Alle artikler af %s

Emma

Perspektiv

At rejse langt med tog

garmish partenkirchen eibseeJeg er efterhånden blevet rigtig god til at rejse langt med tog. Senest er jeg for en uges tid siden hjemvendt fra en tur til Piemonte i Italien. Vi boede i et hus i en lille landsby i 11 dage, og det var helt perfekt. Byen havde én restaurant, og vi havde udsigt over bjergene fra altanen. På vejen derned besøgte vi familie i Hamborg og venner i München, og på hjemturen stoppede vi hos venner i Innsbruck og Berlin. Men nok ferieblær – nu skal det handle om tips! Jeg har nemlig tænkt på, hvad det er, der gør vores togferier så rare. Og jeg tror, jeg har fundet ud af, at det kan koges ned til tre ting. Så her kommer mine tre bedste tip til at rejse langt med tog!

#1: Længere ferie eller kortere afstand

Mit første tip til dig, som gerne vil rejse på ferie uden fly, er at holde fri i mindst 14 dage. Det tager tid at rejse med tog, og det skal det også have lov til. Det er ikke sjovt at føle, at halvdelen af ferien forsvinder i ren transport. Så snup en ferieuge mere, hvis du har mulighed for det. Den ekstra tid gør, at man kan komme længere væk uden at skulle begynde hjemrejsen, så snart man ankommer. Jeg har selv været på togferie i tre uger i flere omgange. Det er nok til at nå til Italien og have masser af tid.

Læs også: CO2-kompenser din flyvetur

monforte d'alba Hvis du ikke kan tage fri i længere tid, så tag kortere væk! Nogle gange kan man tro, at en ferie handler om at komme langt væk. Men for mig – og de fleste andre, vil jeg tro – handler ferie mere om at slappe af. Der er mange destinationer, som kan nås på en dag fra København: Hamborg, Berlin, Göteborg, Bornholm, Malmö, Århus, Stockholm, Oslo, Aalborg osv.

#2: Opdag en ny by på vejen

Der er masser af skønne steder i Europa, du kan besøge. München – som er et kæmpe trafikknudepunkt for langdistancetog – har en af verdens største parker lige midt i byen, hvor folk står på surfboard på en flod. I Berlin kan du spise ude til ingen penge, købe Club Mate og føle dig indfødt eller besøge et museum i en bunker. Hvis du skal til Paris, så stop i Bruxelles og spis pommes frites med stærk belgisk øl til, før du sætter dig i det direkte lyntog næste formiddag. At gøre rejsen til en del af ferien er virkelig dejligt. Du får set mere, end du ville, hvis du bare bevægede dig gennem Europa langt over skyerne. Måske finder du endda et nyt yndlingssted, samtidig med at du forebygger total togudmattelse.

#3: Vælg rejsetidspunkt med omhu

Det er ikke ligegyldigt, hvornår på døgnet, du sidder i toget. Jeg har tidligere kørt en del med nattog for at komme hurtigt et sted hen eller hurtigt hjem igen. Det er perfekt, fordi man sparer en overnatning og udnytter tiden. Og så er der noget hyggeligt ved at bumle afsted og fornemme landskabet, som ændrer sig, mens man halvsover. Men med et lille barn går det ikke med nattog. På vores sidste rejse valgte vi derfor bevidst at bruge dagtimerne på at tage toget, så vi havde rolige morgener og rolige aftener. De fleste tog har i øvrigt en afdeling til familier med småbørn, i hvert fald i Tyskland.

Læs også: 4,5 år uden fly

at rejse langt med tog: aperitivo i italienNår du vælger, hvornår du vil rejse, så tænk også på eventuelle togskift. Ender du med at skulle skifte tog kl. 2 om natten, er det rart at være forberedt med vækkeur (eller virkelig meget kaffe). Hvis du skal rejse om morgenen eller sidst på eftermiddagen, så husk at bestille plads – på strækninger med hurtigtog er der nemlig ofte mange pendlere.

