Alle artikler af %s

Emma

Mad

Vegetar til julens fester – en overlevelsesguide

Glade jul, grønne jul 🌲 Ønsker du dig en jul med mere bæredygtighed, der ikke går på kompromis med hyggen, så er Sustain Dailys julestafet som skabt for dig! Hver dag åbnes en ny låge til masser af juleinspiration, så du dag for dag kommer tættere på en grønnere jul. I dag, den 20. december, åbner lågen her på bloggen – og det skal handle om overlevelse.

Okay, så du er vegetar. Så meget vegetar, at du ikke har lyst til juleand eller flæskesteg eller sovs kogt på dyrefedt eller din mosters sylte eller din fasters frikadeller. Det skete første gang for mig tilbage i 2012, at lysten til juleand udeblev. Siden har jeg ikke set mig tilbage – til gengæld er jeg blevet bedre og bedre til at lave vegetarisk julemad. Min yndlingspostej er stadig den her.

Der har gemt sig opskrifter på lækre julesager bag lågerne i julekalenderen de sidste par dage (hop ind her, hvis du har misset noget), så i dag skal det handle om noget andet. Nemlig strategier til at overleve julens mange fester som vegetar – uanset hvor meget eller hvor lidt, du gider tale om dine madvalg.

At være vegetar i julen er nemlig ved den søde grød ikke altid en smal sag. Det kan være svært at se på mængderne af kød på buffeter, borde og tallerkener uden at få en klimadepression. Der kan komme kommentarer, man ikke er forberedt på. Nogen kan føle, at man angriber selveste den hellige jul ved at vove at ændre på traditionerne. Og så videre. Den her guide er til dig, som synes, at julens mange festligheder er uoverskuelige at skulle igennem som vegetar. Jeg ved, at jeg selv kunne have brugt sådan en guide de første par år, jeg sagde nej tak til juleflæsk. For det ér bare sårbart at have truffet et valg, der ikke er normalt. Og når man er et sårbart sted, kan man godt få brug for en overlevelsesstrategi. Her er tre styks!

Strategi nummer 1 er til dig, der ikke gider taler om det

Hvis du allermest bare har lyst til at gå under radaren med dine madvaner til jul, så fred være med det. Det er ikke alle selskaber, der er lige rummelige, og det er helt forståeligt, hvis du ikke har lyst til at skulle debattere dyrevelfærd eller klimastatistikker med din bordherre. Overlevelsesstrategien, hvis du har det sådan, kan være at spise tilbehør. Bare send fadet med and videre, når du får det tilbudt, og snup dig et julemåltid af kartofler, rugbrød, rødkål, brune kartofler, waldorfsalat og risalamande – eller hvad der nu findes af tilbehør til den fest, du er til. Det bliver ikke en kulinarisk oplevelse, men til gengæld slipper du for at skulle svare på spørgsmål. Du kan bare sige til din nysgerrige sidemand, at din mave ikke har det så godt. Bum, så var den samtale slut!

Strategi nummer 2 er til dig, der gerne vil debattere

Har du en fætter, som elsker at diskutere og gerne lytter til et godt argument? Så lav dine lektier inden festen og tag et par klimafacts med til ham! Du kan for eksempel læse op på de fakta, der står i mit blogpost om at droppe kød og redde verden. De er alle fra pålidelige, gennemsigtige kilder. Du kan også gå all in og læse op på, hvordan man helt generelt kan mindske sin klimabelastning som privatperson. Og hvis din fætter siger, at det ikke nytter noget? Så print den her ud og tag med. Det er et uddrag fra den delrapport, som FN’s klimapanel udgav dette efterår:

Strengthened multilevel governance, institutional capacity, policy instruments, technological innovation and transfer and mobilization of finance, and changes in human behaviour and lifestyles are enabling conditions that enhance the feasibility of mitigation and adaptation options for 1.5°C-consistent systems transitions.

Der står, groft oversat, at der er brug for både internationale aftaler, politisk lederskab, teknologi, investeringer, adfærds- og livsstilsændringer, hvis vi skal nå at stoppe den globale opvarmning ved 1,5 grad. Vi når det altså ikke, hvis vi ikke sætter alt ind – hver især og sammen.

Strategi nummer tre er til dig, som vil lade maden tale for sig selv

Hvis du laver en megagod vegetardelle, er kongen af rødkålssalat eller bager Danmarks lækreste julepostej, så er den her strategi til dig. Tag en ret med til julebordet! Eller vær helt vild og inviter til en fuldvegetarisk julefest, hvor du står for maden. Nogle gange handler skepsis om, at man er nervøs for det ukendte. Hvis man aldrig har smagt lækre vegetariske alternativer til julens retter, så ved man jo af gode grunde ikke, hvad de smager af. Så snup en grønkålstærte eller en vegetarisk brun sovs under armen, når du skal til julefrokost, og lad maden tale for sig selv. Så er du også sikker på, at der er noget lækkert at spise til dig selv. Bare husk at ringe i forvejen og sig, at du tager noget med – så ved værten, at der ikke skal laves helt så meget af det andet mad.

