Alle artikler af %s

Emma

Mad

Vegetar til julens fester – en overlevelsesguide

Glade jul, grønne jul 🌲 Ønsker du dig en jul med mere bæredygtighed, der ikke går på kompromis med hyggen, så er Sustain Dailys julestafet som skabt for dig! Hver dag åbnes en ny låge til masser af juleinspiration, så du dag for dag kommer tættere på en grønnere jul. I dag, den 20. december, åbner lågen her på bloggen – og det skal handle om overlevelse.

Okay, så du er vegetar. Så meget vegetar, at du ikke har lyst til juleand eller flæskesteg eller sovs kogt på dyrefedt eller din mosters sylte eller din fasters frikadeller. Det skete første gang for mig tilbage i 2012, at lysten til juleand udeblev. Siden har jeg ikke set mig tilbage – til gengæld er jeg blevet bedre og bedre til at lave vegetarisk julemad. Min yndlingspostej er stadig den her.

Der har gemt sig opskrifter på lækre julesager bag lågerne i julekalenderen de sidste par dage (hop ind her, hvis du har misset noget), så i dag skal det handle om noget andet. Nemlig strategier til at overleve julens mange fester som vegetar – uanset hvor meget eller hvor lidt, du gider tale om dine madvalg.

At være vegetar i julen er nemlig ved den søde grød ikke altid en smal sag. Det kan være svært at se på mængderne af kød på buffeter, borde og tallerkener uden at få en klimadepression. Der kan komme kommentarer, man ikke er forberedt på. Nogen kan føle, at man angriber selveste den hellige jul ved at vove at ændre på traditionerne. Og så videre. Den her guide er til dig, som synes, at julens mange festligheder er uoverskuelige at skulle igennem som vegetar. Jeg ved, at jeg selv kunne have brugt sådan en guide de første par år, jeg sagde nej tak til juleflæsk. For det ér bare sårbart at have truffet et valg, der ikke er normalt. Og når man er et sårbart sted, kan man godt få brug for en overlevelsesstrategi. Her er tre styks!

Strategi nummer 1 er til dig, der ikke gider taler om det

Hvis du allermest bare har lyst til at gå under radaren med dine madvaner til jul, så fred være med det. Det er ikke alle selskaber, der er lige rummelige, og det er helt forståeligt, hvis du ikke har lyst til at skulle debattere dyrevelfærd eller klimastatistikker med din bordherre. Overlevelsesstrategien, hvis du har det sådan, kan være at spise tilbehør. Bare send fadet med and videre, når du får det tilbudt, og snup dig et julemåltid af kartofler, rugbrød, rødkål, brune kartofler, waldorfsalat og risalamande – eller hvad der nu findes af tilbehør til den fest, du er til. Det bliver ikke en kulinarisk oplevelse, men til gengæld slipper du for at skulle svare på spørgsmål. Du kan bare sige til din nysgerrige sidemand, at din mave ikke har det så godt. Bum, så var den samtale slut!

Strategi nummer 2 er til dig, der gerne vil debattere

Har du en fætter, som elsker at diskutere og gerne lytter til et godt argument? Så lav dine lektier inden festen og tag et par klimafacts med til ham! Du kan for eksempel læse op på de fakta, der står i mit blogpost om at droppe kød og redde verden. De er alle fra pålidelige, gennemsigtige kilder. Du kan også gå all in og læse op på, hvordan man helt generelt kan mindske sin klimabelastning som privatperson. Og hvis din fætter siger, at det ikke nytter noget? Så print den her ud og tag med. Det er et uddrag fra den delrapport, som FN’s klimapanel udgav dette efterår:

Strengthened multilevel governance, institutional capacity, policy instruments, technological innovation and transfer and mobilization of finance, and changes in human behaviour and lifestyles are enabling conditions that enhance the feasibility of mitigation and adaptation options for 1.5°C-consistent systems transitions.

Der står, groft oversat, at der er brug for både internationale aftaler, politisk lederskab, teknologi, investeringer, adfærds- og livsstilsændringer, hvis vi skal nå at stoppe den globale opvarmning ved 1,5 grad. Vi når det altså ikke, hvis vi ikke sætter alt ind – hver især og sammen.

Strategi nummer tre er til dig, som vil lade maden tale for sig selv

Hvis du laver en megagod vegetardelle, er kongen af rødkålssalat eller bager Danmarks lækreste julepostej, så er den her strategi til dig. Tag en ret med til julebordet! Eller vær helt vild og inviter til en fuldvegetarisk julefest, hvor du står for maden. Nogle gange handler skepsis om, at man er nervøs for det ukendte. Hvis man aldrig har smagt lækre vegetariske alternativer til julens retter, så ved man jo af gode grunde ikke, hvad de smager af. Så snup en grønkålstærte eller en vegetarisk brun sovs under armen, når du skal til julefrokost, og lad maden tale for sig selv. Så er du også sikker på, at der er noget lækkert at spise til dig selv. Bare husk at ringe i forvejen og sig, at du tager noget med – så ved værten, at der ikke skal laves helt så meget af det andet mad.

