Alle artikler af %s

Emma

Indkøb

At købe brugt: sådan gør jeg

Det kan virkelig være en jungle at købe brugt. Der er langt mellem de gode ting, når man træder ind i en tilfældig genbrugsbutik eller falder over et loppemarked. Og de fleste kender nok den ærgerlige følelse af at finde ud af, at man har købt katten i sækken i form af et par sko, der ikke passer, eller en fin kjole, som viser sig at have et hul eller en genstridig plet. Så hvad gør man? Jeg har købt det meste brugt i nogle år nu og har et par trick i ærmet! Det handler både om at kende sine behov, bruge de smarteste taktikker og være realistisk.


Når jeg køber brugt tøj til mig selv

At købe brugt tøj til mig selv er det, jeg gør mest sjældent. Ikke fordi jeg tit køber nyt tøj, men fordi jeg bare ikke ret ofte tilføjer noget til min garderobe, som ikke er et arvestykke fra en veninde eller min mor. Men når jeg køber brugt til mig selv, har jeg følgende taktikker:

Tøjloppemarkeder. Loppemarkeder med fokus på tøj er vejen frem, hvis der skal være et stort udvalg. Jeg tager gerne til Veras store markeder Under Buen og til loppemarkedet på Balders Plads. Tricket er så at finde sælgere, som ser ud til at have cirka samme størrelse som mig selv. Her kigger jeg ekstra grundigt efter, hvad der hænger på stativet og ligger på bordet.

Luksusgenbrugsbutikker. Jeg sværger jeg mere og mere til de lidt dyrere genbrugsbutikker med mindre udvalg. Det er dyrere, men der er til gengæld sorteret, udvalgt og renset for mig, så jeg sparer tid og bedre kan overskue det. Jeg har et par yndlingsbutikker, jeg forholdsvis tit besøger: Tu a tu i Jægersborggade og Studio Travel i Blågårdsgade. Samme følelse af luksus kan man få ved at melde sig ind i et kollektivt klædeskab, som kuraterer deres udvalg af tøj. Jeg har hørt en masse godt om The Organic Club, men ikke prøvet det selv endnu.

At vide, hvad jeg leder efter. Det giver mig ro og fokus at vide, at jeg er på udkig efter fx en varm cardigan, en nederdel eller et par støvler. Så sorterer jeg mentalt alt det andet fra. Det betyder, at det går hurtigere at få kigget udvalget igennem, og at jeg ikke fortaber mig i bunker af t-shirts, hvis jeg var på jagt efter en jakke.

Ingen polyester. Jeg har fundet ud af, at tøj i polyester simpelthen aldrig kommer på, men får et trist liv på en bøjle i min garderobe. Måske har du det på samme måde med kjoler, prikkede bluser eller et eller andet tredje, du tit ikke kan stå for? Det kræver lidt at holde sig tilbage, men jeg synes det er bedre at lade det hænge til andre, når jeg ved, at jeg realistisk set ikke får det brugt.

Onlineshopping er sidste udvej. Det er mildest sagt begrænset, hvor meget held jeg har haft med at købe brugt tøj til mig selv online. Jeg er ikke ret god til at gennemskue, om et snit vil klæde mig i virkeligheden, og så har jeg et par fødder, som ofte rammer lige præcis mellem to størrelser. Hvis det overhovedet er muligt, køber jeg helst kun tøj, som jeg kan prøve på (eller har i forvejen og bare skal skifte ud til præcis det samme).

Når jeg køber brugte møbler og ting

De fleste ting, jeg køber brugt, er faktisk til hjemmet. I løbet af i år har jeg fx købt et rullegardin, et babybadekar, et barnesæde til cyklen, vasketøjskurve og børnesikringer til stikkontakter. Vi har også købt vores sofa, bordplade, lamper, kommoder, spisebordsstole, køkkenskabslåger og næsten al vores service brugt over de sidste par år. Når vi køber brugte møbler og andre ting til hjemmet, har vi disse tricks i ærmet:

Søgeagent på Den Blå Avis. Alt, du kan forestille dig, kommer til salg på Den Blå Avis på et eller andet tidspunkt. Senest ledte vi efter et beslag til et barnesæde, men ikke selve barnesædet – det dukkede op efter en måneds tid. Haps. Når du går ind på DBA, kan du søge efter det, du leder efter, og så trykke på “opret annonceagent” over visningen. Så får du automatisk en mail, når der dukker et match op. Vi bruger søgeagenter til to ting: At holde øje med ting, som bliver hurtigt solgt og kræver, at man reagerer inden annoncen har ligget længe. Og at holde øje med, hvornår en bestemt vare bliver sat til salg til en pris, vi synes er fair.

