Browsing Category

Interviews

Interviews

Sommergæst: Selina Juul

Hej Selina. Vil du fortælle os lidt om dig selv og din hverdag til at starte med?

Jeg hedder Selina Juul og er stifteren af Danmarks største organisation mod madspild, Stop Spild af Mad. Min hverdag er aldrig den samme to dage i træk, jeg kan være i Danmark eller i udlandet og tale, holde møder med politikere og ministre, være ude og lave tv eller radio eller events. Jeg har aldrig et kedeligt liv – det, jeg ikke har nok af, er fritid. Jeg prøver at holde lørdag og søndag fri, men det er nogle gange meget svært.

► Jeg var med jer som frivillig en gang på Rådhuspladsen, hvor vi delte 40.000 bananer ud. Så mange bananer smed COOP nemlig ud hver måned på det tidspunkt. Føles det nogensinde som et uovervindeligt problem, du har kastet dig ud i at bekæmpe?

Nej, det synes jeg ikke. De seneste resultater viser, at madspildet i Danmark er mindsket med 25% og 4,4 milliarder. Det er en gigantisk reduktion, måske europæisk rekord, så det går den rigtige vej. Når man kan se resultater på den måde, så mister jeg ikke modet.

Hvad er det sværeste ved at arbejde med madspild, og hvad er det sjoveste?

Det sværeste er, at vi altid mangler penge. Det gør alle organisationer som os. Jeg ville gerne lave mange flere ting, end jeg laver i dag, men når alt arbejdet foregår ulønnet og frivilligt, er der grænser for, hvor meget man kan lave, og hvor meget man kan få folk til at lave. Og det er hårdt. Det du så på Rådhuspladsen, der havde vi søgt om penge og fik et PR-bureau til at hjælpe os, og det var helt fantastisk. Men jeg vil sige, at det er den største udfordring at skulle kæmpe for pengene.

Det sjoveste er, at jeg oplever så utrolig mange spændende mennesker. Det er fantastisk at komme i kontakt med nye inspirerende mennesker og at gå til møder med statsministre og kendte politikere, ikke kun i Danmark, men også i udlandet. På den måde har jeg et enormt spændende liv. Men når folk siger “Wow, du rejser og oplever hele verden!”, så siger jeg som sandheden er, at jeg rejser og oplever en hel masse lufthavne og konferencelokaler og hoteller. Det er utroligt sjældent, at jeg ser noget som helst andet. Men mine møder med mennesker gør, at jeg nogle gange bliver overrasket over, at arbejde kan være så spændende.

Du er selv meget i medierne, og jeg tror de fleste i Danmark kender dit ansigt og din gejst. Hvordan er det for dig?

Det er rigtigt, at jeg er afsindigt meget i medierne, men det er kun om madspild. Jeg siger altid nej, hvis nogen spørger, om vi skal lave tv om noget andet eller radio om noget tredje eller om jeg vil være med i Vild med dans. Det vil jeg ikke, for jeg er kun i medierne om madspild. Folk der følger mig på sociale medier tænker måske: “Hold da op, hun taler kun om madspild, hun tænker ikke på andet!”. Og ved du hvad? Jeg tænker også på alt muligt andet. Men det er vigtigt for mig, at mit ansigt udadtil kun er det faglige og saglige med fokus på madspild, ikke hvad jeg mener om ting eller hvilke sko, jeg har. På min facebookprofil er der ingen feriebilleder, og jeg har ikke en privat instagram. Jeg har bevidst valgt, at mit offentlige image handler om madspild, intet andet, og det gør det nemmere for mig at være så meget et offentligt ansigt.

Når det er sagt, så sender vi jo også andre ud! Vi har en undersøgelse om madspild i fryseren i medierne lige nu, og i den forbindelse har en af vores kokke været en del i medierne. Det drejer sig om sagen, ikke om personen.

► Apropos kokke – vil du fortælle lidt om det team af frivillige, som du omgiver dig med?

Vi har nogle fantastiske frivillige! Stop Spild af Mad ville ikke have været det samme, hvis vi ikke havde haft dem. Både til events, festivaller og alt muligt andet er jeg meget taknemmelig over alle de dejlige frivillige, vi har, som gør tingene mulige. Vi har en kernegruppe af kokke, kogebogsforfattere og andre madkyndige personer, og så har vi 38.000 følgere på Facebook, som hopper lidt til og fra og hjælper til events. De kan være alt fra kokkeelever til helt almindelige unge mennesker, der bare interesserer sig for madspild.

► Har du et par gode tips til at mindske sit private madspild?

Helt aktuelt har vi fundet ud af, at mange bruger fryseren som en slags midlertidigt opholdssted for madrester, man ikke umiddelbart nænner at smide ud. Så kommer de i fryseren først, og når man finder dem et år efter, ryger de ud og bliver til madspild. Det kan man forhindre ved at skrive datoer på det, man fryser ned, og ved at lave mindre portioner. Generelt vil jeg anbefale, at man tænker over sine indkøb og kun køber det, man har brug for. Hvis man har for meget af noget, kan man dele det med andre – lige nu er der for eksempel masser af frugter på træerne, som oven i købet er gratis, og som desværre ofte går til spilde. Der er flere gode råd her.

► Og så det store spørgsmål, som til dig en ildsjæl som dig næsten virker dumt: Tror du, at et enkelt menneske kan gøre en forskel?