Hvordan er dine erfaringer med at rejse langt med tog – har du nogle tricks?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Sådan undgår du at få gaver – uden at virke som en utaknemmelig lort

I dag tænkte jeg, at vi skulle snakke lidt om gaver. De kan nemlig være en udfordring, når man forsøger at leve bæredygtigt. For hvad skal man ønske sig, hvis man ikke mangler noget? Kan man tillade sig at sige nej tak? Og hvad gør man, hvis man får noget, man ikke kan bruge?

Personligt prøver jeg at mindske mit forbrug og stoppe med at købe ting, jeg ikke har brug for. Det betyder, at min ønskeliste som regel er utrolig kort og utrolig specifik. Og at jeg egentlig helst selv vil anskaffe mig det, jeg mangler. Både så jeg er sikker på, at jeg bliver glad for det, men også så jeg måske kan finde det brugt. Det er trods alt de færreste gavegivere, som er lige så vilde som mig med at cykle til Valby efter et eller andet fra Den Blå Avis.

Læs også: Sender du mig en ønskeliste?

Derfor har jeg gennem de sidste par år fået skåret virkelig meget ned på mængden af gaver i mit liv. Det lyder måske kedeligt, men jeg oplever det som en lettelse. Her er mine bedste tips til dig, som også gerne vil skrue ned for gaveræset – uden at virke som en utaknemmelig lort.

Start i god tid

Lige nu er det helt rigtige tidspunkt at starte gavesnakken, hvis du gerne vil have færre julegaver. Når først december nærmer sig og folk begynder at bede dig om en ønskeliste, så er det meget sværere at rokke ved deres indstilling. Der er så meget forbundet med gaver, som handler om mere end bare ting: Glæden ved at føle sig generøs, glæden ved taknemmelighed fra modtageren, traditioner, familieregnskaber à la “alle børnebørn skal have det samme”, forventninger, socialt pres og så videre. Hvis man starter i god tid, kan man forsøge at få talt alting igennem, før julen står for døren. Min oplevelse fra min egen familie er, at alle opfatter det som en lettelse, at vi har indført gavefri jul. Men det tog lidt tid, før vi landede på den model.

Det samme gælder fødselsdage. Sig til i god tid, hvis du ikke ønsker dig gaver. Ellers kan det være, at nogen allerede har købt noget, at de bliver skuffede, fordi de har glædet sig til at forære dig noget, eller at det bliver akavet til festen, hvis nogen har gaver med og andre ikke har.

Vær klar og tydelig

Der er en stærk norm, når det kommer til gaver. Jeg har mange gange kækt svaret “ingenting”, når jeg er blevet spurgt, hvad jeg ønskede mig – men det ikke nok. For at få folk til at forstå, at du mener det, skal du være ty-de-lig. Ellers er de nervøse for, at alle andre kommer med gaver, eller at du egentlig gerne vil have en gave, men bare ikke har sagt det. Hvilket ikke er nemt at navigere i. Så vær helt klar, helt utvetydig, helt ærlig.

Her er et par ting, du kan sige:

Jeg glæder mig til at se dig. Jeg bliver ekstra glad, hvis du ikke har en gave med til mig, selvom det lyder underligt.

Jeg ønsker mig, at du ikke tager en gave med. Jeg har alt, jeg skal bruge – jeg vil bare gerne have dejligt selskab.”

Jeg vil helst ikke have gaver. De andre tager heller ikke noget med til mig.”

Præsenter alternativer

Der er nogen, som absolut vil komme med en gave. Og dem skal der også være plads til. Min taktik overfor dem er at præsentere alternativer til materielle ting: restaurantbesøg, teaterbilletter, gavekort til yoga, spiselige ting eller lignende. Det er gaver, som er relativt CO2-venlige, ikke fylder derhjemme og kan skabe mindst lige så meget glæde som en eller anden dims fra Magasin. En anden taktik er at ønske sig ting, man ved, man får brug for. Sokker, ens yndlingsshampoo eller sådan noget. I mit liv er der ret få ting, jeg ikke kan købe brugt – men de få, der er, kan man jo ønske sig i stedet for at købe til sig selv (eller sine børn).

