Browsing Category

Indkøb

Indkøb

At købe brugt: sådan gør jeg

Det kan virkelig være en jungle at købe brugt. Der er langt mellem de gode ting, når man træder ind i en tilfældig genbrugsbutik eller falder over et loppemarked. Og de fleste kender nok den ærgerlige følelse af at finde ud af, at man har købt katten i sækken i form af et par sko, der ikke passer, eller en fin kjole, som viser sig at have et hul eller en genstridig plet. Så hvad gør man? Jeg har købt det meste brugt i nogle år nu og har et par trick i ærmet! Det handler både om at kende sine behov, bruge de smarteste taktikker og være realistisk.


Når jeg køber brugt tøj til mig selv

At købe brugt tøj til mig selv er det, jeg gør mest sjældent. Ikke fordi jeg tit køber nyt tøj, men fordi jeg bare ikke ret ofte tilføjer noget til min garderobe, som ikke er et arvestykke fra en veninde eller min mor. Men når jeg køber brugt til mig selv, har jeg følgende taktikker:

Tøjloppemarkeder. Loppemarkeder med fokus på tøj er vejen frem, hvis der skal være et stort udvalg. Jeg tager gerne til Veras store markeder Under Buen og til loppemarkedet på Balders Plads. Tricket er så at finde sælgere, som ser ud til at have cirka samme størrelse som mig selv. Her kigger jeg ekstra grundigt efter, hvad der hænger på stativet og ligger på bordet.

Luksusgenbrugsbutikker. Jeg sværger jeg mere og mere til de lidt dyrere genbrugsbutikker med mindre udvalg. Det er dyrere, men der er til gengæld sorteret, udvalgt og renset for mig, så jeg sparer tid og bedre kan overskue det. Jeg har et par yndlingsbutikker, jeg forholdsvis tit besøger: Tu a tu i Jægersborggade og Studio Travel i Blågårdsgade. Samme følelse af luksus kan man få ved at melde sig ind i et kollektivt klædeskab, som kuraterer deres udvalg af tøj. Jeg har hørt en masse godt om The Organic Club, men ikke prøvet det selv endnu.

At vide, hvad jeg leder efter. Det giver mig ro og fokus at vide, at jeg er på udkig efter fx en varm cardigan, en nederdel eller et par støvler. Så sorterer jeg mentalt alt det andet fra. Det betyder, at det går hurtigere at få kigget udvalget igennem, og at jeg ikke fortaber mig i bunker af t-shirts, hvis jeg var på jagt efter en jakke.

Ingen polyester. Jeg har fundet ud af, at tøj i polyester simpelthen aldrig kommer på, men får et trist liv på en bøjle i min garderobe. Måske har du det på samme måde med kjoler, prikkede bluser eller et eller andet tredje, du tit ikke kan stå for? Det kræver lidt at holde sig tilbage, men jeg synes det er bedre at lade det hænge til andre, når jeg ved, at jeg realistisk set ikke får det brugt.

Onlineshopping er sidste udvej. Det er mildest sagt begrænset, hvor meget held jeg har haft med at købe brugt tøj til mig selv online. Jeg er ikke ret god til at gennemskue, om et snit vil klæde mig i virkeligheden, og så har jeg et par fødder, som ofte rammer lige præcis mellem to størrelser. Hvis det overhovedet er muligt, køber jeg helst kun tøj, som jeg kan prøve på (eller har i forvejen og bare skal skifte ud til præcis det samme).

Når jeg køber brugte møbler og ting

De fleste ting, jeg køber brugt, er faktisk til hjemmet. I løbet af i år har jeg fx købt et rullegardin, et babybadekar, et barnesæde til cyklen, vasketøjskurve og børnesikringer til stikkontakter. Vi har også købt vores sofa, bordplade, lamper, kommoder, spisebordsstole, køkkenskabslåger og næsten al vores service brugt over de sidste par år. Når vi køber brugte møbler og andre ting til hjemmet, har vi disse tricks i ærmet:

Søgeagent på Den Blå Avis. Alt, du kan forestille dig, kommer til salg på Den Blå Avis på et eller andet tidspunkt. Senest ledte vi efter et beslag til et barnesæde, men ikke selve barnesædet – det dukkede op efter en måneds tid. Haps. Når du går ind på DBA, kan du søge efter det, du leder efter, og så trykke på “opret annonceagent” over visningen. Så får du automatisk en mail, når der dukker et match op. Vi bruger søgeagenter til to ting: At holde øje med ting, som bliver hurtigt solgt og kræver, at man reagerer inden annoncen har ligget længe. Og at holde øje med, hvornår en bestemt vare bliver sat til salg til en pris, vi synes er fair.