Jeg håber, at overlevelsesstrategierne kan bruges. Og hvis du ikke har brug for en strategi, men bare hviler i dit valg og ved, at dit juleselskab gør det samme, så husk lige at være glad for det. Det vil jeg selv gøre, når jeg sætter mig til bords. Rigtig god jul ♥

Pssst. Hvis du stadig mangler en julegave, skal du så ikke forære et Sustain Yearly magasin væk? Du får 20% på både julemagasinet og årsmagasinet i webshoppen hos Sustain Daily i dag, hvis du bruger koden EmmaJUL. Jeg har hørt, at Sustain Yearly – andet år snart er udsolgt!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Min bullet journal et år efter

For omkring et år siden skrev jeg det første indlæg om min bullet journal. Jeg havde brugt systemet i et halvt års tid og beskrev, hvad min bullet journal indeholdt, og hvordan jeg fandt inspiration. Nu vender jeg snart den sidste side i den notesbog, jeg har skrevet i lige siden. For bullet journal-systemet er blevet ved med at tiltale mig. Det fungerer upåklageligt som kalender, dagbog og huskeliste i mit liv. Alt det, jeg ellers fordelte i diverse hæfter, som jævnligt blev væk eller blev glemt, er nu samlet på ét sted. Som er analogt. Det er faktisk næsten det eneste, jeg bruger en kuglepen til i mit liv!

Når jeg fortæller nogen, at jeg bruger en bullet journal, siger de ofte noget i stil med “Uh, sådan et kompliceret system har jeg slet ikke tid til”, eller “Det gad jeg også godt, men jeg kan slet ikke tegne”. Men altså: Det er ikke nødvendigt at kunne tegne. Det er ikke nødvendigt at lave en masse lister og oversigter, som skal udfyldes hver dag. Det eneste, det kræver, er én notesbog, en kuglepen og lysten til at skrive ting ned i hånden. Men jeg kan godt forstå, at det kan virke uoverskueligt, hvis man ikke er i gang selv.

Så hvordan gør jeg nu? Det tænkte jeg, at jeg ville vise jer – med den kommende december måned som eksempel. Og i stedet for at vise billeder af det “færdige” resultat, som jeg gjorde i det første indlæg, har jeg lavet en video. Så kan I se, hvordan jeg konkret går til værks, når jeg skaber plads til en ny måned i min bullet journal. Det er det, som i bullet journal-kredse hedder en plan with me. Prøv at søge efter det på YouTube, hvis I vil. Der er mange, som laver nogle helt vilde opsætninger, men lad jer ikke narre: Det kan gøres helt enkelt. I kan også se, hvordan jeg laver mine ugeoversigter for tiden, og hvordan jeg overfører aftaler fra årsoverblik til månedskalender. Håber, at I kan bruge det! Hvis I undrer jer over noget, så spørg endelig. Husk lyd!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

At købe brugt: sådan gør jeg

Det kan virkelig være en jungle at købe brugt. Der er langt mellem de gode ting, når man træder ind i en tilfældig genbrugsbutik eller falder over et loppemarked. Og de fleste kender nok den ærgerlige følelse af at finde ud af, at man har købt katten i sækken i form af et par sko, der ikke passer, eller en fin kjole, som viser sig at have et hul eller en genstridig plet. Så hvad gør man? Jeg har købt det meste brugt i nogle år nu og har et par trick i ærmet! Det handler både om at kende sine behov, bruge de smarteste taktikker og være realistisk.


Når jeg køber brugt tøj til mig selv

At købe brugt tøj til mig selv er det, jeg gør mest sjældent. Ikke fordi jeg tit køber nyt tøj, men fordi jeg bare ikke ret ofte tilføjer noget til min garderobe, som ikke er et arvestykke fra en veninde eller min mor. Men når jeg køber brugt til mig selv, har jeg følgende taktikker:

Tøjloppemarkeder. Loppemarkeder med fokus på tøj er vejen frem, hvis der skal være et stort udvalg. Jeg tager gerne til Veras store markeder Under Buen og til loppemarkedet på Balders Plads. Tricket er så at finde sælgere, som ser ud til at have cirka samme størrelse som mig selv. Her kigger jeg ekstra grundigt efter, hvad der hænger på stativet og ligger på bordet.

Luksusgenbrugsbutikker. Jeg sværger jeg mere og mere til de lidt dyrere genbrugsbutikker med mindre udvalg. Det er dyrere, men der er til gengæld sorteret, udvalgt og renset for mig, så jeg sparer tid og bedre kan overskue det. Jeg har et par yndlingsbutikker, jeg forholdsvis tit besøger: Tu a tu i Jægersborggade og Studio Travel i Blågårdsgade. Samme følelse af luksus kan man få ved at melde sig ind i et kollektivt klædeskab, som kuraterer deres udvalg af tøj. Jeg har hørt en masse godt om The Organic Club, men ikke prøvet det selv endnu.

At vide, hvad jeg leder efter. Det giver mig ro og fokus at vide, at jeg er på udkig efter fx en varm cardigan, en nederdel eller et par støvler. Så sorterer jeg mentalt alt det andet fra. Det betyder, at det går hurtigere at få kigget udvalget igennem, og at jeg ikke fortaber mig i bunker af t-shirts, hvis jeg var på jagt efter en jakke.