Det ved jeg, at vi kan. Helt klart. Tænk på, hvor meget vi er rykket de sidste år! Det er ikke mere end syv år siden, at jeg startede Stop Spild af Mad som en bevægelse, fordi jeg som forbruger ikke ville finde mig i vores store madspild. Det smittede hurtigt af på butikkerne, og nu smitter det også af på producenter og politikere og er blevet et punkt på den offentlige dagsorden. Som forbrugere har vi en kæmpe magt, og det er vigtigt, at vi udnytter den.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Janne Wohlfeil

janne introbillede

► Hej Janne! Vil du kort fortælle, hvem du er?

Jeg er en helt almindelig studerende, der bor i Aarhus og nyder mit liv – og har gjort det til en livsstil at producere så lidt affald som muligt. For et halvt år siden begyndte jeg et Zero Waste eksperiment og startede bloggen Tag Skraldet!, hvor jeg deler mine erfaringer og oplevelser med at reducere mit affald. Affaldsreducering betyder, at jeg handler med stofposer i stedet for plastikposer og altid har min drikkedunk med, så jeg ikke skal købe plastikflasker, men fx også at jeg køber mange madvarer uden emballage: Hos bageren får jeg mel og havregryn direkte ned i nogle store glas, i kaffe- og tehandlen kommer jeg med mine egne beholdere, når jeg blander slik, har jeg en lille stofpose med til at komme det i, osv.
Desuden har jeg anskaffet mig en ormekompost til grøntsagsskræller, bind og tamponer er erstattet af stofbind og en menstruationskop, mine ben barberer jeg med en fin gammeldags barberskraber, hvor bladet kan genbruges, og så børster jeg tænder med komposterbare tandbørster af bambus. Det lyder lidt måske lidt ekstremt, men det kan sagtens lade sig gøre uden det store besvær!

janne wohlfeil 2

At leve bæredygtigt er rigtig mange ting. Hvordan kan det være, at du netop har kastet dig over Zero Waste frem for fx økologi, bæredygtig mode eller madspild?

Indtil for et år siden syntes jeg egentlig, at jeg levede ret bæredygtigt. Jeg købte primært økologiske madvarer, jeg smed næsten aldrig madrester ud, og jeg havde bevidst besluttet mig for ikke at have en bil for miljøets skyld. Men så faldt jeg en dag over begrebet Zero Waste og læste om en familie i USA, hvis affald fra et helt år(!) kunne være nede i en glaskrukke. Der gik det op for mig, hvor meget affald jeg selv producerede – simpelthen fordi jeg aldrig havde tænkt på affald som et miljømæssigt problem.

I virkeligheden er affald et kæmpe problem. For det første bliver der spildt en masse ressourcer og energi på at producere ting, som næsten bliver smidt ud med det samme, fx emballage og billige plastikting, som er produceret til at gå i stykker hurtigt. For det er det problematisk at komme af med affaldet: Enten brænder vi det det, hvilket frigiver en masse farlige kemikalier til atmosfæren og den luft, vi indånder, eller vi gemmer det væk på lossepladser, hvor det aldrig forsvinder og kemikalierne får lov til langsomt at sive ned i undergrunden.

Jeg oplevede, at folk ligesom jeg gik rigtig meget op i økologi og snakkede meget om madspild, men jeg tænkte, at der var for lidt fokus på affaldproblemet og hvordan man kan reducere sit affald. Derfor startede jeg bloggen, som primært har fokus på affaldsreducering. Jeg lever bæredygtigt på andre områder end affald – affaldsprojektet har måske i virkeligheden fået mig til at tænke endnu mere over bæredygtige valg generelt – og i mine blogindlæg har jeg også altid fokus på de løsninger, der generelt er bæredygtige. Men mit fokus ligger bevidst på affald, fordi jeg mener, det er vigtigt at også dette budskab bliver spredt.

► Oplever du nogle gange, at dit princip om ikke at skabe affald står i vejen for sociale aktiviteter med andre mennesker? Og i så fald: Hvordan griber du det an, hvad tænker du om “clashet” mellem dine egne værdier og andre menneskers?

Det sker især når jeg er “ude”. Til Sankt Hans ville jeg have en øl med en veninde, men de havde ingen pantflasker, kun fadøl i engangsplastikkrus. Tilfældigvis havde jeg mit eget krus med, som jeg kunne bruge i stedet, fordi vi havde lavet picnic inden, men ellers ville det selvfølgelig være blevet et dilemma: Øl og det sociale eller Zero Waste?

Når jeg er hjemme hos andre, kommenterer jeg ikke på, hvor meget affald de laver. Jeg får tværtimod dårlig samvittighed over, at mine venner nogle gange nærmest undskylder over for mig over at have købt ting, der er pakket ind! Men jeg kan godt finde på at foreslå nogle ting, de kan ændre for at undgå en del affald, hvis det lige giver mening. Hvis vi køber ind til noget fælles, foreslår jeg for det meste at gøre det zero waste, men hvis det bliver for besværligt, er jeg også villig til at gå på kompromis. Det er vigtigt for mig, at Zero Waste bliver ved med at være sjovt og føles meningsfyldt, at det ikke bliver en kæmpe byrde hverken socialt, økonomisk eller tidsmæssigt. Så må det betyde, at jeg ikke kan være 100% konsekvent. Hvis jeg skræmmer folk væk ved at være for ekstrem, gør jeg jo ikke nogen forskel alligevel.

janne wohlfeil 1

Det giver vildt god mening for mig at undgå fx emballage, men mange økologiske varer er desværre pakket ind i cirka syv lag plastik. Hvad tænker du om det – køber du så hellere konventionelt og uindpakket?

