Alle artikler af %s

Emma

Perspektiv

Blogbiblioteket: Lån en bog om klima, miljø og bæredygtighed

Hvis der er én ting, som har været med til at tænde min interesse for klima, miljø og bæredygtighed, så er det bøger. Bøger om madkultur. Bøger om klima. Bøger om den måde, vi behandler dyr i landbruget. Bøger om økonomi. Bøger om at ændre vaner, skifte spor og skære ned. Bøger om kød. Bøger om alt muligt, som lige så stille har præget mig, udvidet min horisont og gjort mig klogere.

For nogle år siden lavede jeg bloggen til et mini-bibliotek, hvor I kunne låne mine bøger. Er der nogen, der kan huske det? Det var vildt hyggeligt, mange af bøgerne blev lånt ud adskillige gange, og jeg fik sat ansigt på nogle af dem, som læste med. Det synes jeg, at vi skal gøre igen! Så skriv en kommentar, hvis du vil låne en af bøgerne. Så sender jeg en mail til dig, så vi kan aftale et møde. Jeg kan mødes i dagtimerne i indre by i København.

Lån en bog om klima, miljø og bæredygtighed

Links markeret med * er reklamelinks. Hvis du køber en bog via linket, får jeg en procentdel af købsprisen. Men hey – lån bogen af mig i stedet eller find den på biblioteket!

No Impact Man* af Colin Beavan

En dokumentar om Colin fra New York, som beslutter sig for at leve fuldstændig uden at sætte negative aftryk på planeten i et år. Det betyder nul skrald, nul elektricitet, nul benzin. Vildt inspirerende projekt, som han kaster sig ud i med mottoet The job is simply this: to live our lifes as though we make a difference.

Eating Animals* af Jonathan Safran Foer

Foer (hvis romaer jeg virkelig kan anbefale) deler i denne bog sine overvejelser og tanker om, hvad han vil putte i munden. Han skriver om fabrikslandbrug, overfiskeri og salmonelleudbrud for at finde frem til et sæt spisevaner, han kan forklare uden dobbeltmoral til sit barn, som elsker sin hund. Det var blandt andet på grund af den her bog, at jeg stoppede med at spise fisk.

Why we love dogs, eat pigs and wear cows* af Melanie Joy

Melanie Joys bog er et forsøg på socialpsykologisk at afdække den kultur, der definerer vores forhold til dyr og normaliserer det faktum, at vi slår dem ihjel og spiser dem uden samvittighedskvaler. En spændende vinkel på køddebatten, om end hun er amerikansk (og dermed dramatisk) så det driver.

Den afskyelige* af Charlotte Weitze

En vaskeægte klimaroman! Den afskyelige foregår i fremtiden, hvor de fleste mennesker fødes med mærkelige misdannelser og klimaet har forandret sig. Den er en kærlighedshistorie, en fantasifortælling og et kreativt bud på, hvordan verden måske kommer til at se ud, hvis vi ikke ændrer kurs.

Kød – en antologi* af blandt andre Mickey Gjerris

En samling tekster om kød som biologisk, historisk, kulturelt, filosofisk, etisk og økonomisk fænomen, som vi som forbrugere deltager i, når vi (ikke) køber og spiser kød. Kapitlerne har hver deres tema, indgangsvinkel og forfatter – det handler om alt fra produktionen af svin i Danmark til etik og kødkultur.

På den anden side* af Jørgen Steen Nielsen

I denne bog skriver Jørgen Steen Nielsen om sit ophold på en lille skotsk ø, hvor livet er langsomt, simpelt og afhængigt af vejret. Han væver anekdoter fra øen sammen med samfundskritik, overvejelser af om man som individ egentlig kan stille noget op mod klimaforandringerne, og beskrivelser af hvordan opholdet påvirker ham personligt. Rolig og eftertænksom bog, som ikke lades som om der findes ét rigtigt svar på, hvordan vi skal indrette os.

Den hemmelige kok* af Mats-Eric Nilsson

Tilsætningsstoffer og aroma. Fup, fiduser og grillsmag. Den hemmelige kok handler om, hvordan billige ingredienser forarbejdes til ukendelighed i fødevareindustrien og derefter kaldes for mad. Hurtigt læst, intelligent skrevet og lidt af en øjenåbner.

This Changes Everything* af Naomi Klein

Klimakrisen er en så stor og omfattende krise, at den ikke kan løses i det kapitalistiske system – det er præmissen for Naomi Kleins bog, som også er filmatiseret. Bogen er ét langt argument for, at hvis vi skal redde vores livsgrundlag, så skal vi lægge hele samfundet om og gentænke, hvordan vi handler med hinanden.