Ingen polyester. Jeg har fundet ud af, at tøj i polyester simpelthen aldrig kommer på, men får et trist liv på en bøjle i min garderobe. Måske har du det på samme måde med kjoler, prikkede bluser eller et eller andet tredje, du tit ikke kan stå for? Det kræver lidt at holde sig tilbage, men jeg synes det er bedre at lade det hænge til andre, når jeg ved, at jeg realistisk set ikke får det brugt.

Onlineshopping er sidste udvej. Det er mildest sagt begrænset, hvor meget held jeg har haft med at købe brugt tøj til mig selv online. Jeg er ikke ret god til at gennemskue, om et snit vil klæde mig i virkeligheden, og så har jeg et par fødder, som ofte rammer lige præcis mellem to størrelser. Hvis det overhovedet er muligt, køber jeg helst kun tøj, som jeg kan prøve på (eller har i forvejen og bare skal skifte ud til præcis det samme).

Når jeg køber brugte møbler og ting

De fleste ting, jeg køber brugt, er faktisk til hjemmet. I løbet af i år har jeg fx købt et rullegardin, et babybadekar, et barnesæde til cyklen, vasketøjskurve og børnesikringer til stikkontakter. Vi har også købt vores sofa, bordplade, lamper, kommoder, spisebordsstole, køkkenskabslåger og næsten al vores service brugt over de sidste par år. Når vi køber brugte møbler og andre ting til hjemmet, har vi disse tricks i ærmet:

Søgeagent på Den Blå Avis. Alt, du kan forestille dig, kommer til salg på Den Blå Avis på et eller andet tidspunkt. Senest ledte vi efter et beslag til et barnesæde, men ikke selve barnesædet – det dukkede op efter en måneds tid. Haps. Når du går ind på DBA, kan du søge efter det, du leder efter, og så trykke på “opret annonceagent” over visningen. Så får du automatisk en mail, når der dukker et match op. Vi bruger søgeagenter til to ting: At holde øje med ting, som bliver hurtigt solgt og kræver, at man reagerer inden annoncen har ligget længe. Og at holde øje med, hvornår en bestemt vare bliver sat til salg til en pris, vi synes er fair.

At vide, hvad vi leder efter. Jep, også i forhold til møbler og andet dims til hjemmet er det her et vigtigt punkt. For hvis man ikke ved, hvad man er ude efter, kan man heller ikke finde det. I hvert fald ikke på DBA, som seriøst er verdens dybeste hul, hvis man kun graver efter noget så uspecifikt som “kommode” eller “reol”. Vær så specifik som muligt på mål, materialer, farve og så videre. Det gør det også lettere at stikke hovedet ind i en almindelig genbrugsbutik og scanne, om de har det, du mangler.

Facebook Marketplace. Kald mig langsom, men jeg har først opdaget køb og salg-afdelingen på Facebook for helt nylig. Det ser ud til, at det bliver der, jeg finder et spejl til soveværelset – der er i hvert fald en overskuelig visning, gode muligheder for at kontakte sælgeren hurtigt og et ret stort udvalg. Når man er logget ind, kan man ude til venstre trykke på “Marketplace”. Tippet er hermed givet videre, hvis I heller ikke havde opdaget det! Man kan oprette en søgeagent, hvis man bruger Marketplace fra sin telefon, men ikke i computerens browser. Mærkeligt – måske ændrer de det på et tidspunkt?


Når jeg køber brugt børnetøj

Brugt børnetøj er min yndlingskategori! Der er så meget godt derude. Men ligesom med alle andre ting ved man aldrig helt, hvad man kan forvente. Hvert mærke virker til at have sin egen forståelse af, hvor stor en størrelse 62 er, og tøjet kan være krympet en del i vask hos den forrige ejer. Men også her har jeg forfinet min strategi hen over det sidste års tid. Mine bedste tip er:

At downloade Reshopper. Hvis du er forælder, har du helt sikkert hørt om Reshopper. Det er kort fortalt en app, hvor man kan sælge og købe alt, som er børnerelateret. Barnevogne, bodies, redningsveste og ridderborge. Man kan indstille den til kun at vise resultater i en 2 kilometers radius, hvis man er på barsel og kun gider gå mindre ture med barnevognen. Eller til større afstande, hvis man er mere mobil.

Mødrehjælpen og børnegenbrugsbutikker. Hvis du bare skal have fyldt op med bodies, bukser og bluser, så er børnegenbrugsbutikkerne mit bedste trick. De har som regel super godt styr på, hvad de har, og sorterer tøjet efter kategori og størrelse. Det er ikke de lækreste smarteste ting, som ender i Mødrehjælpen, men hvis man kan leve med det, er det virkelig rart at have et sted, hvor man kan regne med, at de altid har en eller anden form af det, man leder efter. Og husk at kigge både i pige- og drengeafdelingen! Af andre børnegenbrugsbutikker kender jeg kun til Røde Kors Børnegenbrug ved Nørrebro Station. Jeg har hørt godt om Børneloppen i Valby, men aldrig været der selv.