Læs også: Om jul og gaver

Det var det! Sådan undgår du at få gaver. Måske. For gaver er et emne, som kan være rigtig svært i nogen familier. Start snakken, vær tydelig – og hav tålmodighed. Måske er det ikke til din næste fødselsdag, at gavebordet helt kan afskaffes. At ændre en norm tager tid, men det kan godt lade sig gøre. Hvordan forholder I jer til gaver?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Drop kød og red verden

Det er ikke nok at ændre vores forbrug, hvis vi vil redde verden. Men det er helt nødvendigt. Vi kommer ikke udenom at ændre den måde, vi forbruger ressourcer på, hvis vi skal holde den globale opvarmning under 2 grader. Det siger FN’s Klimapanel IPCC, og det giver helt vildt god mening: Der er allerede fuld gang i den globale opvarmning på grund af vores forbrug. Vi bliver hele tiden flere mennesker på kloden, og hvis vi alle sammen bliver ved med at ville have masser af ressourcekrævende produkter og fødevarer, ja, så vokser problemet.

Morgenmad, der kan redde verden.

En af de ting, som virkelig betyder noget for det personlige CO2-aftryk og ressourceforbrug, er kød. Kød er super usmart, fordi det er en ineffektiv måde at spise på. Det skyldes flere ting, blandt andet at kød er spild af energi, spild af plads og super CO2-tungt at producere. Lad os se på det:

Kød er spild af energi

Man kan se kød som en slags mellemmand mellem noget mad og et menneske. Et dyr spiser mad, vokser sig stort og bliver slagtet, hvorefter vi spiser dyrets kød. Den proces giver dejlig bacon og flotte røde bøffer, men er super ineffektiv. Op mod 90% af energien går tabt, når vi fodrer dyr med planter og spiser dyrene, i stedet for at spise planterne direkte. Kød er altså et kæmpe spild af energi. Hvis vi ikke gav maden til dyrene, ville vi have nok til alle mennesker, også når vi bliver 10 milliarder.

Kød er spild af plads

Den mad, som dyrene spiser, skal komme et sted fra. Næsten 80% af al landbrugsjord i verden(!) bruges til at producere dyrefoder og holde dyr. Den plads kunne bruges til alle mulige andre ting (fx at bo på, producere mad til mennesker på eller stille nogle giga solcelleanlæg eller vindmølleparker op på, bare et par idéer!), hvis vi ikke spiste så meget kød.

Frokost, der kan redde verden.

Kød forurener

Den sidste ting, som er usmart ved kød, er, at det forurener. For det første lukker kødproduktion store mængder af drivhusgas ud i atmosfæren, hvilket gør kød og mejeriprodukter til de tungeste fødevarer på CO2-skalaen. Ved at skifte oksekød ud med frilandsgrøntsager kan man spare op mod 93% af CO2-udledningen per kalorie.

For det andet er meget af det foder, som vores produktionsdyr spiser, baseret på soja. Sojaen kommer i stor stil fra Argentina og Brasilien, hvilket er problematisk på to punkter. For det første er der er helt andre regler for brugen af sprøjtemidler end i EU. Det betyder, at markerne sprøjtes med fly, hvilket er sundhedsskadeligt for de mennesker, som bor i nærheden. For det andet fældes regnskov for at få plads til nye marker, hvilket betyder tab af biodiversitet og tab af den CO2-neutraliserende effekt, som regnskoven har.