At vide, hvad vi leder efter. Jep, også i forhold til møbler og andet dims til hjemmet er det her et vigtigt punkt. For hvis man ikke ved, hvad man er ude efter, kan man heller ikke finde det. I hvert fald ikke på DBA, som seriøst er verdens dybeste hul, hvis man kun graver efter noget så uspecifikt som “kommode” eller “reol”. Vær så specifik som muligt på mål, materialer, farve og så videre. Det gør det også lettere at stikke hovedet ind i en almindelig genbrugsbutik og scanne, om de har det, du mangler.

Facebook Marketplace. Kald mig langsom, men jeg har først opdaget køb og salg-afdelingen på Facebook for helt nylig. Det ser ud til, at det bliver der, jeg finder et spejl til soveværelset – der er i hvert fald en overskuelig visning, gode muligheder for at kontakte sælgeren hurtigt og et ret stort udvalg. Når man er logget ind, kan man ude til venstre trykke på “Marketplace”. Tippet er hermed givet videre, hvis I heller ikke havde opdaget det! Man kan oprette en søgeagent, hvis man bruger Marketplace fra sin telefon, men ikke i computerens browser. Mærkeligt – måske ændrer de det på et tidspunkt?


Når jeg køber brugt børnetøj

Brugt børnetøj er min yndlingskategori! Der er så meget godt derude. Men ligesom med alle andre ting ved man aldrig helt, hvad man kan forvente. Hvert mærke virker til at have sin egen forståelse af, hvor stor en størrelse 62 er, og tøjet kan være krympet en del i vask hos den forrige ejer. Men også her har jeg forfinet min strategi hen over det sidste års tid. Mine bedste tip er:

At downloade Reshopper. Hvis du er forælder, har du helt sikkert hørt om Reshopper. Det er kort fortalt en app, hvor man kan sælge og købe alt, som er børnerelateret. Barnevogne, bodies, redningsveste og ridderborge. Man kan indstille den til kun at vise resultater i en 2 kilometers radius, hvis man er på barsel og kun gider gå mindre ture med barnevognen. Eller til større afstande, hvis man er mere mobil.

Mødrehjælpen og børnegenbrugsbutikker. Hvis du bare skal have fyldt op med bodies, bukser og bluser, så er børnegenbrugsbutikkerne mit bedste trick. De har som regel super godt styr på, hvad de har, og sorterer tøjet efter kategori og størrelse. Det er ikke de lækreste smarteste ting, som ender i Mødrehjælpen, men hvis man kan leve med det, er det virkelig rart at have et sted, hvor man kan regne med, at de altid har en eller anden form af det, man leder efter. Og husk at kigge både i pige- og drengeafdelingen! Af andre børnegenbrugsbutikker kender jeg kun til Røde Kors Børnegenbrug ved Nørrebro Station. Jeg har hørt godt om Børneloppen i Valby, men aldrig været der selv.

Søg efter ‘tøjpakke’ eller ‘blandet tøj’. Et godt tip til både Reshopper og Den Blå Avis er at søge efter tøjpakker i den størrelse, man mangler tøj i. Så finder man som regel frem til sælgere, som har en hel stak tøj i den rigtige størrelse. Det bruger jeg, når jeg ikke kan overskue at skulle mange forskellige steder hen, men stadig gerne vil have et lidt større udvalg end fx i Mødrehjælpen.

Søg efter specifikke mærker. Hvis du ved, at der er et bestemt mærke, som dit barn kan passe, eller hvor kvaliteten er god, så søg specifikt efter det. Så kan du også bedre sikre dig, at størrelsen er rigtig. De fleste mærker har ens størrelser kollektion efter kollektion, er mit indtryk. Men husk at spørge sælger, om det er krøbet meget i vask. Det plejer folk at svare meget ærligt på.

Pyh! Det var en lang liste! Jeg håber, at den kunne bruges. Ellers må I endelig stille spørgsmål i kommentarfeltet. Det eneste, jeg ikke har fået sagt, er vist det her: Det kræver tålmodighed at købe brugt. Man kan ikke altid finde lige præcis dét, man mangler, i første omgang. Men det er en fin lektie at lære, synes jeg – alt godt kommer til den, der venter & holder øje. Næste gang, jeg får et ryk, skriver jeg en guide til at skille sig af med ting!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: Juli til september

Er det ikke ret vildt, at der nu er under en fjerdedel tilbage af år 2018? Tiden flyver afsted. Jeg er efterhånden godt inde i mit speciale, sommeren virker som et fjernt minde, og forleden hev jeg min vinterfrakke frem fra gemmerne. Nå ja, og Otto går i vuggestue nu og kan selv snøre sine sko. Ej, det sidste var løgn. Men jeg er sikker på, at han er startet på efterskole, før jeg får set mig om!

