Alle artikler af %s

Emma

Mad

Boller, rugbrød og lasagne

Boller, rugbrød og pasta. Grundpillerne i min kost, he. Her kommer billeder af tre måltider, jeg har spist på det sidste. Inklusiv rod, diverse bordplader fra mit køkken og fedtede vandglas.

Ristede boller med blåbærsyltetøj og cashewsmør til morgenmad. Jeg åbnede et glas, jeg troede var peanutbutter, og blev positivt overrasket. Hvis I ikke har smagt cashewsmør før, så gør det lige! Måske næste gang I kommer til Tyskland. Det er nemlig mega dyrt her. Kakaonibs gør alt nøddesmør bedre, forresten. De knaser, det er lækkert.

Til frokost smurte jeg rugbrødsmadder med avokado, salat og tomat. Dryssede dem med sesamfrø af samme grund, som jeg dryssede min morgenmad med kakaonibs – drys er godt. Knas er godt. Jeg kom selvfølgelig også salt og peber på, det må man aldrig glemme på avokado.

Om aftenen var vi mega gode og lavede to(!) lasagner. En til at spise med det samme og til frokost dagen efter, og en til at komme i fryseren til fremtidige dovne dage. Tænk at det nu er så lyst til aftensmadstid, at man kan tage gode billeder i naturligt lys. Halleluja!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Drop kød og red verden

Det er ikke nok at ændre vores forbrug, hvis vi vil redde verden. Men det er helt nødvendigt. Vi kommer ikke udenom at ændre den måde, vi forbruger ressourcer på, hvis vi skal holde den globale opvarmning under 2 grader. Det siger FN’s Klimapanel IPCC, og det giver helt vildt god mening: Der er allerede fuld gang i den globale opvarmning på grund af vores forbrug. Vi bliver hele tiden flere mennesker på kloden, og hvis vi alle sammen bliver ved med at ville have masser af ressourcekrævende produkter og fødevarer, ja, så vokser problemet.

Morgenmad, der kan redde verden.

En af de ting, som virkelig betyder noget for det personlige CO2-aftryk og ressourceforbrug, er kød. Kød er super usmart, fordi det er en ineffektiv måde at spise på. Det skyldes flere ting, blandt andet at kød er spild af energi, spild af plads og super CO2-tungt at producere. Lad os se på det:

Kød er spild af energi

Man kan se kød som en slags mellemmand mellem noget mad og et menneske. Et dyr spiser mad, vokser sig stort og bliver slagtet, hvorefter vi spiser dyrets kød. Den proces giver dejlig bacon og flotte røde bøffer, men er super ineffektiv. Op mod 90% af energien går tabt, når vi fodrer dyr med planter og spiser dyrene, i stedet for at spise planterne direkte. Kød er altså et kæmpe spild af energi. Hvis vi ikke gav maden til dyrene, ville vi have nok til alle mennesker, også når vi bliver 10 milliarder.

Kød er spild af plads

Den mad, som dyrene spiser, skal komme et sted fra. Næsten 80% af al landbrugsjord i verden(!) bruges til at producere dyrefoder og holde dyr. Den plads kunne bruges til alle mulige andre ting (fx at bo på, producere mad til mennesker på eller stille nogle giga solcelleanlæg eller vindmølleparker op på, bare et par idéer!), hvis vi ikke spiste så meget kød.

Frokost, der kan redde verden.

Kød forurener

Den sidste ting, som er usmart ved kød, er, at det forurener. For det første lukker kødproduktion store mængder af drivhusgas ud i atmosfæren, hvilket gør kød og mejeriprodukter til de tungeste fødevarer på CO2-skalaen. Ved at skifte oksekød ud med frilandsgrøntsager kan man spare op mod 93% af CO2-udledningen per kalorie.

For det andet er meget af det foder, som vores produktionsdyr spiser, baseret på soja. Sojaen kommer i stor stil fra Argentina og Brasilien, hvilket er problematisk på to punkter. For det første er der er helt andre regler for brugen af sprøjtemidler end i EU. Det betyder, at markerne sprøjtes med fly, hvilket er sundhedsskadeligt for de mennesker, som bor i nærheden. For det andet fældes regnskov for at få plads til nye marker, hvilket betyder tab af biodiversitet og tab af den CO2-neutraliserende effekt, som regnskoven har.