Dét er en ting, der frustrerer mig helt vildt! Det giver ingen mening, at netop økologisk frugt og grønt er pakket ind, når det på alle andre måder er det mest bæredygtige valg. Omvendt er det heller ikke en løsning at pakke alt det konventionelle frugt og grønt ind i stedet for, for det er der nu engang mere af, og så ville det i sidste ende betyde mere affald end nu.

Heldigvis kan man få de fleste ting uindpakket, bare ikke i supermarkeder. Jeg køber altid frugt og grønt på markedet, hos fødevarefællesskabet eller i helsekoster, hvor det ikke er pakket ind. Det kan godt lade sig gøre, men det er ikke en nem løsning, og det er ikke holdbart for de fleste mennesker.

For mig er den største udfordring nødder, som jeg kan få konventionelt i løs vægt eller økologisk i en plastikpose. Jeg har besluttet mig for at købe de konventionelle af hensyn til eksperimentet og for at skabe fokus på affald, men jeg kan sagtens forstå, hvis man vælger de økologiske. Hvad der er mest bæredygtigt afhænger altid af mange faktorer, som vi ikke kan beregne som privatpersoner: lokalt eller importeret, økologisk eller konventionelt, med eller uden emballage osv.

Det vigtigste er, at vi tager et bevidst valg og fortæller andre om det. I sidste ende er det ikke vores egen indsats, der gør en forskel, men at andre bliver inspireret til at gøre det samme :)

► Du skrev for nylig, at du ikke har været nede med skrald i 5 uger. Det er godt nok sejt! Hvor vil du anbefale, at man begynder, hvis man vil skære ned på sit affald?

Jeg havde ikke troet, at jeg ville kunne nå så langt på 5 uger, da jeg startede i februar. Det vigtigste er nok at tro på, at man kan gøre en forskel. Og så at starte med de nemme ting først, så man hurtigt får en succesoplevelse og ikke giver op, bare fordi flødeboller ikke kan fås uden indpakning. Tre nemme ting at starte med kunne være:

1. erstat bæreposer af plastik med nogle af stof
2. få et “nej tak til reklamer”-skilt på postkassen
3. anskaf en drikkedunk

Hvis man allerede har gjort de ting og har lyst til at tage et yderligere skridt mod mindre affald, kan man også læse mine to lister over 10 ting, man kan starte med, hvis man gerne vil reducere sit affald: liste 1 & liste 2.

janne wohlfeil 3

► Og endelig klassikeren: Tror du, at man som enkeltperson kan gøre en forskel i verden?

Det er jeg fuldstændig overbevist om! Men jeg er også helt bevidst omkring, at det ikke er min egen indsats, der gør en forskel – det er først i det øjeblik, at jeg kan inspirere andre til at gøre det samme, at det betyder noget.

Jeg har lige været på ferie med en veninde, og jeg blev ved med at snakke begejstret om at vaske hår med naturlige ting i stedet for shampoo. Vi grinede ret meget af min æggehårvask, men da vi kom tilbage fra ferie, skrev hun til mig, at hun nu havde besluttet sig for også at droppe shampoo. Min søster erstattede for nylig engangsplastikflasker med en drikkedunk af glas, og en anden veninde fortalte mig forleden stolt, at hun nu er begyndt konsekvent at huske stofposen, når hun køber ind.

Tænk engang, hvis den familie fra USA, der inspirerede mig, ikke var gået i gang med deres Zero Waste projekt. Eller hvis de ikke havde skrevet om det på deres blog. Så havde jeg aldrig hørt om det, og så ville alle de folk, som nu langsomt er blevet inspireret af min blog, ikke have ændret deres vaner. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi alle skal have hver vores blog nu. Men fortæl dine venner om projektet. Vis din flotte nye stofbærepose til dine kollegaer. Forklar kassedamen med et smil, at slikposen er af stof i dag for at skåne miljøet. Og tro på, at det gør en forskel. Det gør i hvert fald ingen forskel, hvis man ikke gør noget.

Alle billeder er fra @tagskraldet.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Signe Voltelen

signe introbillede

Hej Signe. Vi du lægge ud med kort at fortælle, hvem du er?

Jeg er en arkitekt og urban farmer, som bor i Brønshøj med min familie på 4. De seneste to år har jeg drevet OPENgardenCPH, en byhavevirksomhed hvor jeg formidler og rådgiver om urban farming i Danmark og verden, at dyrke fødevarer i byen, omlægning af haver fra pryd til nytte og udvikling af udendørs læringsrum og haver.

Jeg startede OPENgardenCPH med et klart ønske om at inspirere andre og vise mine børn, at arbejde er andet end at sidde ved en computer. Nu kan jeg samtidig vise dem, hvordan man dyrker haven og mad i en have. At vide hvordan grøntsager dyrkes, hvordan mad tilberedes og at have daglig kontakt med naturen er en af grundstene i et godt liv, mener jeg. Også selv om man bor i byen, selvfølgelig.

signe volteten 1

► Hvorfor er det lige planterne og det grønne i byen, du har valgt at bruge din energi på?

