Skadelig kemi i hverdagen: Tanker fra en Omstillingscafé

3. september 2015 af Emma 4 kommentarer ,

Har I tænkt over, hvor mange af de ting, vi omgiver os med, som ikke har en indholdsfortegnelse? Vi har ikke en chance for at vide, hvad køleskabe, kjoler, sko, stole, legetøj eller den kuglepen, jeg nogle gange sidder og bider i til forelæsningerne, er lavet af. På EU’s liste over problematiske kemikalier står der 8.000 forskellige stoffer, som alle er skadelige. De kan være hormonforstyrrende, skadelige for miljøet, allergifremkaldende, kræftfremkaldende eller noget helt femte. Men de er ikke forbudte.

Emnet til sidste Omstillingscafé var kemi, og talerne var Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi og Louisa Sørensen fra COOP. Stine satte i sit oplæg fokus på, at en uklar og løs lovgivning betyder, at problemet skubbes hen på forbrugeren, som selv må tage ansvar for at finde de produkter, som indeholder mindst mulig skadelig kemi. Alle de 8.000 stoffer på EU’s liste har virksomheder pligt til at oplyse om, at de bruger i deres produkter – men kun, hvis forbrugeren selv spørger direkte. Det gør man ikke så tit, vel?

Louisa fortalte, at COOP har en strengere regulering med deres varer, end lovgivningen tvinger dem til. Det er tilsyneladende unikt, at en supermarkedskæde på den måde beskytter forbrugerne, men sådan har COOP altså gjort siden 1997, og det synes jeg er virkelig sejt. De har et laboratorium, hvor de tjekker, at deres varer fra eksterne leverandører lever op til deres krav. Og så er de typisk hurtige til at reagere, når det kommer frem, at der er skadelige stoffer i et eller andet – fx mikroovnspopcorn.

Både Stine og Louisa anbefalede, at man i sin egen hverdag køber Svanemærket, køber færre nye (plastik)ting og husker at gøre rent og lufte ud derhjemme. Ftalater og andet godt har det nemlig med at sive ud af produkterne og sætte sig fast på støv. Lækkert, ikke?

 

Jordbærsyltetøj, kartoffelmadder, ribskage & vegeburgere

1. september 2015 af Emma0 kommentarer , ,

emmaslebsager jordbærmarmeladeI torsdags startede jeg dagen med to ristede boller, den ene med jordbærsyltetøj, som min far har lavet, den anden (som jeg spiste halvdelen af, mens jeg tog det her billede) med peanutbutter.emma slebsager kartoffel på rugbrødTil frokost blev det kartoffelmadder med dijonsennep og et drys mikrogrønt. Kan I huske, at jeg vandt tre små spirehaver fra Tiny Gardens? De to første døde, fordi jeg havde for travlt med at suse rundt i sommerhuse, men den tredje har jeg haft stor succes med! Det kræver bare, at den får lidt vand hver dag, så vokser de små spirer så hurtigt, at man næsten kan se det ske.

emma slebsager kage ribsOm eftermiddagen spiste jeg et stykke ribskage med bær fra fødevarefællesskabet. Jeg bagte den i weekenden efter den her opskrift, som er vegansk og helt simpel. Desværre kunne man ikke rigtig smage ribsene :(emmaslebsager burger kidneybønnebøfAh, om aftenen fik vi vegeburgere! Det har jeg ikke lavet i 100 år, og da jeg fandt ud af, at jeg havde alle ingredienser hjemme, var der ikke langt fra tanke til handling. Bøfferne er lavet af kidneybønner, forårsløg, peberfrugt, havregryn, chili, garam masala og en klat sennep. Haps!

Sommergæst: Selina Juul

30. august 2015 af Emma0 kommentarer , ,

Hej Selina. Vil du fortælle os lidt om dig selv og din hverdag til at starte med?

Jeg hedder Selina Juul og er stifteren af Danmarks største organisation mod madspild, Stop Spild af Mad. Min hverdag er aldrig den samme to dage i træk, jeg kan være i Danmark eller i udlandet og tale, holde møder med politikere og ministre, være ude og lave tv eller radio eller events. Jeg har aldrig et kedeligt liv – det, jeg ikke har nok af, er fritid. Jeg prøver at holde lørdag og søndag fri, men det er nogle gange meget svært.

► Jeg var med jer som frivillig en gang på Rådhuspladsen, hvor vi delte 40.000 bananer ud. Så mange bananer smed COOP nemlig ud hver måned på det tidspunkt. Føles det nogensinde som et uovervindeligt problem, du har kastet dig ud i at bekæmpe?