Kom i gang med at redde verden

Så hvordan gør man, hvis man vil spise mindre kød? Mit bedste råd er at starte med de måltider, hvor man kun skal blive enig med sig selv om menuen. Det kan være madpakken, kantinemaden på arbejdet, når man bestiller fra en menu på en restaurant eller de aftener, hvor man er alene hjemme. Det er der flere fordele ved. Man kan øve sig på at lave lækker vegetarisk mad, uden at det gør så meget, hvis det kikser. Man behøver ikke annoncere noget. Der er ingen spørgsmål om, hvorfor man vælger kødet fra, som man skal håndtere at svare på. Og så slipper man for at diskutere menuen eller skulle overbevise andre om, at det er en god idé at skifte kød ud med linser. Når man er blevet en haj til at spise vegetarisk, får man måske mod på at inddrage andre i beslutningen. Servere sine nye hofretter for veninderne, introducere vegetarisk pålæg i børnenes madpakker eller foreslå en kødfri dag på kontoret. Under alle omstændigheder er man kommet i gang – og dét er første skridt!

Til Fordybelsesdagen den 27. april fortæller jeg mere om kød og fire andre hverdagsvaner, som kan ændre verden. Det bliver dejligt nørdet med tal og analyser i ryggen, og jeg glæder mig helt vildt! Du kan købe billet her, hvis du vil med – de andre 9 oplæg handler om alt fra tøjproduktion til grønne investeringer. 

Aftensmad, der kan redde verden.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Nytter det noget at være en klimabevidst forbruger?

Jeg har læst nogle virkelig spændende (og halvangstprovokerende) artikler om at være en klimabevidst forbruger på det seneste. De rammer plet på noget, jeg selv går og tumler med, samtidig med at de provokerer mig. Så jeg tænkte, at jeg ville dele dem med jer – både artiklerne og mine tanker – og se, hvad I siger.

Er bæredygtigt forbrug en neoliberal sovepude?

Den første artikel hedder slet og ret Conscious consumerism is a lie. Den handler om, at vi ikke kan redde verden ved at købe bæredygtigt producerede varer. I stedet skal vi lave frivilligt arbejde, donere penge til klimaprojekter og øge vores politiske bevidsthed og engagement, siger artiklen. Det er en løgn at tro, at vi kan redde verden ved at sortere vores affald og vælge svanemærkede rengøringsmidler. Small steps taken by thoughtful consumers will not change the world. Det er altså spild af energi at gå rundt og lede efter de helt rigtige bæredygtigt producerede økologiske fairtrade sko. Vi skulle hellere smutte ud og samle skrald på stranden eller blive aktive i byrådet.

Den næste artikel hedder Neoliberalism has conned us into fighting climate change as individuals. Den handler kort fortalt om, at idéen om at ændre sin egen adfærd, sine egne vaner og sit eget forbrug for at gøre en forskel for klimaet er en neoliberal afledningsmanøvre. Ved at få os til at fokusere på os selv, har neoliberalismen fået os til at glemme, at vi kollektivt kan tage magten og ændre systemet. It’s only mass movements that have the power to alter the trajectory of the climate crisis. Vi går altså rundt og piller os i navlen, mens store multinationale selskaber smadrer løs og forurener verdenshavene, lukker CO2 ud i atmosfæren og udpiner landbrugsjorden. Hvilket alt sammen er en del af en stor plan, som skal sætte kollektivet/folket/borgerne ud af spil og lade markedet styre showet, ifølge artiklen.

Magtesløshed og løftede pegefingre

Jeg er egentlig enig med artiklerne – bortset fra, at jeg også er uenig. På den ene side er det jo rigtigt, at man ikke kan shoppe sig ud af en krise. Det er ikke til meget gavn, hvis vi bruger al vores energi på at pille med bittesmå detaljer i vores liv og overveje, hvilket økosengetøj, vi helst vil have. Det er i hvert fald meget energi at bruge på noget, som har en meget lille effekt. Men. Men. Men. På den anden side, så er det altså noget fis at sige. For helt seriøst: Der er brug for alle slags indsatser, når det kommer til klimaet. Og der er brug for optimisme.

