Alle artikler af %s

Emma

Interviews

Tid til en spørgerunde

Det er længe siden, at vi har haft en spørgerunde her på bloggen. Faktisk mere end halvandet år. Så jeg tænkte, at vi nupper en nu. Hvis der er noget, I vil vide eller har gået og tænkt på, så spørg endelig løs i kommentarfeltet. Det kan handle om alt – at få en baby, at læse psykologi, at drive Sustain Daily, at lave vegetarmad, at tage billeder til instagram, min bulletjournal, at bo på Nørrebro eller hvad I nu synes er spændende at høre mere om.

Mens vi venter på, at der er tikket nok spørgsmål ind til at lave et indlæg med svar, kan du læse tidligere svar fra spørgerunder i både tekst- og videoform lige her:

Jeg glæder mig til at se, hvad det skal handle om i år!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Smoothie, rugbrødsmadder & madklub

God tirsdag derude! Hvor er det luksus, at vi er gennem vinteren. Nu er vi nået til de lyse nætter. Tænk at det sker hvert eneste år – og alligevel føles som en fest hver gang. Det er virkelig en fordel ved at bo så langt fra ækvator, jeg ikke ville være foruden. Anyway. Jeg har samlet tre måltider, som alle sammen smagte lidt af forår og solskin:

En morgen, hvor jeg var alene hjemme, lavede jeg en smoothie af en banan og en håndfuld frosne jordbær, som jeg toppede med granola og kokos. Spiste en rugbrødsmad med cashewsmør og kakaonibs til og drak oolong-te, som smagte himmelsk.

Til frokost har jeg spist rester fra aftenen før på rugbrød. Det er en af mine yndlingsretter :) Nederst smurte jeg streich med rødbede og peberrod, og så toppede jeg med salat, bagte søde kartofler og kogte asparges. Jeg har ikke hentet poser fra Fødevarefællesskabet hele vinteren, men nu hvor aspargessæsonen sætter ind, får jeg lyst til at begynde igen! Den lille broche på billedet er en, jeg fik på Folkemødet sidste år af UngEnergi. I år skal jeg afsted igen, og jeg glæder mig allerede. Vi skal optage podcast live både torsdag og fredag! Skal I med?

Til aftensmad har jeg blandt andet fået serveret den her skønhed af en tallerken, da jeg var til madklub. Vi plejer at lave sammenskudsgilde, men denne gang havde værten stået for det hele: Bagte søde kartofler, en salat med peanuts, melon og feta, fyldte pastaer og en megalækker salat med quinoa, spidskål og persille. Den blev spist i godt selskab, mens vi snakkede om specialeskrivning, dumme katastrofetanker og at kramme sine kollegaer.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Sådan undgår du at få gaver – uden at virke som en utaknemmelig lort

I dag tænkte jeg, at vi skulle snakke lidt om gaver. De kan nemlig være en udfordring, når man forsøger at leve bæredygtigt. For hvad skal man ønske sig, hvis man ikke mangler noget? Kan man tillade sig at sige nej tak? Og hvad gør man, hvis man får noget, man ikke kan bruge?

Personligt prøver jeg at mindske mit forbrug og stoppe med at købe ting, jeg ikke har brug for. Det betyder, at min ønskeliste som regel er utrolig kort og utrolig specifik. Og at jeg egentlig helst selv vil anskaffe mig det, jeg mangler. Både så jeg er sikker på, at jeg bliver glad for det, men også så jeg måske kan finde det brugt. Det er trods alt de færreste gavegivere, som er lige så vilde som mig med at cykle til Valby efter et eller andet fra Den Blå Avis.

Læs også: Sender du mig en ønskeliste?

Derfor har jeg gennem de sidste par år fået skåret virkelig meget ned på mængden af gaver i mit liv. Det lyder måske kedeligt, men jeg oplever det som en lettelse. Her er mine bedste tips til dig, som også gerne vil skrue ned for gaveræset – uden at virke som en utaknemmelig lort.

