler en social bevidst og samtidig modig og ambitiøs iværksætterkultur. Eller sagt på en anden måde: Alternativet vil være medskaber af og politisk stemme for generation 2.0 af andelsbevægelsen, kooperationsbevægelsen og højskolebevægelsen – alt det, vi kalder den 4. sektor. Vi skal arbejde sammen på nye måder, vi skal dele på nye måder og vi skal blive klogere sammen på nye måder. Alt andet er ikke godt nok. Eller sjovt nok – for øvrigt!

Det kan lyde voldsomt ambitiøst, og nogen vil kalde det naivt. Fred med det. For i Alternativet er vi ikke tvivl om, at hvis vi som samfund fortsætter med den nuværende neoliberale vækst- og samfundsmodel, kører vi hele kloden ud over miljøkanten. Så vores svar er, at det er de andre, der er dybt naive. Hvis man tror, at resten af verdens indbyggere kan forbruge på samme niveau, som vores del af verden gør nu, er der brug for ikke bare to kloder, eller tre kloder, nej, der er brug for fire kloder for at det regnestykke kan gå op.

Så de kommende mange års politiske udfordring er, hvordan vi i Danmark formår at nedtrappe forbruget af naturressourcer og samtidig øge borgernes livskvalitet. Det vil kræve et opgør med materiel vækst som succesparameter. I stedet skal vi i gang med at eksperimentere med både social, kulturel, emotionel og intellektuel vækst. Hvis man skal være lidt firkantet, skal vi som civilisation ud af teenagealderen og ind i en civilisatorisk voksenalder. For gud skyld IKKE en kedelig og udynamisk voksenalder, men en voksenalder, der er udfordrende, autentisk og overraskende i sin kreativitet, sin indsigt og legesyge. Vi skal som samfund både være langt klogere og sjovere.

Alternativet er blevet til på en utraditionel måde – hvorfor det?

Vi har ønsket at afprøve det, man kunne kalde open-source-politikudvikling i stor skala. Det har aldrig været prøvet før i Danmark. Det partiprogram, vi stemte igennem på vores årsmøde, er resultatet af 20 større politiske laboratorier hen over foråret, hvor mere end 700 mennesker har bidraget med tanker, tvivl, åbne spørgsmål og anbefalinger.

Da Alternativet i november sidste år blev offentliggjort, præsenterede vi seks grundværdier, et politisk manifest og de fem første politiske temaer, vi ville udvikle politik på. Alle kommentatorer på nær én sagde, at det kunne man ikke – altså lave et parti uden at have et partiprogram fra start.

Men vi var overbeviste om, at det var den mest bæredygtige måde. For hvis partiet ikke blev bygget op nedefra og involverede så mange som muligt fra start, ville vi aldrig kunne udvikle et stærkt alternativ til den gængse top-down-politiske ledelseskultur, som præger de andre partier – på nær måske Enhedslisten?

Fra den allerførste dag ønskede vi at invitere alle dem, der havde tid og lyst, til at bidrage til indholdet i det kommende partiprogram. Selvfølgelig skulle idéerne og forslagene bygge på vores grundværdier og politiske retning, der var defineret i manifestet. Men hvis man accepterede den præmis, så var alle velkomne på vores politiske laboratorier. Også medlemmer fra andre partier.

Jeg er stolt af, at vi holdt fast i denne open-source-ambition og strategi. For nu hvor vi står med et vedtaget partiprogram, har det en meget stor demokratisk legitimitet, fordi så mange mennesker har en aktie i det. Samtidig har vi bevist, at man kan starte et parti på denne måde. Et parti der fra den allerførste dag ønsker en anden inddragende og gennemsigtig politisk kultur. Hvis Alternativet kan, kan de andre partier også. Så det er bare med at komme i gang, får jeg lyst til at sige til mine kollegaer på Christiansborg.

I en bæredygtig omstilling, hvad ser du så som henholdsvis politikernes og borgernes rolle?

Alternativet ønsker at skabe en helt ny demokratisk bro mellem arbejdet i de valgte demokratiske forsamlinger som Christiansborg, regionsråd eller byråd, og så det liv der leves uden for det repræsentative demokratis tykke mure. At få bygget denne nye demokratiske bro er både politikernes og borgernes ansvar. Vi skal alle tage vores samfundsansvar på os, hver og en. Ellers tror jeg, at den nuværende demokratiske model, vi har i Danmark, mister sin folkelige legitimitet.