Det er en måde at se på livet, haven er en metafor for livet! Der findes masser levende væsener i haven, som du deler pladsen med. Hvis ikke man gør sig det bevidst, kender sin egen plads og respekterer de andres, så får man ikke det ud af haven, som man behøver. Man kan bruge haven til at lære om livet og til at leve sit liv i. Man bruger sine hænder og sin krop i haven, man er hele tiden i bevægelse. Man kan bruge haven som et frirum, hvor man kan være alene eller være social. Jeg er overbevist om, at haven er det sted, hvor vi kan lære mest om både videnskab, sociale relationer og vores plads på jorden. Og så er kroppen med, hvilket den ikke er i meget arbejde i vor tid.

Du har en af de smukkeste instagramkontoer, jeg kender (@opengardencph). Tror du det smukke er vigtigt, når det handler om at skabe en bedre verden?

Tak:-) Det er afgjort meget vigtigt med det smukke som element i formidling. Naturen er smuk, den har vel ligesom forstået, at det øjet ser er af stor betydning for, hvor vi ledes hen. Vi drages af det smukke, vi inspireres til at gøre noget selv. Æstetik har stor værdi i vores hverdag, og smukke tekster, sange osv. kan være store drivkræfter i vores liv. Jeg ville aldrig selv blive inspireret til at gøre noget ved at se et grimt billede. Og dog! Grimhedens æstetik findes jo også :)

signe volteten 3

Jeg kan se, at vi begge er fans af Rohan (en selvforsynende australier, som man kan følge på @wholelarderlove). Hvad er det ved ham, der tiltaler dig? For mig er det hans stædige insisteren på, at vores madsystemer og -industri er fucked.

Rohan er en no bullshit-type. Han har børn og hustru og lever i et område, hvor der er mange, der inspirerer – fx kommer Grown and Gathered fra samme område. I mine øjne gør Rohan det, som mange har lyst til: At tage konsekvensen af mangeårige tanker, droppe jobbet og flytte lidt længere ud, blive selvforsynende, skabe fællesskaber, nye virksomhedstyper og nye fødevaresystemer. Det er konstruktivt og virkelighedsnært. Og det ville andre kunne gøre ham efter. Der er ikke så meget at frygte, hvis man har mad i haven. Det giver frihed. Frihed til at tage livet i egen hånd.

Jeg ved, at det er lidt på spidsen, men det jeg mener er, at man skal tage nogle valg – vælge støj fra og værdi til med små skridt og også gerne uden at kvitte jobbet. Rohan har jo erstattet sit travle kontorjob med en tilværelse som selvstændig, hvor han sælger sin viden, foredrag og grøntsager.

Du holder workshops om Slow Living. Hvad er det gode ved at være langsom?

I begyndelsen af 2015 åbnede jeg Slow Living Workshops sammen med Marie Hertz og Mette Helbæk. Der formidler og dyrker vi praksiskultur – med udgangspunkt i “fra have til bord” holder vi workshops om, hvordan man fermenterer, dyrker have, bager brød og i det hele taget bringer alt det dejlige, der gror i haven, ind på bordet.

Slow er ikke lig med langsom. Slow Living er ikke at leve langsomt, men at få værdier og omtanke ind i livet og hverdagen i højere grad. Det handler om at finde ud af, hvad der giver mening, altså at finde frem til ting i livet, som betyder noget for en, og så udføre dem med nærvær. Jeg synes man skal stræbe efter at elske det man gør, ellers må man lave det om.

Med Slow Living viser vi, hvordan man kan tage et skridt ad gangen med udgangspunkt i haven og køkkenet og for eksempel begynde at bage sit eget brød eller lave ost og sauerkraut. De ting giver i sig selv mere slow, fordi de kræver en lille smule nærvær. Man kan lave dem sammen med familien, og det er ikke noget, der koster. Du kan berige dit liv med slow med det samme. Det eneste, det kræver, er din nysgerrighed.

signe volteten 2

Til sidst vil jeg spørge dig om noget, som jeg tit selv tænker på: Tror du, at man som enkeltperson kan gøre en forskel i det store billede?

JA. Det er det korte og klare svar. Alle er her, fordi de kan bidrage. Vi er et led i kæden alle sammen, vi skal bare forene os med de andre led, så kæden bliver stærk! Jeg har meldt mig ind i foreningen Praktisk Økologi, fordi jeg manglede viden om at leve bæredygtigt. I løbet af de to år, jeg har været medlem, har jeg fundet ud af, hvor meget man egentligt kan ved at tale med samlet stemme. Det er afgjort noget, jeg ville have gjort tidligere i mit liv, hvis jeg havde vidst det. Det er et kraftfuldt fællesskab at være i en forening. Om man er aktiv eller bare enig i grundlaget, er det nødvendigt at samle sig, hvis man vil have ting til at ske hurtigere, end man kan klare det alene.

Mange af os er ens, vi handler ens og tror på det samme. Så når jeg tænker, at det ikke er en god ide at smide mit skrald i vejkanten, så ved jeg, at mange andre tænker lige sådan. Vi er alle forbundet, og hvad vi hver især gør, gør en forkel. Mange bække små – det batter!”

Alle billeder er fra opengardencph.dk og @opengardencph.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Johanne Stenstrup

johanne introbillede

Hej Johanne. Vil du kort fortælle, hvem du er?