Start i god tid

Lige nu er det helt rigtige tidspunkt at starte gavesnakken, hvis du gerne vil have færre julegaver. Når først december nærmer sig og folk begynder at bede dig om en ønskeliste, så er det meget sværere at rokke ved deres indstilling. Der er så meget forbundet med gaver, som handler om mere end bare ting: Glæden ved at føle sig generøs, glæden ved taknemmelighed fra modtageren, traditioner, familieregnskaber à la “alle børnebørn skal have det samme”, forventninger, socialt pres og så videre. Hvis man starter i god tid, kan man forsøge at få talt alting igennem, før julen står for døren. Min oplevelse fra min egen familie er, at alle opfatter det som en lettelse, at vi har indført gavefri jul. Men det tog lidt tid, før vi landede på den model.

Det samme gælder fødselsdage. Sig til i god tid, hvis du ikke ønsker dig gaver. Ellers kan det være, at nogen allerede har købt noget, at de bliver skuffede, fordi de har glædet sig til at forære dig noget, eller at det bliver akavet til festen, hvis nogen har gaver med og andre ikke har.

Vær klar og tydelig

Der er en stærk norm, når det kommer til gaver. Jeg har mange gange kækt svaret “ingenting”, når jeg er blevet spurgt, hvad jeg ønskede mig – men det ikke nok. For at få folk til at forstå, at du mener det, skal du være ty-de-lig. Ellers er de nervøse for, at alle andre kommer med gaver, eller at du egentlig gerne vil have en gave, men bare ikke har sagt det. Hvilket ikke er nemt at navigere i. Så vær helt klar, helt utvetydig, helt ærlig.

Her er et par ting, du kan sige:

Jeg glæder mig til at se dig. Jeg bliver ekstra glad, hvis du ikke har en gave med til mig, selvom det lyder underligt.

Jeg ønsker mig, at du ikke tager en gave med. Jeg har alt, jeg skal bruge – jeg vil bare gerne have dejligt selskab.”

Jeg vil helst ikke have gaver. De andre tager heller ikke noget med til mig.”

Præsenter alternativer

Der er nogen, som absolut vil komme med en gave. Og dem skal der også være plads til. Min taktik overfor dem er at præsentere alternativer til materielle ting: restaurantbesøg, teaterbilletter, gavekort til yoga, spiselige ting eller lignende. Det er gaver, som er relativt CO2-venlige, ikke fylder derhjemme og kan skabe mindst lige så meget glæde som en eller anden dims fra Magasin. En anden taktik er at ønske sig ting, man ved, man får brug for. Sokker, ens yndlingsshampoo eller sådan noget. I mit liv er der ret få ting, jeg ikke kan købe brugt – men de få, der er, kan man jo ønske sig i stedet for at købe til sig selv (eller sine børn).

Læs også: Om jul og gaver

Det var det! Sådan undgår du at få gaver. Måske. For gaver er et emne, som kan være rigtig svært i nogen familier. Start snakken, vær tydelig – og hav tålmodighed. Måske er det ikke til din næste fødselsdag, at gavebordet helt kan afskaffes. At ændre en norm tager tid, men det kan godt lade sig gøre. Hvordan forholder I jer til gaver?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Boller, rugbrød og lasagne

Boller, rugbrød og pasta. Grundpillerne i min kost, he. Her kommer billeder af tre måltider, jeg har spist på det sidste. Inklusiv rod, diverse bordplader fra mit køkken og fedtede vandglas.

Ristede boller med blåbærsyltetøj og cashewsmør til morgenmad. Jeg åbnede et glas, jeg troede var peanutbutter, og blev positivt overrasket. Hvis I ikke har smagt cashewsmør før, så gør det lige! Måske næste gang I kommer til Tyskland. Det er nemlig mega dyrt her. Kakaonibs gør alt nøddesmør bedre, forresten. De knaser, det er lækkert.

Til frokost smurte jeg rugbrødsmadder med avokado, salat og tomat. Dryssede dem med sesamfrø af samme grund, som jeg dryssede min morgenmad med kakaonibs – drys er godt. Knas er godt. Jeg kom selvfølgelig også salt og peber på, det må man aldrig glemme på avokado.