Søg efter ‘tøjpakke’ eller ‘blandet tøj’. Et godt tip til både Reshopper og Den Blå Avis er at søge efter tøjpakker i den størrelse, man mangler tøj i. Så finder man som regel frem til sælgere, som har en hel stak tøj i den rigtige størrelse. Det bruger jeg, når jeg ikke kan overskue at skulle mange forskellige steder hen, men stadig gerne vil have et lidt større udvalg end fx i Mødrehjælpen.

Søg efter specifikke mærker. Hvis du ved, at der er et bestemt mærke, som dit barn kan passe, eller hvor kvaliteten er god, så søg specifikt efter det. Så kan du også bedre sikre dig, at størrelsen er rigtig. De fleste mærker har ens størrelser kollektion efter kollektion, er mit indtryk. Men husk at spørge sælger, om det er krøbet meget i vask. Det plejer folk at svare meget ærligt på.

Pyh! Det var en lang liste! Jeg håber, at den kunne bruges. Ellers må I endelig stille spørgsmål i kommentarfeltet. Det eneste, jeg ikke har fået sagt, er vist det her: Det kræver tålmodighed at købe brugt. Man kan ikke altid finde lige præcis dét, man mangler, i første omgang. Men det er en fin lektie at lære, synes jeg – alt godt kommer til den, der venter & holder øje. Næste gang, jeg får et ryk, skriver jeg en guide til at skille sig af med ting!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: Juli til september

Er det ikke ret vildt, at der nu er under en fjerdedel tilbage af år 2018? Tiden flyver afsted. Jeg er efterhånden godt inde i mit speciale, sommeren virker som et fjernt minde, og forleden hev jeg min vinterfrakke frem fra gemmerne. Nå ja, og Otto går i vuggestue nu og kan selv snøre sine sko. Ej, det sidste var løgn. Men jeg er sikker på, at han er startet på efterskole, før jeg får set mig om!

I år har jeg en liste over mit forbrug i min bullet journal. Den startede med at fylde én side, men er godt inde på anden side nu. Jeg skriver alt ned, vi anskaffer os – til mig, til Otto og fælles til hjemmet. Hvad Jonathan køber til sig selv, holder jeg ikke øje med. Der er tre kategorier på listen: købt brugt, købt nyt og gaver. Sidste gang, jeg gjorde status, var i juni. Listen er lavet for at give mig overblik over, hvad der flytter ind. Den er ikke et forsøg på at holde købestop eller spare penge, men jeg er ret sikker på, at dens tilstedeværelse i mit liv betyder, at jeg overvejer mine køb en ekstra gang. Lad os se, hvad der er flyttet ind i løbet af juli, august og september!

Ting vi har købt fra ny: Listen med ting, vi har købt fra ny, er igen suverænt den korteste. Jeg har købt en hårbørste til mig selv, vi har købt en stegepande, og så har jeg købt en omgang uldtøj til Otto. Da han havde fødselsdag i august, fremkaldte vi 12 billeder – 4 som han fik i fødselsdagsgave fra os, og 8 til familien og opslagstavlen på mit specialekontor.

Ting vi har købt brugt: Børnetøj! Vi var pludselig ved at løbe tør for nærmest alting, så vi har været i Mødrehjælpen og på Reshopper efter nye forsyninger af bukser, bodyer, sweatre og strømper. Han har også fået et par sko, et par gummistøvler og et par sutsko, hvor den ene desværre blev tabt på en cykeltur et sted mellem Amager og Nørrebro. Og en flyverdragt og en redningsvest! Sidst, men ikke mindst, fandt vi en autostol i vores byttecentral. Den vi havde, som var til nyfødte, har vi sendt videre i rotation.

Til mig selv har jeg købt en rød sweater, en lang vamset cardigan og en stribet bluse på et loppemarked plus et par vinterstøvler i en luksusgenbrugsbutik. Og et par andre vinterstøvler og et sæt tøj, som desværre ikke passede. Støvlerne var for små og er solgt videre, bukserne var for store og er sat til salg.

Ting vi har fået i gave: Det var Ottos fødselsdag i august, og vi fejrede den helt stille og roligt. Han fik et par bøger, en drikkedunk, noget bestik, en hjemmelavet bamse og penge på sin opsparing. Han har også fået fire stykker tøj og en uro i andre sammenhænge. Jeg har fået en spiselig gave, arvet et par shorts fra en veninde, fået et sæt økologisk yogatøj sponsoreret i forbindelse med et event og fået et gavekort til Politikens Boghal af en anden veninde, som havde lånt en bog af mig og glemte den i et fly. Det bliver til 9 gaver til Otto og 4 til mig.

Og hvad kan man så lære af det? Igen må jeg sige, at jeg er forundret og glad over, hvor meget brugt der er at finde til børn. Det er vitterligt intet problem at finde alt det, vi mangler. Det var ærgerligt, at det første par vinterstøvler, jeg købte, var for små – men de er solgt videre til en, der kan passe dem. Det næste par købte jeg klog af skade i en fysisk butik, hvor de kunne prøves på. Ellers er jeg glad for, at min familie tog så godt imod idéen om en opsparing til Otto, da han havde fødselsdag. Gaver til en etårig er jo helt overflødige – han vil helst bare lege med låget fra en tedåse og en cykelpumpe.