At vide, hvad vi leder efter. Jep, også i forhold til møbler og andet dims til hjemmet er det her et vigtigt punkt. For hvis man ikke ved, hvad man er ude efter, kan man heller ikke finde det. I hvert fald ikke på DBA, som seriøst er verdens dybeste hul, hvis man kun graver efter noget så uspecifikt som “kommode” eller “reol”. Vær så specifik som muligt på mål, materialer, farve og så videre. Det gør det også lettere at stikke hovedet ind i en almindelig genbrugsbutik og scanne, om de har det, du mangler.

Facebook Marketplace. Kald mig langsom, men jeg har først opdaget køb og salg-afdelingen på Facebook for helt nylig. Det ser ud til, at det bliver der, jeg finder et spejl til soveværelset – der er i hvert fald en overskuelig visning, gode muligheder for at kontakte sælgeren hurtigt og et ret stort udvalg. Når man er logget ind, kan man ude til venstre trykke på “Marketplace”. Tippet er hermed givet videre, hvis I heller ikke havde opdaget det! Man kan oprette en søgeagent, hvis man bruger Marketplace fra sin telefon, men ikke i computerens browser. Mærkeligt – måske ændrer de det på et tidspunkt?


Når jeg køber brugt børnetøj

Brugt børnetøj er min yndlingskategori! Der er så meget godt derude. Men ligesom med alle andre ting ved man aldrig helt, hvad man kan forvente. Hvert mærke virker til at have sin egen forståelse af, hvor stor en størrelse 62 er, og tøjet kan være krympet en del i vask hos den forrige ejer. Men også her har jeg forfinet min strategi hen over det sidste års tid. Mine bedste tip er:

At downloade Reshopper. Hvis du er forælder, har du helt sikkert hørt om Reshopper. Det er kort fortalt en app, hvor man kan sælge og købe alt, som er børnerelateret. Barnevogne, bodies, redningsveste og ridderborge. Man kan indstille den til kun at vise resultater i en 2 kilometers radius, hvis man er på barsel og kun gider gå mindre ture med barnevognen. Eller til større afstande, hvis man er mere mobil.

Mødrehjælpen og børnegenbrugsbutikker. Hvis du bare skal have fyldt op med bodies, bukser og bluser, så er børnegenbrugsbutikkerne mit bedste trick. De har som regel super godt styr på, hvad de har, og sorterer tøjet efter kategori og størrelse. Det er ikke de lækreste smarteste ting, som ender i Mødrehjælpen, men hvis man kan leve med det, er det virkelig rart at have et sted, hvor man kan regne med, at de altid har en eller anden form af det, man leder efter. Og husk at kigge både i pige- og drengeafdelingen! Af andre børnegenbrugsbutikker kender jeg kun til Røde Kors Børnegenbrug ved Nørrebro Station. Jeg har hørt godt om Børneloppen i Valby, men aldrig været der selv.

Søg efter ‘tøjpakke’ eller ‘blandet tøj’. Et godt tip til både Reshopper og Den Blå Avis er at søge efter tøjpakker i den størrelse, man mangler tøj i. Så finder man som regel frem til sælgere, som har en hel stak tøj i den rigtige størrelse. Det bruger jeg, når jeg ikke kan overskue at skulle mange forskellige steder hen, men stadig gerne vil have et lidt større udvalg end fx i Mødrehjælpen.

Søg efter specifikke mærker. Hvis du ved, at der er et bestemt mærke, som dit barn kan passe, eller hvor kvaliteten er god, så søg specifikt efter det. Så kan du også bedre sikre dig, at størrelsen er rigtig. De fleste mærker har ens størrelser kollektion efter kollektion, er mit indtryk. Men husk at spørge sælger, om det er krøbet meget i vask. Det plejer folk at svare meget ærligt på.