Det var alle de bøger om klima, miljø og bæredygtig livsstil, jeg ejer! Udover dem vil jeg anbefale Michael Pollans bøger In Defense of Food* og The Omnivore’s Dilemma*. De handler begge to om mad, måltider og hvordan vi forarbejder, fremstiller og forfiner vores fødevarer. Michal Pollan taler for, at vi skal spise efter grundreglen “Eat food. Not too much. Mostly plants” og har en nøgtern tilgang til moderne madkultur, som jeg rigtig godt kan lide.

Vil du låne en bog? Skriv i kommentarfeltet, hvilken en du vil låne, og husk at angive den rigtige mailadresse. Så sender jeg dig en mail, så vi kan aftale nærmere. Først til mølle – vi laver en venteliste, hvis der er bøger, som flere gerne vil låne. Håber I vil være med!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

To film & en serie om bæredygtighed, du kan se lige nu

Lige nu er der guf på dr.dk til alle os, der betaler licens og kan lide at blive inspireret af levende billeder. Nærmere bestemt to film og en serie. Jeg skynder mig at anbefale dem nu, for den ene film er kun tilgængelig til og med på søndag. Og begge film er blandt mine absolutte klimafilmfavoritter. Go!

Den franske dokumentarfilm I morgen

Se den her indtil 6. oktober.

Den to timer lange dokumentarfilm I morgen er noget så sjældent som en klimafilm med en optimistisk vinkel. Filmens franske skabere rejser rundt i verden og finder de mennesker, byer og virksomheder, som har taget klimaudfordringen ved hornene og er gået i gang med at redde verden. Det er der kommet en virkelig fin film ud af, som indgyder håb og konkrete idéer til handling.

Den danske dokumentar Så meget godt i vente

Se den her her indtil 19. august.

Så meget godt i vente er en megasmuk film om bonden Niels Stokholm, som dyrker jord og holder kvæg på biodynamisk vis med alt, hvad det indebærer. Den er skabt af Phie Ambo, som er klimakriger helt ind til benet. Jeg faldt pladask for den i 2014, da jeg så den i biffen – den kan noget særligt med sin langsommelighed, sine dramatiske nærbilleder og skildringen af en mand, som elsker naturen.

Den norske miniserie Min klimakamp

Se den her indtil august næste år.

Den norske miniserie Min klimakamp i 5 afsnit (spørg mig ikke, hvorfor de har valgt en titel med lige præcis dén association!) handler om en ung kvinde, som går sine egne vaner efter i sømmene og forsøger at ændre sin livsstil. Jeg har ikke selv set serien endnu, men jeg har hørt godt om den fra flere. Jeg forestiller mig, at den kan lidt af det samme, som No Impact Man kunne.

Har I ellers set noget godt på det sidste – eller måske læst noget? Jeg kunne godt trænge til at opdatere mig selv lidt på dokumentarfronten!

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

Spørgerunden: Svar om baby & bæredygtighed

Så er vi nået til sidste omgang svar fra spørgerunden – nemlig dem om baby og bæredygtighed. For hvordan er det lige, man kan kombinere en sine grønne værdier med at have en baby i huset? Der følger vildt mange beslutninger med, når man får et barn. Så jeg kan virkelig godt forstå, at det var et emne, I spurgte ind til! Vi gør nogle ting super bæredygtigt og andre ting mindre bæredygtigt herhjemme. Forhåbentlig kan mine svar bruges til noget for jer, som selv bakser med (kommende) babyer. Og måske er det også spændende bare til refleksion. I hvert fald kommer de her!

I øvrigt kan du læse et indlæg om, hvordan vi forberedte os sådan rent praktisk på at få en baby lige her. Og her kan du finde de første svar fra spørgerunden.

Nævnt i videoen:

Vigga – økologisk børnetøj på abonnement
Reshopper – verdens bedste app til børnetøj

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Mad

10 tips til dig, som vil spise
mindre kød
og mere grønt

Hvordan er det lige, man kommer i gang med at spise flere grøntsager og mindre kød? Jeg blev ikke vegetar fra den ene dag til den anden, og jeg ved, at madvaner kan være stædige. Det tager tid at forandre den måde, vi spiser på. Men det betyder ikke, at det er umuligt. Her er ti tips til dig, som gerne vil spise mere vegetarisk, men ikke helt ved, hvordan du skal gribe det an.