I år har jeg en liste over mit forbrug i min bullet journal. Den startede med at fylde én side, men er godt inde på anden side nu. Jeg skriver alt ned, vi anskaffer os – til mig, til Otto og fælles til hjemmet. Hvad Jonathan køber til sig selv, holder jeg ikke øje med. Der er tre kategorier på listen: købt brugt, købt nyt og gaver. Sidste gang, jeg gjorde status, var i juni. Listen er lavet for at give mig overblik over, hvad der flytter ind. Den er ikke et forsøg på at holde købestop eller spare penge, men jeg er ret sikker på, at dens tilstedeværelse i mit liv betyder, at jeg overvejer mine køb en ekstra gang. Lad os se, hvad der er flyttet ind i løbet af juli, august og september!

Ting vi har købt fra ny: Listen med ting, vi har købt fra ny, er igen suverænt den korteste. Jeg har købt en hårbørste til mig selv, vi har købt en stegepande, og så har jeg købt en omgang uldtøj til Otto. Da han havde fødselsdag i august, fremkaldte vi 12 billeder – 4 som han fik i fødselsdagsgave fra os, og 8 til familien og opslagstavlen på mit specialekontor.

Ting vi har købt brugt: Børnetøj! Vi var pludselig ved at løbe tør for nærmest alting, så vi har været i Mødrehjælpen og på Reshopper efter nye forsyninger af bukser, bodyer, sweatre og strømper. Han har også fået et par sko, et par gummistøvler og et par sutsko, hvor den ene desværre blev tabt på en cykeltur et sted mellem Amager og Nørrebro. Og en flyverdragt og en redningsvest! Sidst, men ikke mindst, fandt vi en autostol i vores byttecentral. Den vi havde, som var til nyfødte, har vi sendt videre i rotation.

Til mig selv har jeg købt en rød sweater, en lang vamset cardigan og en stribet bluse på et loppemarked plus et par vinterstøvler i en luksusgenbrugsbutik. Og et par andre vinterstøvler og et sæt tøj, som desværre ikke passede. Støvlerne var for små og er solgt videre, bukserne var for store og er sat til salg.

Ting vi har fået i gave: Det var Ottos fødselsdag i august, og vi fejrede den helt stille og roligt. Han fik et par bøger, en drikkedunk, noget bestik, en hjemmelavet bamse og penge på sin opsparing. Han har også fået fire stykker tøj og en uro i andre sammenhænge. Jeg har fået en spiselig gave, arvet et par shorts fra en veninde, fået et sæt økologisk yogatøj sponsoreret i forbindelse med et event og fået et gavekort til Politikens Boghal af en anden veninde, som havde lånt en bog af mig og glemte den i et fly. Det bliver til 9 gaver til Otto og 4 til mig.

Og hvad kan man så lære af det? Igen må jeg sige, at jeg er forundret og glad over, hvor meget brugt der er at finde til børn. Det er vitterligt intet problem at finde alt det, vi mangler. Det var ærgerligt, at det første par vinterstøvler, jeg købte, var for små – men de er solgt videre til en, der kan passe dem. Det næste par købte jeg klog af skade i en fysisk butik, hvor de kunne prøves på. Ellers er jeg glad for, at min familie tog så godt imod idéen om en opsparing til Otto, da han havde fødselsdag. Gaver til en etårig er jo helt overflødige – han vil helst bare lege med låget fra en tedåse og en cykelpumpe.

Hvordan har det set ud hos jer de sidste måneder?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan forbrugslisten har set ud resten af året, kan du læse de andre blogindlæg:

Mit forbrug i 2018 – introduktion og motivation for projektet

Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Mit forbrug i 2018: April til juni

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Ting jeg ikke længere køber

Da jeg lavede det indledende telefoninterview inden min optræden i Go’ Aften Danmark, sagde journalisten noget i stil med “Hvis nu du skal sige noget om at rejse med tog, sådan til helt almindelige mennesker, hvad tænker du så om prisen på togbilletter?”. Det fik mig til at smile, fordi han (garanteret hverken for at drille eller udstille mig) fik skabt en modsætning mellem mig, som forsøger at leve mere klimavenligt, og så almindelige mennesker. Jeg synes jo sådan set, at jeg er et ret almindeligt menneske. He.

Jeg kan godt se, at jeg udefra kan virke ekstrem. Især hvis man lige har mødt mig og hører, at jeg fx hverken spiser kød, flyver eller impulskøber tøj. Men når man stille og roligt forandrer sig, virker det jo ikke ekstremt at være nået dertil, hvor man er. Jeg har brugt lang tid på at ændre mine vaner. Hvis jeg ser på, hvordan jeg levede i 2010, før jeg flyttede hjemmefra og begyndte at interessere mig for klimaet, så er der kæmpe forskel i forhold til mit liv nu. Det ville have været dybt uoverskueligt at forandre mig så meget på kort tid. At ændre vaner tager tid, og det er okay.

Her er en liste med ting, jeg købte i 2010, som jeg ikke længere køber:

Køkkenrulle. Vi bruger klude af bomuld i stedet. De kan vaskes og genbruges, fylder mindre på køkkenbordet og er seriøst bare en vanesag. Hvis vi skal have fint besøg, bruger vi servietter – en pakke holder nærmest i et år herhjemme.