Kom i gang med at redde verden

Så hvordan gør man, hvis man vil spise mindre kød? Mit bedste råd er at starte med de måltider, hvor man kun skal blive enig med sig selv om menuen. Det kan være madpakken, kantinemaden på arbejdet, når man bestiller fra en menu på en restaurant eller de aftener, hvor man er alene hjemme. Det er der flere fordele ved. Man kan øve sig på at lave lækker vegetarisk mad, uden at det gør så meget, hvis det kikser. Man behøver ikke annoncere noget. Der er ingen spørgsmål om, hvorfor man vælger kødet fra, som man skal håndtere at svare på. Og så slipper man for at diskutere menuen eller skulle overbevise andre om, at det er en god idé at skifte kød ud med linser. Når man er blevet en haj til at spise vegetarisk, får man måske mod på at inddrage andre i beslutningen. Servere sine nye hofretter for veninderne, introducere vegetarisk pålæg i børnenes madpakker eller foreslå en kødfri dag på kontoret. Under alle omstændigheder er man kommet i gang – og dét er første skridt!

Til Fordybelsesdagen den 27. april fortæller jeg mere om kød og fire andre hverdagsvaner, som kan ændre verden. Det bliver dejligt nørdet med tal og analyser i ryggen, og jeg glæder mig helt vildt! Du kan købe billet her, hvis du vil med – de andre 9 oplæg handler om alt fra tøjproduktion til grønne investeringer. 

Aftensmad, der kan redde verden.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Nytter det noget at være en klimabevidst forbruger?

Jeg har læst nogle virkelig spændende (og halvangstprovokerende) artikler om at være en klimabevidst forbruger på det seneste. De rammer plet på noget, jeg selv går og tumler med, samtidig med at de provokerer mig. Så jeg tænkte, at jeg ville dele dem med jer – både artiklerne og mine tanker – og se, hvad I siger.

Er bæredygtigt forbrug en neoliberal sovepude?

Den første artikel hedder slet og ret Conscious consumerism is a lie. Den handler om, at vi ikke kan redde verden ved at købe bæredygtigt producerede varer. I stedet skal vi lave frivilligt arbejde, donere penge til klimaprojekter og øge vores politiske bevidsthed og engagement, siger artiklen. Det er en løgn at tro, at vi kan redde verden ved at sortere vores affald og vælge svanemærkede rengøringsmidler. Small steps taken by thoughtful consumers will not change the world. Det er altså spild af energi at gå rundt og lede efter de helt rigtige bæredygtigt producerede økologiske fairtrade sko. Vi skulle hellere smutte ud og samle skrald på stranden eller blive aktive i byrådet.

Den næste artikel hedder Neoliberalism has conned us into fighting climate change as individuals. Den handler kort fortalt om, at idéen om at ændre sin egen adfærd, sine egne vaner og sit eget forbrug for at gøre en forskel for klimaet er en neoliberal afledningsmanøvre. Ved at få os til at fokusere på os selv, har neoliberalismen fået os til at glemme, at vi kollektivt kan tage magten og ændre systemet. It’s only mass movements that have the power to alter the trajectory of the climate crisis. Vi går altså rundt og piller os i navlen, mens store multinationale selskaber smadrer løs og forurener verdenshavene, lukker CO2 ud i atmosfæren og udpiner landbrugsjorden. Hvilket alt sammen er en del af en stor plan, som skal sætte kollektivet/folket/borgerne ud af spil og lade markedet styre showet, ifølge artiklen.

Magtesløshed og løftede pegefingre

Jeg er egentlig enig med artiklerne – bortset fra, at jeg også er uenig. På den ene side er det jo rigtigt, at man ikke kan shoppe sig ud af en krise. Det er ikke til meget gavn, hvis vi bruger al vores energi på at pille med bittesmå detaljer i vores liv og overveje, hvilket økosengetøj, vi helst vil have. Det er i hvert fald meget energi at bruge på noget, som har en meget lille effekt. Men. Men. Men. På den anden side, så er det altså noget fis at sige. For helt seriøst: Der er brug for alle slags indsatser, når det kommer til klimaet. Og der er brug for optimisme.