Jeg er først og fremmest studerende på Københavns Erhvervsakademi og forhåbentlig på vej mod at blive indkøber i tekstilbranchen. Min interesse for at koble mode og bæredygtighed sammen opstod, fordi jeg ikke kunne se mig selv noget sted i den forfærdelige tekstilbranche, hvis ikke jeg kunne arbejde for at gøre den bedre. Ellers bor jeg på ydre Nørrebro med min søde kæreste, hvor jeg dyrker tomater i gården, spiser frozen yoghurt og drikker mørk øl med venner og veninder og blogger på bedremode.nu med fokus på mode og bæredygtighed. Jeg valgte navnet “bedre”, fordi meget tøj ikke er 100% bæredygtigt, men på vej derhen, og fordi lidt altid er bedre end ingenting. Jeg går mere op i, om noget er bedre, end om det er perfekt.

johanne stenstrup 1

Når jeg tænker på modebranchen er bæredygtighed hverken det første eller femte ord, der dukker op i mine tanker. Hvordan kan man overhovedet producere tøj på en bæredygtig måde?

Det er rigtigt, at der er mange modsætninger mellem modebranchen og bæredygtighed. De hænger ofte sammen med, hvordan vi opfatter mode i dag; som noget der skal være nyt og hele tiden skal skiftes ud. Sådan har det ikke altid været, og forhåbentlig forsvinder den idé igen. Hvis grundtanken i mode er, at man skaber smukt design, der passer til vores behov og bruges og elskes i lang tid, så er det også muligt at producere mode på en måde, der viser omtanke for både mennesker og miljø.

En bæredygtig tøjproduktion er for mig en, hvor hvert eneste produktionsled er nøje planlagt, så det har den mindst mulige påvirkning på miljøet, og hvor alle involverede – dyr eller mennesker – bliver behandlet godt. Det er ikke muligt at producere 100% uden brug af ressourcer, men det synes jeg heller ikke er målet. Målet er snarere at finde et niveau, hvor der er balance i tingene. Og et vigtigt element her er at gøre op med fast-fashion og lave tøj, der holder, både fysisk og æstetisk.

Hvad er bedst at købe: Genbrugstøj eller nyt tøj, som er bæredygtigt produceret?

Generelt vil jeg helst ikke fremhæve det ene frem for det andet. Alle skal kunne være med, både dem som ikke kan lide genbrugstøj og dem, som ikke har råd til bæredygtigt produceret tøj. Men hvis man udelukkende tænker på miljøregnskabet, så er genbrugstøj bedst, fordi man skipper det led, der hedder ny-produktion, som står for langt den største miljøbelastning. Hvis man derimod ser bæredygtighed i et mere socialt perspektiv og gerne vil skabe gode arbejdspladser og støtte fair behandling af dyr og arbejdere, så er det bedste at støtte nogle mærker, som går op i det.

Der er desværre aldrig et klart svar, når det kommer til bæredygtig mode. I dette spørgsmål vil jeg sige, at det vigtigste er at finde ud af, hvad der betyder mest for en selv, og så handle ud fra det. Men genbrug er et godt sted at starte, fordi det er mere tilgængeligt rent prismæssigt.

johanne stenstrup 2

Er alt dit tøj bæredygtigt?

Desværre ikke. Det er lidt under 3 år siden, at jeg fik øjnene op for bæredygtigt tøj, og kun 2 år siden jeg helt droppede high-street tøj. Derfor har jeg meget tøj fra før den tid, jeg synes nemlig hverken det var smart eller etisk at smide hele min garderobe ud og starte forfra. Men alt jeg køber nu, skal opfylde et af tre kriterier: 1. være second-hand, 2. være lavet af et miljøvenligt materiale eller 3. være lavet under gode arbejdsforhold. Hvis jeg køber nyt, vil jeg helst koble de to sidste.

Prisen er dog en stor udfordring ved at købe bæredygtigt. Man kommer ikke til at høre mig sige, at det er for dyrt, for mange bæredygtige mærker har faktisk en mindre fortjeneste end resten af branchen. De betaler ordentlig løn og tager flere miljøhensyn, og så bliver produktet mere kostbart. Jeg forstår altså godt priserne – jeg har bare ikke altid råd. Det forsøger jeg så at kompensere for ved at købe færre ting, end jeg gjorde før, som så til gengæld er lavet bedre og holder længere. Det er svært, men jeg synes det væsentlige er at ændre vores opfattelse snarere end at firmaerne skal blive ved med at presse priserne – det kommer der ikke noget godt ud af.

Har du et par tommelfingerregler, der er praktiske at følge, når man køber tøj? 

Først: Vent med at købe noget, til du ved, hvad du mangler eller virkelig ønsker dig. Det havde jeg selv svært ved i starten, fordi jeg var en impulsshopper, men det er så vigtigt. Start med det du har!

Dernæst: Find ud af, hvad der er det vigtigste for dig. Hvis det er miljø og økologi, så gå efter mærker, der har økotøj, og suppler med genbrug. Hvis det er arbejdsforhold, skal du google lidt mere, men du kan finde super seje ting!

Udvalget med bæredygtigt tøj er mindre end det konventionelle, og tit kan du ikke gå ind i én butik og finde det hele. Min linksamling er et godt sted at starte, og ellers kan du spørge i de butikker, du går ind i. Hvis de har noget, der er “bedre”, vil de altid vide det.