Jeg håber, at overlevelsesstrategierne kan bruges. Og hvis du ikke har brug for en strategi, men bare hviler i dit valg og ved, at dit juleselskab gør det samme, så husk lige at være glad for det. Det vil jeg selv gøre, når jeg sætter mig til bords. Rigtig god jul ♥

Pssst. Hvis du stadig mangler en julegave, skal du så ikke forære et Sustain Yearly magasin væk? Du får 20% på både julemagasinet og årsmagasinet i webshoppen hos Sustain Daily i dag, hvis du bruger koden EmmaJUL. Jeg har hørt, at Sustain Yearly – andet år snart er udsolgt!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Min bullet journal et år efter

For omkring et år siden skrev jeg det første indlæg om min bullet journal. Jeg havde brugt systemet i et halvt års tid og beskrev, hvad min bullet journal indeholdt, og hvordan jeg fandt inspiration. Nu vender jeg snart den sidste side i den notesbog, jeg har skrevet i lige siden. For bullet journal-systemet er blevet ved med at tiltale mig. Det fungerer upåklageligt som kalender, dagbog og huskeliste i mit liv. Alt det, jeg ellers fordelte i diverse hæfter, som jævnligt blev væk eller blev glemt, er nu samlet på ét sted. Som er analogt. Det er faktisk næsten det eneste, jeg bruger en kuglepen til i mit liv!

Når jeg fortæller nogen, at jeg bruger en bullet journal, siger de ofte noget i stil med “Uh, sådan et kompliceret system har jeg slet ikke tid til”, eller “Det gad jeg også godt, men jeg kan slet ikke tegne”. Men altså: Det er ikke nødvendigt at kunne tegne. Det er ikke nødvendigt at lave en masse lister og oversigter, som skal udfyldes hver dag. Det eneste, det kræver, er én notesbog, en kuglepen og lysten til at skrive ting ned i hånden. Men jeg kan godt forstå, at det kan virke uoverskueligt, hvis man ikke er i gang selv.

Så hvordan gør jeg nu? Det tænkte jeg, at jeg ville vise jer – med den kommende december måned som eksempel. Og i stedet for at vise billeder af det “færdige” resultat, som jeg gjorde i det første indlæg, har jeg lavet en video. Så kan I se, hvordan jeg konkret går til værks, når jeg skaber plads til en ny måned i min bullet journal. Det er det, som i bullet journal-kredse hedder en plan with me. Prøv at søge efter det på YouTube, hvis I vil. Der er mange, som laver nogle helt vilde opsætninger, men lad jer ikke narre: Det kan gøres helt enkelt. I kan også se, hvordan jeg laver mine ugeoversigter for tiden, og hvordan jeg overfører aftaler fra årsoverblik til månedskalender. Håber, at I kan bruge det! Hvis I undrer jer over noget, så spørg endelig. Husk lyd!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Andet

Jinglebells, jinglebells

Ja, så er det snart jul! Jeg fatter ikke, hvor tiden flyver hen. Jeg skriver speciale, går på legeplads, ses med veninder og de gode folk fra Sustain Daily, søger jobs til efter nytår, og så går dagene jo. Der er mange indlæg, jeg gerne vil skrive til bloggen. Blandt andet om bæredygtig investering, min bullet journal og at sælge sine brugte ting. De kommer! Men her er først en lille heads up, hvis du kunne tænke dig at mødes i virkeligheden. Jeg skal nemlig holde et foredrag om bæredygtig jul i Albertslund og sælge julemagasiner på hele to forskellige julemarkeder i løbet af de næste par uger. Og det ville være mega dejligt med selskab ♥

10. & 11. november: Sustain Daily på Finders Keepers

Nu i weekenden er der Finders Keepers i Lokomotivværkstedet i København, og for første gang skal Sustain Daily med! Jeg er i vores stand hele lørdagen og sælger magasiner, deler mine bedste tricks og uddeler high fives eller kram, hvis I hilser. Klokken 13.30 om lørdagen holder jeg et lille oplæg + Q&A om bæredygtig jul, og om søndagen holder Johanne to oplæg – et om jul og et om mode. Det bliver en fest! Der kommer vildt mange bæredygtige brands til markedet, så hvis du er på gaver med nogen i år, tror jeg det er det perfekte sted. Det er fra 11-17 begge dage, koster 40 kroner for én dag eller 60 kroner for begge, og du kan købe billet lige her.

13. november: Mere jul, mindre spild – foredrag på Albertslund Bibliotek

På tirsdag i næste uge smutter jeg til Albertslund sammen med Johanne for at holde foredrag og workshop om bæredygtig jul. Eventet er til alle, som gerne vil finde tilbage til en jul, der er rar og bæredygtig – frem for en, der drukner i overforbrug og stress. Vi kommer ind på, hvordan man kan introducere nye vaner, snige grønne tiltag ind fra sidelinjen og give sig selv lov til at stå ved sine værdier også i juletiden. Jeg glæder mig helt vildt. Det koster 40 kroner og være med, og du kan købe billet lige her.