Hver gang vi ændrer vaner, så påvirker vi det system, vi er en del af. Og hvis mange af os gør noget, så kan systemet mærke det. Det kan vi jo se med for eksempel økologi – når mange vælger det til, så kommer der også mere af det. Når vi melder os ind i fødevarefællesskaber, køber børnetøj på abonnement eller vælger vegetariske alternativer til hakket kød, så har det en effekt. Ikke direkte, men samlet set. Og den skal man ikke undervurdere.

Måske endnu vigtigere er det, at man bliver glad og får lyst til at gøre mere, når man formår at ændre en vane. Hver gang, man finder en løsning på noget, man har kæmpet med, så får man lyst til at gå i gang med det næste. Det kan jeg se tydeligt hos alle, jeg kender, som går op i klima og bæredygtighed – den ene ting tager den anden, og ingen føler nogensinde, at de er “ankommet” og er færdige. Så når man går ud og siger, at det er ligegyldigt at være en klimabevidst forbruger, hvad opnår man så? I hvert fald ikke mere handlekraft, mere energi til den fælles kamp for klimaet eller mere optimisme. Måske snarere en følelse af skyld og skam. Så kan man sidde dér og føle sig forkert og skamme sig over sin indsats, som åbenbart var udtryk for egoisme.

Alting tæller

Alle skridt i retning af en mere bæredygtig verden er vigtige. Det politiske engagement er vigtigt, det frivillige arbejde er vigtigt, adfærdsændringerne i vores eget liv er vigtige, det er vigtigt at støtte virksomheder, som producerer på bæredygtige måder. Vi er alle sammen en del af et stort system, som vil ændre sig, hvis vi ændrer os. Og af mindre systemer, som ændrer sig hurtigere. Hver gang du ændrer vaner, er der mennesker i dit liv og din nærhed, som opdager det. Måske bliver de inspirerede og interesserede. Måske rykker de sig også lidt, fordi du gør. Og så er det, at hjulet ruller.

At ændre hverdagsvaner og være en klimabevidst forbruger kan ikke stå alene. Men det har i mine øjne ikke en gavnlig effekt at skyde på dem, som arbejder med at ændre deres personlige klimaaftryk. Så bliver klimakampen en intern skyttegravskrig, hvor vi kaster mudder på dem, som ikke har valgt samme taktik som os selv. Og dét fører ikke til forandring!

Det blev et langt indlæg. Hvad tænker I om det hele?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Havregrød, dhal & pizzarester

Det er næsten en måned siden, at jeg har delt tre måltider herinde. Det skyldes 100%, at jeg har en kravlebaby nu. Normalt foregik mine fotosessions nemlig på gulvet, og dét er ikke længere muligt, når han er vågen. Så indtil jeg får udtænkt et nyt smart system til at fotografere mine måltider, bliver billederne altså lidt anderledes, end de plejer. Det tænker jeg ikke, at vi lader os stoppe af. Måske er det faktisk meget hyggeligt med et lidt mindre poleret look? Vi kører i hvert fald!

Til morgenmad har jeg spist rigtig meget havregrød i solidaritet med grødbaby. Den her toppede jeg med æble, hjemmelavet granola og sojamælk, mens jeg stjal mig til 10 minutters avistid. Har I forresten set Arlas helt vidunderligt desperate antiplantemælkskampagne? Jeg er vild med, at en virksomhed, som sælger animalske produkter, prøver at fremstille sig selv som dem, der har en objektiv sandhed om, hvad der er sundt.

Min frokost indtog jeg på universitet! Say what. Det er helt hyggeligt at være der, fordi det er så længe siden. Rolige læsesale, kaffe til 5 kroner og chancen for at støde ind i søde studievenner. Jeg havde et glas med ris og dhal med i tasken og spiste det i solen på en bænk, mens jeg holdt pause.