Pyh! Det var en lang liste! Jeg håber, at den kunne bruges. Ellers må I endelig stille spørgsmål i kommentarfeltet. Det eneste, jeg ikke har fået sagt, er vist det her: Det kræver tålmodighed at købe brugt. Man kan ikke altid finde lige præcis dét, man mangler, i første omgang. Men det er en fin lektie at lære, synes jeg – alt godt kommer til den, der venter & holder øje. Næste gang, jeg får et ryk, skriver jeg en guide til at skille sig af med ting!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: Juli til september

Er det ikke ret vildt, at der nu er under en fjerdedel tilbage af år 2018? Tiden flyver afsted. Jeg er efterhånden godt inde i mit speciale, sommeren virker som et fjernt minde, og forleden hev jeg min vinterfrakke frem fra gemmerne. Nå ja, og Otto går i vuggestue nu og kan selv snøre sine sko. Ej, det sidste var løgn. Men jeg er sikker på, at han er startet på efterskole, før jeg får set mig om!

I år har jeg en liste over mit forbrug i min bullet journal. Den startede med at fylde én side, men er godt inde på anden side nu. Jeg skriver alt ned, vi anskaffer os – til mig, til Otto og fælles til hjemmet. Hvad Jonathan køber til sig selv, holder jeg ikke øje med. Der er tre kategorier på listen: købt brugt, købt nyt og gaver. Sidste gang, jeg gjorde status, var i juni. Listen er lavet for at give mig overblik over, hvad der flytter ind. Den er ikke et forsøg på at holde købestop eller spare penge, men jeg er ret sikker på, at dens tilstedeværelse i mit liv betyder, at jeg overvejer mine køb en ekstra gang. Lad os se, hvad der er flyttet ind i løbet af juli, august og september!

Ting vi har købt fra ny: Listen med ting, vi har købt fra ny, er igen suverænt den korteste. Jeg har købt en hårbørste til mig selv, vi har købt en stegepande, og så har jeg købt en omgang uldtøj til Otto. Da han havde fødselsdag i august, fremkaldte vi 12 billeder – 4 som han fik i fødselsdagsgave fra os, og 8 til familien og opslagstavlen på mit specialekontor.

Ting vi har købt brugt: Børnetøj! Vi var pludselig ved at løbe tør for nærmest alting, så vi har været i Mødrehjælpen og på Reshopper efter nye forsyninger af bukser, bodyer, sweatre og strømper. Han har også fået et par sko, et par gummistøvler og et par sutsko, hvor den ene desværre blev tabt på en cykeltur et sted mellem Amager og Nørrebro. Og en flyverdragt og en redningsvest! Sidst, men ikke mindst, fandt vi en autostol i vores byttecentral. Den vi havde, som var til nyfødte, har vi sendt videre i rotation.

Til mig selv har jeg købt en rød sweater, en lang vamset cardigan og en stribet bluse på et loppemarked plus et par vinterstøvler i en luksusgenbrugsbutik. Og et par andre vinterstøvler og et sæt tøj, som desværre ikke passede. Støvlerne var for små og er solgt videre, bukserne var for store og er sat til salg.

Ting vi har fået i gave: Det var Ottos fødselsdag i august, og vi fejrede den helt stille og roligt. Han fik et par bøger, en drikkedunk, noget bestik, en hjemmelavet bamse og penge på sin opsparing. Han har også fået fire stykker tøj og en uro i andre sammenhænge. Jeg har fået en spiselig gave, arvet et par shorts fra en veninde, fået et sæt økologisk yogatøj sponsoreret i forbindelse med et event og fået et gavekort til Politikens Boghal af en anden veninde, som havde lånt en bog af mig og glemte den i et fly. Det bliver til 9 gaver til Otto og 4 til mig.

Og hvad kan man så lære af det? Igen må jeg sige, at jeg er forundret og glad over, hvor meget brugt der er at finde til børn. Det er vitterligt intet problem at finde alt det, vi mangler. Det var ærgerligt, at det første par vinterstøvler, jeg købte, var for små – men de er solgt videre til en, der kan passe dem. Det næste par købte jeg klog af skade i en fysisk butik, hvor de kunne prøves på. Ellers er jeg glad for, at min familie tog så godt imod idéen om en opsparing til Otto, da han havde fødselsdag. Gaver til en etårig er jo helt overflødige – han vil helst bare lege med låget fra en tedåse og en cykelpumpe.