Bøger. Åh bøger. Jeg elsker at læse og har tidligere købt rigtig mange bøger. Nu låner jeg dem på biblioteket eller af mine venner, og sørger for at låne mine egne bøger væk til gengæld (du kan låne mine klimabøger i blogbiblioteket, hvis du vil!).

Hårelastikker. Selvom jeg har langt hår, har jeg ikke købt en hårelastik i årevis. Jeg har et par stykker liggende herhjemme, og når jeg mangler, fordi de går i stykker eller bliver væk, så samler jeg en op på gaden. Det flyder med hårelastikker, hvis man lige får øjnene op for dem. Og de kan vaskes i sæbevand og blive så gode som nye.

Mikroovnspopcorn. Jeg er opvokset med, at popcorn fra mikroovnen = hygge. Nu popper jeg dem selv, når trangen melder sig. Har bare et glas stående med majskerner, som jeg kommer i en gryde med lidt olie og salt i. Det er også mere hyggeligt end mikroovnsversionen, fordi man kan lette på låget undervejs.

Bind og tamponer. Siden jeg for første gang prøvede en menstruationskop, har jeg ikke købt bind og tamponer igen. Den lille kop er genial! Anbefaler den seriøst på det varmeste. Mindre mærkelig kemi, mindre spild, mindre månedlige udgifter.

Kød og fisk. Okay, det er lidt løgn – jeg købte fisk et par gange, da jeg lige var flyttet hjemmefra i 2010. Men i årevis har jeg ikke købt døde dyr til mit køleskab, og det føles skønt. Det er meget mere (klima)venligt, smadder sundt og passer bedre til et studenterbudget.

Tilfældigt tøj. Jeg går nærmest aldrig i butikker længere. Var i Magasin forleden og følte mig helt fremmedgjort blandt alle de ting. Tidligere gik jeg gerne ind i en butik for at se, hvad de havde. Om der var noget, der var så flot, at det skulle med mig hjem. Den vane har jeg ikke længere, og det er helt klart en af de ting, jeg ville have syntes lød ekstremt, hvis jeg var blevet konfronteret med det for 10 år siden.

Notesblokke og tuscher. Jeg elsker notesbøger, penne, klips, papir, tuscher, farvet tape… Kontorartikler i det hele taget. Men jeg er holdt op med at købe det, hvis jeg ikke har brug for det. Hvilket har resulteret i, at mange af mine ellers ubrugte notesbøger nu er fyldt op eller i brug. Jeg har et meget lille penalhus i min taske, hvor mine fem yndlingstuscher ligger. Dem passer jeg på, til de er brugt op.

Til gengæld bruger jeg penge på at have abonnement i et yogastudie, så jeg kan træne, når det passer mig. At spise økologisk mad, drikke lækker kaffe på café og købe en falafel, når jeg får lyst. At udskifte udslidt tøj og sko med lækkert nyt fra genbrug eller producenter, som arbejder socialt og miljømæssigt ansvarligt. At investere i bæredygtige aktier og investeringsfonde, så mine penge kan gøre mere gavn, end når de står på min konto. Det er alt sammen ting, som giver mening for mig nu og går godt i spænd med de værdier, jeg har.

Er der noget, I ikke længere køber, efter I er begyndt at leve mere bæredygtigt?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Hej og velkommen til!

Siden jeg var med i Emilys venindebog og fortalte om at rejse uden fly i Go’ Aften Danmark torsdag aften, er I mange, som har fundet herind – hurra! Det er dejligt, at I vil læse med og er nysgerrige. Forhåbentlig kan I finde I inspiration til at leve lidt grønnere, så vi sammen kan forandre verden én hverdagsvane ad gangen. Det er længe siden, at jeg har præsenteret mig selv her. Hvem jeg er, hvad jeg laver, og hvad jeg tænker. Læs med, hvis du vil lære mig lidt bedre at kende!

Jeg har et hjerte, som banker for klimasagen. Og en stenhård tro på, at alle kan gøre en forskel. Her på bloggen deler jeg, hvordan jeg selv gør min hverdag mere bæredygtig – i form af grøn mad, bevidste (brugte) indkøb, rejser uden fly og alle mulige andre valg og fravalg. Desuden er jeg medstifter af Sustain Daily og vært på Sustain Daily Podcast, hvor vi går i dybden med alle mulige aspekter af en grøn livsstil.

Min interesse for bæredygtighed startede, da jeg besluttede mig for at spise vegetarisk, mens jeg var på Vallekilde Højskole i 2010. Siden har jeg slugt bøger, film, artikler, foredrag og debatter om klima og miljø, været frivillig i Klimaambassaden, ansat i en grøn tænketank og altså stiftet Sustain Daily, som spreder inspiration til bæredygtig livsstil til tusindvis af mennesker hver dag. Det er min måde at være klimaaktivist: At inspirere til grønne valg.

