Alle artikler af %s

Emma

Indkøb

Tør du købe brugt elektronik?

Indlægget indholder affiliatelinks (markeret med *). Jeg får en lille procentdel af den pris, du betaler, hvis du køber noget gennem mit affiliatelink. Prisen er selvfølgelig den samme for dig, som den ellers ville være.

Har I kastet jer ud i at købe brugt elektronik? Det kan virkelig betale sig økonomisk og milijømæssigt – men jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke altid er nemt. Der er ingen tvivl om, at elektronik er et område, hvor det virkelig batter at købe brugt: Computere, telefoner og andre dimser er nemlig ressourcekrævende at fremstille og forurenende at skille sig af med, og så er arbejdsforholdene ofte under al kritik oven i hatten. Men det er også et område, hvor det nyeste og bedste er tillokkende, og hvor man hurtigt kan købe katten i sækken, hvis man køber brugt og ikke er forsigtig.

Jeg købte mit kamera brugt i 2013 på Den Blå Avis. Det turde jeg godt, fordi jeg kunne se, at markedet var stort, og fordi jeg kendte andre, som havde gjort det med succes. Senere har jeg opgraderet mit objektiv til et bedre, som jeg også købte på DBA og stadig bruger. Begge dele fungerer upåklageligt til det, jeg har behov for. Og så fik jeg dem til under halv pris af, hvad de har kostet fra ny – plus at jeg har sparet på ressourcerne!

Da min telefon døde i slutningen af 2016, overvejede jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg tjekkede Fairphone, men droppede den, fordi den ikke kan måle sig med andre telefoner i kamerakvalitet, hvilket er vigtigt for mig.  Jeg turde ikke købe en brugt telefon på DBA, fordi jeg var nervøs for, om den ville have for dårligt batteri, crashe 14 dage efter eller være for langsom. Ulempen ved DBA er jo, at man ikke får en kvittering eller har garanti. Derfor endte jeg med at købe en ny iPhone – men hvis jeg havde vidst, at man kan købe brugte iPhones* med et års garanti, så havde jeg nok gjort det!

Da det var tid til at udskifte min computer (som sagde som en støvsuger og desværre ikke kunne fikses) sidste år, tog jeg mig sammen og undersøgte, hvad der findes af muligheder for at købe brugt med garanti. Valget faldt på Refurb*, som sælger brugt elektronik med et års garanti til rigtig fine priser. Jeg valgte en MacBook Pro, som ikke er den smarteste mindste lettelse nyeste cooleste model, men er stabil. Den har god batterilevetid og kan pålideligt og hurtigt gøre det, jeg skal bruge: Køre Word til specialet, lade mig surfe rundt på nettet, redigere billeder og streame tv-serier.

Jeg har haft computeren i et halvt år nu og har ingen klager. Da jeg modtog den, var opladeren defekt, men det fiksede de lynhurtigt og sendte mig en ny med det samme, uden at jeg skulle sende den gamle tilbage eller “bevise”, at den var ødelagt. God stil. Jeg har helt klart fået blod på tanden (eller spinat mellem tænderne, man er vel vegetar!) i forhold til brugt elektronik nu. Det var ligesom bare en barriere, der skulle overskrides. Og med et års garanti tør jeg godt.

Har I prøvet at købe brugt elektronik, eller er der noget, der holder jer tilbage? Jeg tænker, at det også især er oplagt til større børn, som skal have egen telefon eller computer, men ikke skal have noget, der har kostet en million.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Spørgerunden: De første svar

Det er altid sjovt at se, hvad I spørger om, når der er spørgerunde herinde. I denne omgang handlede cirka halvdelen af spørgsmålene om babyting. Dem tænker jeg, at jeg vil svare på i en video. Så her kommer svar på alt det, der ikke handler om at blive mor eller få et barn!

Hvad er dine ambitioner med Sustain Daily?

Jeg vil helt vildt gerne have, at Sustain Daily bliver en bæredygtig forretning, så vi kan blive ved med at dele inspiration til bæredygtig livsstil og vise, at bæredygtighed er lækkert. Personligt ville jeg elske at lave Sustain Daily to dage om ugen og arbejde som psykolog tre dage om ugen. Det ville være helt perfekt. Lige nu arbejder jeg frivilligt som chefredaktør, og Johanne arbejder på fuld tid med at udvikle biksen og sørge for den daglige drift. Ambitionen lige nu er at lave et julemagasin, som kan konkurrere med mere mainstream julemagasiner og blive solgt over alt, hvor man kan købe magasiner! Vi vil mega gerne nå ud til endnu flere, end vi gør i dag – både med Sustain Daily Podcast, webmagasinet og de fysiske magasiner.

Hvordan føles det snart at være færdig på universitetet?

Det føles dejligt. Jeg glæder mig til at starte på et nyt kapitel. Jeg har læst siden 2011 (først et år på IT Universitetet) og startede på psykologi i 2012. Så det er seks et halvt år på samme uddannelsesinstitution, når jeg bliver færdig til nytår. Det må også være nok, he! Jeg frygter dog ærlig talt lidt at skulle have et fuldtidsjob, for hvordan skal jeg så få tid til alt det, jeg også gerne vil? De sidste mange år har jeg været vant til, at min hverdag var fleksibel. Når den pludselig ikke er det længere, hvad gør jeg så? Det bliver spændende at finde ud af.

Må vi se billeder fra jeres hjem og hvordan I har tænkt bæredygtighed ind i det?

Ja, det må I gerne. Det skal jeg nok få skrevet et indlæg om.

Hvad har du af sommerferieplaner?

Ikke det store i år. Vi har lige været tre uger med tog til Italien, så sommeren bliver en blanding af at skrive speciale, weekendture i sommerhus, til Fanø og til Düsseldorf og forhåbentlig en hel masse is i Københavns parker. Det passer mig super godt, at vi ikke skal være væk i længere tid ad gangen.

Hvordan går det med dit speciale?

Lige så stille fremad :) Jeg har først deadline den 30. december, så jeg er i en rigtig rar fase lige nu, hvor opgaven tager form, uden at det føles presset. Fra 1. august har jeg et specialekontor, og jeg glæder mig til at få en hverdag sammen med 7 andre, som også skriver speciale.

Er dig og din kæreste enige om den bæredygtige livsstil?

Ja, heldigvis. Vi er begge to meget involverede i grøn omstilling og bæredygtighed, så det er ikke svært at blive enige om, at ferierne skal foregå med tog, eller at vi altid forsøger at finde ting brugt og affaldssorterer og spiser vegetarisk hjemme og sådan.

Hvordan bruger du din bulletjournal til at inkorporere bæredygtige vaner i hverdagen?

Hm, godt spørgsmål. Jeg bruger primært min bullet journal som kalender og notesbog. Jeg ved, at mange bruger deres til at tracke alt muligt, men det er jeg ikke så stor fan af – bortset fra, at jeg jo tracker mit forbrug i år! Alle ting, jeg køber eller får, som ikke er husholdning, skriver jeg på en liste i min bullet journal. Og så har jeg en anden liste, hvor jeg løbende skriver ned, hvad jeg mangler. Så kan jeg tage den frem, hvis jeg skal på loppemarked eller er i en stor genbrugsbutik.

En top 5 over dine yndlingsretter?

Curry, pasta, jordbær, pomfritter, alt med masser af frisk koriander. Jeg er generelt bare ret glad for at få mad, når jeg er sulten.

Hvor ser du dig selv om 10 år?

Uh, der er længe til. Så er Otto 10 år! Det har jeg virkelig svært ved at forestille mig faktisk. Men lige nu er ønskescenariet noget à la: Jeg bor i et hus eller en større lejlighed i København med min familie, som er blevet udvidet med mindst et barn. Måske har vi boet i udlandet lidt, måske ikke. Jeg arbejder deltid som psykolog et spændende sted og deltid med Sustain Daily, som har eget kontor og flere ansatte, som brænder for at sprede grøn inspiration. Vores faste udgifter i familien er så små, at vi ikke behøver tjene mange penge begge to for at klare os, og vi er generelt glade for livet og tilværelsen.

Hvilke erfaringer har du med mælkemad uden ko? Er der noget, du særligt godt kan lide?

Åh, mælkemad! Det ord tror jeg ikke, jeg har hørt, siden jeg gik i folkeskolen og besøgte min veninde Mille. Så hvis nogen, som læser med, ikke ved det: Mælkemad er mad med mælk på! Anyway. Jeg kan bedst lide havremælk på müsli, havregryn og sådan, helt klart. Og kokosyoghurt fra Harvest Moon () er også sindssygt lækkert. Den eneste planteyoghurt, som jeg virkelig ægte foretrækker frem for en komælkebaseret. Desværre er den ret dyr, men jeg køber den alligevel ind imellem som en treat.

Er det muligt at se et billede af dig som 16-årig?

Ja, så lad gå :) Jeg fik først Facebook, da jeg var 17, og jeg er 18 på det ældste billede af mig derinde. Så jeg har været i gemmerne! Jeg er ikke sådan en, der har gemt alle digitale billeder fra mit liv, i hvert fald ikke et sted, hvor jeg kan finde dem. Så jeg har haft et fotoalbum frem for at finde dem her. Old school billeder. Taget med digitalkamera, printet ud og klistret ind i en bog for 12 år siden.  Vildt egentlig, at min generation er den sidste, hvis barndom og ungdom ikke ligger på nettet.

Jeg elskede den grå hættetrøje med broderet enhjørning, som jeg havde købt i Urban Outfitters sammen med min far, da vi var i New Orleans året inden. Og jeg elskede den der jakke! Faktisk har jeg først smidt den ud for et par år siden. Der var foret fuldstændig mørt og hullet, jeg har virkelig brugt den til døde. Jeg er 15 på cykelbilledet (næsten 16) og 16 på det med jakken. Ligner vist ret godt mig selv, tror jeg? Lidt blødere i ansigtet, lidt færre rynker. Og shit, jeg havde meget hår!

Du lavede engang et indlæg med, hvad du havde i dine køkkenskabe, men hvad har du i dit køleskab?

Det har jeg også lavet et indlæg om engang for tusind år siden! I april 2012 for at være præcis. Så det er vist på tide med en opdatering. Nu har jeg altid:

– dijonsennep
– sambal oelek eller anden stærk chilisovs
– gær
– grøntsager (lige nu: gulerødder, broccoli, agurk)
– kolde øl
– æg og ost, som Jonathan køber
– oliven og kapers
– marmelade
– random rester (lige nu: kogte kartofler, en kvart vandmelon, en fanta, en brieost)

Vil du skrive et indlæg omkring de gode små ændringer? Sådan hvilken olie, der er mest miljøvenlig i forhold til madlavning, hvilke poser du bruger til skrald, menstruationskop og andre små tips, tricks og optimeringer.

Det kan du tro, jeg vil. Jeg har nok bevæget mig mere og mere over i at gå op i de store linjer fremfor de små forandringer i løbet af de sidste par år, men det er en god idé at få genopfrisket og videregivet alle de små tricks. Det skriver jeg et indlæg om.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

At rejse langt med tog

garmish partenkirchen eibseeJeg er efterhånden blevet rigtig god til at rejse langt med tog. Senest er jeg for en uges tid siden hjemvendt fra en tur til Piemonte i Italien. Vi boede i et hus i en lille landsby i 11 dage, og det var helt perfekt. Byen havde én restaurant, og vi havde udsigt over bjergene fra altanen. På vejen derned besøgte vi familie i Hamborg og venner i München, og på hjemturen stoppede vi hos venner i Innsbruck og Berlin. Men nok ferieblær – nu skal det handle om tips! Jeg har nemlig tænkt på, hvad det er, der gør vores togferier så rare. Og jeg tror, jeg har fundet ud af, at det kan koges ned til tre ting. Så her kommer mine tre bedste tip til at rejse langt med tog!

#1: Længere ferie eller kortere afstand

Mit første tip til dig, som gerne vil rejse på ferie uden fly, er at holde fri i mindst 14 dage. Det tager tid at rejse med tog, og det skal det også have lov til. Det er ikke sjovt at føle, at halvdelen af ferien forsvinder i ren transport. Så snup en ferieuge mere, hvis du har mulighed for det. Den ekstra tid gør, at man kan komme længere væk uden at skulle begynde hjemrejsen, så snart man ankommer. Jeg har selv været på togferie i tre uger i flere omgange. Det er nok til at nå til Italien og have masser af tid.

Læs også: CO2-kompenser din flyvetur

monforte d'alba Hvis du ikke kan tage fri i længere tid, så tag kortere væk! Nogle gange kan man tro, at en ferie handler om at komme langt væk. Men for mig – og de fleste andre, vil jeg tro – handler ferie mere om at slappe af. Der er mange destinationer, som kan nås på en dag fra København: Hamborg, Berlin, Göteborg, Bornholm, Malmö, Århus, Stockholm, Oslo, Aalborg osv.

#2: Opdag en ny by på vejen

Der er masser af skønne steder i Europa, du kan besøge. München – som er et kæmpe trafikknudepunkt for langdistancetog – har en af verdens største parker lige midt i byen, hvor folk står på surfboard på en flod. I Berlin kan du spise ude til ingen penge, købe Club Mate og føle dig indfødt eller besøge et museum i en bunker. Hvis du skal til Paris, så stop i Bruxelles og spis pommes frites med stærk belgisk øl til, før du sætter dig i det direkte lyntog næste formiddag. At gøre rejsen til en del af ferien er virkelig dejligt. Du får set mere, end du ville, hvis du bare bevægede dig gennem Europa langt over skyerne. Måske finder du endda et nyt yndlingssted, samtidig med at du forebygger total togudmattelse.

#3: Vælg rejsetidspunkt med omhu

Det er ikke ligegyldigt, hvornår på døgnet, du sidder i toget. Jeg har tidligere kørt en del med nattog for at komme hurtigt et sted hen eller hurtigt hjem igen. Det er perfekt, fordi man sparer en overnatning og udnytter tiden. Og så er der noget hyggeligt ved at bumle afsted og fornemme landskabet, som ændrer sig, mens man halvsover. Men med et lille barn går det ikke med nattog. På vores sidste rejse valgte vi derfor bevidst at bruge dagtimerne på at tage toget, så vi havde rolige morgener og rolige aftener. De fleste tog har i øvrigt en afdeling til familier med småbørn, i hvert fald i Tyskland.

Læs også: 4,5 år uden fly

at rejse langt med tog: aperitivo i italienNår du vælger, hvornår du vil rejse, så tænk også på eventuelle togskift. Ender du med at skulle skifte tog kl. 2 om natten, er det rart at være forberedt med vækkeur (eller virkelig meget kaffe). Hvis du skal rejse om morgenen eller sidst på eftermiddagen, så husk at bestille plads – på strækninger med hurtigtog er der nemlig ofte mange pendlere.

Hvordan er dine erfaringer med at rejse langt med tog – har du nogle tricks?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Tid til en spørgerunde

Det er længe siden, at vi har haft en spørgerunde her på bloggen. Faktisk mere end halvandet år. Så jeg tænkte, at vi nupper en nu. Hvis der er noget, I vil vide eller har gået og tænkt på, så spørg endelig løs i kommentarfeltet. Det kan handle om alt – at få en baby, at læse psykologi, at drive Sustain Daily, at lave vegetarmad, at tage billeder til instagram, min bulletjournal, at bo på Nørrebro eller hvad I nu synes er spændende at høre mere om.

Mens vi venter på, at der er tikket nok spørgsmål ind til at lave et indlæg med svar, kan du læse tidligere svar fra spørgerunder i både tekst- og videoform lige her:

Jeg glæder mig til at se, hvad det skal handle om i år!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Smoothie, rugbrødsmadder & madklub

God tirsdag derude! Hvor er det luksus, at vi er gennem vinteren. Nu er vi nået til de lyse nætter. Tænk at det sker hvert eneste år – og alligevel føles som en fest hver gang. Det er virkelig en fordel ved at bo så langt fra ækvator, jeg ikke ville være foruden. Anyway. Jeg har samlet tre måltider, som alle sammen smagte lidt af forår og solskin:

En morgen, hvor jeg var alene hjemme, lavede jeg en smoothie af en banan og en håndfuld frosne jordbær, som jeg toppede med granola og kokos. Spiste en rugbrødsmad med cashewsmør og kakaonibs til og drak oolong-te, som smagte himmelsk.

Til frokost har jeg spist rester fra aftenen før på rugbrød. Det er en af mine yndlingsretter :) Nederst smurte jeg streich med rødbede og peberrod, og så toppede jeg med salat, bagte søde kartofler og kogte asparges. Jeg har ikke hentet poser fra Fødevarefællesskabet hele vinteren, men nu hvor aspargessæsonen sætter ind, får jeg lyst til at begynde igen! Den lille broche på billedet er en, jeg fik på Folkemødet sidste år af UngEnergi. I år skal jeg afsted igen, og jeg glæder mig allerede. Vi skal optage podcast live både torsdag og fredag! Skal I med?

Til aftensmad har jeg blandt andet fået serveret den her skønhed af en tallerken, da jeg var til madklub. Vi plejer at lave sammenskudsgilde, men denne gang havde værten stået for det hele: Bagte søde kartofler, en salat med peanuts, melon og feta, fyldte pastaer og en megalækker salat med quinoa, spidskål og persille. Den blev spist i godt selskab, mens vi snakkede om specialeskrivning, dumme katastrofetanker og at kramme sine kollegaer.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Sådan undgår du at få gaver – uden at virke som en utaknemmelig lort

I dag tænkte jeg, at vi skulle snakke lidt om gaver. De kan nemlig være en udfordring, når man forsøger at leve bæredygtigt. For hvad skal man ønske sig, hvis man ikke mangler noget? Kan man tillade sig at sige nej tak? Og hvad gør man, hvis man får noget, man ikke kan bruge?

Personligt prøver jeg at mindske mit forbrug og stoppe med at købe ting, jeg ikke har brug for. Det betyder, at min ønskeliste som regel er utrolig kort og utrolig specifik. Og at jeg egentlig helst selv vil anskaffe mig det, jeg mangler. Både så jeg er sikker på, at jeg bliver glad for det, men også så jeg måske kan finde det brugt. Det er trods alt de færreste gavegivere, som er lige så vilde som mig med at cykle til Valby efter et eller andet fra Den Blå Avis.

Læs også: Sender du mig en ønskeliste?

Derfor har jeg gennem de sidste par år fået skåret virkelig meget ned på mængden af gaver i mit liv. Det lyder måske kedeligt, men jeg oplever det som en lettelse. Her er mine bedste tips til dig, som også gerne vil skrue ned for gaveræset – uden at virke som en utaknemmelig lort.

Start i god tid

Lige nu er det helt rigtige tidspunkt at starte gavesnakken, hvis du gerne vil have færre julegaver. Når først december nærmer sig og folk begynder at bede dig om en ønskeliste, så er det meget sværere at rokke ved deres indstilling. Der er så meget forbundet med gaver, som handler om mere end bare ting: Glæden ved at føle sig generøs, glæden ved taknemmelighed fra modtageren, traditioner, familieregnskaber à la “alle børnebørn skal have det samme”, forventninger, socialt pres og så videre. Hvis man starter i god tid, kan man forsøge at få talt alting igennem, før julen står for døren. Min oplevelse fra min egen familie er, at alle opfatter det som en lettelse, at vi har indført gavefri jul. Men det tog lidt tid, før vi landede på den model.

Det samme gælder fødselsdage. Sig til i god tid, hvis du ikke ønsker dig gaver. Ellers kan det være, at nogen allerede har købt noget, at de bliver skuffede, fordi de har glædet sig til at forære dig noget, eller at det bliver akavet til festen, hvis nogen har gaver med og andre ikke har.

Vær klar og tydelig

Der er en stærk norm, når det kommer til gaver. Jeg har mange gange kækt svaret “ingenting”, når jeg er blevet spurgt, hvad jeg ønskede mig – men det ikke nok. For at få folk til at forstå, at du mener det, skal du være ty-de-lig. Ellers er de nervøse for, at alle andre kommer med gaver, eller at du egentlig gerne vil have en gave, men bare ikke har sagt det. Hvilket ikke er nemt at navigere i. Så vær helt klar, helt utvetydig, helt ærlig.

Her er et par ting, du kan sige:

Jeg glæder mig til at se dig. Jeg bliver ekstra glad, hvis du ikke har en gave med til mig, selvom det lyder underligt.

Jeg ønsker mig, at du ikke tager en gave med. Jeg har alt, jeg skal bruge – jeg vil bare gerne have dejligt selskab.”

Jeg vil helst ikke have gaver. De andre tager heller ikke noget med til mig.”

Præsenter alternativer

Der er nogen, som absolut vil komme med en gave. Og dem skal der også være plads til. Min taktik overfor dem er at præsentere alternativer til materielle ting: restaurantbesøg, teaterbilletter, gavekort til yoga, spiselige ting eller lignende. Det er gaver, som er relativt CO2-venlige, ikke fylder derhjemme og kan skabe mindst lige så meget glæde som en eller anden dims fra Magasin. En anden taktik er at ønske sig ting, man ved, man får brug for. Sokker, ens yndlingsshampoo eller sådan noget. I mit liv er der ret få ting, jeg ikke kan købe brugt – men de få, der er, kan man jo ønske sig i stedet for at købe til sig selv (eller sine børn).

Læs også: Om jul og gaver

Det var det! Sådan undgår du at få gaver. Måske. For gaver er et emne, som kan være rigtig svært i nogen familier. Start snakken, vær tydelig – og hav tålmodighed. Måske er det ikke til din næste fødselsdag, at gavebordet helt kan afskaffes. At ændre en norm tager tid, men det kan godt lade sig gøre. Hvordan forholder I jer til gaver?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

Boller, rugbrød og lasagne

Boller, rugbrød og pasta. Grundpillerne i min kost, he. Her kommer billeder af tre måltider, jeg har spist på det sidste. Inklusiv rod, diverse bordplader fra mit køkken og fedtede vandglas.

Ristede boller med blåbærsyltetøj og cashewsmør til morgenmad. Jeg åbnede et glas, jeg troede var peanutbutter, og blev positivt overrasket. Hvis I ikke har smagt cashewsmør før, så gør det lige! Måske næste gang I kommer til Tyskland. Det er nemlig mega dyrt her. Kakaonibs gør alt nøddesmør bedre, forresten. De knaser, det er lækkert.

Til frokost smurte jeg rugbrødsmadder med avokado, salat og tomat. Dryssede dem med sesamfrø af samme grund, som jeg dryssede min morgenmad med kakaonibs – drys er godt. Knas er godt. Jeg kom selvfølgelig også salt og peber på, det må man aldrig glemme på avokado.

Om aftenen var vi mega gode og lavede to(!) lasagner. En til at spise med det samme og til frokost dagen efter, og en til at komme i fryseren til fremtidige dovne dage. Tænk at det nu er så lyst til aftensmadstid, at man kan tage gode billeder i naturligt lys. Halleluja!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Drop kød og red verden

Det er ikke nok at ændre vores forbrug, hvis vi vil redde verden. Men det er helt nødvendigt. Vi kommer ikke udenom at ændre den måde, vi forbruger ressourcer på, hvis vi skal holde den globale opvarmning under 2 grader. Det siger FN’s Klimapanel IPCC, og det giver helt vildt god mening: Der er allerede fuld gang i den globale opvarmning på grund af vores forbrug. Vi bliver hele tiden flere mennesker på kloden, og hvis vi alle sammen bliver ved med at ville have masser af ressourcekrævende produkter og fødevarer, ja, så vokser problemet.

Morgenmad, der kan redde verden.

En af de ting, som virkelig betyder noget for det personlige CO2-aftryk og ressourceforbrug, er kød. Kød er super usmart, fordi det er en ineffektiv måde at spise på. Det skyldes flere ting, blandt andet at kød er spild af energi, spild af plads og super CO2-tungt at producere. Lad os se på det:

Kød er spild af energi

Man kan se kød som en slags mellemmand mellem noget mad og et menneske. Et dyr spiser mad, vokser sig stort og bliver slagtet, hvorefter vi spiser dyrets kød. Den proces giver dejlig bacon og flotte røde bøffer, men er super ineffektiv. Op mod 90% af energien går tabt, når vi fodrer dyr med planter og spiser dyrene, i stedet for at spise planterne direkte. Kød er altså et kæmpe spild af energi. Hvis vi ikke gav maden til dyrene, ville vi have nok til alle mennesker, også når vi bliver 10 milliarder.

