Mad

Æbleboller med valnødder

Køleskabsboller er måske det smarteste, jeg ved. Om aftenen blander man en kvart pakke gær med noget vand og noget mel, og om morgenen klatter man dejen ud i passende klumper på en bageplade og har luksusmorgenbrød 20 minutter senere. Den nyeste variation i mit køkken er med revet æble og grofthakkede valnødder. Den er sødere end spinatvariationen og gulerodsvariationen og passer virkelig godt til solbærsyltetøj og en kop brandvarm te. De kan også tages med i lommen, som de er, hvis man går ud i sneen for at trække vejret lidt og skal have proviant med. Og så er de gode mod madspild, fordi rynkede og uspændende æbler faktisk er allerbedst at bage med.

• Husk at du også kan følge med på instagram @emmaslebsager og på bloglovin'

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    Sara
    19. januar 2014 at 15:58

    Er der flere på tirsdag? :)

    • Besvar
      Emma
      20. januar 2014 at 14:04

      Det er meget muligt!

  • Besvar
    Ida V.R.
    21. januar 2014 at 12:22

    Har du nogle ca. mål på de lækre boller? :)

    • Besvar
      Emma
      21. januar 2014 at 13:08

      Jeg laver altid boller af en kvart pakke gær, som jeg opløser i en halv liter vand. Så tilføjer jeg kerner/frø/nødder og frugt/grønt og salt og tilsætter mel, indtil dejen har konsistens som havregrød. Så ind i køleskabet natten over og ud på en bageplade og ind i ovnen ved 220 grader næste morgen :)

  • Besvar
    Marian
    21. januar 2014 at 12:54

    Åh det lyder jo som den bedste kage-bolle-ish. Måske kunne man lige pimpe dem med lidt kanel og vaniljepulver for at peppe kage-temaet op ;) Jeg er også fan af koldthaevede boller. Og surdej. Så let og enkelt – helt uden dejkaos i hele hytten! I love it!

    Hej med dig

    • Besvar
      Emma
      21. januar 2014 at 13:10

      Det kunne man helt sikkert! Koldhævet er vejen frem, det er SÅ smart at man kun skal gøre en skål ren. Min surdej døde desværre i sommerferien af omsorgssvigt (av), måske jeg skulle starte mig en ny.

  • Besvar
    Mitzie Mee
    21. januar 2014 at 18:56

    Sikke en god idé! Tror også lige at jeg vil sætte en portion boller over:)

    • Besvar
      Emma
      22. januar 2014 at 08:39

      Det lyder som en god plan. Altid, altid godt at have en bolledej i køleskabet.

    Skriv en kommentar