Hvordan har det set ud hos jer de sidste måneder?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan forbrugslisten har set ud resten af året, kan du læse de andre blogindlæg:

Mit forbrug i 2018 – introduktion og motivation for projektet

Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Mit forbrug i 2018: April til juni

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Ting jeg ikke længere køber

Da jeg lavede det indledende telefoninterview inden min optræden i Go’ Aften Danmark, sagde journalisten noget i stil med “Hvis nu du skal sige noget om at rejse med tog, sådan til helt almindelige mennesker, hvad tænker du så om prisen på togbilletter?”. Det fik mig til at smile, fordi han (garanteret hverken for at drille eller udstille mig) fik skabt en modsætning mellem mig, som forsøger at leve mere klimavenligt, og så almindelige mennesker. Jeg synes jo sådan set, at jeg er et ret almindeligt menneske. He.

Jeg kan godt se, at jeg udefra kan virke ekstrem. Især hvis man lige har mødt mig og hører, at jeg fx hverken spiser kød, flyver eller impulskøber tøj. Men når man stille og roligt forandrer sig, virker det jo ikke ekstremt at være nået dertil, hvor man er. Jeg har brugt lang tid på at ændre mine vaner. Hvis jeg ser på, hvordan jeg levede i 2010, før jeg flyttede hjemmefra og begyndte at interessere mig for klimaet, så er der kæmpe forskel i forhold til mit liv nu. Det ville have været dybt uoverskueligt at forandre mig så meget på kort tid. At ændre vaner tager tid, og det er okay.

Her er en liste med ting, jeg købte i 2010, som jeg ikke længere køber:

Køkkenrulle. Vi bruger klude af bomuld i stedet. De kan vaskes og genbruges, fylder mindre på køkkenbordet og er seriøst bare en vanesag. Hvis vi skal have fint besøg, bruger vi servietter – en pakke holder nærmest i et år herhjemme.

Bøger. Åh bøger. Jeg elsker at læse og har tidligere købt rigtig mange bøger. Nu låner jeg dem på biblioteket eller af mine venner, og sørger for at låne mine egne bøger væk til gengæld (du kan låne mine klimabøger i blogbiblioteket, hvis du vil!).

Hårelastikker. Selvom jeg har langt hår, har jeg ikke købt en hårelastik i årevis. Jeg har et par stykker liggende herhjemme, og når jeg mangler, fordi de går i stykker eller bliver væk, så samler jeg en op på gaden. Det flyder med hårelastikker, hvis man lige får øjnene op for dem. Og de kan vaskes i sæbevand og blive så gode som nye.

Mikroovnspopcorn. Jeg er opvokset med, at popcorn fra mikroovnen = hygge. Nu popper jeg dem selv, når trangen melder sig. Har bare et glas stående med majskerner, som jeg kommer i en gryde med lidt olie og salt i. Det er også mere hyggeligt end mikroovnsversionen, fordi man kan lette på låget undervejs.

Bind og tamponer. Siden jeg for første gang prøvede en menstruationskop, har jeg ikke købt bind og tamponer igen. Den lille kop er genial! Anbefaler den seriøst på det varmeste. Mindre mærkelig kemi, mindre spild, mindre månedlige udgifter.

Kød og fisk. Okay, det er lidt løgn – jeg købte fisk et par gange, da jeg lige var flyttet hjemmefra i 2010. Men i årevis har jeg ikke købt døde dyr til mit køleskab, og det føles skønt. Det er meget mere (klima)venligt, smadder sundt og passer bedre til et studenterbudget.

Tilfældigt tøj. Jeg går nærmest aldrig i butikker længere. Var i Magasin forleden og følte mig helt fremmedgjort blandt alle de ting. Tidligere gik jeg gerne ind i en butik for at se, hvad de havde. Om der var noget, der var så flot, at det skulle med mig hjem. Den vane har jeg ikke længere, og det er helt klart en af de ting, jeg ville have syntes lød ekstremt, hvis jeg var blevet konfronteret med det for 10 år siden.

Notesblokke og tuscher. Jeg elsker notesbøger, penne, klips, papir, tuscher, farvet tape… Kontorartikler i det hele taget. Men jeg er holdt op med at købe det, hvis jeg ikke har brug for det. Hvilket har resulteret i, at mange af mine ellers ubrugte notesbøger nu er fyldt op eller i brug. Jeg har et meget lille penalhus i min taske, hvor mine fem yndlingstuscher ligger. Dem passer jeg på, til de er brugt op.

Til gengæld bruger jeg penge på at have abonnement i et yogastudie, så jeg kan træne, når det passer mig. At spise økologisk mad, drikke lækker kaffe på café og købe en falafel, når jeg får lyst. At udskifte udslidt tøj og sko med lækkert nyt fra genbrug eller producenter, som arbejder socialt og miljømæssigt ansvarligt. At investere i bæredygtige aktier og investeringsfonde, så mine penge kan gøre mere gavn, end når de står på min konto. Det er alt sammen ting, som giver mening for mig nu og går godt i spænd med de værdier, jeg har.