Hvordan har det set ud hos jer de sidste måneder?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan forbrugslisten har set ud resten af året, kan du læse de andre blogindlæg:

Mit forbrug i 2018 – introduktion og motivation for projektet

Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Mit forbrug i 2018: April til juni

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Ting jeg ikke længere køber

Da jeg lavede det indledende telefoninterview inden min optræden i Go’ Aften Danmark, sagde journalisten noget i stil med “Hvis nu du skal sige noget om at rejse med tog, sådan til helt almindelige mennesker, hvad tænker du så om prisen på togbilletter?”. Det fik mig til at smile, fordi han (garanteret hverken for at drille eller udstille mig) fik skabt en modsætning mellem mig, som forsøger at leve mere klimavenligt, og så almindelige mennesker. Jeg synes jo sådan set, at jeg er et ret almindeligt menneske. He.

Jeg kan godt se, at jeg udefra kan virke ekstrem. Især hvis man lige har mødt mig og hører, at jeg fx hverken spiser kød, flyver eller impulskøber tøj. Men når man stille og roligt forandrer sig, virker det jo ikke ekstremt at være nået dertil, hvor man er. Jeg har brugt lang tid på at ændre mine vaner. Hvis jeg ser på, hvordan jeg levede i 2010, før jeg flyttede hjemmefra og begyndte at interessere mig for klimaet, så er der kæmpe forskel i forhold til mit liv nu. Det ville have været dybt uoverskueligt at forandre mig så meget på kort tid. At ændre vaner tager tid, og det er okay.

Her er en liste med ting, jeg købte i 2010, som jeg ikke længere køber:

Køkkenrulle. Vi bruger klude af bomuld i stedet. De kan vaskes og genbruges, fylder mindre på køkkenbordet og er seriøst bare en vanesag. Hvis vi skal have fint besøg, bruger vi servietter – en pakke holder nærmest i et år herhjemme.

Bøger. Åh bøger. Jeg elsker at læse og har tidligere købt rigtig mange bøger. Nu låner jeg dem på biblioteket eller af mine venner, og sørger for at låne mine egne bøger væk til gengæld (du kan låne mine klimabøger i blogbiblioteket, hvis du vil!).

Hårelastikker. Selvom jeg har langt hår, har jeg ikke købt en hårelastik i årevis. Jeg har et par stykker liggende herhjemme, og når jeg mangler, fordi de går i stykker eller bliver væk, så samler jeg en op på gaden. Det flyder med hårelastikker, hvis man lige får øjnene op for dem. Og de kan vaskes i sæbevand og blive så gode som nye.

Mikroovnspopcorn. Jeg er opvokset med, at popcorn fra mikroovnen = hygge. Nu popper jeg dem selv, når trangen melder sig. Har bare et glas stående med majskerner, som jeg kommer i en gryde med lidt olie og salt i. Det er også mere hyggeligt end mikroovnsversionen, fordi man kan lette på låget undervejs.

Bind og tamponer. Siden jeg for første gang prøvede en menstruationskop, har jeg ikke købt bind og tamponer igen. Den lille kop er genial! Anbefaler den seriøst på det varmeste. Mindre mærkelig kemi, mindre spild, mindre månedlige udgifter.

Kød og fisk. Okay, det er lidt løgn – jeg købte fisk et par gange, da jeg lige var flyttet hjemmefra i 2010. Men i årevis har jeg ikke købt døde dyr til mit køleskab, og det føles skønt. Det er meget mere (klima)venligt, smadder sundt og passer bedre til et studenterbudget.

Tilfældigt tøj. Jeg går nærmest aldrig i butikker længere. Var i Magasin forleden og følte mig helt fremmedgjort blandt alle de ting. Tidligere gik jeg gerne ind i en butik for at se, hvad de havde. Om der var noget, der var så flot, at det skulle med mig hjem. Den vane har jeg ikke længere, og det er helt klart en af de ting, jeg ville have syntes lød ekstremt, hvis jeg var blevet konfronteret med det for 10 år siden.