Nej, det synes jeg ikke. De seneste resultater viser, at madspildet i Danmark er mindsket med 25% og 4,4 milliarder. Det er en gigantisk reduktion, måske europæisk rekord, så det går den rigtige vej. Når man kan se resultater på den måde, så mister jeg ikke modet.

Hvad er det sværeste ved at arbejde med madspild, og hvad er det sjoveste?

Det sværeste er, at vi altid mangler penge. Det gør alle organisationer som os. Jeg ville gerne lave mange flere ting, end jeg laver i dag, men når alt arbejdet foregår ulønnet og frivilligt, er der grænser for, hvor meget man kan lave, og hvor meget man kan få folk til at lave. Og det er hårdt. Det du så på Rådhuspladsen, der havde vi søgt om penge og fik et PR-bureau til at hjælpe os, og det var helt fantastisk. Men jeg vil sige, at det er den største udfordring at skulle kæmpe for pengene.

Det sjoveste er, at jeg oplever så utrolig mange spændende mennesker. Det er fantastisk at komme i kontakt med nye inspirerende mennesker og at gå til møder med statsministre og kendte politikere, ikke kun i Danmark, men også i udlandet. På den måde har jeg et enormt spændende liv. Men når folk siger “Wow, du rejser og oplever hele verden!”, så siger jeg som sandheden er, at jeg rejser og oplever en hel masse lufthavne og konferencelokaler og hoteller. Det er utroligt sjældent, at jeg ser noget som helst andet. Men mine møder med mennesker gør, at jeg nogle gange bliver overrasket over, at arbejde kan være så spændende.

Du er selv meget i medierne, og jeg tror de fleste i Danmark kender dit ansigt og din gejst. Hvordan er det for dig?

Det er rigtigt, at jeg er afsindigt meget i medierne, men det er kun om madspild. Jeg siger altid nej, hvis nogen spørger, om vi skal lave tv om noget andet eller radio om noget tredje eller om jeg vil være med i Vild med dans. Det vil jeg ikke, for jeg er kun i medierne om madspild. Folk der følger mig på sociale medier tænker måske: “Hold da op, hun taler kun om madspild, hun tænker ikke på andet!”. Og ved du hvad? Jeg tænker også på alt muligt andet. Men det er vigtigt for mig, at mit ansigt udadtil kun er det faglige og saglige med fokus på madspild, ikke hvad jeg mener om ting eller hvilke sko, jeg har. På min facebookprofil er der ingen feriebilleder, og jeg har ikke en privat instagram. Jeg har bevidst valgt, at mit offentlige image handler om madspild, intet andet, og det gør det nemmere for mig at være så meget et offentligt ansigt.

Når det er sagt, så sender vi jo også andre ud! Vi har en undersøgelse om madspild i fryseren i medierne lige nu, og i den forbindelse har en af vores kokke været en del i medierne. Det drejer sig om sagen, ikke om personen.

► Apropos kokke – vil du fortælle lidt om det team af frivillige, som du omgiver dig med?

Vi har nogle fantastiske frivillige! Stop Spild af Mad ville ikke have været det samme, hvis vi ikke havde haft dem. Både til events, festivaller og alt muligt andet er jeg meget taknemmelig over alle de dejlige frivillige, vi har, som gør tingene mulige. Vi har en kernegruppe af kokke, kogebogsforfattere og andre madkyndige personer, og så har vi 38.000 følgere på Facebook, som hopper lidt til og fra og hjælper til events. De kan være alt fra kokkeelever til helt almindelige unge mennesker, der bare interesserer sig for madspild.

► Har du et par gode tips til at mindske sit private madspild?

Helt aktuelt har vi fundet ud af, at mange bruger fryseren som en slags midlertidigt opholdssted for madrester, man ikke umiddelbart nænner at smide ud. Så kommer de i fryseren først, og når man finder dem et år efter, ryger de ud og bliver til madspild. Det kan man forhindre ved at skrive datoer på det, man fryser ned, og ved at lave mindre portioner. Generelt vil jeg anbefale, at man tænker over sine indkøb og kun køber det, man har brug for. Hvis man har for meget af noget, kan man dele det med andre – lige nu er der for eksempel masser af frugter på træerne, som oven i købet er gratis, og som desværre ofte går til spilde. Der er flere gode råd her.

► Og så det store spørgsmål, som til dig en ildsjæl som dig næsten virker dumt: Tror du, at et enkelt menneske kan gøre en forskel?

Det ved jeg, at vi kan. Helt klart. Tænk på, hvor meget vi er rykket de sidste år! Det er ikke mere end syv år siden, at jeg startede Stop Spild af Mad som en bevægelse, fordi jeg som forbruger ikke ville finde mig i vores store madspild. Det smittede hurtigt af på butikkerne, og nu smitter det også af på producenter og politikere og er blevet et punkt på den offentlige dagsorden. Som forbrugere har vi en kæmpe magt, og det er vigtigt, at vi udnytter den.

Tre små til weekenden

28. august 2015 af Emma0 kommentarer , , ,

Tre små er tilbage! Det er sidste fredag i min månedlange sommerferie fra uni, så nu er det tid til at genoptage bloggens fredagsritual. I denne uge har jeg fundet to glade nyheder og en trailer til den dokumentarfilm, som er blevet på baggrund af Naomi Kleins bog ‘This Changes Everything‘. De to nyheder er, at markedet for økologi vokser i Danmark, hvilket kan påvirke landmænd til at omlægge til økologisk landbrug, og at Paris forbyder biler i byen søndag den 27. september. Det sidste er klart mere symbolsk end det første, men begge dele fortjener klapsalver i min bog.

paris uden biler biler paris
naomi klein film this changes everything som dokumentar
økologi markedet vokser glad nyhed økologiske marked vokser

 

 

Min radiodebut

26. august 2015 af Emma 6 kommentarer , ,

I fredags var jeg i fornemt selskab hele formiddagen. Jeg var nemlig inviteret med i radioprogrammet Hviids Varmestue på Radio24syv, som netop denne fredag handlede om klimaforandringer. Mere præcist handlede det om, hvorfor det er så svært at komme ud af starthullerne og i gang med at gøre noget i stedet for bare at tale om problemerne. Lige et emne efter mit hjerte! Min rolle i programmet var ‘det unge håb’, og der var tændt for min mikrofon længe nok til, at jeg fik talt om både konkrete ting, man kan gøre i sin hverdag for at leve mere bæredygtigt, og mere flyvske ting som at skifte sit perspektiv, vende frustration til handling og se muligheder i stedet for afkald.

Programmet kan høres som podcast eller på nettet i to dele – jeg er med fra 45 minutter inde i den første del, men  hør endelig det hele og få Steen Hildebrandt, Malaika Thomsen, Christian Poll og Ida Aukens ord med også. Og hvis du bagefter sidder med en trang til at begynde at forandre din egen hverdag, så husk at de her indlæg findes:

Guide: Fem grønne vaner

Guide: Lille indsats, stor grøn effekt

Guide: At leve økologisk på SU

Rysteribs, blommer & artiskokpesto

24. august 2015 af Emma0 kommentarer , , , ,

emmaslebsager havregrød med rysteribsI sidste uge tog jeg et sommerkursus på uni og var for en stund tilbage i hverdagen. Hverdag rimer på havregrød, og den her med rysteribs fra fødevarefællesskabet vandt prisen for finest udklædte.emma slebsager artiskokpesto blommer ærterTil frokost spiste jeg madpakke for første gang i månedsvis, det var egentlig helt dejligt. Her havde jeg pakket avokadomadder + blommser og ærter fra Fødevarefællesskabet.emmaslebsager artiskospesto pastaEfter dagens undervisning og øvelser i psykologiske samtaler, var jeg typisk tom i hovedet og træt. På sådanne aftener er en stor portion pasta sagen – den her var med artiskokpesto, som jeg lavede af en dåse artiskokker fra en pizzafest, en håndfuld basilikum fra altanen og en masse citronsaft.

Sæt klimakryds i kalenderen

22. august 2015 af Emma 2 kommentarer

Der sker gode ting for tiden, har I lagt mærke til det? Jeg kan i hvert fald se, at min kalender stille og roligt bliver fyldt med klimakrydser. Hvis du trænger til udfordring, inspiration, nye perspektiver eller et sted at gå hen med noget overskydende energi og handlekraft efter sommerferien, så har jeg samlet et par ting her. Hvis du har hørt om noget, som ikke er på listen, så tilføj det endelig i en kommentar.