Om aftenen var vi mega gode og lavede to(!) lasagner. En til at spise med det samme og til frokost dagen efter, og en til at komme i fryseren til fremtidige dovne dage. Tænk at det nu er så lyst til aftensmadstid, at man kan tage gode billeder i naturligt lys. Halleluja!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Drop kød og red verden

Det er ikke nok at ændre vores forbrug, hvis vi vil redde verden. Men det er helt nødvendigt. Vi kommer ikke udenom at ændre den måde, vi forbruger ressourcer på, hvis vi skal holde den globale opvarmning under 2 grader. Det siger FN’s Klimapanel IPCC, og det giver helt vildt god mening: Der er allerede fuld gang i den globale opvarmning på grund af vores forbrug. Vi bliver hele tiden flere mennesker på kloden, og hvis vi alle sammen bliver ved med at ville have masser af ressourcekrævende produkter og fødevarer, ja, så vokser problemet.

Morgenmad, der kan redde verden.

En af de ting, som virkelig betyder noget for det personlige CO2-aftryk og ressourceforbrug, er kød. Kød er super usmart, fordi det er en ineffektiv måde at spise på. Det skyldes flere ting, blandt andet at kød er spild af energi, spild af plads og super CO2-tungt at producere. Lad os se på det:

Kød er spild af energi

Man kan se kød som en slags mellemmand mellem noget mad og et menneske. Et dyr spiser mad, vokser sig stort og bliver slagtet, hvorefter vi spiser dyrets kød. Den proces giver dejlig bacon og flotte røde bøffer, men er super ineffektiv. Op mod 90% af energien går tabt, når vi fodrer dyr med planter og spiser dyrene, i stedet for at spise planterne direkte. Kød er altså et kæmpe spild af energi. Hvis vi ikke gav maden til dyrene, ville vi have nok til alle mennesker, også når vi bliver 10 milliarder.

Kød er spild af plads

Den mad, som dyrene spiser, skal komme et sted fra. Næsten 80% af al landbrugsjord i verden(!) bruges til at producere dyrefoder og holde dyr. Den plads kunne bruges til alle mulige andre ting (fx at bo på, producere mad til mennesker på eller stille nogle giga solcelleanlæg eller vindmølleparker op på, bare et par idéer!), hvis vi ikke spiste så meget kød.

Frokost, der kan redde verden.

Kød forurener

Den sidste ting, som er usmart ved kød, er, at det forurener. For det første lukker kødproduktion store mængder af drivhusgas ud i atmosfæren, hvilket gør kød og mejeriprodukter til de tungeste fødevarer på CO2-skalaen. Ved at skifte oksekød ud med frilandsgrøntsager kan man spare op mod 93% af CO2-udledningen per kalorie.

For det andet er meget af det foder, som vores produktionsdyr spiser, baseret på soja. Sojaen kommer i stor stil fra Argentina og Brasilien, hvilket er problematisk på to punkter. For det første er der er helt andre regler for brugen af sprøjtemidler end i EU. Det betyder, at markerne sprøjtes med fly, hvilket er sundhedsskadeligt for de mennesker, som bor i nærheden. For det andet fældes regnskov for at få plads til nye marker, hvilket betyder tab af biodiversitet og tab af den CO2-neutraliserende effekt, som regnskoven har.

Kom i gang med at redde verden

Så hvordan gør man, hvis man vil spise mindre kød? Mit bedste råd er at starte med de måltider, hvor man kun skal blive enig med sig selv om menuen. Det kan være madpakken, kantinemaden på arbejdet, når man bestiller fra en menu på en restaurant eller de aftener, hvor man er alene hjemme. Det er der flere fordele ved. Man kan øve sig på at lave lækker vegetarisk mad, uden at det gør så meget, hvis det kikser. Man behøver ikke annoncere noget. Der er ingen spørgsmål om, hvorfor man vælger kødet fra, som man skal håndtere at svare på. Og så slipper man for at diskutere menuen eller skulle overbevise andre om, at det er en god idé at skifte kød ud med linser. Når man er blevet en haj til at spise vegetarisk, får man måske mod på at inddrage andre i beslutningen. Servere sine nye hofretter for veninderne, introducere vegetarisk pålæg i børnenes madpakker eller foreslå en kødfri dag på kontoret. Under alle omstændigheder er man kommet i gang – og dét er første skridt!