Er der noget, I ikke længere køber, efter I er begyndt at leve mere bæredygtigt?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

10 tips til dig, som vil spise
mindre kød
og mere grønt

Hvordan er det lige, man kommer i gang med at spise flere grøntsager og mindre kød? Jeg blev ikke vegetar fra den ene dag til den anden, og jeg ved, at madvaner kan være stædige. Det tager tid at forandre den måde, vi spiser på. Men det betyder ikke, at det er umuligt. Her er ti tips til dig, som gerne vil spise mere vegetarisk, men ikke helt ved, hvordan du skal gribe det an.

1: Tag ét måltid ad gangen

Hvis du gerne vil spise mere grønt, så drop alle tanker om, at fra nu af skal du spise mindre af ditten og mere af datten. Start med at planlægge ét måltid uden kød. Det kan være, du dropper bacon til din søndagsmorgenmad på søndag. At du skifter skinke eller laks ud med hummus, pesto eller oliventapenade til frokost i morgen. Eller laver grøntsagslasagne i stedet for lasagne med kød, når det er din tur til at stå for aftensmaden næsten gang. Når du har klaret ét vegetarisk måltid, kan du gå i gang med at planlægge det næste.

2: Find inspiration

Der er mange, der er bedre til at lave vegetarmad end dig. Mere opfindsomme, mere erfarne, mere kreative, mere eksperimenterende, mere belærte om smag, tekstur og teknikker. Udnyt det! Gå på biblioteket og lån en stak vegetariske kogebøger. Søg på nettet efter blogs, som laver den slags mad, du godt kan lide. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken selv, og gudskelov for det.

Læs også: Vegetarisk frokostinspiration

3: Opdater din krydderihylde

Grøn mad er helt afhængigt af gode krydderier. Hvis din krydderihylde er veludstyret, kan du lave de lækreste retter med ganske få ingredienser – men gamle krydderier smager af ingenting. Så gå dine bøtter og dåser igennem, tjek om krydderierne stadig dufter og smager af noget. Hvis de ikke gør, så skift dem ud. Ellers bliver du skuffet over resultatet, hvis du følger opskrifter med krydderier.

4: Lær at lave et par basisretter

To er nok. Det kan være indisk curry og lasagne, pastasovs og grøntsagsdeller eller tærte og friske forårsruller. Med et par basisretter i ærmet kan man få de fleste kombinationer af grøntsager til at smage godt på kort tid. Det gør, at hvert måltid ikke behøver føles som et stort projekt. Jeg laver altid mine basisretter på dage, hvor jeg har rester af forskellige grøntsager liggende, som skal bruges.

5: Husk at nem mad er helt i orden

Jeg laver pasta med købepesto mindst en gang om ugen. Rugbrød med hummus er også en ganske fin aftensmad. Spejlæg og stegte kartofler smager himmelsk. En pizza på købepizzabund er en fin løsning, når det skal gå hurtigt. Bare fordi det skal være vegetarisk, behøver det ikke være svært eller 100% lavet fra bunden.

Læs også: Indkøb og økonomi – så mange penge bruger jeg på mad om måneden

6: Skyl, snit og hak om søndagen

Hvis du synes, det tager for lang tid at snitte og hakke grøntsager hver aften, så snup en times tid i køkkenet med en god podcast om søndagen og forbered dig til ugen. Skyl grøntsager, snit og hak dem, kom dem i beholdere hver for sig – så er de lige til at kaste på en bageplade og smide i ovnen, komme i en wok eller på en pande eller i en pastasovs. Og jeg lover, at øvelse gør mester – du bliver en hurtigsnitter, hvis du øver dig.

7: Køb en god kniv

En god kniv er essentiel i ethvert køkken, men måske især i et køkken, hvor der skal hakkes og snittes masser af grøntsager. Det behøver ikke være en dyr kniv, men køb en, der er ordentlig. Gå i en køkkenudstyrsbutik og bed om råd, eller køb en brugt kniv i god kvalitet en genbrugsbutik. Slib den, når den bliver sløv, og behandl den ordenligt (ikke noget med at lægge den i en rodeskuffe). Det er en fornøjelse at have en skarp kniv, som ligger godt i hånden.

8: Start en madklub

Prøv at lufte dine tanker om at spise mindre kød og mere vegetarmad med dine veninder, dine kollegaer eller din familie. Måske er der nogen, der har tænkt det samme? Gå sammen om madklub! Så kan I øve jer sammen, forsøge at imponere hinanden og grine af det, hvis det kikser.

9: Tag udgangspunkt i retten, ikke kødet

Hvis du er vant til at tage udgangspunkt i kød, når du laver mad, og tænke: “Okay, så vi skal have kylling. Hvad har jeg lyst til som tilbehør?” – så prøv i stedet at tænke: “Okay, har jeg lyst til en gryderet med ris til, en pastaret, wok, pizza, noget stegt, noget bagt eller en salat?” Ved at tage udgangspunkt i en “slags ret” (hvad er det rigtige ord? Jeg er ikke kok, he) i stedet for en slags kød, kan du åbne op for flere muligheder og måske være mere kreativ.