Grundlæggende vil anbefale, at man tager en ting ad gangen og gør den til en vane. Et godt sted at starte er basistøj, hvor udvalget er størst. Når du har gjort det til en vane at købe bæredygtigt der, så gå videre til noget andet. Tænk på det ligesom mad, hvor mange sikkert startede med at købe økologisk mælk og æg og tog den derfra.

johanne stenstrup 3

Til sidst vil jeg spørge dig om en ting, som jeg tit selv bliver spurgt om: Tror du, at man som enkeltperson kan gøre en forskel i det store billede?

I denne verden tror jeg næsten, at dét er det eneste, der kan gøre en forskel. Især hvis man gennem sine egne handlinger kan inspirere andre. Det er hele tiden den vej det går, at vi langsomt inspirerer hinanden og ændrer vores vaner. Men det er en langsom vej, og det kan godt være svært at se bevægelsen, når man står midt i den og tænker, at “mine valg gør jo ikke en forskel”.

Jeg stemmer med mine penge. De store firmaer mærker ikke, at jeg ikke shopper hos dem, men de små firmaer kan i den grad mærke et køb til eller fra. På den måde er jeg med til at gøre en positiv forskel for mennesker og miljø rundt omkring i verden. Jeg køber det, jeg gerne vil se mere af.

Alle billederne er fra bedremode.nu og @johannebedremodenu.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Folkemødet, interview og debat

Lørdag på Folkemødet vågnede jeg med sommerfugle i maven. Efter morgenmad i solen og en kop nervedulmende kaffe, smuttede jeg ned i byen til Informations stand for at møde Janne. Vi skulle på scenen sammen et par timer senere, og da vi mødtes, var Selina Juul fra Stop Spild af Mad og Steen Nørgaard Madsen fra Landbrug og Fødevarer i fuld gang med at diskutere madspild. emma slebsager folkemødet2Jeg glemte at lægge mærke til, hvad de sagde, for jeg var spændt på det her:emma slebsager folkemødetNemlig at sidde i stolen selv! Interviewet var en samtale mellem Janne, mig, Jørgen Steen Nielsen, som skriver om miljø og klima i Information, og publikum. Som I kan se, var det bragende sol og så varmt, at jeg blev skoldet i hovedbunden. Hvad man ikke gør for lidt publicity ;) Vi lagde ud med at tale om, hvordan blogs er et godt redskab til enkeltpersoner i et meget stort system, som gerne vil nå ud til flere end deres egen omgangskreds. Selvom vores midler er forskellige, er vores mål det samme: at vise en bæredygtig hverdag og inspirere til forandring. emma slebsager folkemødet1En i publikum spurgte os, hvordan vi håndterer sociale situationer, hvor andre ikke har de samme værdier som os. Det ramte plet på det sværeste – at skuffe nogen, at sige nej til nogen, at skille sig ud. Balancen mellem på den ene side at respektere sine værdier og bevare sin integritet, og på den anden side at tilpasse sig og bevare en god stemning er hårfin, synes jeg. Men jeg kan mærke, at jeg lige så stille bliver mere kompromisløs. Jo mere, jeg lærer, jo vigtigere synes jeg det er, at vi kan tale om vores værdier og sætte grænser for, hvad vi har lyst til at deltage i. Det gælder bare om altid at have et grønt alternativ i ærmet, så man ikke bliver en sur nej-siger, der sidder i en hule og skumler.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Interview i Delfinen

emmaslebsager delfinen interview

Magasinet Delfinen har interviewet mig til deres nye nummer, som handler om bæredygtighed. Vi snakkede om fordelene ved at være vegetar og om det svære og akavede, der følger med sådan et valg. I slutningen af artiklen giver jeg gode råd til at komme i gang med at spise mere grønt og deler min bedste opskrift på pandekager. Delfinen er Aarhus Universitets studentermagasin, så hvis du bor i Aarhus kan du nuppe et gratis eksemplar på universitetet. Ellers kan interviewet læses i sin fulde længde på nettet lige her.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Rasmus fra Gode Penge

Sommerens sidste gæst er i den nørdede ende ligesom Simon, men i en helt anden retning. I dag skal det handle om økonomi. I løbet af det sidste års tid er det nemlig gået op for mig, at måden, vi indretter vores økonomi på, er afgørende for hvordan vi kan indrette vores liv. Frem for alt har jeg fået øjnene op for, at det kapitalistiske system ikke er hverken en nødvendighed eller en naturlighed, men tvært i mod noget, man kan opstille alternativer til og være imod på en saglig og fornuftig måde. Ikke mere herfra – tag godt imod Rasmus fra initiativet Gode Penge!

Hej Rasmus. Er økonomi objektiv?

Det kommer an på ens forståelse af ‘økonomi’. En økonomi er som udgangspunkt defineret som et socialt system bestående af mere end en person. Så lige så snart der er mere end én person på planeten jorden, og disse personer på den ene eller anden måde interagerer med hinanden, så har vi objektivt set en fungerende økonomi. I studiet af de menneskelige handlinger indenfor dette system – den økonomiske videnskab – er det derimod fuldstændig umuligt at være objektiv. En hvilken som helst analyse vil være dybt afhængig af den benyttede metode og øjnene, der ser.