Til Fordybelsesdagen den 27. april fortæller jeg mere om kød og fire andre hverdagsvaner, som kan ændre verden. Det bliver dejligt nørdet med tal og analyser i ryggen, og jeg glæder mig helt vildt! Du kan købe billet her, hvis du vil med – de andre 9 oplæg handler om alt fra tøjproduktion til grønne investeringer. 

Aftensmad, der kan redde verden.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Nytter det noget at være en klimabevidst forbruger?

Jeg har læst nogle virkelig spændende (og halvangstprovokerende) artikler om at være en klimabevidst forbruger på det seneste. De rammer plet på noget, jeg selv går og tumler med, samtidig med at de provokerer mig. Så jeg tænkte, at jeg ville dele dem med jer – både artiklerne og mine tanker – og se, hvad I siger.

Er bæredygtigt forbrug en neoliberal sovepude?

Den første artikel hedder slet og ret Conscious consumerism is a lie. Den handler om, at vi ikke kan redde verden ved at købe bæredygtigt producerede varer. I stedet skal vi lave frivilligt arbejde, donere penge til klimaprojekter og øge vores politiske bevidsthed og engagement, siger artiklen. Det er en løgn at tro, at vi kan redde verden ved at sortere vores affald og vælge svanemærkede rengøringsmidler. Small steps taken by thoughtful consumers will not change the world. Det er altså spild af energi at gå rundt og lede efter de helt rigtige bæredygtigt producerede økologiske fairtrade sko. Vi skulle hellere smutte ud og samle skrald på stranden eller blive aktive i byrådet.

Den næste artikel hedder Neoliberalism has conned us into fighting climate change as individuals. Den handler kort fortalt om, at idéen om at ændre sin egen adfærd, sine egne vaner og sit eget forbrug for at gøre en forskel for klimaet er en neoliberal afledningsmanøvre. Ved at få os til at fokusere på os selv, har neoliberalismen fået os til at glemme, at vi kollektivt kan tage magten og ændre systemet. It’s only mass movements that have the power to alter the trajectory of the climate crisis. Vi går altså rundt og piller os i navlen, mens store multinationale selskaber smadrer løs og forurener verdenshavene, lukker CO2 ud i atmosfæren og udpiner landbrugsjorden. Hvilket alt sammen er en del af en stor plan, som skal sætte kollektivet/folket/borgerne ud af spil og lade markedet styre showet, ifølge artiklen.

Magtesløshed og løftede pegefingre

Jeg er egentlig enig med artiklerne – bortset fra, at jeg også er uenig. På den ene side er det jo rigtigt, at man ikke kan shoppe sig ud af en krise. Det er ikke til meget gavn, hvis vi bruger al vores energi på at pille med bittesmå detaljer i vores liv og overveje, hvilket økosengetøj, vi helst vil have. Det er i hvert fald meget energi at bruge på noget, som har en meget lille effekt. Men. Men. Men. På den anden side, så er det altså noget fis at sige. For helt seriøst: Der er brug for alle slags indsatser, når det kommer til klimaet. Og der er brug for optimisme.

Hver gang vi ændrer vaner, så påvirker vi det system, vi er en del af. Og hvis mange af os gør noget, så kan systemet mærke det. Det kan vi jo se med for eksempel økologi – når mange vælger det til, så kommer der også mere af det. Når vi melder os ind i fødevarefællesskaber, køber børnetøj på abonnement eller vælger vegetariske alternativer til hakket kød, så har det en effekt. Ikke direkte, men samlet set. Og den skal man ikke undervurdere.