1: Tag ét måltid ad gangen

Hvis du gerne vil spise mere grønt, så drop alle tanker om, at fra nu af skal du spise mindre af ditten og mere af datten. Start med at planlægge ét måltid uden kød. Det kan være, du dropper bacon til din søndagsmorgenmad på søndag. At du skifter skinke eller laks ud med hummus, pesto eller oliventapenade til frokost i morgen. Eller laver grøntsagslasagne i stedet for lasagne med kød, når det er din tur til at stå for aftensmaden næsten gang. Når du har klaret ét vegetarisk måltid, kan du gå i gang med at planlægge det næste.

2: Find inspiration

Der er mange, der er bedre til at lave vegetarmad end dig. Mere opfindsomme, mere erfarne, mere kreative, mere eksperimenterende, mere belærte om smag, tekstur og teknikker. Udnyt det! Gå på biblioteket og lån en stak vegetariske kogebøger. Søg på nettet efter blogs, som laver den slags mad, du godt kan lide. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken selv, og gudskelov for det.

Læs også: Vegetarisk frokostinspiration

3: Opdater din krydderihylde

Grøn mad er helt afhængigt af gode krydderier. Hvis din krydderihylde er veludstyret, kan du lave de lækreste retter med ganske få ingredienser – men gamle krydderier smager af ingenting. Så gå dine bøtter og dåser igennem, tjek om krydderierne stadig dufter og smager af noget. Hvis de ikke gør, så skift dem ud. Ellers bliver du skuffet over resultatet, hvis du følger opskrifter med krydderier.

4: Lær at lave et par basisretter

To er nok. Det kan være indisk curry og lasagne, pastasovs og grøntsagsdeller eller tærte og friske forårsruller. Med et par basisretter i ærmet kan man få de fleste kombinationer af grøntsager til at smage godt på kort tid. Det gør, at hvert måltid ikke behøver føles som et stort projekt. Jeg laver altid mine basisretter på dage, hvor jeg har rester af forskellige grøntsager liggende, som skal bruges.

5: Husk at nem mad er helt i orden

Jeg laver pasta med købepesto mindst en gang om ugen. Rugbrød med hummus er også en ganske fin aftensmad. Spejlæg og stegte kartofler smager himmelsk. En pizza på købepizzabund er en fin løsning, når det skal gå hurtigt. Bare fordi det skal være vegetarisk, behøver det ikke være svært eller 100% lavet fra bunden.

Læs også: Indkøb og økonomi – så mange penge bruger jeg på mad om måneden

6: Skyl, snit og hak om søndagen

Hvis du synes, det tager for lang tid at snitte og hakke grøntsager hver aften, så snup en times tid i køkkenet med en god podcast om søndagen og forbered dig til ugen. Skyl grøntsager, snit og hak dem, kom dem i beholdere hver for sig – så er de lige til at kaste på en bageplade og smide i ovnen, komme i en wok eller på en pande eller i en pastasovs. Og jeg lover, at øvelse gør mester – du bliver en hurtigsnitter, hvis du øver dig.

7: Køb en god kniv

En god kniv er essentiel i ethvert køkken, men måske især i et køkken, hvor der skal hakkes og snittes masser af grøntsager. Det behøver ikke være en dyr kniv, men køb en, der er ordentlig. Gå i en køkkenudstyrsbutik og bed om råd, eller køb en brugt kniv i god kvalitet en genbrugsbutik. Slib den, når den bliver sløv, og behandl den ordenligt (ikke noget med at lægge den i en rodeskuffe). Det er en fornøjelse at have en skarp kniv, som ligger godt i hånden.

8: Start en madklub

Prøv at lufte dine tanker om at spise mindre kød og mere vegetarmad med dine veninder, dine kollegaer eller din familie. Måske er der nogen, der har tænkt det samme? Gå sammen om madklub! Så kan I øve jer sammen, forsøge at imponere hinanden og grine af det, hvis det kikser.

9: Tag udgangspunkt i retten, ikke kødet

Hvis du er vant til at tage udgangspunkt i kød, når du laver mad, og tænke: “Okay, så vi skal have kylling. Hvad har jeg lyst til som tilbehør?” – så prøv i stedet at tænke: “Okay, har jeg lyst til en gryderet med ris til, en pastaret, wok, pizza, noget stegt, noget bagt eller en salat?” Ved at tage udgangspunkt i en “slags ret” (hvad er det rigtige ord? Jeg er ikke kok, he) i stedet for en slags kød, kan du åbne op for flere muligheder og måske være mere kreativ.