Aldrig har der været en større mistillidskløft mellem folkevalgte og borgere. Og samtidig har der aldrig været færre danskere, der har haft lyst til at melde sig ind i et politisk parti. Det er en dybt bekymrende udvikling, synes jeg. Hvis vi ikke får bygget en ny demokratisk bro mellem det der sker indenfor på Christiansborg, rådhuset eller regionsrådet og alt det spændende der sker udenfor, så tror jeg, at vores demokrati-model vil bryde sammen.

Hvordan tror du, at det politiske landskab i Danmark ser ud om ti år?

Jeg tror, at Danmark har taget sin autoritet på sig og er blevet et globalt, politisk og kulturelt showroom for, hvordan man kan gennemføre seriøs bæredygtig omstilling i stor skala. Altså for, hvordan et helt samfund sammen har knækket koden til, hvordan man på en og samme tid kan trappe ned på forbruget af naturens knappe ressourcer og øge livskvaliteten for den enkelte borger.

Det vil givetvis indebære mange potentielle konflikter mellem de gamle systemer, der selvfølgelig vil forsvare deres status og magtdomæner, og de nye strukturer og systemer, som fremtiden kalder på. Men jeg er overbevist om, at vi i Danmark klarer den seriøse bæredygtige omstilling. Vi har nemlig gjort det før, da vi skabte det velfærdssamfund, som vi i dag tager for givet. Den omstilling, som Danmark gik igennem for 100 til 150 år siden, var så omfattende og gennemgribende, at man næste ikke kan forstå det i dag. Og dem der drev denne sociale innovationsbølge frem var netop andelsbevægelsen, kooperationsbevægelsen og højskolebevægelsen. Nu er det vores generation, der skal skabe den næste store sociale innovationsbølge i Danmark. Men har vi modet og livsglæden til det? Det tror jeg. Alternativet er i hvert fald klar til at påtage os vores del af opgaven.

Kan du anbefale en hjemmeside/video/podcast eller andet til inspiration på en regnfuld sommerdag?

Udover at jeg selvfølgelig synes, at alle skal gå ind og tjekke Alternativets hjemmeside ud, synes jeg stadig at man bliver total happy i hjertet over fyren her.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Andreas Lloyd

Årets første sommergæst har jeg haft glæde af i Omstilling Nu-regi et par gange. Først på en rejse til min indre fremtidsvision (den indeholdt cirkler, cykler og solceller) og så til en torsdagscafé, hvor han fortalte om projektet Borgerlyst og det vigtige i at benytte sig af makroskoper i stedet for mikroskoper, altså at zoome ud fra enkeltdelen og se den større sammenhæng, man er en del af. En god retoriker, en aktiv omskaber og en kæmpe kilde til engagement og gå-på-mod – give it up for Andreas Lloyd!

Hej Andreas. Hvorfor har du startet Borgerlyst?

Egentlig var Borgerlyst min makker Nadjas idé. Hun havde længe gået og været frustreret over det danske demokrati – at det eneste, der forventes af os, er, at vi stemmer hver fjerde år, men ellers bare kan læne os tilbage og overlade resten til de professionelle – politikerne, embedsfolkene og lobbyisterne. Derfor begyndte hun at dele sin frustration og sine idéer til, hvordan man kunne ryste posen og give folkets stemmer, engagement og handlekraft plads mellem valg og folkeafstemninger.

Blandt andre snakkede hun med mig. Jeg delte i høj grad hendes frustration og meldte straks ud, at jeg gerne ville være med til at gøre noget ved det sammen med hende. Ikke bare lidt eller halvt, men helt inde i kernen af det projekt, der sidenhen udviklede sig til Borgerlyst. Man kan sige, at jeg var den første, der støttede op om hendes idé og var med til at gøre den til virkelighed. Og som vi ofte siger, så er det den første følgesvend, der forvandler en enlig tosse til begyndelsen på en bevægelse.

I dag er Borgerlyst et samfundslaboratorium, der netop arbejder med, hvordan man kan bruge sin handlekraft i hverdagen og inspirere andre til at turde dele deres idéer, frustrationer og begejstringer – og til at støtte op om og engagere sig i og skabe nye fællesskaber og bevægelser, der kan udvikle og forandre vores samfund til det bedre.

Tror du, at man bliver et gladere menneske af at engagere sig som borger i samfundet?

Ja da! Sådan har det i hvert fald været for mig. Før havde jeg tit dårlig samvittighed over ikke at vide mere om samfundet, være bedre til at diskutere politik eller få gjort mere ved de ting i samfundet, som jeg syntes var for dårligt. Jeg følte mig som en usikker nybegynder og vidste ikke, hvordan jeg skulle gå i gang. Så var det ofte nemmere at lade helt være.