Notesblokke og tuscher. Jeg elsker notesbøger, penne, klips, papir, tuscher, farvet tape… Kontorartikler i det hele taget. Men jeg er holdt op med at købe det, hvis jeg ikke har brug for det. Hvilket har resulteret i, at mange af mine ellers ubrugte notesbøger nu er fyldt op eller i brug. Jeg har et meget lille penalhus i min taske, hvor mine fem yndlingstuscher ligger. Dem passer jeg på, til de er brugt op.

Til gengæld bruger jeg penge på at have abonnement i et yogastudie, så jeg kan træne, når det passer mig. At spise økologisk mad, drikke lækker kaffe på café og købe en falafel, når jeg får lyst. At udskifte udslidt tøj og sko med lækkert nyt fra genbrug eller producenter, som arbejder socialt og miljømæssigt ansvarligt. At investere i bæredygtige aktier og investeringsfonde, så mine penge kan gøre mere gavn, end når de står på min konto. Det er alt sammen ting, som giver mening for mig nu og går godt i spænd med de værdier, jeg har.

Er der noget, I ikke længere køber, efter I er begyndt at leve mere bæredygtigt?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: April til juni

I år fører jeg en liste over ting, jeg anskaffer mig. Det gælder tøj, dimser til hjemmet, elektronik, møbler, smykker, sko, børneting – og alt andet, som ikke indgår i vores almindelige husholdning. Nu er halvdelen af året gået, og det er tid til en status over de sidste tre måneder. Som I måske kan huske, skriver jeg tre lister: ting vi får i gave – ting vi køber brugt – ting vi køber fra ny.

Læs også: Mit forbrug i 2018

Listen er lavet for at give mig overblik og en realistisk fornemmelse af, hvad der flytter ind hos os i løbet af et år. Den er ikke en opfordring til købestop eller en kilde til dårlig samvittighed. Lad os se på, hvad der er flyttet ind i løbet af de sidste tre måneder!

Ting vi har købt fra ny: Denne liste er igen den korteste. I de sidste tre måneder har vi købt 11 ting fra ny – to til mig, to til Otto og syv til os alle sammen. Til mig har jeg købt to bh’er fra Underprotection. Otto har fået et nyt forhjul til sin klapvogn (som vi har købt brugt på DBA) og et plastikunderlag til at beskytte gulvet mod den mad, han kaster med. Til os alle sammen har vi købt to Weck-glas, tre planter til altanen, en vinduesskraber og et nyt armatur til køkkenvasken, fordi det gamle var gået i stykker.

Ting vi har købt brugt: Vi har købt mest brugt i denne omgang. Tøj, regntøj, cykelhjelm og solhatte til Otto (Reshopper og Mødrehjælpen), et rullegardin, babysikringer til stikkontakter, vasketøjskurve, en kjole til mig og to isbakker, som vi bruger til vores plantekasser på altanen.

Ting vi har fået i gave: Otto har fået syv gaver, og jeg har fået 12. To af Ottos gaver og otte af mine er ting, vi har arvet fra andre i familien – tøj og legetøj – og resten af gaverne er nye ting.

Læs også: Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Så hvad kan man lære af det? I hvert fald at det primært er husstandens mindste beboer, vi køber ting og sager til. Og at langt, langt det meste af det, vi har brug for til ham, bliver købt brugt. Det glæder mig virkelig at se, hvor nemt det er at få fat på brugte børneting. Det eneste, vi ikke har kunnet finde brugt i denne omgang, er plastikunderlaget til under hans stol ved spisebordet. En anden ting, jeg glæder mig over, er at jeg arvede en bunke tøj fra min mor, som hun ikke længere fik brugt. Det bliver helt perfekt til efteråret – der var nemlig både en uldfrakke, en uldkjole og en sweater i blandt.

Følger du med i dit forbrug? Og vil du dele med os, hvordan årets første halvdel er gået?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Tør du købe brugt elektronik?

Har I kastet jer ud i at købe brugt elektronik? Det kan virkelig betale sig økonomisk og milijømæssigt – men jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke altid er nemt. Der er ingen tvivl om, at elektronik er et område, hvor det virkelig batter at købe brugt: Computere, telefoner og andre dimser er nemlig ressourcekrævende at fremstille og forurenende at skille sig af med, og så er arbejdsforholdene ofte under al kritik oven i hatten. Men det er også et område, hvor det nyeste og bedste er tillokkende, og hvor man hurtigt kan købe katten i sækken, hvis man køber brugt og ikke er forsigtig.