10: Hav øjne og ører åbne, når du spiser ude

Lur et trick fra din kantine på arbejdet, prøv at huske hvad der var lækkert ved den sandwich, du bestilte fra en sandwichbar, eller kast dig ud i at genskabe en vegetarret, du bestilte på en restaurant. Spørg din tante, hvordan hun laver sin lækre salatdressing. Kort sagt: Stjæl andres idéer!

Det var 10 tricks til dig (eller din veninde), som vil spise mindre kød. Har du flere idéer, så del dem endelig i kommentarfeltet! Der er selvfølgelig også den lidt dyre løsning med en måltidskasse – det ved jeg, at mange er glade for at bruge som kickstart af deres nye madvaner. Med en måltidskasse i et par uger får man hurtigt opbygget rutiner og lært nye smage at kende, som man så kan arbejde videre med, hvis man opsiger sit abonnement.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Mit forbrug i 2018: April til juni

I år fører jeg en liste over ting, jeg anskaffer mig. Det gælder tøj, dimser til hjemmet, elektronik, møbler, smykker, sko, børneting – og alt andet, som ikke indgår i vores almindelige husholdning. Nu er halvdelen af året gået, og det er tid til en status over de sidste tre måneder. Som I måske kan huske, skriver jeg tre lister: ting vi får i gave – ting vi køber brugt – ting vi køber fra ny.

Læs også: Mit forbrug i 2018

Listen er lavet for at give mig overblik og en realistisk fornemmelse af, hvad der flytter ind hos os i løbet af et år. Den er ikke en opfordring til købestop eller en kilde til dårlig samvittighed. Lad os se på, hvad der er flyttet ind i løbet af de sidste tre måneder!

Ting vi har købt fra ny: Denne liste er igen den korteste. I de sidste tre måneder har vi købt 11 ting fra ny – to til mig, to til Otto og syv til os alle sammen. Til mig har jeg købt to bh’er fra Underprotection. Otto har fået et nyt forhjul til sin klapvogn (som vi har købt brugt på DBA) og et plastikunderlag til at beskytte gulvet mod den mad, han kaster med. Til os alle sammen har vi købt to Weck-glas, tre planter til altanen, en vinduesskraber og et nyt armatur til køkkenvasken, fordi det gamle var gået i stykker.

Ting vi har købt brugt: Vi har købt mest brugt i denne omgang. Tøj, regntøj, cykelhjelm og solhatte til Otto (Reshopper og Mødrehjælpen), et rullegardin, babysikringer til stikkontakter, vasketøjskurve, en kjole til mig og to isbakker, som vi bruger til vores plantekasser på altanen.

Ting vi har fået i gave: Otto har fået syv gaver, og jeg har fået 12. To af Ottos gaver og otte af mine er ting, vi har arvet fra andre i familien – tøj og legetøj – og resten af gaverne er nye ting.

Læs også: Mit forbrug i 2018: Januar til marts

Så hvad kan man lære af det? I hvert fald at det primært er husstandens mindste beboer, vi køber ting og sager til. Og at langt, langt det meste af det, vi har brug for til ham, bliver købt brugt. Det glæder mig virkelig at se, hvor nemt det er at få fat på brugte børneting. Det eneste, vi ikke har kunnet finde brugt i denne omgang, er plastikunderlaget til under hans stol ved spisebordet. En anden ting, jeg glæder mig over, er at jeg arvede en bunke tøj fra min mor, som hun ikke længere fik brugt. Det bliver helt perfekt til efteråret – der var nemlig både en uldfrakke, en uldkjole og en sweater i blandt.

Følger du med i dit forbrug? Og vil du dele med os, hvordan årets første halvdel er gået?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

25 små ting, du kan gøre for klimaet

Der er masser af små hverdagsvaner, man kan ændre for at leve mere klimavenligt. Her har jeg samlet 25 små tips og tricks, som gør din hverdag grønnere uden at kræve en kæmpe indsats. Det er selvfølgelig ikke de mindste ting, som gør den største forskel – men det er meget bedre at komme lidt i gang (eller lidt længere) end at gå i stå, fordi man ikke kan overskue de store linjer. Alting tæller! Her er altså 25 idéer til dig, som vil leve lidt mere bæredygtigt i dag, end du gjorde i går. Jeg hepper på dig.

