Mad

Blommekompot, meal prep & curry

Godmorgen og glædelig valentinsdag! Det er ikke noget, vi fejrer, så min dag ser helt almindelig ud. Her til morgen kommer der en gut og kigger på vores utætte altandør. Det er fjerde gang, der kommer en og prøver at fikse den, så forhåbentlig lykkes det nu. Senere har jeg en kaffeaftale med min mor, og i aften går jeg live på Facebook sammen med Johanne. Vi skal tale om, hvordan man bevarer motivationen til at leve bæredygtigt, og hvordan vi har tænkt motivation ind i udformningen af Sustain Yearly. Som i øvrigt er over 50% finansieret nu! Shit jeg håber, at vi når i mål. Her er tre måltider fra de sidste par dage:

En morgen ristede jeg brød (fra Emmerys via Too Good To Go som altid) og smurte det med mandelsmør og blommekompot. Kompotten er vist nogle år gammel, jeg fandt den i anledning af vores fryseroprydning og er ret sikker på, at jeg har kogt den af blommer fra sommerhuset.

Til frokost hele sidste uge spiste jeg ris, belugalinser, bagte gulerødder og rødbeder, dampet broccoli, ristede kerner og peanutbutterdressing. Det lyder som noget, der tager lang tid at lave, ikke? Mit trick var at lave det hele klar om søndagen, stille det i køleskabet i en masse forskellige glas og så bare blande det sammen, når jeg var sulten. Mega smart med sådan en gang meal prep. Gad godt blive bedre til at få det gjort hver søndag. Hvilket leder mig frem til…

… den her curry! Som jeg lavede i søndags og spiste til aftensmad i forgårs. Og til frokost i går. Hurra for at lave mere mad, end man spiser med det samme. Livet på barsel bliver bare bedre, hvis man har god mad i køleskabet og kan have et måltid klart på 2 minutter med én hånd. I hvert fald for sådan nogle som mig, hvor sult og surhed er uløseligt forbundet.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

3 kommentarer

  • Besvar
    Kamille
    16. februar 2018 at 22:52

    Hej Emma.

    Jeg er en 15-årig pige der følger med på din blog. Jeg synes at du skriver om nogle fine og vigtige emner i hyggelige indlæg og at du giver god inspiration til vegetarmad. Tak for det! :)

    Jeg kom til at tænke på, om du har nogle foreslag til, hvad man kan gøre i forhold til tøj, hvis man har dårlig samvittighed over at købe nyt? Forleden så jeg filmen China Blue, som handler om tøjproduktionen i Kina, og siden har jeg haft endnu mindre lyst til at købe nyt tøj, fordi det ud over at være dårligt for miljøet også går ud over mennesker på den måde.
    Jeg kigger ofte i genbrugsbutikker, men synes det kan være lidt svært, at finde det rigtige dér, altså den rigtige stil og størrelse og ikke alt for mormor-agtigt ;) Jeg er egentlig ikke interesseret i at eje vildt meget tøj, men jeg står og mangler lidt forskelligt.
    Så ville bare høre, om har nogle tanker om, hvad man kan gøre, eller om du evt. har et særligt sted, du køber dit tøj?

    Venlig hilsen Kamille :)

    • Besvar
      Emma
      17. februar 2018 at 09:17

      Kære Kamille, tusind tak for din kommentar. Jeg er glad for, at du bliver inspireret af at læse med – det er lige præcis derfor jeg blogger! Med hensyn til tøj, så er mit eget forbrug også faldet drastisk efter at jeg fandt ud af, hvad tøjproduktion egentlig indebærer. Jeg køber selv et miks af genbrug og nyt fra mærker, som forsøger at gøre en forskel. Jeg vil anbefale dig at følge med inde hos Johanne på bedremode.nu – hele hendes blog handler om tøj og bæredygtighed, og hun har blandt andet en shoppingguide med oversigt over alle de brands, som har en mere ansvarlig produktion. God weekend! Kh Emma

      • Besvar
        Kamille
        17. februar 2018 at 18:57

        Tak for svaret! Det vil jeg gøre :)
        God weekend til dig også.
        Kh Kamille

    Skriv en kommentar