Jeg er mor til Otto på 1 år og bor sammen med ham og hans far i en lejlighed på Nørrebro i København. Vi har alt, vi skal bruge – og når vi får et nyt behov, leder vi altid efter en brugt version af det, vi mangler. Alt fra klapvogn til loftslamper, cykelhjelme og computere finder vi på DBA, Reshopper og rundt omkring på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Hvis jeg køber nyt, forsøger jeg at købe bæredygtigt og socialt ansvarligt produceret. Jeg er også stor fan af at låne festkjoler, boremaskiner, gode bøger og babyudstyr af andre frem for at købe det. Sharing is caring.

I år 2018 skriver jeg alt ned, jeg anskaffer mig – gaver, ting jeg køber brugt, og ting jeg køber fra ny. Listen står i min bullet journal, og du kan se, hvad der er flyttet ind fra januar til marts her og fra april til juni her.

Jeg er vegetar, fordi det gør en kæmpe forskel i forhold til mit aftryk på planeten. Jeg har fejret jul uden andesteg i 6 år og gennemlevet hele pulled pork-trenden uden at smage det. Og jeg står stadig! Udover at spise vegetarisk, køber jeg næsten 100% økologisk mad. Det gør jeg for at undgå sprøjtegiftrester i grundvandet, og fordi jeg tror på, at det giver mening at sende et signal til landbruget om, at vi er klar til at betale flere penge for bedre produkter. Jeg er kæmpe fan af Københavns Fødevarefællesskab, som har lært mig at sætte pris på forårets første asparges og efterårets første sprøde æbler. Mit madbudget ligger på omkring 1350 kroner om måneden – du kan læse meget mere om min økonomi i køkkenet her.

Min grundindstilling er, at alle gør, hvad de kan. Jeg tror ikke på løftede pegefingre og skræmmekampagner. Tvært imod tror jeg på sammenhold, friheden til at sige pyt når det hele ikke er perfekt, og værdien i selv de mindste skridt i den rigtige retning.

Her er fem ting, du måske ikke vidste:

  • Jeg har brunt bælte i jujitsu
  • Jeg har set alle sæsoner af Gift ved første blik, men ejer ikke et fjernsyn
  • Jeg kan virkelig ikke lide bladselleri
  • Jeg har let til tårer og får tit en klump i halsen, når noget er smukt – fx fællessange til fester, reklamer med babyer eller romantiske scener i dårlige film
  • Jeg er i gang med at blive klog på, hvordan jeg kan investere mine penge bæredygtigt

Hvis der er et eller andet, du vil vide, så spørg bare løs. Og endnu engang: Velkommen til! Tak fordi du læser med.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Blogbiblioteket: Lån en bog om klima, miljø og bæredygtighed

Hvis der er én ting, som har været med til at tænde min interesse for klima, miljø og bæredygtighed, så er det bøger. Bøger om madkultur. Bøger om klima. Bøger om den måde, vi behandler dyr i landbruget. Bøger om økonomi. Bøger om at ændre vaner, skifte spor og skære ned. Bøger om kød. Bøger om alt muligt, som lige så stille har præget mig, udvidet min horisont og gjort mig klogere.

For nogle år siden lavede jeg bloggen til et mini-bibliotek, hvor I kunne låne mine bøger. Er der nogen, der kan huske det? Det var vildt hyggeligt, mange af bøgerne blev lånt ud adskillige gange, og jeg fik sat ansigt på nogle af dem, som læste med. Det synes jeg, at vi skal gøre igen! Så skriv en kommentar, hvis du vil låne en af bøgerne. Så sender jeg en mail til dig, så vi kan aftale et møde. Jeg kan mødes i dagtimerne i indre by i København.

Lån en bog om klima, miljø og bæredygtighed

Links markeret med * er reklamelinks. Hvis du køber en bog via linket, får jeg en procentdel af købsprisen. Men hey – lån bogen af mig i stedet eller find den på biblioteket!

No Impact Man* af Colin Beavan

En dokumentar om Colin fra New York, som beslutter sig for at leve fuldstændig uden at sætte negative aftryk på planeten i et år. Det betyder nul skrald, nul elektricitet, nul benzin. Vildt inspirerende projekt, som han kaster sig ud i med mottoet The job is simply this: to live our lifes as though we make a difference.

Eating Animals* af Jonathan Safran Foer

Foer (hvis romaer jeg virkelig kan anbefale) deler i denne bog sine overvejelser og tanker om, hvad han vil putte i munden. Han skriver om fabrikslandbrug, overfiskeri og salmonelleudbrud for at finde frem til et sæt spisevaner, han kan forklare uden dobbeltmoral til sit barn, som elsker sin hund. Det var blandt andet på grund af den her bog, at jeg stoppede med at spise fisk.

Why we love dogs, eat pigs and wear cows* af Melanie Joy

Melanie Joys bog er et forsøg på socialpsykologisk at afdække den kultur, der definerer vores forhold til dyr og normaliserer det faktum, at vi slår dem ihjel og spiser dem uden samvittighedskvaler. En spændende vinkel på køddebatten, om end hun er amerikansk (og dermed dramatisk) så det driver.