Om aftenen spiste jeg de sidste pizzarester fra fryseren. To stykker med kartoffel og pesto, og to med tomat, spinat og champignon. Og jep, de blev spist i sofaen. Det skal der også være plads til.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Fordybelsesdag og Fredensborg

I løbet af april måned deltager jeg i tre snakke om bæredygtig livsstil. Et oplæg, et interview og en fordybelsesdag. Jeg glæder mig til det hele og stornyder, at jeg igen har mere tid til bloggen og Sustain Daily, efter at Jonathan er gået på barsel. Interviewet kan jeg ikke fortælle mere om endnu, end at det er med Vi Unge og skal foregå på noget så moderne som deres instagram stories. Men de andre ting! Fordybelsesdag! Fredensborg! Dem tænkte jeg, at I måske vil med til. Her er i hvert fald mere info:

For det første har jeg glædet mig til at fortælle, at jeg står for et oplæg til Fordybelsesdag den 27. april! Det er et online event fordelt over 10 timer spækket med inspiration til et grønnere liv. Det er os fra Sustain Daily, som står bag, og sammen med 9 andre mega seje kvinder fylder jeg dagen med viden, konkrete råd, nørdede detaljer og handlekraft. Hvis du køber billet, får du 10 oplæg, som handler om hver deres niche indenfor bæredygtig livsstil. Jeg fortæller om hverdagsvaner, som ændrer verden, og de andre fortæller om alt fra bæredygtige investeringer til genbrugsglæde, frø og minimalisme. Det bliver mega godt, er jeg sikker på. En dag fuld af ny viden!

Jeg skriver mere om mit oplæg inden længe. Men du kan roligt købe billet og begynde at glæde dig allerede nu!

Torsdag den 12. april, altså om en uge i skrivende stund, holder jeg oplæg om Bæredygtig livsstil i hverdagen på Fredensborg Bibliotekerne. De har tema om bæredygtighed, så jeg svinger forbi sammen med Johanne og Camilla og giver vores bedste tip til at leve i tråd med sine grønne værdier. Det koster 50 kroner at deltage, og det bliver mega hyggeligt! Vi tager en stak magasiner med under armen og deler ud af konkrete skridt, du kan tage mod et grønnere liv. Og så bliver der sikkert tid til spørgsmål og snak.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Det er tid til en opdatering om mit forbrug af ting og sager, tænkte jeg. I kan måske huske, at jeg i år har lavet en liste, hvor jeg skriver alle ting og sager på, som jeg får eller køber? Jeg har inddelt listen i tre spalter: Ting jeg køber brugt – ting jeg køber fra ny – ting jeg får i gave. Udover mine egne ting har jeg også tilføjet Ottos. Og eftersom første kvartal (brugte jeg lige dét ord?) nu er gået, er det tid til at tage et kig.

Læs også: Mit forbrug i 2018

Jeg har ikke lavet listen for at forhindre mig selv i at købe ting og sager. Den er lavet for, at jeg kan få et realistisk indblik i, hvad der egentlig flytter ind hos mig i løbet af et år. Fordi jeg er nysgerrig. Så lad os se på mit forbrug de sidste tre måneder!

 Ting jeg har købt fra ny: Denne liste er den korteste. Jeg har købt et regnslag til Ottos klapvogn, otte genopladelige batterier til hans babyalarm, og så fik jeg printet tre fotos i en fotohandler – et til mig, et til Ditte og et til Johanne i anledning af, at Sustain Yearly blev til virkelighed.

Ting jeg har købt brugt: På denne liste er der kun ting til Otto. Lidt bukser og bodies til den størrelse, han har nu, et cykelsæde til når vi kan cykle med ham, og en klapvogn til at tage med på rejse.

Gaver: Otto har fået 13 gaver, og jeg har fået 8. Gavelisten er altså suverænt den længste. Fire af mine gaver er bøger, jeg har fået tilsendt uopfordret fra forlag, men resten af gaverne er fra venner og familie. Et par af dem er arveting – Otto har arvet to bøger, og jeg har arvet min venindes uldundertøj – men ellers er det hele købt fra ny til os. Jeg har givet et par bøger og en legeting, som Otto fik to af, videre.

Så hvad kan man lære af det?

Det som slår mig mest er, hvor lidt jeg har købt til mig selv. Men jeg har selvfølgelig også haft fødselsdag i slutningen af sidste år, lige inden denne liste begyndte, så måske er første kvartal de tre måneder, hvor jeg køber færrest ting og sager på hele året? Vi får se. Jeg har faktisk tilføjet en skjorte til min garderobe, men den har jeg hverken købt eller fået i gave – den er nemlig fra vores byttecentral her i den boligforening, jeg bor i. Hvilken liste skal den mon skrives på?