24. & 25. november: Bæredygtigt pop-up marked i Nordhavn

Sidste weekend i november er der bæredygtigt pop-up marked i det nye Nordhavn. Vi har teamet op med folkene bag butikken Res Res, og sammen kommer vi til at have en kæmpe stand med masser af bæredygtig inspiration. Jeg er der om søndagen, Johanne er der om lørdagen – og det bliver en fest. Kom forbi og brug markedet som en undskyldning for at få gået end tur rundt i Københavns nyeste bydel. Der er gratis adgang, og det er fra klokken 11-16 begge dage.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

At købe brugt: sådan gør jeg

Det kan virkelig være en jungle at købe brugt. Der er langt mellem de gode ting, når man træder ind i en tilfældig genbrugsbutik eller falder over et loppemarked. Og de fleste kender nok den ærgerlige følelse af at finde ud af, at man har købt katten i sækken i form af et par sko, der ikke passer, eller en fin kjole, som viser sig at have et hul eller en genstridig plet. Så hvad gør man? Jeg har købt det meste brugt i nogle år nu og har et par trick i ærmet! Det handler både om at kende sine behov, bruge de smarteste taktikker og være realistisk.


Når jeg køber brugt tøj til mig selv

At købe brugt tøj til mig selv er det, jeg gør mest sjældent. Ikke fordi jeg tit køber nyt tøj, men fordi jeg bare ikke ret ofte tilføjer noget til min garderobe, som ikke er et arvestykke fra en veninde eller min mor. Men når jeg køber brugt til mig selv, har jeg følgende taktikker:

Tøjloppemarkeder. Loppemarkeder med fokus på tøj er vejen frem, hvis der skal være et stort udvalg. Jeg tager gerne til Veras store markeder Under Buen og til loppemarkedet på Balders Plads. Tricket er så at finde sælgere, som ser ud til at have cirka samme størrelse som mig selv. Her kigger jeg ekstra grundigt efter, hvad der hænger på stativet og ligger på bordet.

Luksusgenbrugsbutikker. Jeg sværger jeg mere og mere til de lidt dyrere genbrugsbutikker med mindre udvalg. Det er dyrere, men der er til gengæld sorteret, udvalgt og renset for mig, så jeg sparer tid og bedre kan overskue det. Jeg har et par yndlingsbutikker, jeg forholdsvis tit besøger: Tu a tu i Jægersborggade og Studio Travel i Blågårdsgade. Samme følelse af luksus kan man få ved at melde sig ind i et kollektivt klædeskab, som kuraterer deres udvalg af tøj. Jeg har hørt en masse godt om The Organic Club, men ikke prøvet det selv endnu.

At vide, hvad jeg leder efter. Det giver mig ro og fokus at vide, at jeg er på udkig efter fx en varm cardigan, en nederdel eller et par støvler. Så sorterer jeg mentalt alt det andet fra. Det betyder, at det går hurtigere at få kigget udvalget igennem, og at jeg ikke fortaber mig i bunker af t-shirts, hvis jeg var på jagt efter en jakke.

Ingen polyester. Jeg har fundet ud af, at tøj i polyester simpelthen aldrig kommer på, men får et trist liv på en bøjle i min garderobe. Måske har du det på samme måde med kjoler, prikkede bluser eller et eller andet tredje, du tit ikke kan stå for? Det kræver lidt at holde sig tilbage, men jeg synes det er bedre at lade det hænge til andre, når jeg ved, at jeg realistisk set ikke får det brugt.

Onlineshopping er sidste udvej. Det er mildest sagt begrænset, hvor meget held jeg har haft med at købe brugt tøj til mig selv online. Jeg er ikke ret god til at gennemskue, om et snit vil klæde mig i virkeligheden, og så har jeg et par fødder, som ofte rammer lige præcis mellem to størrelser. Hvis det overhovedet er muligt, køber jeg helst kun tøj, som jeg kan prøve på (eller har i forvejen og bare skal skifte ud til præcis det samme).

Når jeg køber brugte møbler og ting

De fleste ting, jeg køber brugt, er faktisk til hjemmet. I løbet af i år har jeg fx købt et rullegardin, et babybadekar, et barnesæde til cyklen, vasketøjskurve og børnesikringer til stikkontakter. Vi har også købt vores sofa, bordplade, lamper, kommoder, spisebordsstole, køkkenskabslåger og næsten al vores service brugt over de sidste par år. Når vi køber brugte møbler og andre ting til hjemmet, har vi disse tricks i ærmet:

Søgeagent på Den Blå Avis. Alt, du kan forestille dig, kommer til salg på Den Blå Avis på et eller andet tidspunkt. Senest ledte vi efter et beslag til et barnesæde, men ikke selve barnesædet – det dukkede op efter en måneds tid. Haps. Når du går ind på DBA, kan du søge efter det, du leder efter, og så trykke på “opret annonceagent” over visningen. Så får du automatisk en mail, når der dukker et match op. Vi bruger søgeagenter til to ting: At holde øje med ting, som bliver hurtigt solgt og kræver, at man reagerer inden annoncen har ligget længe. Og at holde øje med, hvornår en bestemt vare bliver sat til salg til en pris, vi synes er fair.

