Mad

Brød, småkager & kartoffelsalat

4I tirsdags startede jeg dagen med en bolle med rabarberkompot på halvdelen og mandelsmør på den anden halvdel, sådan cirka. Brød med lufthuller er toppen! emma slebsager småkagemadpakkePå uni spiste jeg curryrester fra fryseren, tre “småkager”, et glas med agurk, gulerod og peberfrugt og et æble. Småkagerne er lavet af banan, havregryn, chokolade, valnødder og lidt salt, de smager som en blanding mellem kage og müslibar og er åndssvagt nemme: mos banan, tilsæt havregryn til det føles nogenlunde småkagedejs-agtigt, bland ting i du godt kan lide og bag ved 175 grader, til de er blevet lidt lysebrune. emma slebsager kartoffelsalatDa jeg kom hjem, lavede jeg i et anfald af forårsfornemmelser en lun kartoffelsalat med gulerødder, blomkål, ærter og pesto. Tænk, at jeg har lyst til at spise andet end curry igen! Hurra! Kartoflerne fik selskab af en rugbrødsmad med hummus, og så var den dag gået.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar