Perspektiv

Bogtip: Den hemmelige kok

I fredags cyklede jeg ind forbi Politikens boghal efter gruppearbejde og snuppede Den hemmelige kok med mig hjem i rygsækken. Den er en anbefaling værd, hvis man vil vide mere om alt det, som fødevareindustrien tilsætter til maden for at få den til at virke som rigtig mad. Jeg læste den i hvert fald i ét stræk på langs i sofaen med de sidste påskeæg fra min mormor inden for rækkevidde.

Bogen handler om fortykningsmidler, farvestoffer, smagsforstærkere, overfladebehandlingsmidler, sødestoffer, aroma, emulgatorer og stabiliseringsmidler. Alt sammen ting, man ikke har i sit køkken. Ting, som ikke er nødvendige for at lave mad, men alligevel bliver brugt i stor stil i fødevareindustrien, fordi de er billigere end den ægte vare eller giver ens varer længere shelf life. I stedet for at tilsætte jordbær til milkshakes, tilsætter Burger King for eksempel 49 forskellige aromastoffer. Og i stedet for at blande gær, vand og mel, tilsætter brødindustrien både fedtstof, konserverings-, fortyknings- og surhedsregulerende midler, sukker og farvestof til dejen. Vildt, at det kan betale sig.

Det bedste ved bogen er, at den problematiserer vores accept af tilsætningsstofferne og blander kold fakta med anekdoter og fun facts fra nutiden og fortiden. Tidligere var det fx kriminelt og blev straffet med bøde, hvis en bager tilsatte kemiske stoffer til brødet for at speede gæringsprocessen op eller forlænge holdbarheden. Ingen ville for 50 år siden have spist et æble, der efter et helt år stadig var skinnende blankt. Det er da tankevækkende!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

9 kommentarer

  • Besvar
    Marian
    9. maj 2014 at 17:32

    Oj den skal jeg også ha fat på. Spændende læsestof når man er madnørd!

    • Besvar
      Emma
      10. maj 2014 at 17:16

      Ja, lige noget for madnørder! Kommer du til blogkursus hos Linn, egentlig?

  • Besvar
    Rikke
    9. maj 2014 at 22:56

    Lyder læseværdig :-)

    • Besvar
      Emma
      10. maj 2014 at 17:16

      Helt sikkert læseværdig, meget informativ og samtidig rart skrevet. Og en god bekræftelse i, at der ikke er nogen gode grunde til at spise forarbejdet med.

  • Besvar
    Maria
    10. maj 2014 at 09:15

    Den ligger på mit skrivebord og venter på at blive læst (;

    • Besvar
      Emma
      10. maj 2014 at 17:15

      Fedt, du kan godt glæde dig :)

  • Besvar
    Anne
    4. april 2015 at 18:22

    Hej Emma!
    Jeg lånte denne bog af dig sidste sommer, og kom til at tænke på dig da jeg læste en ny bog her i påsken. Den hedder “In defense of food” af Michael Pollan (som du måske kender? han har skrevet flere bøger om mad). Bogen har mere fokus på “sundhed” og mindre fokus på vegetarisme/veganisme, men jeg tror du ville synes den var rigtig interessant alligevel. Specielt hans bud på en forklaring på, hvorfor forskning i ernæring har fået vestlige mennesker til at spise u-sundere, synes jeg var rasende spændende.
    Kh Anne, som stadig nyder at læse din blog :)

    • Besvar
      Emma
      4. april 2015 at 23:25

      Hej Anne, hvor er det sjovt, at du lige skriver om den bog – det var faktisk den og “the omnivore’s dilemma” af Pollan, som startede hele min interesse for mad på et andet niveau end smagens. Det med at se mad som næringsstoffer/vitaminer i stedet for som hele fødevarer er SÅ interessant! Kan virkelig anbefale dig at få fingrene i “The omnivore’s dilemma”, hvis du ikke har læst den. God påske, og dejligt at du er her endnu :)

      • Besvar
        Anne
        7. april 2015 at 23:18

        Ha, fedt, når man anbefaler en bog til en, der allerede har læst bogen, så må man vist sige at ramme plet :D Men så tror jeg da vi har samme smag, og så vil jeg skynde mig at få fat på “The omnivore’s dilemma” også! I den offentlige debat synes jeg nogengange man kan få et indtryk af at “mad” er noget meget personligt, som ikke må politiseres, det var fx et indtryk jeg fik da jeg læste reaktionerne på Dan Jørgensens forskellige udspil, lige da han blev minister. Men når man så læser en bog som Pollans så synes jeg bare det går op for en, hvor vigtigt det er at mad bliver diskuteret og at man gerne må have (bør have?) en holdning til mad. Fordi produktion og salg af mad selvfølgelig har politiske konsekvenser, om man kan lide det eller ej.

    Skriv en kommentar