At vide, hvad vi leder efter. Jep, også i forhold til møbler og andet dims til hjemmet er det her et vigtigt punkt. For hvis man ikke ved, hvad man er ude efter, kan man heller ikke finde det. I hvert fald ikke på DBA, som seriøst er verdens dybeste hul, hvis man kun graver efter noget så uspecifikt som “kommode” eller “reol”. Vær så specifik som muligt på mål, materialer, farve og så videre. Det gør det også lettere at stikke hovedet ind i en almindelig genbrugsbutik og scanne, om de har det, du mangler.

Facebook Marketplace. Kald mig langsom, men jeg har først opdaget køb og salg-afdelingen på Facebook for helt nylig. Det ser ud til, at det bliver der, jeg finder et spejl til soveværelset – der er i hvert fald en overskuelig visning, gode muligheder for at kontakte sælgeren hurtigt og et ret stort udvalg. Når man er logget ind, kan man ude til venstre trykke på “Marketplace”. Tippet er hermed givet videre, hvis I heller ikke havde opdaget det! Man kan oprette en søgeagent, hvis man bruger Marketplace fra sin telefon, men ikke i computerens browser. Mærkeligt – måske ændrer de det på et tidspunkt?


Når jeg køber brugt børnetøj

Brugt børnetøj er min yndlingskategori! Der er så meget godt derude. Men ligesom med alle andre ting ved man aldrig helt, hvad man kan forvente. Hvert mærke virker til at have sin egen forståelse af, hvor stor en størrelse 62 er, og tøjet kan være krympet en del i vask hos den forrige ejer. Men også her har jeg forfinet min strategi hen over det sidste års tid. Mine bedste tip er:

At downloade Reshopper. Hvis du er forælder, har du helt sikkert hørt om Reshopper. Det er kort fortalt en app, hvor man kan sælge og købe alt, som er børnerelateret. Barnevogne, bodies, redningsveste og ridderborge. Man kan indstille den til kun at vise resultater i en 2 kilometers radius, hvis man er på barsel og kun gider gå mindre ture med barnevognen. Eller til større afstande, hvis man er mere mobil.

Mødrehjælpen og børnegenbrugsbutikker. Hvis du bare skal have fyldt op med bodies, bukser og bluser, så er børnegenbrugsbutikkerne mit bedste trick. De har som regel super godt styr på, hvad de har, og sorterer tøjet efter kategori og størrelse. Det er ikke de lækreste smarteste ting, som ender i Mødrehjælpen, men hvis man kan leve med det, er det virkelig rart at have et sted, hvor man kan regne med, at de altid har en eller anden form af det, man leder efter. Og husk at kigge både i pige- og drengeafdelingen! Af andre børnegenbrugsbutikker kender jeg kun til Røde Kors Børnegenbrug ved Nørrebro Station. Jeg har hørt godt om Børneloppen i Valby, men aldrig været der selv.

Søg efter ‘tøjpakke’ eller ‘blandet tøj’. Et godt tip til både Reshopper og Den Blå Avis er at søge efter tøjpakker i den størrelse, man mangler tøj i. Så finder man som regel frem til sælgere, som har en hel stak tøj i den rigtige størrelse. Det bruger jeg, når jeg ikke kan overskue at skulle mange forskellige steder hen, men stadig gerne vil have et lidt større udvalg end fx i Mødrehjælpen.

Søg efter specifikke mærker. Hvis du ved, at der er et bestemt mærke, som dit barn kan passe, eller hvor kvaliteten er god, så søg specifikt efter det. Så kan du også bedre sikre dig, at størrelsen er rigtig. De fleste mærker har ens størrelser kollektion efter kollektion, er mit indtryk. Men husk at spørge sælger, om det er krøbet meget i vask. Det plejer folk at svare meget ærligt på.

Pyh! Det var en lang liste! Jeg håber, at den kunne bruges. Ellers må I endelig stille spørgsmål i kommentarfeltet. Det eneste, jeg ikke har fået sagt, er vist det her: Det kræver tålmodighed at købe brugt. Man kan ikke altid finde lige præcis dét, man mangler, i første omgang. Men det er en fin lektie at lære, synes jeg – alt godt kommer til den, der venter & holder øje. Næste gang, jeg får et ryk, skriver jeg en guide til at skille sig af med ting!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: Juli til september

Er det ikke ret vildt, at der nu er under en fjerdedel tilbage af år 2018? Tiden flyver afsted. Jeg er efterhånden godt inde i mit speciale, sommeren virker som et fjernt minde, og forleden hev jeg min vinterfrakke frem fra gemmerne. Nå ja, og Otto går i vuggestue nu og kan selv snøre sine sko. Ej, det sidste var løgn. Men jeg er sikker på, at han er startet på efterskole, før jeg får set mig om!