I mainstream økonomi benytter man typisk begrebet alt andet lige i analyser af økonomien. Dermed pointerer man, at man begrænser sig til at se på simple sammenhænge mellem et lille antal parameter (fx BNP, arbejdsløsheden, inflationen I forbrugerpriserne). Det snævre valg af parametre og den entusiasme og detaljegrad, man kaster sig over disse med, virker dog efterhånden mere komisk end videnskabelig. Og forbindelsen til helt almindelige menneskers liv og hverdag bliver mere og mere fjern. Alt andet lige-antagelsen holder aldrig – tværtimod ses det oftere og oftere, at netop de ting, man undlader at inddrage i sine analyser, er de faktorer, som ændrer sig allermest og er mest sensitive for ændringer i tid og rum.

Når dette er sagt, sker der dog rigtig mange spændende ting indenfor det økonomiske fagområde i disse år. Der er masser af initiativer startet af nysgerrige mennesker med trang til at styrke og rede den økonomiske disciplin som et selvstændigt fagområde. Fremkomsten af Rethinking Economics, ISIPE (International Student Initiative for Pluralism in Economics) og det internationale Institute of New Economic Thinking (INET), er her især at bemærke.

Hvad er det største problem med den økonomi, vi har i dag?

I mine øjne er det største problem i dag, at vores økonomi er baseret på gæld. Uden gæld ville der ikke være penge i omløb, og vi ville ikke kunne betale skatter og handle med hinanden i de officielle valutaer. Den eneste måde, vi kan få penge til at betale skatter og indgå handler med hinanden, er ved at låne os adgang til dem via bankerne, og dermed pådrage os gæld.

Pengeudstedelsesprivilegiet – at kunne udstede penge som rentebærende gæld – er blevet tildelt en utrolig lille finanselite, som intet produktivt bidrager med til vores økonomi. De er derimod med dette særlige privilegie blevet tildelt en ubeskrivelig stor magt, som ingen indtil videre har haft mod til at tage fra dem. Denne magt er selvfølgelig især styret af de ’systemiske banker’, mens de mindre banker må følge trop, hvis ikke de vil gå ned.

Vil du kort forklare, hvad Gode Penge er?

Gode Penge er et initiativ, som arbejder for at modernisere vores pengesystem til et system, hvor penge skabes fri af gæld, og hvor alle har adgang til de samme rettigheder i forhold til hvor man kan placere sine penge. I dag er det kun banker der har adgang til at have en konto i Nationalbanken, og dermed kan placere deres penge så risikofrit som muligt. Vi arbejder for, at alle skal have adgang til at have en konto i Nationalbanken, og ikke skal tvinges til at låne sine penge til bankerne – hvilket vores indestående i bankerne i juridisk forstand er, et lån. Gode Penge arbejder altså på om ikke andet at gøre pengene bedre, og genvinde nogle af de oprindelige funktioner, vores pengesystem havde en gang. Penge skal være et middel til at underbygge handler med varer og tjenester. I dag er penge primært et værktøj til at snyde og bedrage almindelige mennesker, ødelægge produktiv adfærd og centrere samfundets ressourcer på en ekstrem lille finanskapitalistisk elite.

Hvad kan man gøre i sin hverdag for at sikre en bæredygtig økonomi?

Jeg tror, vi kan gøre rigtig meget i vores hverdag, men vi skal være varsomme med ideen om, at hvis vi blot ændrer få ting i vores hverdag, bliver verden et mere bæredygtigt sted at være. Hvis vi virkelig vil sikre en bæredygtig udvikling, bliver vi nødt til stå sammen og kæmpe for retten til overhovedet at leve et bæredygtigt liv.

Det kommer også an på, hvad man mener med bæredygtighed. Personligt har jeg en ambition om at dyrke mine egne grøntsager i en selvforsynende have, men det der især interesserer mig, er social bæredygtighed. Hvad, og hvor meget af det, kan vi mennesker holde til? Jeg tror, at vores grænser er ved at være nået på mange områder.

Jeg møder dagligt økohippier, anarkister, libertarianere, studerende og andre gode mennesker, som kæmper deres egne kampe for på en eller anden måde at gøre op med nogle af de begrænsninger, som vi er underlagt. Dybest set forstår jeg godt deres bevæggrunde for at gå op imod de etablerede systemer – om ikke andet for at bevare deres sunde fornuft og forstand – men jeg ser ofte problemer i måden, det bliver gjort på. For det første foretages mange af hverdagens kampe oftest efter en snæver ide om individets selvrealisering. Og for det andet ender folk, der udelukkende forsøger at leve deres hverdagsliv efter en alternativ model, ofte med at fremhæve majoriteternes forskellighed fremfor mangfoldighed.

Jeg mener fundamentalt set, at vi alle har en fælles kamp, som vi burde stå sammen om at kæmpe før alle andre kampe: Kampen for et pengesystem som underbygger frihed, demokrati og retten til et sted at bo, uden at skulle forgælde sig resten af livet.

Jeg er overbevist om, at hvis vi havde et bedre pengesystem, ville langt de fleste mennesker være fornuftige nok til at agere mere miljømæssigt bæredygtigt. Så længe vi ikke tager kampen op, vil den økologiske selvforsyner blive ved med at skulle underkaste sig stadig mere komplicerede økonomiske forhold.

Kan du anbefale et sted på nettet til inspiration på en regnfuld sommerdag?