1. Hav altid et stofnet med i tasken, så du kan sige nej tak til plastikposer

2. Brug de affaldscontainere, din kommune stiller til rådighed, og sorter dit affald

3. Tag cyklen frem for bilen, hvis du skal på en kort tur

4. Reparer dit tøj – fiks det selv, få hjælp af en sykyndig bekendt eller send det til en skrædder

5. Genanvend dine madrester, også de små. Kom en rest havregrød i bolledejen, brug en lille rest suppe som pastasovs, steg ris fra i går på panden

6. Skift bank til en, som tager ansvar. Jeg har selv Merkur Andelskasse.

7. Tag stikket ud af stikkontakten på de apparater, som bruger stand by-strøm, når du ikke bruger dem

8. Køb en menstruationskop og slip for at skabe affald, når du har menstruation

9. Sig nej tak til reklamer af papir i din postkasse

10. Ryd op i reklamerne i din indbakke

11. Saml papir, der kun er printet på den ene side, og brug det til noter, indkøbslister og så videre

12. Sæt din telefon på flytilstand om natten (eller sluk den), så du sparer strøm

13. Overvej tøjkøb i mindst 24 timer, før du slår til

14. Bliv frivillig i en miljøorganisation eller doner penge til en (eller flere) hver måned

15. Spis mindre kød

16. Husk at kulhydrater – pasta, brød, kartofler – er super klimavenlig mad

17. Gør det til en vane at tjekke, om du kan låne eller købe brugt, før du køber nyt

18. Stil en beholder i din køkkenvask, når du fx skyller grøntsager. Brug vandet, du samler i beholderen, til at vande dine potteplanter.

19. Gå efter miljømærker, når du køber rengøringsmidler, toiletartikler og så videre. Hvis det ikke findes i en miljømærket version, så overvej, om du kan lade være med at købe det.

20. Ønsk dig oplevelser frem for ting (eller sig nej tak til gaver)

21. Meld dig ind i et Fødevarefællesskab og lær at lave mad af økologiske, lokale råvarer

22. Drop en flyvetur og tag toget på ferie i stedet

23. Skift elelskab til et, som støtter etableringen af nye vedvarende energikilder som vindmøller og solcelleanlæg – et “klasse A” produkt. Find en oversigt her.

24. Køb kvalitet frem for kvantitet. Dyrt brugt er det bedste, du kan vælge.

25. Vær modig. Provoker dine venner og din familie lidt ved at tale højt om, hvad du vælger fra og til.

Inspiration til denne liste er taget fra indlægget Mange bække små, hvor jeg tilbage i 2014 samlede en række små tiltag, som læserne havde delt med mig i kommentarfeltet. Hvis du har tilføjelser til listen eller andre gode idéer til små lette grønne hverdagshacks, så skriv endelig! Måske kan vi samle nok små hverdagsforandringer sammen til at udvide listen til 50 ting?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Indkøb

Tør du købe brugt elektronik?

Indlægget indholder affiliatelinks (markeret med *). Jeg får en lille procentdel af den pris, du betaler, hvis du køber noget gennem mit affiliatelink. Prisen er selvfølgelig den samme for dig, som den ellers ville være.

Har I kastet jer ud i at købe brugt elektronik? Det kan virkelig betale sig økonomisk og milijømæssigt – men jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke altid er nemt. Der er ingen tvivl om, at elektronik er et område, hvor det virkelig batter at købe brugt: Computere, telefoner og andre dimser er nemlig ressourcekrævende at fremstille og forurenende at skille sig af med, og så er arbejdsforholdene ofte under al kritik oven i hatten. Men det er også et område, hvor det nyeste og bedste er tillokkende, og hvor man hurtigt kan købe katten i sækken, hvis man køber brugt og ikke er forsigtig.

Jeg købte mit kamera brugt i 2013 på Den Blå Avis. Det turde jeg godt, fordi jeg kunne se, at markedet var stort, og fordi jeg kendte andre, som havde gjort det med succes. Senere har jeg opgraderet mit objektiv til et bedre, som jeg også købte på DBA og stadig bruger. Begge dele fungerer upåklageligt til det, jeg har behov for. Og så fik jeg dem til under halv pris af, hvad de har kostet fra ny – plus at jeg har sparet på ressourcerne!

Da min telefon døde i slutningen af 2016, overvejede jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg tjekkede Fairphone, men droppede den, fordi den ikke kan måle sig med andre telefoner i kamerakvalitet, hvilket er vigtigt for mig.  Jeg turde ikke købe en brugt telefon på DBA, fordi jeg var nervøs for, om den ville have for dårligt batteri, crashe 14 dage efter eller være for langsom. Ulempen ved DBA er jo, at man ikke får en kvittering eller har garanti. Derfor endte jeg med at købe en ny iPhone – men hvis jeg havde vidst, at man kan købe brugte iPhones* med et års garanti, så havde jeg nok gjort det!