Omstillingsstafetten
Seje Omstilling Nu bruger efteråret på at rejse rundt i landet og starte debatter, samtalesaloner og workshops om alt fra deleøkonomi til fremtidens fødevareforsyning. De kommer i løbet af de næste måneder forbi Herning, Aarhus, Hobro, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg, Nakskov, Thisted, Svendborg, Samsø, Roskilde og Kalundborg, og min erfaring er, at deres arrangementer er super.

Omstillingscafé om kemi i hverdagen
Apropos Omstilling Nu, så er sæsonens første omstillingscafé nu på onsdag den 26. august. Den har temaet ‘Kemi i hverdagen’ og særligt fokus på, hvordan stoffer i vores hverdagsting virker både på menneskekroppen og miljøet. Gæsterne er fra COOP og Forbrugerrådet, og jeg glæder mig.

Kaffe Konkret: Stiftende generalforsamling
To dage senere, fredag den 28. august, holder foreningen Kaffe Konkret stiftende generalforsamling. De er et nyt initiativ, som vil lave bæredygtig forretning baseret på kaffegrums. Det lyder mystisk, men giver super god mening – bare prøv at se videoen nederst i indlægget her. Join dem på fredag, hvis du vil høre mere eller være med til at udnytte en hidtil spildt ressource.

Uddannelse til bæredygtig omstilling
Den 9. september arrangerer Højskolebladet LIVE en debat om, hvordan uddannelsessystemet kan være med til at engagere og involvere os i den reelle, praktiske omstilling til et mere bæredygtigt liv. Jeg tror på højskolerne af hele mit hjerte og glæder mig til at høre, hvad panelet tænker om sagen.

Alle arrangementerne er gratis. Her er videoen om kaffegrums:

Ristet krydderbolle, salat & chili

19. august 2015 af Emma0 kommentarer , , ,

emma slebsager tebolle med sambaSom barn spiste jeg i en lang periode krydderboller med Nutella til morgenmad hver dag. Det er der kommet et ganske fornuftigt menneske ud af, så den her morgen var et lykkeligt gensyn, selvom Nutellaen var skiftet ud med Samba, som er øko og vegansk og smager mere af chokolade end sin børnevenlige fætter. Bollen havde jeg reddet fra mit arbejde engang og puttet i fryseren, og den blev sprød på den helt rigtige krydderbollemåde.

emma slebsager arbejdssalat2Apropos arbejde, så blev min frokost indtaget på Gentofte Sygehus, hvor jeg arbejder lidt endnu. Jeg spiste salat fra kantinen + en fersken + brød. Der er tonsvis af hvedekerner og linser under kålen, de er heldigvis gode til at lave både lette og tunge salater.

emmaslebsager chili con kærlighedOm aftenen lavede jeg chili con kærlighed, som Luna kalder det – altså chili uden dyr i :) Den her var med kidneybønner fra fryseren, gulerod, peberfrugt, løg og masser af krydderier. På toppen fik den basilikum, for det spiser vi på alting for tiden. Vores plante på altanen har det så lækkert, at vi næsten ikke kan følge med.

Sommergæst: Janne Wohlfeil

16. august 2015 af Emma 2 kommentarer , ,

janne introbillede ► Hej Janne! Vil du kort fortælle, hvem du er?

Jeg er en helt almindelig studerende, der bor i Aarhus og nyder mit liv – og har gjort det til en livsstil at producere så lidt affald som muligt. For et halvt år siden begyndte jeg et Zero Waste eksperiment og startede bloggen Tag Skraldet!, hvor jeg deler mine erfaringer og oplevelser med at reducere mit affald. Affaldsreducering betyder, at jeg handler med stofposer i stedet for plastikposer og altid har min drikkedunk med, så jeg ikke skal købe plastikflasker, men fx også at jeg køber mange madvarer uden emballage: Hos bageren får jeg mel og havregryn direkte ned i nogle store glas, i kaffe- og tehandlen kommer jeg med mine egne beholdere, når jeg blander slik, har jeg en lille stofpose med til at komme det i, osv.
Desuden har jeg anskaffet mig en ormekompost til grøntsagsskræller, bind og tamponer er erstattet af stofbind og en menstruationskop, mine ben barberer jeg med en fin gammeldags barberskraber, hvor bladet kan genbruges, og så børster jeg tænder med komposterbare tandbørster af bambus. Det lyder lidt måske lidt ekstremt, men det kan sagtens lade sig gøre uden det store besvær!

janne wohlfeil 2

At leve bæredygtigt er rigtig mange ting. Hvordan kan det være, at du netop har kastet dig over Zero Waste frem for fx økologi, bæredygtig mode eller madspild?