Hver gang vi ændrer vaner, så påvirker vi det system, vi er en del af. Og hvis mange af os gør noget, så kan systemet mærke det. Det kan vi jo se med for eksempel økologi – når mange vælger det til, så kommer der også mere af det. Når vi melder os ind i fødevarefællesskaber, køber børnetøj på abonnement eller vælger vegetariske alternativer til hakket kød, så har det en effekt. Ikke direkte, men samlet set. Og den skal man ikke undervurdere.

Måske endnu vigtigere er det, at man bliver glad og får lyst til at gøre mere, når man formår at ændre en vane. Hver gang, man finder en løsning på noget, man har kæmpet med, så får man lyst til at gå i gang med det næste. Det kan jeg se tydeligt hos alle, jeg kender, som går op i klima og bæredygtighed – den ene ting tager den anden, og ingen føler nogensinde, at de er “ankommet” og er færdige. Så når man går ud og siger, at det er ligegyldigt at være en klimabevidst forbruger, hvad opnår man så? I hvert fald ikke mere handlekraft, mere energi til den fælles kamp for klimaet eller mere optimisme. Måske snarere en følelse af skyld og skam. Så kan man sidde dér og føle sig forkert og skamme sig over sin indsats, som åbenbart var udtryk for egoisme.

Alting tæller

Alle skridt i retning af en mere bæredygtig verden er vigtige. Det politiske engagement er vigtigt, det frivillige arbejde er vigtigt, adfærdsændringerne i vores eget liv er vigtige, det er vigtigt at støtte virksomheder, som producerer på bæredygtige måder. Vi er alle sammen en del af et stort system, som vil ændre sig, hvis vi ændrer os. Og af mindre systemer, som ændrer sig hurtigere. Hver gang du ændrer vaner, er der mennesker i dit liv og din nærhed, som opdager det. Måske bliver de inspirerede og interesserede. Måske rykker de sig også lidt, fordi du gør. Og så er det, at hjulet ruller.

At ændre hverdagsvaner og være en klimabevidst forbruger kan ikke stå alene. Men det har i mine øjne ikke en gavnlig effekt at skyde på dem, som arbejder med at ændre deres personlige klimaaftryk. Så bliver klimakampen en intern skyttegravskrig, hvor vi kaster mudder på dem, som ikke har valgt samme taktik som os selv. Og dét fører ikke til forandring!

Det blev et langt indlæg. Hvad tænker I om det hele?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Det er tid til en opdatering om mit forbrug af ting og sager, tænkte jeg. I kan måske huske, at jeg i år har lavet en liste, hvor jeg skriver alle ting og sager på, som jeg får eller køber? Jeg har inddelt listen i tre spalter: Ting jeg køber brugt – ting jeg køber fra ny – ting jeg får i gave. Udover mine egne ting har jeg også tilføjet Ottos. Og eftersom første kvartal (brugte jeg lige dét ord?) nu er gået, er det tid til at tage et kig.

Læs også: Mit forbrug i 2018

Jeg har ikke lavet listen for at forhindre mig selv i at købe ting og sager. Den er lavet for, at jeg kan få et realistisk indblik i, hvad der egentlig flytter ind hos mig i løbet af et år. Fordi jeg er nysgerrig. Så lad os se på mit forbrug de sidste tre måneder!

 Ting jeg har købt fra ny: Denne liste er den korteste. Jeg har købt et regnslag til Ottos klapvogn, otte genopladelige batterier til hans babyalarm, og så fik jeg printet tre fotos i en fotohandler – et til mig, et til Ditte og et til Johanne i anledning af, at Sustain Yearly blev til virkelighed.

Ting jeg har købt brugt: På denne liste er der kun ting til Otto. Lidt bukser og bodies til den størrelse, han har nu, et cykelsæde til når vi kan cykle med ham, og en klapvogn til at tage med på rejse.