I år har jeg en liste over mit forbrug i min bullet journal. Den startede med at fylde én side, men er godt inde på anden side nu. Jeg skriver alt ned, vi anskaffer os – til mig, til Otto og fælles til hjemmet. Hvad Jonathan køber til sig selv, holder jeg ikke øje med. Der er tre kategorier på listen: købt brugt, købt nyt og gaver. Sidste gang, jeg gjorde status, var i juni. Listen er lavet for at give mig overblik over, hvad der flytter ind. Den er ikke et forsøg på at holde købestop eller spare penge, men jeg er ret sikker på, at dens tilstedeværelse i mit liv betyder, at jeg overvejer mine køb en ekstra gang. Lad os se, hvad der er flyttet ind i løbet af juli, august og september!

Ting vi har købt fra ny: Listen med ting, vi har købt fra ny, er igen suverænt den korteste. Jeg har købt en hårbørste til mig selv, vi har købt en stegepande, og så har jeg købt en omgang uldtøj til Otto. Da han havde fødselsdag i august, fremkaldte vi 12 billeder – 4 som han fik i fødselsdagsgave fra os, og 8 til familien og opslagstavlen på mit specialekontor.

Ting vi har købt brugt: Børnetøj! Vi var pludselig ved at løbe tør for nærmest alting, så vi har været i Mødrehjælpen og på Reshopper efter nye forsyninger af bukser, bodyer, sweatre og strømper. Han har også fået et par sko, et par gummistøvler og et par sutsko, hvor den ene desværre blev tabt på en cykeltur et sted mellem Amager og Nørrebro. Og en flyverdragt og en redningsvest! Sidst, men ikke mindst, fandt vi en autostol i vores byttecentral. Den vi havde, som var til nyfødte, har vi sendt videre i rotation.

Til mig selv har jeg købt en rød sweater, en lang vamset cardigan og en stribet bluse på et loppemarked plus et par vinterstøvler i en luksusgenbrugsbutik. Og et par andre vinterstøvler og et sæt tøj, som desværre ikke passede. Støvlerne var for små og er solgt videre, bukserne var for store og er sat til salg.

Ting vi har fået i gave: Det var Ottos fødselsdag i august, og vi fejrede den helt stille og roligt. Han fik et par bøger, en drikkedunk, noget bestik, en hjemmelavet bamse og penge på sin opsparing. Han har også fået fire stykker tøj og en uro i andre sammenhænge. Jeg har fået en spiselig gave, arvet et par shorts fra en veninde, fået et sæt økologisk yogatøj sponsoreret i forbindelse med et event og fået et gavekort til Politikens Boghal af en anden veninde, som havde lånt en bog af mig og glemte den i et fly. Det bliver til 9 gaver til Otto og 4 til mig.

Og hvad kan man så lære af det? Igen må jeg sige, at jeg er forundret og glad over, hvor meget brugt der er at finde til børn. Det er vitterligt intet problem at finde alt det, vi mangler. Det var ærgerligt, at det første par vinterstøvler, jeg købte, var for små – men de er solgt videre til en, der kan passe dem. Det næste par købte jeg klog af skade i en fysisk butik, hvor de kunne prøves på. Ellers er jeg glad for, at min familie tog så godt imod idéen om en opsparing til Otto, da han havde fødselsdag. Gaver til en etårig er jo helt overflødige – han vil helst bare lege med låget fra en tedåse og en cykelpumpe.

Hvordan har det set ud hos jer de sidste måneder?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan forbrugslisten har set ud resten af året, kan du læse de andre blogindlæg:

Mit forbrug i 2018 – introduktion og motivation for projektet

Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Mit forbrug i 2018: April til juni

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Ting jeg ikke længere køber

Da jeg lavede det indledende telefoninterview inden min optræden i Go’ Aften Danmark, sagde journalisten noget i stil med “Hvis nu du skal sige noget om at rejse med tog, sådan til helt almindelige mennesker, hvad tænker du så om prisen på togbilletter?”. Det fik mig til at smile, fordi han (garanteret hverken for at drille eller udstille mig) fik skabt en modsætning mellem mig, som forsøger at leve mere klimavenligt, og så almindelige mennesker. Jeg synes jo sådan set, at jeg er et ret almindeligt menneske. He.

Jeg kan godt se, at jeg udefra kan virke ekstrem. Især hvis man lige har mødt mig og hører, at jeg fx hverken spiser kød, flyver eller impulskøber tøj. Men når man stille og roligt forandrer sig, virker det jo ikke ekstremt at være nået dertil, hvor man er. Jeg har brugt lang tid på at ændre mine vaner. Hvis jeg ser på, hvordan jeg levede i 2010, før jeg flyttede hjemmefra og begyndte at interessere mig for klimaet, så er der kæmpe forskel i forhold til mit liv nu. Det ville have været dybt uoverskueligt at forandre mig så meget på kort tid. At ændre vaner tager tid, og det er okay.

Her er en liste med ting, jeg købte i 2010, som jeg ikke længere køber:

Køkkenrulle. Vi bruger klude af bomuld i stedet. De kan vaskes og genbruges, fylder mindre på køkkenbordet og er seriøst bare en vanesag. Hvis vi skal have fint besøg, bruger vi servietter – en pakke holder nærmest i et år herhjemme.