Noget økonomi som fagområde mangler, er kreativitet og fokus på at opstille visionære scenarier for, hvordan samfundet kunne se ud, hvis vi ændrede de gældende mekanismer og institutioner. Derfor vil jeg anbefale følgende lille snak, fra en af min personlige favoritfilosofer, Alan Watts: What if Money was no object?

I den faglige ende vil jeg anbefale den britiske tænketank New Economic Foundations, som om nogen formår at lave interessante analyser og komme med alternative og relevante forslag til, hvordan vi kan indrette vores samfund mere overordnet.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Sommergæst: Mads fra TagTomat

Grønne hjørner på fortovene, en have midt i Roskilde Festivallens tisstøv og tomater på taget af et nørrebrosk skraldeskur. Årets fjerde sommergæst får byen til at spire, gør byboernes negle sorte i kanterne og får bierne til at summe af lykke. Hans tomathave, der startede som et barselsprojekt, fik vokseværk og er blevet til et fuldtidsjob. Jeg har sået en håndfuld frø fra hans høst sidste år i en altankasse, og nu er den fuld af morgenfruer. Mød Mads fra TagTomat!

Hej Mads. Hvordan startede hele det her tomateventyr?

Vi startede i 2011 med at dyrke tomater på taget af skraldeskuret i vores gård i fem hjemmelavede kapillærkasser. Jeg bor på 3. sal og savnede at have en have. Navnet TagTomat opstod, da vi skulle søge Nørrebro Lokaludvalg om økonomisk støtte til at afholde en workshop i maj 2012. Vi fik 10.000 kr. i støtte og delte kapillærkasser og tomatplanter ud til 15-20 familier ved workshoppen. Vi satte 20 kapillærkasse op på skraldeskuret og skabte grundlaget for vores lille taghave med et ganske pænt udbytte af TagTomater og TagSalat. Som 2012 gik, blev vi flere og flere i min gård, der i fælleskab passede taghaven. Børnene så nysgerrigt og legende til, og de voksne blev inspireret og engageret i at bruge tid på at se tingene gro.

I 2013 fik vi sat 35 plantekasser op og dyrket en masse grønt. Jeg startede som TagTomatkonsulent og byggede Fortovshaven samt udviklede plantekasseworkshops som en del af TagTomat.

I år er jeg så hoppet ud som grøn iværksætter, har fået et par ansatte og haft drønende, ja nærmest lynende travlt med projekter i hele København. Vi står nu der hvor vi holder Høstfest/reception for TagTomat den 22. august, og jeg håber så mange som muligt vil kigge forbi og lade sig inspirere.

Hvordan tror du, at København ser ud om 50 år?

Jeg tror København ligner sig selv, men meget grønnere. Fantastisk mange mennesker på lidt plads skaber en masse synergi. Jeg er sikker på, at vi om bare et par år vil se, at den enkelte opgang og dens beboere begynder at tage ejerskab til deres fortove og plante til med blomster og spiselige ting. Tænk hvis der stod flotte blomster ved alle bump, og halvdelen af parkeringspladserne var omdannet til små grønne drivhuse. Og da det jo sker inden for de næste par år, så prøv at forestille jer hvor grønt København vil være om 50 år :-)

Hvad er det værste og det bedste ved at arbejde med haver i byen?

Det værste er at det altid kommer bag på mig, men i særdeleshed nybegyndere, at det tager tid at lave have. Og hvis man ikke får startet i god tid, så ender det med alt for stressede processer i løbet af foråret, hvor der både skal anlægges, organiseres, uddannes, mægles, købes ind til haven osv. Det kan skabe konflikter, da folk ofte har deres egne holdninger til, hvad en pæn have er, og om der nu også skal stå en bænk foran min hoveddør og ikke hos naboen.

Det bedste er alle de fællesskaber, der opstår. Når folk har været igennem ovenstående proces, opstår der på forunderlig vis fællesskaber som man måske tidligere kendte fra landsbyens gadekær. Det at mødes hen over en plantekasse, erfaringsudveksle, ja måske ligefrem passe hinandens unger, selvom man ikke kendte hinanden for bare to dage siden, det er da noget der kan kaldes fællesskab på nye måder.

Som helt nybegynder, hvad skal man så kaste sig over på altanen eller i vinduet?

Jeg vil anbefale at man starter med en enkelt hjemmelavet selvvandende plantekasse. Hvis det er på altanen, kan den laves af en murerbalje. Hvis det er i vinduet, vil jeg anbefale en selvvandende krydderurteflaske som kan rede dine råvarer fra at tørre ud. Her i sensommeren kan man så forskellige slags spinat, og så ville jeg købe et par gode krydderurter til efterårets aftensmåltider.

Der ligger videoguides på www.tagtomat.dk/vejledninger, hvis du vil i gang. Man kan også tilmelde sig vores nyhedsbrev via hjemmesiden, og et godt tip er at holde øje med vores kommende gør-det- selv og gør-det-sammen-guide, som gerne skulle udkomme til november.

Kan du anbefale et sted på nettet til inspiration på en regnfuld sommerdag?

At høre Søren Ulrik Thomsen snakke om ”en følsom far med sit lille barn på taget af et skraldeskur” som podcast fra maj 2013, synes jeg er underholdende. Snakken om København starter ca. 20 minutter inde i programmet. Og TagTomat omtales i det 25. minut. Når Søren Ulrik Thomsen kan harmes over, at vi laver København grønt – må jeg jo have gjort et eller andet rigtigt…

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'