Jeg købte mit kamera brugt i 2013 på Den Blå Avis. Det turde jeg godt, fordi jeg kunne se, at markedet var stort, og fordi jeg kendte andre, som havde gjort det med succes. Senere har jeg opgraderet mit objektiv til et bedre, som jeg også købte på DBA og stadig bruger. Begge dele fungerer upåklageligt til det, jeg har behov for. Og så fik jeg dem til under halv pris af, hvad de har kostet fra ny – plus at jeg har sparet på ressourcerne!

Da min telefon døde i slutningen af 2016, overvejede jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg tjekkede Fairphone, men droppede den, fordi den ikke kan måle sig med andre telefoner i kamerakvalitet, hvilket er vigtigt for mig.  Jeg turde ikke købe en brugt telefon på DBA, fordi jeg var nervøs for, om den ville have for dårligt batteri, crashe 14 dage efter eller være for langsom. Ulempen ved DBA er jo, at man ikke får en kvittering eller har garanti. Derfor endte jeg med at købe en ny iPhone – men hvis jeg havde vidst, at man kan købe brugte iPhones med et års garanti, så havde jeg nok gjort det!

Da det var tid til at udskifte min computer (som sagde som en støvsuger og desværre ikke kunne fikses) sidste år, tog jeg mig sammen og undersøgte, hvad der findes af muligheder for at købe brugt med garanti. Valget faldt på Refurb, som sælger brugt elektronik med et års garanti til rigtig fine priser. Jeg valgte en MacBook Pro, som ikke er den smarteste mindste lettelse nyeste cooleste model, men er stabil. Den har god batterilevetid og kan pålideligt og hurtigt gøre det, jeg skal bruge: Køre Word til specialet, lade mig surfe rundt på nettet, redigere billeder og streame tv-serier.

Jeg har haft computeren i et halvt år nu og har ingen klager. Da jeg modtog den, var opladeren defekt, men det fiksede de lynhurtigt og sendte mig en ny med det samme, uden at jeg skulle sende den gamle tilbage eller “bevise”, at den var ødelagt. God stil. Jeg har helt klart fået blod på tanden (eller spinat mellem tænderne, man er vel vegetar!) i forhold til brugt elektronik nu. Det var ligesom bare en barriere, der skulle overskrides. Og med et års garanti tør jeg godt.

Har I prøvet at købe brugt elektronik, eller er der noget, der holder jer tilbage? Jeg tænker, at det også især er oplagt til større børn, som skal have egen telefon eller computer, men ikke skal have noget, der har kostet en million.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Det er tid til en opdatering om mit forbrug af ting og sager, tænkte jeg. I kan måske huske, at jeg i år har lavet en liste, hvor jeg skriver alle ting og sager på, som jeg får eller køber? Jeg har inddelt listen i tre spalter: Ting jeg køber brugt – ting jeg køber fra ny – ting jeg får i gave. Udover mine egne ting har jeg også tilføjet Ottos. Og eftersom første kvartal (brugte jeg lige dét ord?) nu er gået, er det tid til at tage et kig.

Læs også: Mit forbrug i 2018

Jeg har ikke lavet listen for at forhindre mig selv i at købe ting og sager. Den er lavet for, at jeg kan få et realistisk indblik i, hvad der egentlig flytter ind hos mig i løbet af et år. Fordi jeg er nysgerrig. Så lad os se på mit forbrug de sidste tre måneder!

 Ting jeg har købt fra ny: Denne liste er den korteste. Jeg har købt et regnslag til Ottos klapvogn, otte genopladelige batterier til hans babyalarm, og så fik jeg printet tre fotos i en fotohandler – et til mig, et til Ditte og et til Johanne i anledning af, at Sustain Yearly blev til virkelighed.

Ting jeg har købt brugt: På denne liste er der kun ting til Otto. Lidt bukser og bodies til den størrelse, han har nu, et cykelsæde til når vi kan cykle med ham, og en klapvogn til at tage med på rejse.