Da det var tid til at udskifte min computer (som sagde som en støvsuger og desværre ikke kunne fikses) sidste år, tog jeg mig sammen og undersøgte, hvad der findes af muligheder for at købe brugt med garanti. Valget faldt på Refurb*, som sælger brugt elektronik med et års garanti til rigtig fine priser. Jeg valgte en MacBook Pro, som ikke er den smarteste mindste lettelse nyeste cooleste model, men er stabil. Den har god batterilevetid og kan pålideligt og hurtigt gøre det, jeg skal bruge: Køre Word til specialet, lade mig surfe rundt på nettet, redigere billeder og streame tv-serier.

Jeg har haft computeren i et halvt år nu og har ingen klager. Da jeg modtog den, var opladeren defekt, men det fiksede de lynhurtigt og sendte mig en ny med det samme, uden at jeg skulle sende den gamle tilbage eller “bevise”, at den var ødelagt. God stil. Jeg har helt klart fået blod på tanden (eller spinat mellem tænderne, man er vel vegetar!) i forhold til brugt elektronik nu. Det var ligesom bare en barriere, der skulle overskrides. Og med et års garanti tør jeg godt.

Har I prøvet at købe brugt elektronik, eller er der noget, der holder jer tilbage? Jeg tænker, at det også især er oplagt til større børn, som skal have egen telefon eller computer, men ikke skal have noget, der har kostet en million.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Interviews

Spørgerunden: De første svar

Det er altid sjovt at se, hvad I spørger om, når der er spørgerunde herinde. I denne omgang handlede cirka halvdelen af spørgsmålene om babyting. Dem tænker jeg, at jeg vil svare på i en video. Så her kommer svar på alt det, der ikke handler om at blive mor eller få et barn!

Hvad er dine ambitioner med Sustain Daily?

Jeg vil helt vildt gerne have, at Sustain Daily bliver en bæredygtig forretning, så vi kan blive ved med at dele inspiration til bæredygtig livsstil og vise, at bæredygtighed er lækkert. Personligt ville jeg elske at lave Sustain Daily to dage om ugen og arbejde som psykolog tre dage om ugen. Det ville være helt perfekt. Lige nu arbejder jeg frivilligt som chefredaktør, og Johanne arbejder på fuld tid med at udvikle biksen og sørge for den daglige drift. Ambitionen lige nu er at lave et julemagasin, som kan konkurrere med mere mainstream julemagasiner og blive solgt over alt, hvor man kan købe magasiner! Vi vil mega gerne nå ud til endnu flere, end vi gør i dag – både med Sustain Daily Podcast, webmagasinet og de fysiske magasiner.

Hvordan føles det snart at være færdig på universitetet?

Det føles dejligt. Jeg glæder mig til at starte på et nyt kapitel. Jeg har læst siden 2011 (først et år på IT Universitetet) og startede på psykologi i 2012. Så det er seks et halvt år på samme uddannelsesinstitution, når jeg bliver færdig til nytår. Det må også være nok, he! Jeg frygter dog ærlig talt lidt at skulle have et fuldtidsjob, for hvordan skal jeg så få tid til alt det, jeg også gerne vil? De sidste mange år har jeg været vant til, at min hverdag var fleksibel. Når den pludselig ikke er det længere, hvad gør jeg så? Det bliver spændende at finde ud af.

Må vi se billeder fra jeres hjem og hvordan I har tænkt bæredygtighed ind i det?

Ja, det må I gerne. Det skal jeg nok få skrevet et indlæg om.

Hvad har du af sommerferieplaner?

Ikke det store i år. Vi har lige været tre uger med tog til Italien, så sommeren bliver en blanding af at skrive speciale, weekendture i sommerhus, til Fanø og til Düsseldorf og forhåbentlig en hel masse is i Københavns parker. Det passer mig super godt, at vi ikke skal være væk i længere tid ad gangen.

Hvordan går det med dit speciale?

Lige så stille fremad :) Jeg har først deadline den 30. december, så jeg er i en rigtig rar fase lige nu, hvor opgaven tager form, uden at det føles presset. Fra 1. august har jeg et specialekontor, og jeg glæder mig til at få en hverdag sammen med 7 andre, som også skriver speciale.