Kød er spild af plads

Den mad, som dyrene spiser, skal komme et sted fra. Næsten 80% af al landbrugsjord i verden(!) bruges til at producere dyrefoder og holde dyr. Den plads kunne bruges til alle mulige andre ting (fx at bo på, producere mad til mennesker på eller stille nogle giga solcelleanlæg eller vindmølleparker op på, bare et par idéer!), hvis vi ikke spiste så meget kød.

Frokost, der kan redde verden.

Kød forurener

Den sidste ting, som er usmart ved kød, er, at det forurener. For det første lukker kødproduktion store mængder af drivhusgas ud i atmosfæren, hvilket gør kød og mejeriprodukter til de tungeste fødevarer på CO2-skalaen. Ved at skifte oksekød ud med frilandsgrøntsager kan man spare op mod 93% af CO2-udledningen per kalorie.

For det andet er meget af det foder, som vores produktionsdyr spiser, baseret på soja. Sojaen kommer i stor stil fra Argentina og Brasilien, hvilket er problematisk på to punkter. For det første er der er helt andre regler for brugen af sprøjtemidler end i EU. Det betyder, at markerne sprøjtes med fly, hvilket er sundhedsskadeligt for de mennesker, som bor i nærheden. For det andet fældes regnskov for at få plads til nye marker, hvilket betyder tab af biodiversitet og tab af den CO2-neutraliserende effekt, som regnskoven har.

Kom i gang med at redde verden

Så hvordan gør man, hvis man vil spise mindre kød? Mit bedste råd er at starte med de måltider, hvor man kun skal blive enig med sig selv om menuen. Det kan være madpakken, kantinemaden på arbejdet, når man bestiller fra en menu på en restaurant eller de aftener, hvor man er alene hjemme. Det er der flere fordele ved. Man kan øve sig på at lave lækker vegetarisk mad, uden at det gør så meget, hvis det kikser. Man behøver ikke annoncere noget. Der er ingen spørgsmål om, hvorfor man vælger kødet fra, som man skal håndtere at svare på. Og så slipper man for at diskutere menuen eller skulle overbevise andre om, at det er en god idé at skifte kød ud med linser. Når man er blevet en haj til at spise vegetarisk, får man måske mod på at inddrage andre i beslutningen. Servere sine nye hofretter for veninderne, introducere vegetarisk pålæg i børnenes madpakker eller foreslå en kødfri dag på kontoret. Under alle omstændigheder er man kommet i gang – og dét er første skridt!

Til Fordybelsesdagen den 27. april fortæller jeg mere om kød og fire andre hverdagsvaner, som kan ændre verden. Det bliver dejligt nørdet med tal og analyser i ryggen, og jeg glæder mig helt vildt! Du kan købe billet her, hvis du vil med – de andre 9 oplæg handler om alt fra tøjproduktion til grønne investeringer. 

Aftensmad, der kan redde verden.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Nytter det noget at være en klimabevidst forbruger?

Jeg har læst nogle virkelig spændende (og halvangstprovokerende) artikler om at være en klimabevidst forbruger på det seneste. De rammer plet på noget, jeg selv går og tumler med, samtidig med at de provokerer mig. Så jeg tænkte, at jeg ville dele dem med jer – både artiklerne og mine tanker – og se, hvad I siger.

Er bæredygtigt forbrug en neoliberal sovepude?

Den første artikel hedder slet og ret Conscious consumerism is a lie. Den handler om, at vi ikke kan redde verden ved at købe bæredygtigt producerede varer. I stedet skal vi lave frivilligt arbejde, donere penge til klimaprojekter og øge vores politiske bevidsthed og engagement, siger artiklen. Det er en løgn at tro, at vi kan redde verden ved at sortere vores affald og vælge svanemærkede rengøringsmidler. Small steps taken by thoughtful consumers will not change the world. Det er altså spild af energi at gå rundt og lede efter de helt rigtige bæredygtigt producerede økologiske fairtrade sko. Vi skulle hellere smutte ud og samle skrald på stranden eller blive aktive i byrådet.