Bøger. Åh bøger. Jeg elsker at læse og har tidligere købt rigtig mange bøger. Nu låner jeg dem på biblioteket eller af mine venner, og sørger for at låne mine egne bøger væk til gengæld (du kan låne mine klimabøger i blogbiblioteket, hvis du vil!).

Hårelastikker. Selvom jeg har langt hår, har jeg ikke købt en hårelastik i årevis. Jeg har et par stykker liggende herhjemme, og når jeg mangler, fordi de går i stykker eller bliver væk, så samler jeg en op på gaden. Det flyder med hårelastikker, hvis man lige får øjnene op for dem. Og de kan vaskes i sæbevand og blive så gode som nye.

Mikroovnspopcorn. Jeg er opvokset med, at popcorn fra mikroovnen = hygge. Nu popper jeg dem selv, når trangen melder sig. Har bare et glas stående med majskerner, som jeg kommer i en gryde med lidt olie og salt i. Det er også mere hyggeligt end mikroovnsversionen, fordi man kan lette på låget undervejs.

Bind og tamponer. Siden jeg for første gang prøvede en menstruationskop, har jeg ikke købt bind og tamponer igen. Den lille kop er genial! Anbefaler den seriøst på det varmeste. Mindre mærkelig kemi, mindre spild, mindre månedlige udgifter.

Kød og fisk. Okay, det er lidt løgn – jeg købte fisk et par gange, da jeg lige var flyttet hjemmefra i 2010. Men i årevis har jeg ikke købt døde dyr til mit køleskab, og det føles skønt. Det er meget mere (klima)venligt, smadder sundt og passer bedre til et studenterbudget.

Tilfældigt tøj. Jeg går nærmest aldrig i butikker længere. Var i Magasin forleden og følte mig helt fremmedgjort blandt alle de ting. Tidligere gik jeg gerne ind i en butik for at se, hvad de havde. Om der var noget, der var så flot, at det skulle med mig hjem. Den vane har jeg ikke længere, og det er helt klart en af de ting, jeg ville have syntes lød ekstremt, hvis jeg var blevet konfronteret med det for 10 år siden.

Notesblokke og tuscher. Jeg elsker notesbøger, penne, klips, papir, tuscher, farvet tape… Kontorartikler i det hele taget. Men jeg er holdt op med at købe det, hvis jeg ikke har brug for det. Hvilket har resulteret i, at mange af mine ellers ubrugte notesbøger nu er fyldt op eller i brug. Jeg har et meget lille penalhus i min taske, hvor mine fem yndlingstuscher ligger. Dem passer jeg på, til de er brugt op.

Til gengæld bruger jeg penge på at have abonnement i et yogastudie, så jeg kan træne, når det passer mig. At spise økologisk mad, drikke lækker kaffe på café og købe en falafel, når jeg får lyst. At udskifte udslidt tøj og sko med lækkert nyt fra genbrug eller producenter, som arbejder socialt og miljømæssigt ansvarligt. At investere i bæredygtige aktier og investeringsfonde, så mine penge kan gøre mere gavn, end når de står på min konto. Det er alt sammen ting, som giver mening for mig nu og går godt i spænd med de værdier, jeg har.

Er der noget, I ikke længere køber, efter I er begyndt at leve mere bæredygtigt?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Hej og velkommen til!

Siden jeg var med i Emilys venindebog og fortalte om at rejse uden fly i Go’ Aften Danmark torsdag aften, er I mange, som har fundet herind – hurra! Det er dejligt, at I vil læse med og er nysgerrige. Forhåbentlig kan I finde I inspiration til at leve lidt grønnere, så vi sammen kan forandre verden én hverdagsvane ad gangen. Det er længe siden, at jeg har præsenteret mig selv her. Hvem jeg er, hvad jeg laver, og hvad jeg tænker. Læs med, hvis du vil lære mig lidt bedre at kende!

Jeg har et hjerte, som banker for klimasagen. Og en stenhård tro på, at alle kan gøre en forskel. Her på bloggen deler jeg, hvordan jeg selv gør min hverdag mere bæredygtig – i form af grøn mad, bevidste (brugte) indkøb, rejser uden fly og alle mulige andre valg og fravalg. Desuden er jeg medstifter af Sustain Daily og vært på Sustain Daily Podcast, hvor vi går i dybden med alle mulige aspekter af en grøn livsstil.

Min interesse for bæredygtighed startede, da jeg besluttede mig for at spise vegetarisk, mens jeg var på Vallekilde Højskole i 2010. Siden har jeg slugt bøger, film, artikler, foredrag og debatter om klima og miljø, været frivillig i Klimaambassaden, ansat i en grøn tænketank og altså stiftet Sustain Daily, som spreder inspiration til bæredygtig livsstil til tusindvis af mennesker hver dag. Det er min måde at være klimaaktivist: At inspirere til grønne valg.