Med Borgerlyst begyndte jeg bare at kaste mig ud i det uden at kende svarene på forhånd. Vi gjorde det til en fordel at være nybegyndere. For vi er opblæste nok til at tro, at der er plads til at samfundet kan blive bedre – og at vi kan være med til at gøre det bedre. Det starter selvfølgelig helt i det små. Ved at holde en samtalesalon, skrive et blogindlæg eller engagere sig i et fødevarefællesskab. Bare det at gå i gang har en enorm kraft i sig. For handling smitter. Begejstring smitter. Når du engagerer dig, giver det også andre mere tro på, at det nytter. Det er virkelig en stærk følelse, når du gør noget, som gør, at andre også får mere mod på at engagere sig.

Hvad er det vigtigste, hvis man vil have andre engageret i sit projekt?

Åh, det har vi jo skrevet en hel bog om. Men der er to ting, jeg vil fremhæve:

Del din begejstring – hvis du har en idé eller et projekt, så fortæl om det. Også selvom du ikke har det hele på plads eller føler dig helt klar. Du bliver aldrig klar, så del dine tanker, spørg folk til råds og giv plads til, at de kan forme dem. Borgerlyst var aldrig blevet til noget, hvis ikke Nadja havde delt sine tanker og sin begejstring med mig.

Tænk i mikrohandlinger – små, klart afgrænsede, konkrete, synlige og sjove opgaver, som folk let kan byde ind på. Det er en kunst at definere gode mikrohandlinger, som kan gøre det let for folk at sige ja til at hjælpe. Og hvis de først har sagt ja en gang, er de mere tilbøjelige til at sige ja igen. Og måske tage lidt større ansvar næste gang. Giv plads og lad folk gøre opgaverne til deres egne. Hvis du vil have andre til at være en del af et projekt, skal du først og fremmest være indstillet på, at det bliver jeres fælles projekt.

Kan du fortælle en solstrålehistorie om borgerlyst og noget, der ikke gik så godt?

Borgerlyst har været et stort læringsprojekt, hvor vi har sat en masse eksperimenter i gang og er blevet klogere hen ad vejen. Vi arbejder meget i beta – løbende udvikling og tilpasning, og derfor fletter solstrålehistorierne og fiaskoerne sig også sammen. Det er i høj grad erfaringerne fra fiaskoerne, der har gjort os i stand til at lave succeserne.

Hvis jeg skal pege på en solstrålehistorie, er det vores samtalesaloner: At skabe anledninger, hvor fremmede mennesker mødes og taler sammen på kryds og tværs. Nært, konkret og umiddelbart berigende – og folk kan selv tænke videre og afholde deres egne saloner, som de har lyst.

Vores største smertensbarn har været siden Sammenskud.dk – vi ville så gerne lave en platform, der gjorde det let for folk at finde opskrifter på projekter, som de kunne bruge til at starte projekter lokalt, hvor de boede. Det blev alt for abstrakt og kringlet at sætte projekter på formel, og det lærte os, at vores styrke ikke er store IT-projekter, men at skabe rammerne for, at borgerlystne kan mødes, begejstre hinanden og dele erfaringer. På den måde lærte vi at fokusere på det, som vi er bedst til.

Har du et godt tip til at komme i gang med at forandre verden?

Ja: Lad være med at prøve at forandre verden. Lad være med at tro, at dit projekt eller din idé skal være DEN STORE IDÉ, der skal forandre verden og løse alting. Visioner er godt, men handling er meget bedre. Ved bare at gå i gang får du mere energi, du kommer i kontakt med andre, og du får ting til at ske.

Det bedste af det hele er, at du ikke behøver at starte helt forfra. Der er næsten altid allerede andre, der arbejder i samme retning. Prøv at finde dem og snak med dem (eller gør det let for dem at finde dig!), og se, hvad I har til fælles og om I har mod på at arbejde sammen. Ofte er det vigtigere at støtte en god idé og være med til at føre den ud i livet, end det er at få idéen i første omgang.

Kig dig omkring og find de personer eller fællesskaber, som arbejder med det, som du gerne vil være med til at gøre lidt bedre, og hvis begejstring virker smittende og inspirerende. Del dine tanker med dem og se, hvad der kan komme ud af det. Det skal nok blive godt :-)

Hvis du også synes, at Andreas er inspirerende selskab, kan du hoppe ind og læse hans og Nadjas bog Borgerlyst – Handlekraft i Hverdagen. Den kan downloades gratis, og der står meget mere om deres eksperimenter og erfaringer i forhold til at engagere andre og sig selv og gøre en forskel.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'