Har du også en liste over dit forbrug, eller følger du på anden vis med i, hvad der ryger ind i dit hjem af nye ting og sager?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Indkøb i marts

Sidste dag i marts, og jeg er kun nået op på fem billeder af mine indkøb. Det skyldes, at vi har været afsted på ferie i en uges tid og tømt køleskabet inden da. Og at vi har haft pizzarester i fryseren. Og at det efterhånden er svært at have sådan en opstilling af indkøb for sig selv herhjemme med den fart, Otto har på! Med lad os se på, hvad der landede i indkøbskurven og på mit kamera.

► Gæt hvad vi fik til aftensmad en af dagene? Jeg supplerede med ris, en dåse tomat, løg, hvidløg og en dåse kidneybønner. Haps!

► Ferieindkøb! Ren convenience. Det er første gang, jeg køber de der små smoothies. Jeg havde fået et tip om, at de var gode at have med i flyet og give, når det letter og lander. Det kom vi dog aldrig til. Men så fik han dem på udflugter på ferien i stedet for. Glassene med babymad var også til ferien, og posen med blandet slik købte jeg til mig selv. Jeg skulle nemlig flyve alene med Otto(!), og i sådan en situation er det godt med lave forventninger og masser af slik. Det sker et par gange om året, at jeg blander sådan en pose og glemmer alt om gelatine og økologi.

► Mega god pose fra Too Good To Go! Der var endda et helt brød mere i, som jeg tog med hjem til en veninde, før jeg tog det her billede. De tre helt runde boller med sesam på er vist burgerboller, så jeg må hellere lave verdens bedste veganske burgerbøffer snart!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Guide til CO2-kompensation for din flyvetur

At flyve er dårligt for miljøet, punktum. Men hvis du nu alligevel skal ud på en tur, som ikke kan undgås, så er der mulighed for at kompensere for din udledning af drivhusgasser via såkaldt CO2-kompensation eller offset. Altså at købe aflad, kan man sige. Nederst i dette indlæg finder du en gennemgang af tre hjemmesider, hvor det kan gøres.

Billede til artikel om CO2-kompensationFørst vil jeg skrive lidt om regnskabsfælden. Jeg synes nemlig, at det er mega vigtigt, at alle os, som gør en indsats for at nedsætte vores klimaaftryk, benytter os af CO2-kompensation, når vi flyver. Ellers er der risiko for, at vi falder i “regnskabsfælden”, hvor man tænker, at fordi man fx spiser mindre kød, primært køber genbrug eller er god til at spare på strømmen, så må man godt flyve. Men livet er ikke et regnskab. De ting, vi gør for at leve mere bæredygtigt, gør vi jo for at leve mere bæredygtigt – ikke for at kunne skrue op for andre ubæredygtige vaner. Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg spiser ikke vegetarisk, så jeg kan forsvare at flyve verden rundt. Jeg gør det for at gøre en forskel. Og når jeg så alligevel flyver, vil jeg gerne prøve at kompensere for det. Altså oven i alt det andet, jeg også gør.

Regnskabsfælden går også den anden vej. Man kan fristes til at tænke, at fordi man flyver en tur, så kan det være lige meget, at man ellers gør en indsats. Men det passer heller ikke. For livet er ikke et regnskab! Og alt det gode, man har gjort allerede, det er jo godt. Det kan ikke udslettes af, hvad man gør efterfølgende.

Så hvis det ikke kan være anderledes, og du skal ud og flyve – så hav åbne øjne imens. Det er ikke godt at flyve, men du gør det alligevel. Den modsætning må vi kunne rumme. I hvert fald kan den i mit tilfælde bruges som motivation til at få kompenseret for min flyveturs udledning af drivhusgasser.

CO2-kompensation til flyveturen

At CO2-kompensere sin flyvetur vil sige, at man giver penge til et projekt, som arbejder på at reducere udledning af drivhusgasser. Hvad det koster at kompensere afhænger af, hvor langt man har fløjet. Det er altså en “forureneren betaler”-model. Projekterne kan fx plante træer, som jo omdanner CO2 fra atmosfæren til ilt, eller opføre vindmøller og lignende, som erstatter energi fra fossile brændstoffer med vedvarende energi.