Den næste artikel hedder Neoliberalism has conned us into fighting climate change as individuals. Den handler kort fortalt om, at idéen om at ændre sin egen adfærd, sine egne vaner og sit eget forbrug for at gøre en forskel for klimaet er en neoliberal afledningsmanøvre. Ved at få os til at fokusere på os selv, har neoliberalismen fået os til at glemme, at vi kollektivt kan tage magten og ændre systemet. It’s only mass movements that have the power to alter the trajectory of the climate crisis. Vi går altså rundt og piller os i navlen, mens store multinationale selskaber smadrer løs og forurener verdenshavene, lukker CO2 ud i atmosfæren og udpiner landbrugsjorden. Hvilket alt sammen er en del af en stor plan, som skal sætte kollektivet/folket/borgerne ud af spil og lade markedet styre showet, ifølge artiklen.

Magtesløshed og løftede pegefingre

Jeg er egentlig enig med artiklerne – bortset fra, at jeg også er uenig. På den ene side er det jo rigtigt, at man ikke kan shoppe sig ud af en krise. Det er ikke til meget gavn, hvis vi bruger al vores energi på at pille med bittesmå detaljer i vores liv og overveje, hvilket økosengetøj, vi helst vil have. Det er i hvert fald meget energi at bruge på noget, som har en meget lille effekt. Men. Men. Men. På den anden side, så er det altså noget fis at sige. For helt seriøst: Der er brug for alle slags indsatser, når det kommer til klimaet. Og der er brug for optimisme.

Hver gang vi ændrer vaner, så påvirker vi det system, vi er en del af. Og hvis mange af os gør noget, så kan systemet mærke det. Det kan vi jo se med for eksempel økologi – når mange vælger det til, så kommer der også mere af det. Når vi melder os ind i fødevarefællesskaber, køber børnetøj på abonnement eller vælger vegetariske alternativer til hakket kød, så har det en effekt. Ikke direkte, men samlet set. Og den skal man ikke undervurdere.

Måske endnu vigtigere er det, at man bliver glad og får lyst til at gøre mere, når man formår at ændre en vane. Hver gang, man finder en løsning på noget, man har kæmpet med, så får man lyst til at gå i gang med det næste. Det kan jeg se tydeligt hos alle, jeg kender, som går op i klima og bæredygtighed – den ene ting tager den anden, og ingen føler nogensinde, at de er “ankommet” og er færdige. Så når man går ud og siger, at det er ligegyldigt at være en klimabevidst forbruger, hvad opnår man så? I hvert fald ikke mere handlekraft, mere energi til den fælles kamp for klimaet eller mere optimisme. Måske snarere en følelse af skyld og skam. Så kan man sidde dér og føle sig forkert og skamme sig over sin indsats, som åbenbart var udtryk for egoisme.

Alting tæller

Alle skridt i retning af en mere bæredygtig verden er vigtige. Det politiske engagement er vigtigt, det frivillige arbejde er vigtigt, adfærdsændringerne i vores eget liv er vigtige, det er vigtigt at støtte virksomheder, som producerer på bæredygtige måder. Vi er alle sammen en del af et stort system, som vil ændre sig, hvis vi ændrer os. Og af mindre systemer, som ændrer sig hurtigere. Hver gang du ændrer vaner, er der mennesker i dit liv og din nærhed, som opdager det. Måske bliver de inspirerede og interesserede. Måske rykker de sig også lidt, fordi du gør. Og så er det, at hjulet ruller.

At ændre hverdagsvaner og være en klimabevidst forbruger kan ikke stå alene. Men det har i mine øjne ikke en gavnlig effekt at skyde på dem, som arbejder med at ændre deres personlige klimaaftryk. Så bliver klimakampen en intern skyttegravskrig, hvor vi kaster mudder på dem, som ikke har valgt samme taktik som os selv. Og dét fører ikke til forandring!

Det blev et langt indlæg. Hvad tænker I om det hele?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'