Jeg er mor til Otto på 1 år og bor sammen med ham og hans far i en lejlighed på Nørrebro i København. Vi har alt, vi skal bruge – og når vi får et nyt behov, leder vi altid efter en brugt version af det, vi mangler. Alt fra klapvogn til loftslamper, cykelhjelme og computere finder vi på DBA, Reshopper og rundt omkring på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Hvis jeg køber nyt, forsøger jeg at købe bæredygtigt og socialt ansvarligt produceret. Jeg er også stor fan af at låne festkjoler, boremaskiner, gode bøger og babyudstyr af andre frem for at købe det. Sharing is caring.

I år 2018 skriver jeg alt ned, jeg anskaffer mig – gaver, ting jeg køber brugt, og ting jeg køber fra ny. Listen står i min bullet journal, og du kan se, hvad der er flyttet ind fra januar til marts her og fra april til juni her.

Jeg er vegetar, fordi det gør en kæmpe forskel i forhold til mit aftryk på planeten. Jeg har fejret jul uden andesteg i 6 år og gennemlevet hele pulled pork-trenden uden at smage det. Og jeg står stadig! Udover at spise vegetarisk, køber jeg næsten 100% økologisk mad. Det gør jeg for at undgå sprøjtegiftrester i grundvandet, og fordi jeg tror på, at det giver mening at sende et signal til landbruget om, at vi er klar til at betale flere penge for bedre produkter. Jeg er kæmpe fan af Københavns Fødevarefællesskab, som har lært mig at sætte pris på forårets første asparges og efterårets første sprøde æbler. Mit madbudget ligger på omkring 1350 kroner om måneden – du kan læse meget mere om min økonomi i køkkenet her.

Min grundindstilling er, at alle gør, hvad de kan. Jeg tror ikke på løftede pegefingre og skræmmekampagner. Tvært imod tror jeg på sammenhold, friheden til at sige pyt når det hele ikke er perfekt, og værdien i selv de mindste skridt i den rigtige retning.

Her er fem ting, du måske ikke vidste:

  • Jeg har brunt bælte i jujitsu
  • Jeg har set alle sæsoner af Gift ved første blik, men ejer ikke et fjernsyn
  • Jeg kan virkelig ikke lide bladselleri
  • Jeg har let til tårer og får tit en klump i halsen, når noget er smukt – fx fællessange til fester, reklamer med babyer eller romantiske scener i dårlige film
  • Jeg er i gang med at blive klog på, hvordan jeg kan investere mine penge bæredygtigt

Hvis der er et eller andet, du vil vide, så spørg bare løs. Og endnu engang: Velkommen til! Tak fordi du læser med.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Blogbiblioteket: Lån en bog om klima, miljø og bæredygtighed

Hvis der er én ting, som har været med til at tænde min interesse for klima, miljø og bæredygtighed, så er det bøger. Bøger om madkultur. Bøger om klima. Bøger om den måde, vi behandler dyr i landbruget. Bøger om økonomi. Bøger om at ændre vaner, skifte spor og skære ned. Bøger om kød. Bøger om alt muligt, som lige så stille har præget mig, udvidet min horisont og gjort mig klogere.

For nogle år siden lavede jeg bloggen til et mini-bibliotek, hvor I kunne låne mine bøger. Er der nogen, der kan huske det? Det var vildt hyggeligt, mange af bøgerne blev lånt ud adskillige gange, og jeg fik sat ansigt på nogle af dem, som læste med. Det synes jeg, at vi skal gøre igen! Så skriv en kommentar, hvis du vil låne en af bøgerne. Så sender jeg en mail til dig, så vi kan aftale et møde. Jeg kan mødes i dagtimerne i indre by i København.

Lån en bog om klima, miljø og bæredygtighed

Links markeret med * er reklamelinks. Hvis du køber en bog via linket, får jeg en procentdel af købsprisen. Men hey – lån bogen af mig i stedet eller find den på biblioteket!

No Impact Man* af Colin Beavan

En dokumentar om Colin fra New York, som beslutter sig for at leve fuldstændig uden at sætte negative aftryk på planeten i et år. Det betyder nul skrald, nul elektricitet, nul benzin. Vildt inspirerende projekt, som han kaster sig ud i med mottoet The job is simply this: to live our lifes as though we make a difference.

Eating Animals* af Jonathan Safran Foer

Foer (hvis romaer jeg virkelig kan anbefale) deler i denne bog sine overvejelser og tanker om, hvad han vil putte i munden. Han skriver om fabrikslandbrug, overfiskeri og salmonelleudbrud for at finde frem til et sæt spisevaner, han kan forklare uden dobbeltmoral til sit barn, som elsker sin hund. Det var blandt andet på grund af den her bog, at jeg stoppede med at spise fisk.

Why we love dogs, eat pigs and wear cows* af Melanie Joy

Melanie Joys bog er et forsøg på socialpsykologisk at afdække den kultur, der definerer vores forhold til dyr og normaliserer det faktum, at vi slår dem ihjel og spiser dem uden samvittighedskvaler. En spændende vinkel på køddebatten, om end hun er amerikansk (og dermed dramatisk) så det driver.