Den afskyelige* af Charlotte Weitze

En vaskeægte klimaroman! Den afskyelige foregår i fremtiden, hvor de fleste mennesker fødes med mærkelige misdannelser og klimaet har forandret sig. Den er en kærlighedshistorie, en fantasifortælling og et kreativt bud på, hvordan verden måske kommer til at se ud, hvis vi ikke ændrer kurs.

Kød – en antologi* af blandt andre Mickey Gjerris

En samling tekster om kød som biologisk, historisk, kulturelt, filosofisk, etisk og økonomisk fænomen, som vi som forbrugere deltager i, når vi (ikke) køber og spiser kød. Kapitlerne har hver deres tema, indgangsvinkel og forfatter – det handler om alt fra produktionen af svin i Danmark til etik og kødkultur.

På den anden side* af Jørgen Steen Nielsen

I denne bog skriver Jørgen Steen Nielsen om sit ophold på en lille skotsk ø, hvor livet er langsomt, simpelt og afhængigt af vejret. Han væver anekdoter fra øen sammen med samfundskritik, overvejelser af om man som individ egentlig kan stille noget op mod klimaforandringerne, og beskrivelser af hvordan opholdet påvirker ham personligt. Rolig og eftertænksom bog, som ikke lades som om der findes ét rigtigt svar på, hvordan vi skal indrette os.

Den hemmelige kok* af Mats-Eric Nilsson

Tilsætningsstoffer og aroma. Fup, fiduser og grillsmag. Den hemmelige kok handler om, hvordan billige ingredienser forarbejdes til ukendelighed i fødevareindustrien og derefter kaldes for mad. Hurtigt læst, intelligent skrevet og lidt af en øjenåbner.

This Changes Everything* af Naomi Klein

Klimakrisen er en så stor og omfattende krise, at den ikke kan løses i det kapitalistiske system – det er præmissen for Naomi Kleins bog, som også er filmatiseret. Bogen er ét langt argument for, at hvis vi skal redde vores livsgrundlag, så skal vi lægge hele samfundet om og gentænke, hvordan vi handler med hinanden.

Det var alle de bøger om klima, miljø og bæredygtig livsstil, jeg ejer! Udover dem vil jeg anbefale Michael Pollans bøger In Defense of Food* og The Omnivore’s Dilemma*. De handler begge to om mad, måltider og hvordan vi forarbejder, fremstiller og forfiner vores fødevarer. Michal Pollan taler for, at vi skal spise efter grundreglen “Eat food. Not too much. Mostly plants” og har en nøgtern tilgang til moderne madkultur, som jeg rigtig godt kan lide.

Vil du låne en bog? Skriv i kommentarfeltet, hvilken en du vil låne, og husk at angive den rigtige mailadresse. Så sender jeg dig en mail, så vi kan aftale nærmere. Først til mølle – vi laver en venteliste, hvis der er bøger, som flere gerne vil låne. Håber I vil være med!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

To film & en serie om bæredygtighed, du kan se lige nu

Lige nu er der guf på dr.dk til alle os, der betaler licens og kan lide at blive inspireret af levende billeder. Nærmere bestemt to film og en serie. Jeg skynder mig at anbefale dem nu, for den ene film er kun tilgængelig til og med på søndag. Og begge film er blandt mine absolutte klimafilmfavoritter. Go!

Den franske dokumentarfilm I morgen

Se den her indtil 6. oktober.

Den to timer lange dokumentarfilm I morgen er noget så sjældent som en klimafilm med en optimistisk vinkel. Filmens franske skabere rejser rundt i verden og finder de mennesker, byer og virksomheder, som har taget klimaudfordringen ved hornene og er gået i gang med at redde verden. Det er der kommet en virkelig fin film ud af, som indgyder håb og konkrete idéer til handling.

Den danske dokumentar Så meget godt i vente

Se den her her indtil 19. august.

Så meget godt i vente er en megasmuk film om bonden Niels Stokholm, som dyrker jord og holder kvæg på biodynamisk vis med alt, hvad det indebærer. Den er skabt af Phie Ambo, som er klimakriger helt ind til benet. Jeg faldt pladask for den i 2014, da jeg så den i biffen – den kan noget særligt med sin langsommelighed, sine dramatiske nærbilleder og skildringen af en mand, som elsker naturen.

Den norske miniserie Min klimakamp

Se den her indtil august næste år.

Den norske miniserie Min klimakamp i 5 afsnit (spørg mig ikke, hvorfor de har valgt en titel med lige præcis dén association!) handler om en ung kvinde, som går sine egne vaner efter i sømmene og forsøger at ændre sin livsstil. Jeg har ikke selv set serien endnu, men jeg har hørt godt om den fra flere. Jeg forestiller mig, at den kan lidt af det samme, som No Impact Man kunne.