Gaver: Otto har fået 13 gaver, og jeg har fået 8. Gavelisten er altså suverænt den længste. Fire af mine gaver er bøger, jeg har fået tilsendt uopfordret fra forlag, men resten af gaverne er fra venner og familie. Et par af dem er arveting – Otto har arvet to bøger, og jeg har arvet min venindes uldundertøj – men ellers er det hele købt fra ny til os. Jeg har givet et par bøger og en legeting, som Otto fik to af, videre.

Så hvad kan man lære af det?

Det som slår mig mest er, hvor lidt jeg har købt til mig selv. Men jeg har selvfølgelig også haft fødselsdag i slutningen af sidste år, lige inden denne liste begyndte, så måske er første kvartal de tre måneder, hvor jeg køber færrest ting og sager på hele året? Vi får se. Jeg har faktisk tilføjet en skjorte til min garderobe, men den har jeg hverken købt eller fået i gave – den er nemlig fra vores byttecentral her i den boligforening, jeg bor i. Hvilken liste skal den mon skrives på?

Har du også en liste over dit forbrug, eller følger du på anden vis med i, hvad der ryger ind i dit hjem af nye ting og sager?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Guide til CO2-kompensation for din flyvetur

At flyve er dårligt for miljøet, punktum. Men hvis du nu alligevel skal ud på en tur, som ikke kan undgås, så er der mulighed for at kompensere for din udledning af drivhusgasser via såkaldt CO2-kompensation eller offset. Altså at købe aflad, kan man sige. Nederst i dette indlæg finder du en gennemgang af tre hjemmesider, hvor det kan gøres.

Billede til artikel om CO2-kompensationFørst vil jeg skrive lidt om regnskabsfælden. Jeg synes nemlig, at det er mega vigtigt, at alle os, som gør en indsats for at nedsætte vores klimaaftryk, benytter os af CO2-kompensation, når vi flyver. Ellers er der risiko for, at vi falder i “regnskabsfælden”, hvor man tænker, at fordi man fx spiser mindre kød, primært køber genbrug eller er god til at spare på strømmen, så må man godt flyve. Men livet er ikke et regnskab. De ting, vi gør for at leve mere bæredygtigt, gør vi jo for at leve mere bæredygtigt – ikke for at kunne skrue op for andre ubæredygtige vaner. Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg spiser ikke vegetarisk, så jeg kan forsvare at flyve verden rundt. Jeg gør det for at gøre en forskel. Og når jeg så alligevel flyver, vil jeg gerne prøve at kompensere for det. Altså oven i alt det andet, jeg også gør.

Regnskabsfælden går også den anden vej. Man kan fristes til at tænke, at fordi man flyver en tur, så kan det være lige meget, at man ellers gør en indsats. Men det passer heller ikke. For livet er ikke et regnskab! Og alt det gode, man har gjort allerede, det er jo godt. Det kan ikke udslettes af, hvad man gør efterfølgende.

Så hvis det ikke kan være anderledes, og du skal ud og flyve – så hav åbne øjne imens. Det er ikke godt at flyve, men du gør det alligevel. Den modsætning må vi kunne rumme. I hvert fald kan den i mit tilfælde bruges som motivation til at få kompenseret for min flyveturs udledning af drivhusgasser.

CO2-kompensation til flyveturen

At CO2-kompensere sin flyvetur vil sige, at man giver penge til et projekt, som arbejder på at reducere udledning af drivhusgasser. Hvad det koster at kompensere afhænger af, hvor langt man har fløjet. Det er altså en “forureneren betaler”-model. Projekterne kan fx plante træer, som jo omdanner CO2 fra atmosfæren til ilt, eller opføre vindmøller og lignende, som erstatter energi fra fossile brændstoffer med vedvarende energi.

Jeg er langt fra ekspert i at CO2-kompensere, men så er det jo godt, at der findes andre eksperter! Den grønne tænketank Concito har i rapporten Større trivsel med mindre klimabelastning (som i øvrigt er værd at læse!) lavet fire rettesnore til at finde et godt projekt at støtte. Du kan læse dem på side 72-74 i rapporten, hvis du vil.