Er dig og din kæreste enige om den bæredygtige livsstil?

Ja, heldigvis. Vi er begge to meget involverede i grøn omstilling og bæredygtighed, så det er ikke svært at blive enige om, at ferierne skal foregå med tog, eller at vi altid forsøger at finde ting brugt og affaldssorterer og spiser vegetarisk hjemme og sådan.

Hvordan bruger du din bulletjournal til at inkorporere bæredygtige vaner i hverdagen?

Hm, godt spørgsmål. Jeg bruger primært min bullet journal som kalender og notesbog. Jeg ved, at mange bruger deres til at tracke alt muligt, men det er jeg ikke så stor fan af – bortset fra, at jeg jo tracker mit forbrug i år! Alle ting, jeg køber eller får, som ikke er husholdning, skriver jeg på en liste i min bullet journal. Og så har jeg en anden liste, hvor jeg løbende skriver ned, hvad jeg mangler. Så kan jeg tage den frem, hvis jeg skal på loppemarked eller er i en stor genbrugsbutik.

En top 5 over dine yndlingsretter?

Curry, pasta, jordbær, pomfritter, alt med masser af frisk koriander. Jeg er generelt bare ret glad for at få mad, når jeg er sulten.

Hvor ser du dig selv om 10 år?

Uh, der er længe til. Så er Otto 10 år! Det har jeg virkelig svært ved at forestille mig faktisk. Men lige nu er ønskescenariet noget à la: Jeg bor i et hus eller en større lejlighed i København med min familie, som er blevet udvidet med mindst et barn. Måske har vi boet i udlandet lidt, måske ikke. Jeg arbejder deltid som psykolog et spændende sted og deltid med Sustain Daily, som har eget kontor og flere ansatte, som brænder for at sprede grøn inspiration. Vores faste udgifter i familien er så små, at vi ikke behøver tjene mange penge begge to for at klare os, og vi er generelt glade for livet og tilværelsen.

Hvilke erfaringer har du med mælkemad uden ko? Er der noget, du særligt godt kan lide?

Åh, mælkemad! Det ord tror jeg ikke, jeg har hørt, siden jeg gik i folkeskolen og besøgte min veninde Mille. Så hvis nogen, som læser med, ikke ved det: Mælkemad er mad med mælk på! Anyway. Jeg kan bedst lide havremælk på müsli, havregryn og sådan, helt klart. Og kokosyoghurt fra Harvest Moon () er også sindssygt lækkert. Den eneste planteyoghurt, som jeg virkelig ægte foretrækker frem for en komælkebaseret. Desværre er den ret dyr, men jeg køber den alligevel ind imellem som en treat.

Er det muligt at se et billede af dig som 16-årig?

Ja, så lad gå :) Jeg fik først Facebook, da jeg var 17, og jeg er 18 på det ældste billede af mig derinde. Så jeg har været i gemmerne! Jeg er ikke sådan en, der har gemt alle digitale billeder fra mit liv, i hvert fald ikke et sted, hvor jeg kan finde dem. Så jeg har haft et fotoalbum frem for at finde dem her. Old school billeder. Taget med digitalkamera, printet ud og klistret ind i en bog for 12 år siden.  Vildt egentlig, at min generation er den sidste, hvis barndom og ungdom ikke ligger på nettet.

Jeg elskede den grå hættetrøje med broderet enhjørning, som jeg havde købt i Urban Outfitters sammen med min far, da vi var i New Orleans året inden. Og jeg elskede den der jakke! Faktisk har jeg først smidt den ud for et par år siden. Der var foret fuldstændig mørt og hullet, jeg har virkelig brugt den til døde. Jeg er 15 på cykelbilledet (næsten 16) og 16 på det med jakken. Ligner vist ret godt mig selv, tror jeg? Lidt blødere i ansigtet, lidt færre rynker. Og shit, jeg havde meget hår!

Du lavede engang et indlæg med, hvad du havde i dine køkkenskabe, men hvad har du i dit køleskab?

Det har jeg også lavet et indlæg om engang for tusind år siden! I april 2012 for at være præcis. Så det er vist på tide med en opdatering. Nu har jeg altid:

– dijonsennep
– sambal oelek eller anden stærk chilisovs
– gær
– grøntsager (lige nu: gulerødder, broccoli, agurk)
– kolde øl
– æg og ost, som Jonathan køber
– oliven og kapers
– marmelade
– random rester (lige nu: kogte kartofler, en kvart vandmelon, en fanta, en brieost)

Vil du skrive et indlæg omkring de gode små ændringer? Sådan hvilken olie, der er mest miljøvenlig i forhold til madlavning, hvilke poser du bruger til skrald, menstruationskop og andre små tips, tricks og optimeringer.