10: Hav øjne og ører åbne, når du spiser ude

Lur et trick fra din kantine på arbejdet, prøv at huske hvad der var lækkert ved den sandwich, du bestilte fra en sandwichbar, eller kast dig ud i at genskabe en vegetarret, du bestilte på en restaurant. Spørg din tante, hvordan hun laver sin lækre salatdressing. Kort sagt: Stjæl andres idéer!

Det var 10 tricks til dig (eller din veninde), som vil spise mindre kød. Har du flere idéer, så del dem endelig i kommentarfeltet! Der er selvfølgelig også den lidt dyre løsning med en måltidskasse – det ved jeg, at mange er glade for at bruge som kickstart af deres nye madvaner. Med en måltidskasse i et par uger får man hurtigt opbygget rutiner og lært nye smage at kende, som man så kan arbejde videre med, hvis man opsiger sit abonnement.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: April til juni

I år fører jeg en liste over ting, jeg anskaffer mig. Det gælder tøj, dimser til hjemmet, elektronik, møbler, smykker, sko, børneting – og alt andet, som ikke indgår i vores almindelige husholdning. Nu er halvdelen af året gået, og det er tid til en status over de sidste tre måneder. Som I måske kan huske, skriver jeg tre lister: ting vi får i gave – ting vi køber brugt – ting vi køber fra ny.

Læs også: Mit forbrug i 2018

Listen er lavet for at give mig overblik og en realistisk fornemmelse af, hvad der flytter ind hos os i løbet af et år. Den er ikke en opfordring til købestop eller en kilde til dårlig samvittighed. Lad os se på, hvad der er flyttet ind i løbet af de sidste tre måneder!

Ting vi har købt fra ny: Denne liste er igen den korteste. I de sidste tre måneder har vi købt 11 ting fra ny – to til mig, to til Otto og syv til os alle sammen. Til mig har jeg købt to bh’er fra Underprotection. Otto har fået et nyt forhjul til sin klapvogn (som vi har købt brugt på DBA) og et plastikunderlag til at beskytte gulvet mod den mad, han kaster med. Til os alle sammen har vi købt to Weck-glas, tre planter til altanen, en vinduesskraber og et nyt armatur til køkkenvasken, fordi det gamle var gået i stykker.

Ting vi har købt brugt: Vi har købt mest brugt i denne omgang. Tøj, regntøj, cykelhjelm og solhatte til Otto (Reshopper og Mødrehjælpen), et rullegardin, babysikringer til stikkontakter, vasketøjskurve, en kjole til mig og to isbakker, som vi bruger til vores plantekasser på altanen.

Ting vi har fået i gave: Otto har fået syv gaver, og jeg har fået 12. To af Ottos gaver og otte af mine er ting, vi har arvet fra andre i familien – tøj og legetøj – og resten af gaverne er nye ting.

Læs også: Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Så hvad kan man lære af det? I hvert fald at det primært er husstandens mindste beboer, vi køber ting og sager til. Og at langt, langt det meste af det, vi har brug for til ham, bliver købt brugt. Det glæder mig virkelig at se, hvor nemt det er at få fat på brugte børneting. Det eneste, vi ikke har kunnet finde brugt i denne omgang, er plastikunderlaget til under hans stol ved spisebordet. En anden ting, jeg glæder mig over, er at jeg arvede en bunke tøj fra min mor, som hun ikke længere fik brugt. Det bliver helt perfekt til efteråret – der var nemlig både en uldfrakke, en uldkjole og en sweater i blandt.

Følger du med i dit forbrug? Og vil du dele med os, hvordan årets første halvdel er gået?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

25 små ting, du kan gøre for klimaet

Der er masser af små hverdagsvaner, man kan ændre for at leve mere klimavenligt. Her har jeg samlet 25 små tips og tricks, som gør din hverdag grønnere uden at kræve en kæmpe indsats. Det er selvfølgelig ikke de mindste ting, som gør den største forskel – men det er meget bedre at komme lidt i gang (eller lidt længere) end at gå i stå, fordi man ikke kan overskue de store linjer. Alting tæller! Her er altså 25 idéer til dig, som vil leve lidt mere bæredygtigt i dag, end du gjorde i går. Jeg hepper på dig.

1. Hav altid et stofnet med i tasken, så du kan sige nej tak til plastikposer

2. Brug de affaldscontainere, din kommune stiller til rådighed, og sorter dit affald

3. Tag cyklen frem for bilen, hvis du skal på en kort tur

4. Reparer dit tøj – fiks det selv, få hjælp af en sykyndig bekendt eller send det til en skrædder

5. Genanvend dine madrester, også de små. Kom en rest havregrød i bolledejen, brug en lille rest suppe som pastasovs, steg ris fra i går på panden

6. Skift bank til en, som tager ansvar. Jeg har selv Merkur Andelskasse.

7. Tag stikket ud af stikkontakten på de apparater, som bruger stand by-strøm, når du ikke bruger dem

8. Køb en menstruationskop og slip for at skabe affald, når du har menstruation

9. Sig nej tak til reklamer af papir i din postkasse

10. Ryd op i reklamerne i din indbakke

11. Saml papir, der kun er printet på den ene side, og brug det til noter, indkøbslister og så videre

12. Sæt din telefon på flytilstand om natten (eller sluk den), så du sparer strøm

13. Overvej tøjkøb i mindst 24 timer, før du slår til

14. Bliv frivillig i en miljøorganisation eller doner penge til en (eller flere) hver måned

15. Spis mindre kød

16. Husk at kulhydrater – pasta, brød, kartofler – er super klimavenlig mad

17. Gør det til en vane at tjekke, om du kan låne eller købe brugt, før du køber nyt

18. Stil en beholder i din køkkenvask, når du fx skyller grøntsager. Brug vandet, du samler i beholderen, til at vande dine potteplanter.