Concito anbefaler tre hjemmesider til at CO2-kompensere. Jeg har indtastet min kommende flyvetur til Mallorca i hver af dem for at se, hvordan de udregner beløb og CO2-udledning.

Carbonfund.org

carbonfund.org skal man indtaste sin flyrute og vælge, om man vil inkludere “radioactive forcing” i sin kompensation. Det bliver den lidt dyrere af, men det er sikkert fint, tænker jeg. Der er ikke yderligere valgmuligheder, så det er virkelig enkelt.

Ifølge Carbonfund udleder min flyvetur 1,1 ton CO2 inklusiv radioactive forcing. Prisen for at kompensere den er 11 dollar, altså 67 kroner.

Atmosfair.de

atmosfair.de, som egentlig er tysk, men findes i en engelsk version, kan man oplyse flere ting end hos Carbonfund. De spørger nemlig om, hvilken type fly man flyver med. Det krævede lige en googlesøgning for mig at finde ud af. Hvis man ikke ved det eller ikke kan overskue at finde ud af det, kan man bare lade være at indtaste det. Desuden skelner de mellem de forskellige slags flybilletter, altså business class og economy class, hvilket giver god mening. Man fylder jo meget mere, når man flyver business.

Ifølge Atmosfair udleder min flyvetur 679 kg CO2, og det koster 16 euro at kompensere, altså 120 kroner.

Myclimate.org

myclimate.org indtaster man sin rute og om man flyver business eller economy. Den er altså lidt mere simpel end Atmosfair og lidt mere nuanceret end Carbonfund. Ifølge Myclimate udleder min flyvetur 774 kg CO2, og den koster 18 euro at kompensere, altså 134 kroner.

Blev du klogere? Del meget gerne dine erfaringer med CO2-kompensation, hvis du har nogle! Jeg vil selv benytte Atmosfair. Den er mest nuanceret i sine udregninger, og når Concito anbefaler den, så tør jeg godt stole på den.

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

4,5 år uden fly

Det blev til fire et halvt år uden at spænde sikkerhedsbæltet, mærke suset i maven og et kigge ud over skyerne. Sidst jeg sad i et fly, var jeg på vej hjem fra en forlænget weekend i Paris. 23 år gammel, halvvejs gennem min bacheloruddannelse og med nøglen til min etværelses lejlighed i lommen. Der er sket meget siden da – jeg har for eksempel startet Sustain Daily, renoveret en lejlighed og fået en søn. Og nu er det tid til at bryde flyvestoppet.

Læs også: Min guide til at rejse bæredygtigt

Det er ikke, fordi jeg har skiftet mening om flyrejser. Hvis det stod til mig, kunne mit flyvestop have varet længe endnu. Men nogle gange er der andre ønsker end ens egne, som er vigtigst. Og jeg har ikke lyst til at stå i vejen for, at vi kan være med til at fejre en rund fødselsdag i min kærestes familie. Så nu tager vi altså alle tre med fly tur-retur til Mallorca!

Sådan fungerer livet nogle gange. Man har et overordnet princip, men afviger ind imellem fra det. Jeg tænker på det sådan her: Jeg har ikke fløjet, siden jeg var 23 år. Nu flyver jeg til Mallorca og hjem igen, og så flyver jeg måske først igen, når jeg er 33. Eller endnu senere. Eller før. Ingen ved det – hovedsagen er, at jeg skærer markant ned på antallet af flyveture i mit liv og overvejer hver enkelt af dem nøje. Jeg vælger gerne feriemål ud fra, hvad man kan nå med tog, eller planlægger ferier med en anden tidsramme end de fleste.