Har I ellers set noget godt på det sidste – eller måske læst noget? Jeg kunne godt trænge til at opdatere mig selv lidt på dokumentarfronten!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Spørgerunden: Svar om baby & bæredygtighed

Så er vi nået til sidste omgang svar fra spørgerunden – nemlig dem om baby og bæredygtighed. For hvordan er det lige, man kan kombinere en sine grønne værdier med at have en baby i huset? Der følger vildt mange beslutninger med, når man får et barn. Så jeg kan virkelig godt forstå, at det var et emne, I spurgte ind til! Vi gør nogle ting super bæredygtigt og andre ting mindre bæredygtigt herhjemme. Forhåbentlig kan mine svar bruges til noget for jer, som selv bakser med (kommende) babyer. Og måske er det også spændende bare til refleksion. I hvert fald kommer de her!

I øvrigt kan du læse et indlæg om, hvordan vi forberedte os sådan rent praktisk på at få en baby lige her. Og her kan du finde de første svar fra spørgerunden.

Nævnt i videoen:

Vigga – økologisk børnetøj på abonnement
Reshopper – verdens bedste app til børnetøj

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

10 tips til dig, som vil spise
mindre kød
og mere grønt

Hvordan er det lige, man kommer i gang med at spise flere grøntsager og mindre kød? Jeg blev ikke vegetar fra den ene dag til den anden, og jeg ved, at madvaner kan være stædige. Det tager tid at forandre den måde, vi spiser på. Men det betyder ikke, at det er umuligt. Her er ti tips til dig, som gerne vil spise mere vegetarisk, men ikke helt ved, hvordan du skal gribe det an.

1: Tag ét måltid ad gangen

Hvis du gerne vil spise mere grønt, så drop alle tanker om, at fra nu af skal du spise mindre af ditten og mere af datten. Start med at planlægge ét måltid uden kød. Det kan være, du dropper bacon til din søndagsmorgenmad på søndag. At du skifter skinke eller laks ud med hummus, pesto eller oliventapenade til frokost i morgen. Eller laver grøntsagslasagne i stedet for lasagne med kød, når det er din tur til at stå for aftensmaden næsten gang. Når du har klaret ét vegetarisk måltid, kan du gå i gang med at planlægge det næste.

2: Find inspiration

Der er mange, der er bedre til at lave vegetarmad end dig. Mere opfindsomme, mere erfarne, mere kreative, mere eksperimenterende, mere belærte om smag, tekstur og teknikker. Udnyt det! Gå på biblioteket og lån en stak vegetariske kogebøger. Søg på nettet efter blogs, som laver den slags mad, du godt kan lide. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken selv, og gudskelov for det.

Læs også: Vegetarisk frokostinspiration

3: Opdater din krydderihylde

Grøn mad er helt afhængigt af gode krydderier. Hvis din krydderihylde er veludstyret, kan du lave de lækreste retter med ganske få ingredienser – men gamle krydderier smager af ingenting. Så gå dine bøtter og dåser igennem, tjek om krydderierne stadig dufter og smager af noget. Hvis de ikke gør, så skift dem ud. Ellers bliver du skuffet over resultatet, hvis du følger opskrifter med krydderier.

4: Lær at lave et par basisretter

To er nok. Det kan være indisk curry og lasagne, pastasovs og grøntsagsdeller eller tærte og friske forårsruller. Med et par basisretter i ærmet kan man få de fleste kombinationer af grøntsager til at smage godt på kort tid. Det gør, at hvert måltid ikke behøver føles som et stort projekt. Jeg laver altid mine basisretter på dage, hvor jeg har rester af forskellige grøntsager liggende, som skal bruges.

5: Husk at nem mad er helt i orden

Jeg laver pasta med købepesto mindst en gang om ugen. Rugbrød med hummus er også en ganske fin aftensmad. Spejlæg og stegte kartofler smager himmelsk. En pizza på købepizzabund er en fin løsning, når det skal gå hurtigt. Bare fordi det skal være vegetarisk, behøver det ikke være svært eller 100% lavet fra bunden.

Læs også: Indkøb og økonomi – så mange penge bruger jeg på mad om måneden

6: Skyl, snit og hak om søndagen

Hvis du synes, det tager for lang tid at snitte og hakke grøntsager hver aften, så snup en times tid i køkkenet med en god podcast om søndagen og forbered dig til ugen. Skyl grøntsager, snit og hak dem, kom dem i beholdere hver for sig – så er de lige til at kaste på en bageplade og smide i ovnen, komme i en wok eller på en pande eller i en pastasovs. Og jeg lover, at øvelse gør mester – du bliver en hurtigsnitter, hvis du øver dig.