19. Gå efter miljømærker, når du køber rengøringsmidler, toiletartikler og så videre. Hvis det ikke findes i en miljømærket version, så overvej, om du kan lade være med at købe det.

20. Ønsk dig oplevelser frem for ting (eller sig nej tak til gaver)

21. Meld dig ind i et Fødevarefællesskab og lær at lave mad af økologiske, lokale råvarer

22. Drop en flyvetur og tag toget på ferie i stedet

23. Skift elelskab til et, som støtter etableringen af nye vedvarende energikilder som vindmøller og solcelleanlæg – et “klasse A” produkt. Find en oversigt her.

24. Køb kvalitet frem for kvantitet. Dyrt brugt er det bedste, du kan vælge.

25. Vær modig. Provoker dine venner og din familie lidt ved at tale højt om, hvad du vælger fra og til.

Inspiration til denne liste er taget fra indlægget Mange bække små, hvor jeg tilbage i 2014 samlede en række små tiltag, som læserne havde delt med mig i kommentarfeltet. Hvis du har tilføjelser til listen eller andre gode idéer til små lette grønne hverdagshacks, så skriv endelig! Måske kan vi samle nok små hverdagsforandringer sammen til at udvide listen til 50 ting?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Tør du købe brugt elektronik?

Har I kastet jer ud i at købe brugt elektronik? Det kan virkelig betale sig økonomisk og milijømæssigt – men jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke altid er nemt. Der er ingen tvivl om, at elektronik er et område, hvor det virkelig batter at købe brugt: Computere, telefoner og andre dimser er nemlig ressourcekrævende at fremstille og forurenende at skille sig af med, og så er arbejdsforholdene ofte under al kritik oven i hatten. Men det er også et område, hvor det nyeste og bedste er tillokkende, og hvor man hurtigt kan købe katten i sækken, hvis man køber brugt og ikke er forsigtig.

Jeg købte mit kamera brugt i 2013 på Den Blå Avis. Det turde jeg godt, fordi jeg kunne se, at markedet var stort, og fordi jeg kendte andre, som havde gjort det med succes. Senere har jeg opgraderet mit objektiv til et bedre, som jeg også købte på DBA og stadig bruger. Begge dele fungerer upåklageligt til det, jeg har behov for. Og så fik jeg dem til under halv pris af, hvad de har kostet fra ny – plus at jeg har sparet på ressourcerne!

Da min telefon døde i slutningen af 2016, overvejede jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg tjekkede Fairphone, men droppede den, fordi den ikke kan måle sig med andre telefoner i kamerakvalitet, hvilket er vigtigt for mig.  Jeg turde ikke købe en brugt telefon på DBA, fordi jeg var nervøs for, om den ville have for dårligt batteri, crashe 14 dage efter eller være for langsom. Ulempen ved DBA er jo, at man ikke får en kvittering eller har garanti. Derfor endte jeg med at købe en ny iPhone – men hvis jeg havde vidst, at man kan købe brugte iPhones med et års garanti, så havde jeg nok gjort det!

Da det var tid til at udskifte min computer (som sagde som en støvsuger og desværre ikke kunne fikses) sidste år, tog jeg mig sammen og undersøgte, hvad der findes af muligheder for at købe brugt med garanti. Valget faldt på Refurb, som sælger brugt elektronik med et års garanti til rigtig fine priser. Jeg valgte en MacBook Pro, som ikke er den smarteste mindste lettelse nyeste cooleste model, men er stabil. Den har god batterilevetid og kan pålideligt og hurtigt gøre det, jeg skal bruge: Køre Word til specialet, lade mig surfe rundt på nettet, redigere billeder og streame tv-serier.

Jeg har haft computeren i et halvt år nu og har ingen klager. Da jeg modtog den, var opladeren defekt, men det fiksede de lynhurtigt og sendte mig en ny med det samme, uden at jeg skulle sende den gamle tilbage eller “bevise”, at den var ødelagt. God stil. Jeg har helt klart fået blod på tanden (eller spinat mellem tænderne, man er vel vegetar!) i forhold til brugt elektronik nu. Det var ligesom bare en barriere, der skulle overskrides. Og med et års garanti tør jeg godt.

Har I prøvet at købe brugt elektronik, eller er der noget, der holder jer tilbage? Jeg tænker, at det også især er oplagt til større børn, som skal have egen telefon eller computer, men ikke skal have noget, der har kostet en million.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'