Gaver: Otto har fået 13 gaver, og jeg har fået 8. Gavelisten er altså suverænt den længste. Fire af mine gaver er bøger, jeg har fået tilsendt uopfordret fra forlag, men resten af gaverne er fra venner og familie. Et par af dem er arveting – Otto har arvet to bøger, og jeg har arvet min venindes uldundertøj – men ellers er det hele købt fra ny til os. Jeg har givet et par bøger og en legeting, som Otto fik to af, videre.

Så hvad kan man lære af det?

Det som slår mig mest er, hvor lidt jeg har købt til mig selv. Men jeg har selvfølgelig også haft fødselsdag i slutningen af sidste år, lige inden denne liste begyndte, så måske er første kvartal de tre måneder, hvor jeg køber færrest ting og sager på hele året? Vi får se. Jeg har faktisk tilføjet en skjorte til min garderobe, men den har jeg hverken købt eller fået i gave – den er nemlig fra vores byttecentral her i den boligforening, jeg bor i. Hvilken liste skal den mon skrives på?

Har du også en liste over dit forbrug, eller følger du på anden vis med i, hvad der ryger ind i dit hjem af nye ting og sager?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018

 Ting og sager – altså forbrug af tøj, dimser, møbler, cykler, kosmetik, elektronik og så videre – er den største post på vores personlige CO2-udledning. 4,5 ton udleder en person i Danmark årligt på materielt forbrug, siger CONCITO. Det er mere, end vi udleder på mad (3 ton) og energi (2,5 ton).

I januar sætter Sustain Daily fokus på at leve nøjsomt. Tænke sig om, før man svinger dankortet, overveje hvad man egentlig har brug for. Jeg har personligt ikke noget særlig stort forbrug, men nogle ting flytter dog alligevel løbende ind hos os. Børneting, erstatninger for ødelagte ting, ting vi får behov for eller falder over og tager med hjem. I 2018 har jeg besluttet at føre en liste over, hvad jeg køber og får af materielle ting. Jeg har lavet listen i min bullet journal, hvor jeg også har min kalender, mine noter og mine andre lister. Der er tre spalter på siden: En til ting, jeg køber nyt. En til ting, jeg køber brugt. Og en til gaver.

Læs også: Min bullet journal.

Jeg startede listen i december for at teste konceptet, inden jeg besluttede mig for at køre det hele året. Så indtil videre er spalten med ting, jeg har fået foræret, suverænt den længste. Jeg har valgt at skrive både mit eget forbrug og Ottos forbrug op, fordi jeg er nysgerrig. Hvad får sådan en lille størrelse egentlig erhvervet sig i løbet af et år? Tøj, legetøj, udstyr – jeg tror, det er mere, end jeg lige forestiller mig. Men hvem ved? Det finder vi ud af!

I januar ser listen indtil videre sådan her ud:

Nyt: Regnslag til klapvognen.

Brugt: Barnesæde til cykel.

Gaver: Strikket vest til Otto. To bøger til mig (gaver fra forlaget).

Regnslaget ville jeg gerne have købt brugt, men vi fandt først ud af, at vi manglede det, da vi skiftede fra lift til klapvogn mellem jul og nytår, hvor det regnede virkelig meget. Så det kunne ikke vente, til vi fandt et på DBA. Sådan kan det gå! Jeg glæder mig til at se, hvordan listen ser ud, når året er omme. Den er lavet af ren nysgerrighed. Hvilke ting flytter ind i løbet af et år – og hvordan?

Hvis I er friske, så snup endelig idéen og vær med!

Her kan du følge med i, hvordan det går:

Mit forbrug i 2018 – januar til marts.

Mit forbrug i 2018 – april til juni.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb Mad

Indkøb og økonomi: Så mange penge bruger jeg på mad om måneden

madbudget 2Hvor mange penge bruger du på mad om måneden? Det spørgsmål bliver ved med at dukke op hist og pist, og da jeg udgav mit seneste indlæg om indkøb, blev det stillet igen. Så nu tænkte jeg, at det var tid til en opdatering af mit næsten fire år gamle indlæg om mit madbudget!