7: Køb en god kniv

En god kniv er essentiel i ethvert køkken, men måske især i et køkken, hvor der skal hakkes og snittes masser af grøntsager. Det behøver ikke være en dyr kniv, men køb en, der er ordentlig. Gå i en køkkenudstyrsbutik og bed om råd, eller køb en brugt kniv i god kvalitet en genbrugsbutik. Slib den, når den bliver sløv, og behandl den ordenligt (ikke noget med at lægge den i en rodeskuffe). Det er en fornøjelse at have en skarp kniv, som ligger godt i hånden.

8: Start en madklub

Prøv at lufte dine tanker om at spise mindre kød og mere vegetarmad med dine veninder, dine kollegaer eller din familie. Måske er der nogen, der har tænkt det samme? Gå sammen om madklub! Så kan I øve jer sammen, forsøge at imponere hinanden og grine af det, hvis det kikser.

9: Tag udgangspunkt i retten, ikke kødet

Hvis du er vant til at tage udgangspunkt i kød, når du laver mad, og tænke: “Okay, så vi skal have kylling. Hvad har jeg lyst til som tilbehør?” – så prøv i stedet at tænke: “Okay, har jeg lyst til en gryderet med ris til, en pastaret, wok, pizza, noget stegt, noget bagt eller en salat?” Ved at tage udgangspunkt i en “slags ret” (hvad er det rigtige ord? Jeg er ikke kok, he) i stedet for en slags kød, kan du åbne op for flere muligheder og måske være mere kreativ.

10: Hav øjne og ører åbne, når du spiser ude

Lur et trick fra din kantine på arbejdet, prøv at huske hvad der var lækkert ved den sandwich, du bestilte fra en sandwichbar, eller kast dig ud i at genskabe en vegetarret, du bestilte på en restaurant. Spørg din tante, hvordan hun laver sin lækre salatdressing. Kort sagt: Stjæl andres idéer!

Det var 10 tricks til dig (eller din veninde), som vil spise mindre kød. Har du flere idéer, så del dem endelig i kommentarfeltet! Der er selvfølgelig også den lidt dyre løsning med en måltidskasse – det ved jeg, at mange er glade for at bruge som kickstart af deres nye madvaner. Med en måltidskasse i et par uger får man hurtigt opbygget rutiner og lært nye smage at kende, som man så kan arbejde videre med, hvis man opsiger sit abonnement.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: April til juni

I år fører jeg en liste over ting, jeg anskaffer mig. Det gælder tøj, dimser til hjemmet, elektronik, møbler, smykker, sko, børneting – og alt andet, som ikke indgår i vores almindelige husholdning. Nu er halvdelen af året gået, og det er tid til en status over de sidste tre måneder. Som I måske kan huske, skriver jeg tre lister: ting vi får i gave – ting vi køber brugt – ting vi køber fra ny.

Læs også: Mit forbrug i 2018

Listen er lavet for at give mig overblik og en realistisk fornemmelse af, hvad der flytter ind hos os i løbet af et år. Den er ikke en opfordring til købestop eller en kilde til dårlig samvittighed. Lad os se på, hvad der er flyttet ind i løbet af de sidste tre måneder!

Ting vi har købt fra ny: Denne liste er igen den korteste. I de sidste tre måneder har vi købt 11 ting fra ny – to til mig, to til Otto og syv til os alle sammen. Til mig har jeg købt to bh’er fra Underprotection. Otto har fået et nyt forhjul til sin klapvogn (som vi har købt brugt på DBA) og et plastikunderlag til at beskytte gulvet mod den mad, han kaster med. Til os alle sammen har vi købt to Weck-glas, tre planter til altanen, en vinduesskraber og et nyt armatur til køkkenvasken, fordi det gamle var gået i stykker.

Ting vi har købt brugt: Vi har købt mest brugt i denne omgang. Tøj, regntøj, cykelhjelm og solhatte til Otto (Reshopper og Mødrehjælpen), et rullegardin, babysikringer til stikkontakter, vasketøjskurve, en kjole til mig og to isbakker, som vi bruger til vores plantekasser på altanen.

Ting vi har fået i gave: Otto har fået syv gaver, og jeg har fået 12. To af Ottos gaver og otte af mine er ting, vi har arvet fra andre i familien – tøj og legetøj – og resten af gaverne er nye ting.

Læs også: Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Så hvad kan man lære af det? I hvert fald at det primært er husstandens mindste beboer, vi køber ting og sager til. Og at langt, langt det meste af det, vi har brug for til ham, bliver købt brugt. Det glæder mig virkelig at se, hvor nemt det er at få fat på brugte børneting. Det eneste, vi ikke har kunnet finde brugt i denne omgang, er plastikunderlaget til under hans stol ved spisebordet. En anden ting, jeg glæder mig over, er at jeg arvede en bunke tøj fra min mor, som hun ikke længere fik brugt. Det bliver helt perfekt til efteråret – der var nemlig både en uldfrakke, en uldkjole og en sweater i blandt.

Følger du med i dit forbrug? Og vil du dele med os, hvordan årets første halvdel er gået?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'