Indtil for et år siden syntes jeg egentlig, at jeg levede ret bæredygtigt. Jeg købte primært økologiske madvarer, jeg smed næsten aldrig madrester ud, og jeg havde bevidst besluttet mig for ikke at have en bil for miljøets skyld. Men så faldt jeg en dag over begrebet Zero Waste og læste om en familie i USA, hvis affald fra et helt år(!) kunne være nede i en glaskrukke. Der gik det op for mig, hvor meget affald jeg selv producerede – simpelthen fordi jeg aldrig havde tænkt på affald som et miljømæssigt problem.

I virkeligheden er affald et kæmpe problem. For det første bliver der spildt en masse ressourcer og energi på at producere ting, som næsten bliver smidt ud med det samme, fx emballage og billige plastikting, som er produceret til at gå i stykker hurtigt. For det er det problematisk at komme af med affaldet: Enten brænder vi det det, hvilket frigiver en masse farlige kemikalier til atmosfæren og den luft, vi indånder, eller vi gemmer det væk på lossepladser, hvor det aldrig forsvinder og kemikalierne får lov til langsomt at sive ned i undergrunden.

Jeg oplevede, at folk ligesom jeg gik rigtig meget op i økologi og snakkede meget om madspild, men jeg tænkte, at der var for lidt fokus på affaldproblemet og hvordan man kan reducere sit affald. Derfor startede jeg bloggen, som primært har fokus på affaldsreducering. Jeg lever bæredygtigt på andre områder end affald – affaldsprojektet har måske i virkeligheden fået mig til at tænke endnu mere over bæredygtige valg generelt – og i mine blogindlæg har jeg også altid fokus på de løsninger, der generelt er bæredygtige. Men mit fokus ligger bevidst på affald, fordi jeg mener, det er vigtigt at også dette budskab bliver spredt.

► Oplever du nogle gange, at dit princip om ikke at skabe affald står i vejen for sociale aktiviteter med andre mennesker? Og i så fald: Hvordan griber du det an, hvad tænker du om “clashet” mellem dine egne værdier og andre menneskers?

Det sker især når jeg er “ude”. Til Sankt Hans ville jeg have en øl med en veninde, men de havde ingen pantflasker, kun fadøl i engangsplastikkrus. Tilfældigvis havde jeg mit eget krus med, som jeg kunne bruge i stedet, fordi vi havde lavet picnic inden, men ellers ville det selvfølgelig være blevet et dilemma: Øl og det sociale eller Zero Waste?

Når jeg er hjemme hos andre, kommenterer jeg ikke på, hvor meget affald de laver. Jeg får tværtimod dårlig samvittighed over, at mine venner nogle gange nærmest undskylder over for mig over at have købt ting, der er pakket ind! Men jeg kan godt finde på at foreslå nogle ting, de kan ændre for at undgå en del affald, hvis det lige giver mening. Hvis vi køber ind til noget fælles, foreslår jeg for det meste at gøre det zero waste, men hvis det bliver for besværligt, er jeg også villig til at gå på kompromis. Det er vigtigt for mig, at Zero Waste bliver ved med at være sjovt og føles meningsfyldt, at det ikke bliver en kæmpe byrde hverken socialt, økonomisk eller tidsmæssigt. Så må det betyde, at jeg ikke kan være 100% konsekvent. Hvis jeg skræmmer folk væk ved at være for ekstrem, gør jeg jo ikke nogen forskel alligevel.

janne wohlfeil 1

Det giver vildt god mening for mig at undgå fx emballage, men mange økologiske varer er desværre pakket ind i cirka syv lag plastik. Hvad tænker du om det – køber du så hellere konventionelt og uindpakket?

Dét er en ting, der frustrerer mig helt vildt! Det giver ingen mening, at netop økologisk frugt og grønt er pakket ind, når det på alle andre måder er det mest bæredygtige valg. Omvendt er det heller ikke en løsning at pakke alt det konventionelle frugt og grønt ind i stedet for, for det er der nu engang mere af, og så ville det i sidste ende betyde mere affald end nu.

Heldigvis kan man få de fleste ting uindpakket, bare ikke i supermarkeder. Jeg køber altid frugt og grønt på markedet, hos fødevarefællesskabet eller i helsekoster, hvor det ikke er pakket ind. Det kan godt lade sig gøre, men det er ikke en nem løsning, og det er ikke holdbart for de fleste mennesker.