Læs også: Postkort fra min interrail

Det handler ikke om aldrig at flyve. At tage på klimavenlig ferie handler om at flyve meget, meget mindre. Helt ligesom en klimavenlig kost handler om at skære ned på kød og mejeriprodukter, men ikke nødvendigvis skære dem 100% væk. Eller ligesom man ikke behøver holde rent købestop for at være en ressourcebevidst forbruger. Jeg er en stærk fortaler for, at man ikke behøver være en ekstremist for at gøre en forskel (sagde hende, som ikke har siddet i et fly siden 2013). De sidste 4,5 år uden fly har en værdi, fordi de har lært mig at rejse på en anden måde, end jeg rejste før. Den har jeg ikke tænkt mig at glemme, selvom flyvestoppet midlertidigt afbrydes.

Og nu til dagens store spørgsmål: Har I erfaringer med offset af CO2-udledning? Jeg vil gerne “købe aflad” for turen på en måde, som giver mening. Men eftersom jeg ikke har fløjet i årevis, har jeg heller ikke sat mig ind i, hvordan man gør det bedst. Måske ved I noget?

Billederne er Warszawa og Sarajevo – to byer, jeg har besøgt på mine togture rundt i verden.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Sustain Yearly – nu er det nu!

Okay. Så er det nu, det gælder. På søndag slutter crowdfundingen af Sustain Yearly, det 148 sider tykke magasin om bæredygtig livsstil, som jeg har kastet al min energi efter sammen med det bedste team fra Sustain Daily.

Der er over 400 personer, som allerede har støttet kampagnen, og det er helt vildt og sindssygt dejligt. Det er bare ikke nok til, at vi er nået i mål. Så i den her uge sover jeg lidt lettere end normalt. Der flakser sommerfugle rundt i min mave, og mine tanker glider hen på magasinet, så snart de får chancen. Sjældent har jeg været med til noget så nervepirrende! Det er også derfor, at der har været lidt stille herinde. Jeg kan simpelthen ikke rigtig koncentrere mig om andet end det magasin.

Hvis du gerne vil have fingrene i et eksemplar af Sustain Yearly, men ikke har købt det endnu, så kan du købe det i forsalg indtil kl. 12 på søndag. Der slutter kampagnen – og hvis vi når 100%, bliver magasinet til virkelighed. Alle som køber magasinet i forsalg kan vælge mellem at modtage det på dansk eller engelsk. Det sender vi en e-mail og spørger om, når kampagnen er slut. Det kan fås både som e-bog og i en Cradle to Cradle-certificeret papirudgave.

Køb Sustain Yearly på Kickstarter her.

Nogen spørgsmål? Så skyd løs i kommentarfeltet. Hvis du allerede har købt, så får du lige et kæmpe smækkys og en highfive gennem skærmen. Og en opfordring til at dele kampagnen med dit netværk!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Sustain Yearly – nu er det nu

Nu kører vi! Forsalget af Sustain Yearly er i gang på kickstarter ⚡

Sustain Yearly er et 140 sider tykt papirmagasin fyldt med inspiration til bæredygtig livsstil. Alt det bedste, vi har udgivet på Sustain Daily i løbet af det sidste år – og meget, meget mere. Interviews. Guides. Tips og tricks. Stof til eftertanke. Jeg er sindssygt stolt af at være med til at skabe det. Og i år gør vi noget, vi ikke turde sidste år: Udkommer på både dansk og engelsk! Hvis altså crowdfundingen når i mål, så vi har råd til at trykke magasinerne hos KLS, det Cradle to Cradle-certificerede trykkeri, vi samarbejder med.

Køb magasinet på Kickstarter her.

Senere i dag serverer vi kolde øl og popcorn for at fejre, at crowdfundingkampagnen er skudt i gang. Alle er velkomne – hvis du kommer, så lov mig at sige hej, selvom vi ikke har mødt hinanden før. Og uanset hvad, så hop lige ind på Kickstarter og tjek magasinet ud, ikke? Det bliver så godt!

Vi ses – nu skal jeg sidde og opdatere Kickstarter i min browser de næste fem uger ;)

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'