Det kan du tro, jeg vil. Jeg har nok bevæget mig mere og mere over i at gå op i de store linjer fremfor de små forandringer i løbet af de sidste par år, men det er en god idé at få genopfrisket og videregivet alle de små tricks. Det skriver jeg et indlæg om.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Perspektiv

At rejse langt med tog

garmish partenkirchen eibseeJeg er efterhånden blevet rigtig god til at rejse langt med tog. Senest er jeg for en uges tid siden hjemvendt fra en tur til Piemonte i Italien. Vi boede i et hus i en lille landsby i 11 dage, og det var helt perfekt. Byen havde én restaurant, og vi havde udsigt over bjergene fra altanen. På vejen derned besøgte vi familie i Hamborg og venner i München, og på hjemturen stoppede vi hos venner i Innsbruck og Berlin. Men nok ferieblær – nu skal det handle om tips! Jeg har nemlig tænkt på, hvad det er, der gør vores togferier så rare. Og jeg tror, jeg har fundet ud af, at det kan koges ned til tre ting. Så her kommer mine tre bedste tip til at rejse langt med tog!

#1: Længere ferie eller kortere afstand

Mit første tip til dig, som gerne vil rejse på ferie uden fly, er at holde fri i mindst 14 dage. Det tager tid at rejse med tog, og det skal det også have lov til. Det er ikke sjovt at føle, at halvdelen af ferien forsvinder i ren transport. Så snup en ferieuge mere, hvis du har mulighed for det. Den ekstra tid gør, at man kan komme længere væk uden at skulle begynde hjemrejsen, så snart man ankommer. Jeg har selv været på togferie i tre uger i flere omgange. Det er nok til at nå til Italien og have masser af tid.

Læs også: CO2-kompenser din flyvetur

monforte d'alba Hvis du ikke kan tage fri i længere tid, så tag kortere væk! Nogle gange kan man tro, at en ferie handler om at komme langt væk. Men for mig – og de fleste andre, vil jeg tro – handler ferie mere om at slappe af. Der er mange destinationer, som kan nås på en dag fra København: Hamborg, Berlin, Göteborg, Bornholm, Malmö, Århus, Stockholm, Oslo, Aalborg osv.

#2: Opdag en ny by på vejen

Der er masser af skønne steder i Europa, du kan besøge. München – som er et kæmpe trafikknudepunkt for langdistancetog – har en af verdens største parker lige midt i byen, hvor folk står på surfboard på en flod. I Berlin kan du spise ude til ingen penge, købe Club Mate og føle dig indfødt eller besøge et museum i en bunker. Hvis du skal til Paris, så stop i Bruxelles og spis pommes frites med stærk belgisk øl til, før du sætter dig i det direkte lyntog næste formiddag. At gøre rejsen til en del af ferien er virkelig dejligt. Du får set mere, end du ville, hvis du bare bevægede dig gennem Europa langt over skyerne. Måske finder du endda et nyt yndlingssted, samtidig med at du forebygger total togudmattelse.

#3: Vælg rejsetidspunkt med omhu

Det er ikke ligegyldigt, hvornår på døgnet, du sidder i toget. Jeg har tidligere kørt en del med nattog for at komme hurtigt et sted hen eller hurtigt hjem igen. Det er perfekt, fordi man sparer en overnatning og udnytter tiden. Og så er der noget hyggeligt ved at bumle afsted og fornemme landskabet, som ændrer sig, mens man halvsover. Men med et lille barn går det ikke med nattog. På vores sidste rejse valgte vi derfor bevidst at bruge dagtimerne på at tage toget, så vi havde rolige morgener og rolige aftener. De fleste tog har i øvrigt en afdeling til familier med småbørn, i hvert fald i Tyskland.

Læs også: 4,5 år uden fly

at rejse langt med tog: aperitivo i italienNår du vælger, hvornår du vil rejse, så tænk også på eventuelle togskift. Ender du med at skulle skifte tog kl. 2 om natten, er det rart at være forberedt med vækkeur (eller virkelig meget kaffe). Hvis du skal rejse om morgenen eller sidst på eftermiddagen, så husk at bestille plads – på strækninger med hurtigtog er der nemlig ofte mange pendlere.

Hvordan er dine erfaringer med at rejse langt med tog – har du nogle tricks?

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'