Den afskyelige* af Charlotte Weitze

En vaskeægte klimaroman! Den afskyelige foregår i fremtiden, hvor de fleste mennesker fødes med mærkelige misdannelser og klimaet har forandret sig. Den er en kærlighedshistorie, en fantasifortælling og et kreativt bud på, hvordan verden måske kommer til at se ud, hvis vi ikke ændrer kurs.

Kød – en antologi* af blandt andre Mickey Gjerris

En samling tekster om kød som biologisk, historisk, kulturelt, filosofisk, etisk og økonomisk fænomen, som vi som forbrugere deltager i, når vi (ikke) køber og spiser kød. Kapitlerne har hver deres tema, indgangsvinkel og forfatter – det handler om alt fra produktionen af svin i Danmark til etik og kødkultur.

På den anden side* af Jørgen Steen Nielsen

I denne bog skriver Jørgen Steen Nielsen om sit ophold på en lille skotsk ø, hvor livet er langsomt, simpelt og afhængigt af vejret. Han væver anekdoter fra øen sammen med samfundskritik, overvejelser af om man som individ egentlig kan stille noget op mod klimaforandringerne, og beskrivelser af hvordan opholdet påvirker ham personligt. Rolig og eftertænksom bog, som ikke lades som om der findes ét rigtigt svar på, hvordan vi skal indrette os.

Den hemmelige kok* af Mats-Eric Nilsson

Tilsætningsstoffer og aroma. Fup, fiduser og grillsmag. Den hemmelige kok handler om, hvordan billige ingredienser forarbejdes til ukendelighed i fødevareindustrien og derefter kaldes for mad. Hurtigt læst, intelligent skrevet og lidt af en øjenåbner.

This Changes Everything* af Naomi Klein

Klimakrisen er en så stor og omfattende krise, at den ikke kan løses i det kapitalistiske system – det er præmissen for Naomi Kleins bog, som også er filmatiseret. Bogen er ét langt argument for, at hvis vi skal redde vores livsgrundlag, så skal vi lægge hele samfundet om og gentænke, hvordan vi handler med hinanden.

Det var alle de bøger om klima, miljø og bæredygtig livsstil, jeg ejer! Udover dem vil jeg anbefale Michael Pollans bøger In Defense of Food* og The Omnivore’s Dilemma*. De handler begge to om mad, måltider og hvordan vi forarbejder, fremstiller og forfiner vores fødevarer. Michal Pollan taler for, at vi skal spise efter grundreglen “Eat food. Not too much. Mostly plants” og har en nøgtern tilgang til moderne madkultur, som jeg rigtig godt kan lide.

Vil du låne en bog? Skriv i kommentarfeltet, hvilken en du vil låne, og husk at angive den rigtige mailadresse. Så sender jeg dig en mail, så vi kan aftale nærmere. Først til mølle – vi laver en venteliste, hvis der er bøger, som flere gerne vil låne. Håber I vil være med!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

To film & en serie om bæredygtighed, du kan se lige nu

Lige nu er der guf på dr.dk til alle os, der betaler licens og kan lide at blive inspireret af levende billeder. Nærmere bestemt to film og en serie. Jeg skynder mig at anbefale dem nu, for den ene film er kun tilgængelig til og med på søndag. Og begge film er blandt mine absolutte klimafilmfavoritter. Go!

Den franske dokumentarfilm I morgen

Se den her indtil 6. oktober.

Den to timer lange dokumentarfilm I morgen er noget så sjældent som en klimafilm med en optimistisk vinkel. Filmens franske skabere rejser rundt i verden og finder de mennesker, byer og virksomheder, som har taget klimaudfordringen ved hornene og er gået i gang med at redde verden. Det er der kommet en virkelig fin film ud af, som indgyder håb og konkrete idéer til handling.

Den danske dokumentar Så meget godt i vente

Se den her her indtil 19. august.

Så meget godt i vente er en megasmuk film om bonden Niels Stokholm, som dyrker jord og holder kvæg på biodynamisk vis med alt, hvad det indebærer. Den er skabt af Phie Ambo, som er klimakriger helt ind til benet. Jeg faldt pladask for den i 2014, da jeg så den i biffen – den kan noget særligt med sin langsommelighed, sine dramatiske nærbilleder og skildringen af en mand, som elsker naturen.

Den norske miniserie Min klimakamp

Se den her indtil august næste år.

Den norske miniserie Min klimakamp i 5 afsnit (spørg mig ikke, hvorfor de har valgt en titel med lige præcis dén association!) handler om en ung kvinde, som går sine egne vaner efter i sømmene og forsøger at ændre sin livsstil. Jeg har ikke selv set serien endnu, men jeg har hørt godt om den fra flere. Jeg forestiller mig, at den kan lidt af det samme, som No Impact Man kunne.

Har I ellers set noget godt på det sidste – eller måske læst noget? Jeg kunne godt trænge til at opdatere mig selv lidt på dokumentarfronten!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'