Jeg er langt fra ekspert i at CO2-kompensere, men så er det jo godt, at der findes andre eksperter! Den grønne tænketank Concito har i rapporten Større trivsel med mindre klimabelastning (som i øvrigt er værd at læse!) lavet fire rettesnore til at finde et godt projekt at støtte. Du kan læse dem på side 72-74 i rapporten, hvis du vil.

Concito anbefaler tre hjemmesider til at CO2-kompensere. Jeg har indtastet min kommende flyvetur til Mallorca i hver af dem for at se, hvordan de udregner beløb og CO2-udledning.

Carbonfund.org

carbonfund.org skal man indtaste sin flyrute og vælge, om man vil inkludere “radioactive forcing” i sin kompensation. Det bliver den lidt dyrere af, men det er sikkert fint, tænker jeg. Der er ikke yderligere valgmuligheder, så det er virkelig enkelt.

Ifølge Carbonfund udleder min flyvetur 1,1 ton CO2 inklusiv radioactive forcing. Prisen for at kompensere den er 11 dollar, altså 67 kroner.

Atmosfair.de

atmosfair.de, som egentlig er tysk, men findes i en engelsk version, kan man oplyse flere ting end hos Carbonfund. De spørger nemlig om, hvilken type fly man flyver med. Det krævede lige en googlesøgning for mig at finde ud af. Hvis man ikke ved det eller ikke kan overskue at finde ud af det, kan man bare lade være at indtaste det. Desuden skelner de mellem de forskellige slags flybilletter, altså business class og economy class, hvilket giver god mening. Man fylder jo meget mere, når man flyver business.

Ifølge Atmosfair udleder min flyvetur 679 kg CO2, og det koster 16 euro at kompensere, altså 120 kroner.

Myclimate.org

myclimate.org indtaster man sin rute og om man flyver business eller economy. Den er altså lidt mere simpel end Atmosfair og lidt mere nuanceret end Carbonfund. Ifølge Myclimate udleder min flyvetur 774 kg CO2, og den koster 18 euro at kompensere, altså 134 kroner.

Blev du klogere? Del meget gerne dine erfaringer med CO2-kompensation, hvis du har nogle! Jeg vil selv benytte Atmosfair. Den er mest nuanceret i sine udregninger, og når Concito anbefaler den, så tør jeg godt stole på den.

 

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Tre små

To tips til weekenden

Glædelig fredag! Solen skinner ind af vinduerne, mens det sner – det er ikke helt let at blive klog på, hvad vejret har gang i for tiden. Jeg priser mig lykkelig over min varme vinterjakke og mine gode vanter, hver jeg gang svinger ud ad porten med barnevognen. Og mit varme tøj er ikke det eneste, der gør mig glad for tiden. Der popper nemlig konstant seje tiltag op, som vil det samme, som jeg gerne vil: Forandre verden, sikre en mere bæredygtig udvikling, udnytte ressourcerne fornuftigt.

To af dem vil jeg dele med jer i dag. De minder på en måde lidt om hinanden – bortset fra, at de er bygget helt forskelligt op.

Det ene er projektet Grobund, som vil omdanne en tom fabrik i Ebeltoft til et bæredygtigt lokalsamfund med økologisk landbrug, off-grid huse, fælleskøkken, permakultur, koncertsted og alt muligt andet. De skal bare lige samle 8 millioner kroner ind til at købe fabrikken først! Det koster 50.000 kroner at blive andelshaver, så jeg ved godt, at det ikke for alle. Men hvis bare en enkelt af jer, som læser med, er interesseret eller kender én, som kunne være det, så er denne deling det hele værd. Det er sådan nogle projekter her, som kan blive inspiration til omstilling i den helt store skala, tror jeg!

Det næste er projektet Andelsgaarde. Som man kan læse på billedet, vil Andelsgaarde købe små landbrug op og omlægge jorden bæredygtigt. Alle kan være med – det koster 150 kroner om måneden at være andelshaver. Spørger du mig, er det billigt for at forandre verden.

Jeg er kæmpe fan af projekter, som gør det muligt for os som enkeltpersoner at deltage i en større, mere strukturel omstilling. Grobund og Andelsgaarde er årets bedste nyheder i den kategori, synes jeg! Vi skrives ved på søndag om CO2-kompensation – nu skal jeg ind i min netbank og tilmelde mig Andelsgaarde.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'