For mig er den største udfordring nødder, som jeg kan få konventionelt i løs vægt eller økologisk i en plastikpose. Jeg har besluttet mig for at købe de konventionelle af hensyn til eksperimentet og for at skabe fokus på affald, men jeg kan sagtens forstå, hvis man vælger de økologiske. Hvad der er mest bæredygtigt afhænger altid af mange faktorer, som vi ikke kan beregne som privatpersoner: lokalt eller importeret, økologisk eller konventionelt, med eller uden emballage osv.

Det vigtigste er, at vi tager et bevidst valg og fortæller andre om det. I sidste ende er det ikke vores egen indsats, der gør en forskel, men at andre bliver inspireret til at gøre det samme :)

► Du skrev for nylig, at du ikke har været nede med skrald i 5 uger. Det er godt nok sejt! Hvor vil du anbefale, at man begynder, hvis man vil skære ned på sit affald?

Jeg havde ikke troet, at jeg ville kunne nå så langt på 5 uger, da jeg startede i februar. Det vigtigste er nok at tro på, at man kan gøre en forskel. Og så at starte med de nemme ting først, så man hurtigt får en succesoplevelse og ikke giver op, bare fordi flødeboller ikke kan fås uden indpakning. Tre nemme ting at starte med kunne være:

1. erstat bæreposer af plastik med nogle af stof
2. få et “nej tak til reklamer”-skilt på postkassen
3. anskaf en drikkedunk

Hvis man allerede har gjort de ting og har lyst til at tage et yderligere skridt mod mindre affald, kan man også læse mine to lister over 10 ting, man kan starte med, hvis man gerne vil reducere sit affald: liste 1 & liste 2.

janne wohlfeil 3

► Og endelig klassikeren: Tror du, at man som enkeltperson kan gøre en forskel i verden?

Det er jeg fuldstændig overbevist om! Men jeg er også helt bevidst omkring, at det ikke er min egen indsats, der gør en forskel – det er først i det øjeblik, at jeg kan inspirere andre til at gøre det samme, at det betyder noget.

Jeg har lige været på ferie med en veninde, og jeg blev ved med at snakke begejstret om at vaske hår med naturlige ting i stedet for shampoo. Vi grinede ret meget af min æggehårvask, men da vi kom tilbage fra ferie, skrev hun til mig, at hun nu havde besluttet sig for også at droppe shampoo. Min søster erstattede for nylig engangsplastikflasker med en drikkedunk af glas, og en anden veninde fortalte mig forleden stolt, at hun nu er begyndt konsekvent at huske stofposen, når hun køber ind.

Tænk engang, hvis den familie fra USA, der inspirerede mig, ikke var gået i gang med deres Zero Waste projekt. Eller hvis de ikke havde skrevet om det på deres blog. Så havde jeg aldrig hørt om det, og så ville alle de folk, som nu langsomt er blevet inspireret af min blog, ikke have ændret deres vaner. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi alle skal have hver vores blog nu. Men fortæl dine venner om projektet. Vis din flotte nye stofbærepose til dine kollegaer. Forklar kassedamen med et smil, at slikposen er af stof i dag for at skåne miljøet. Og tro på, at det gør en forskel. Det gør i hvert fald ingen forskel, hvis man ikke gør noget.

Alle billeder er fra @tagskraldet.

Bananis, linsesalat & alene-tortilla

11. august 2015 af Emma 2 kommentarer , ,

emma slebsager vegansk is til morgenmadJeg har spist meget is til morgenmad denne sommer, må jeg sige. Vi har morgensol på altanen, og med den i hovedet og is i maven, kan det kun blive en god dag. Den her version lavede jeg af frosne bananer, en håndfuld frosne hindbær og en rest vandmelon.emma slebsager linsesalat og knækbrødTil frokost lavede jeg en salat (et must, når det er varmt) af belugalinser, som jeg havde kogt et par dage inden og sat i køleskabet, et par skiver galiamelon og masser af mynte. Jeg spiste den med hjemmelavet knækbrød med pesto, haps.emmaslebsager tortilla med bønnerOm aftenen lavede jeg noget, jeg tit laver, når jeg er alene hjemme, nemlig wraps! Jeg plejer at købe en pakke (de kan fås økologiske i min lokale SuperBrugsen), putte dem i fryseren og så tage et par stykker ud ad gangen. De bliver et festmåltid med hvad som helst i, jo. Det her var en rest ris, en rest bønnehalløj, en klat sojayoghurt og nogle forårsløg.