Mad

Æblegrød, kålsalat & efterårspasta

emma slebsager bolle æblegrødNår det er mørkt, når man vågner, har man fortjent æblegrød med hjemmelavet müsli til morgenmad. Og en bolle med peanutbutter og en kop varm te. Så kan man lidt igen, måske endda overskue at skulle ud. Jeg havde i hvert fald ikke andet valg end at cykle på uni, men det var egentlig i orden. Mine fag er spændende på det her semester, og jeg føler at jeg rykker mig.emma slebsager grønkålssalat pavlova madpakkeTil frokost havde jeg pakket resterne af grønkålssalaten fra aftenen inden og den sidste pirog fra fryseren. Det var en vinderkombination.emma slebsager pasta squash majsOm aftenen lavede jeg pasta med alt godt fra køleskabet og køkkenbordet: en halv squash, majsene fra en majskolbe, nogle tomater og en chili. Haps, så var det væk og køleskabet tomt. Jeg har lyst til at spise alle mine aftenmåltider i skåle for tiden, det må være efteråret.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Ida V.R.
    8. oktober 2015 at 19:50

    Hej Emma! Helt ude af kontekst ift. indlægget, men når du fryser bananer ned, hvordan gør du så det?

    • Besvar
      Emma
      8. oktober 2015 at 20:29

      Haha, ingen problem med spørgsmål udenfor kontekst! Jeg skræller dem og skærer dem i mindre stykker, som jeg kommer i fryseren i en genanvendelig frysepose.

  • Besvar
    Freja
    10. oktober 2015 at 09:51

    Hej Emma!
    Jeg er rigtig glad for din blog: Det hele er meget simpelt og lige til at gå til, og derfor er det altid her jeg går ind, når jeg ikke lige ved, hvad jeg skal gøre ved en squash eller en rødbede.
    Mit største problem er at få brugt rub og stub af mine indkøb, da jeg er den eneste som spiser vegansk/vegetarisk, så det kunne være rigtig spændende at se, hvordan du får brugt et stort hvidkål eller overflod af porrer. Fryser du ned? Laver du store potioner? Eller har du en lang række af opskrifter, så du aldrig kun får lavet råkost osv.? Det var måske en ide til et blogindlæg :-)

    • Besvar
      Emma
      11. oktober 2015 at 09:58

      Uh ja, jeg kender godt kåludfordringen. Det er en god tanke, jeg lader den lige rumstere lidt i mit hoved og vender måske tilbage med et indlæg. Ellers kan jeg lige hurtigt anbefale tærter og/eller pirogger – de kan fyldes med hvad som helst, bare man krydrer det godt. Og porresuppe!

    Skriv en kommentar