Lad os bare komme til sagen: Jeg bruger omkring 1300 kroner om måneden på mad. Hvis man spørger min netbank hos Merkur, som har en smart forbrugsfunktion, der samler ens udgifter i forskellige kategorier, så har jeg i gennemsnit brugt præcis 1271 kroner på dagligvarer om måneden de sidste 12 måneder. Dagligvarer er indkøb i supermarkeder, i bagerier, hos Fødevarefællesskabet og i specialbutikker som fx min helsekostbutik. Det er altså ikke inklusiv cafébesøg, restaurantmiddage eller arbejdsfrokoster fra kantinen, men til gengæld inklusiv tandpasta, toiletpapir, og når jeg køber ind til at få gæster.

Se også min guide til at leve økologisk på SU

1271 kroner om måneden svarer til mindre end 50 kroner om dagen – ikke galt, synes jeg, når man tænker på, at jeg spiser meget tæt på 100% økologisk. Så hvordan kan det lade sig gøre? Jeg laver ikke madplaner og lægger ikke budget, men til gengæld har jeg en række tips og tricks, som jeg selv følger og er glad for.

madbudget 1#1: Spis op

Det er nok det mest simple og mest effektive budgettip, der findes. Hvis man sørger for at smide så lidt ud som muligt, er der mange penge at spare – og samtidig er det klart det flinkeste mod planeten at bruge dens ressourcer til at spise frem for at smide ud. For at få spist op laver jeg tit gryderetter baseret på kokosmælk og pastasovser baseret på flåede tomater. Den slags kan man fyre alle sine halve og/eller slatne grøntsager i og stadig få et helt præsentabelt måltid. Det er i øvrigt også lækkert at smide en rest pesto eller smørepålæg i sovs!

#2: Join et fødevarefællesskab

Om vinteren henter jeg en pose fra KBHFF hver anden eller tredje uge, og om sommeren oftere. Dens indhold kan så få lov at bestemme, hvad jeg laver af mad det næste stykke tid. Det er billigere end at købe grøntsager i et supermarked og tusind gange lækrere. Hvis du har muligheden for det, kan jeg virkelig anbefale at melde dig ind i et fødevarefællesskab.

#3: Hav et basislager

Jeg har altid(!) pasta, kokosmælk, ris, flere forskellige slags linser, krydderier, olie, eddike, sennep, flåede tomater, løg, hvidløg, peanutbutter, brød på frost, kerner og nødder på lager. Og mange andre ting også – du kan tage et kig i mine køkkenskabe her, hvis du er nysgerrig. Basislageret er guld værd, fordi det betyder, at jeg kan lave et måltid mad, uanset hvad der er i køleskabet. Så behøver jeg ikke falde i en take away-fælde, hvis jeg er for doven til at købe ind :) Jeg fylder lageret, når der er gode tilbud à la 25% på økologi.

#4: Bag brød selv eller brug Too Good To Go

Vi bager boller næsten hver lørdag og søndag og fryser dem ned, vi ikke får spist. Så er der til morgenmaden, til madpakken og til eftermiddagssulten i løbet af ugen. Rugbrød supplerer vi med – enten fra Det Rene Brød eller fra Too Good To Go-poser, hvis vi er heldige. Det er virkelig et godt sparetip at købe brød gennem TGTG, hvis man har en fryser. Og at bage selv er endnu billigere: Det koster 6,50 kr. at bage en bageplade boller eller et stort brød med økogær og økomel.

#5: Tag madpakke (og snacks!) med

Pengene kan hurtigt få ben at gå på, hvis man bruger 30 kroner om dagen i kantinen. At have madpakke med er altså både et budgettip og en måde at få spist op – den bedste madpakke består som bekendt af rester! Som mange af jer sikkert ved, er jeg stor madpakkeentusiast, og uanset om der er rester eller ej, kan jeg trylle en madpakke frem stort set hver dag ud fra mit basislager. Det vigtigste ved en madpakke er, at den er stor nok til at holde dig mæt. Jeg har som regel både mad med til frokostpausen og lidt snacks til i løbet af dagen.

Det var det! Jeg håber, at I kunne bruge mine tips til noget. De er mere en række guidelines end en opskrift, der kan kopieres, men sådan fungerer det altså bedst for mig – uden den store masterplan, men med en række gode vaner og principper.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'