Måske endnu vigtigere er det, at man bliver glad og får lyst til at gøre mere, når man formår at ændre en vane. Hver gang, man finder en løsning på noget, man har kæmpet med, så får man lyst til at gå i gang med det næste. Det kan jeg se tydeligt hos alle, jeg kender, som går op i klima og bæredygtighed – den ene ting tager den anden, og ingen føler nogensinde, at de er “ankommet” og er færdige. Så når man går ud og siger, at det er ligegyldigt at være en klimabevidst forbruger, hvad opnår man så? I hvert fald ikke mere handlekraft, mere energi til den fælles kamp for klimaet eller mere optimisme. Måske snarere en følelse af skyld og skam. Så kan man sidde dér og føle sig forkert og skamme sig over sin indsats, som åbenbart var udtryk for egoisme.

Alting tæller

Alle skridt i retning af en mere bæredygtig verden er vigtige. Det politiske engagement er vigtigt, det frivillige arbejde er vigtigt, adfærdsændringerne i vores eget liv er vigtige, det er vigtigt at støtte virksomheder, som producerer på bæredygtige måder. Vi er alle sammen en del af et stort system, som vil ændre sig, hvis vi ændrer os. Og af mindre systemer, som ændrer sig hurtigere. Hver gang du ændrer vaner, er der mennesker i dit liv og din nærhed, som opdager det. Måske bliver de inspirerede og interesserede. Måske rykker de sig også lidt, fordi du gør. Og så er det, at hjulet ruller.

At ændre hverdagsvaner og være en klimabevidst forbruger kan ikke stå alene. Men det har i mine øjne ikke en gavnlig effekt at skyde på dem, som arbejder med at ændre deres personlige klimaaftryk. Så bliver klimakampen en intern skyttegravskrig, hvor vi kaster mudder på dem, som ikke har valgt samme taktik som os selv. Og dét fører ikke til forandring!

Det blev et langt indlæg. Hvad tænker I om det hele?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Havregrød, dhal & pizzarester

Det er næsten en måned siden, at jeg har delt tre måltider herinde. Det skyldes 100%, at jeg har en kravlebaby nu. Normalt foregik mine fotosessions nemlig på gulvet, og dét er ikke længere muligt, når han er vågen. Så indtil jeg får udtænkt et nyt smart system til at fotografere mine måltider, bliver billederne altså lidt anderledes, end de plejer. Det tænker jeg ikke, at vi lader os stoppe af. Måske er det faktisk meget hyggeligt med et lidt mindre poleret look? Vi kører i hvert fald!

Til morgenmad har jeg spist rigtig meget havregrød i solidaritet med grødbaby. Den her toppede jeg med æble, hjemmelavet granola og sojamælk, mens jeg stjal mig til 10 minutters avistid. Har I forresten set Arlas helt vidunderligt desperate antiplantemælkskampagne? Jeg er vild med, at en virksomhed, som sælger animalske produkter, prøver at fremstille sig selv som dem, der har en objektiv sandhed om, hvad der er sundt.

Min frokost indtog jeg på universitet! Say what. Det er helt hyggeligt at være der, fordi det er så længe siden. Rolige læsesale, kaffe til 5 kroner og chancen for at støde ind i søde studievenner. Jeg havde et glas med ris og dhal med i tasken og spiste det i solen på en bænk, mens jeg holdt pause.

Om aftenen spiste jeg de sidste pizzarester fra fryseren. To stykker med kartoffel og pesto, og to med tomat, spinat og champignon. Og jep, de blev spist i sofaen. Det skal der også være plads til.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Fordybelsesdag og Fredensborg

I løbet af april måned deltager jeg i tre snakke om bæredygtig livsstil. Et oplæg, et interview og en fordybelsesdag. Jeg glæder mig til det hele og stornyder, at jeg igen har mere tid til bloggen og Sustain Daily, efter at Jonathan er gået på barsel. Interviewet kan jeg ikke fortælle mere om endnu, end at det er med Vi Unge og skal foregå på noget så moderne som deres instagram stories. Men de andre ting! Fordybelsesdag! Fredensborg! Dem tænkte jeg, at I måske vil med til. Her er i hvert fald mere info:

For det første har jeg glædet mig til at fortælle, at jeg står for et oplæg til Fordybelsesdag den 27. april! Det er et online event fordelt over 10 timer spækket med inspiration til et grønnere liv. Det er os fra Sustain Daily, som står bag, og sammen med 9 andre mega seje kvinder fylder jeg dagen med viden, konkrete råd, nørdede detaljer og handlekraft. Hvis du køber billet, får du 10 oplæg, som handler om hver deres niche indenfor bæredygtig livsstil. Jeg fortæller om hverdagsvaner, som ændrer verden, og de andre fortæller om alt fra bæredygtige investeringer til genbrugsglæde, frø og minimalisme. Det bliver mega godt, er jeg sikker på. En dag fuld af ny viden!

Jeg skriver mere om mit oplæg inden længe. Men du kan roligt købe billet og begynde at glæde dig allerede nu!

Torsdag den 12. april, altså om en uge i skrivende stund, holder jeg oplæg om Bæredygtig livsstil i hverdagen på Fredensborg Bibliotekerne. De har tema om bæredygtighed, så jeg svinger forbi sammen med Johanne og Camilla og giver vores bedste tip til at leve i tråd med sine grønne værdier. Det koster 50 kroner at deltage, og det bliver mega hyggeligt! Vi tager en stak magasiner med under armen og deler ud af konkrete skridt, du kan tage mod et grønnere liv. Og så bliver der sikkert tid til spørgsmål og snak.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Det er tid til en opdatering om mit forbrug af ting og sager, tænkte jeg. I kan måske huske, at jeg i år har lavet en liste, hvor jeg skriver alle ting og sager på, som jeg får eller køber? Jeg har inddelt listen i tre spalter: Ting jeg køber brugt – ting jeg køber fra ny – ting jeg får i gave. Udover mine egne ting har jeg også tilføjet Ottos. Og eftersom første kvartal (brugte jeg lige dét ord?) nu er gået, er det tid til at tage et kig.

Læs også: Mit forbrug i 2018

Jeg har ikke lavet listen for at forhindre mig selv i at købe ting og sager. Den er lavet for, at jeg kan få et realistisk indblik i, hvad der egentlig flytter ind hos mig i løbet af et år. Fordi jeg er nysgerrig. Så lad os se på mit forbrug de sidste tre måneder!

 Ting jeg har købt fra ny: Denne liste er den korteste. Jeg har købt et regnslag til Ottos klapvogn, otte genopladelige batterier til hans babyalarm, og så fik jeg printet tre fotos i en fotohandler – et til mig, et til Ditte og et til Johanne i anledning af, at Sustain Yearly blev til virkelighed.

Ting jeg har købt brugt: På denne liste er der kun ting til Otto. Lidt bukser og bodies til den størrelse, han har nu, et cykelsæde til når vi kan cykle med ham, og en klapvogn til at tage med på rejse.

Gaver: Otto har fået 13 gaver, og jeg har fået 8. Gavelisten er altså suverænt den længste. Fire af mine gaver er bøger, jeg har fået tilsendt uopfordret fra forlag, men resten af gaverne er fra venner og familie. Et par af dem er arveting – Otto har arvet to bøger, og jeg har arvet min venindes uldundertøj – men ellers er det hele købt fra ny til os. Jeg har givet et par bøger og en legeting, som Otto fik to af, videre.

Så hvad kan man lære af det?

Det som slår mig mest er, hvor lidt jeg har købt til mig selv. Men jeg har selvfølgelig også haft fødselsdag i slutningen af sidste år, lige inden denne liste begyndte, så måske er første kvartal de tre måneder, hvor jeg køber færrest ting og sager på hele året? Vi får se. Jeg har faktisk tilføjet en skjorte til min garderobe, men den har jeg hverken købt eller fået i gave – den er nemlig fra vores byttecentral her i den boligforening, jeg bor i. Hvilken liste skal den mon skrives på?

Har du også en liste over dit forbrug, eller følger du på anden vis med i, hvad der ryger ind i dit hjem af nye ting og sager?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'