Gulerodssuppe med kokosmælk

2. september 2014 af Emma 2 kommentarer , ,

I går aftes fejrede jeg efterårets ankomst ved at spise suppe. Det var passende, tænkte jeg, varmt og hyggeligt. Jeg fulgte en opskrift fra Green Kitchen Stories lige præcis, som den var, for deres opskrifter skuffer aldrig. Eneste lille forskel er, at jeg ikke havde persille og limesaft til topping, men nøjedes med majs. Det kan man jo spice op og ned, som man vil. Suppen blev i hvert fald fed og cremet fra kokosmælken, sød fra gulerødderne og syrlig fra tomaterne. Lækker, med andre ord. Jeg spiste en skål inden yoga og en mere, da jeg kom hjem. Så lavede jeg en kande te, krøllede mig sammen i sofaen og lyttede til, at hverdagen lige så stille sænkede sig.

Her er ingredienserne i en gif (undtagen en majs, som jeg glemte). Sæsonbaseret, simpelt og billigt.

August i firkanter

31. august 2014 af Emma0 kommentarer

Så gik august, og sikke september melder sin ankomst – regn, rusk og semesterstart, bum! August har været 100% nydelse for mit vedkommende. Først var jeg til bryllup og græd glædestårer sammen med mine bedste venner, så tog jeg på interrail med to af psykopigerne og oplevede tusind nye ting, og her i den sidste uge, som rosinen i pølseenden, har jeg suset rundt på cykel med min kæreste i fine, fine Nordjylland. Ikke nogen dårlig måned. Nu glæder jeg mig til at starte hverdagen igen i morgen. Madpakker, kaffepauser, damemiddage, opgaveskrivning og cykelture rundt i København for at gå på besøg hos rare folk skal man ikke kimse af. Her er ni billeder, der illustrerer min august.

Ea og Emil og bryllupsglæden • en nordjysk å • interrailfrugter • tre høns, vi brugte et par timer sammen med i Perkovic • et gadehjørne i Sarajevo • en blomsterbutik på en skrå gade i Sarajevo • en bjergsø, vi badede i • udsigten fra min solnedgangsbænk i Krage Strand ved Hirtshals • den smukke gamle bro i Mostar i Bosnien. Sikke mange landskabsbilleder, det blev denne gang!

og DEN STORE FLUGT

29. august 2014 af Emma0 kommentarer

På min interrail læste jeg og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov. Den handler om, hvordan hun og hendes familie besluttede at flytte ud i en svensk skov, skilte sig af med alle deres ting og gjorde det. Ikke nogen let beslutning, og endnu mindre et let liv. I skoven knokler hele familien, for der skal fældes træer, bages brød, samles bær, laves bål og hentes vand. Alt det oprør, skam, bebrejdelser, skyld, angst og vrede, de har gemt bag computerskærmene i deres gamle liv, dukker op i skoven. Det er en vild bog om et vildt projekt, at fjerne sig fra samfundet og klare sig selv, at være stædig og bange for, om man er god nok. Andrea beskriver ærligt og stærkt, hvordan oplevelsen forandrer familien og fører dem tættere sammen, fordi de bliver tvunget til at se deres dæmoner i øjnene.

For mig var bogen et indblik i et andet liv og en anden måde, man kan vælge at indrette sig. Ingen bestemmer, hvad vi bruger vores tid på, kun os selv. Og det man fylder sit liv med, afgør hvordan ens liv bliver. Der er ingen grund til passivt at hoppe med på fuldtids- og forbrugstoget, men det kræver styrke og stædighed at stå helt af. Den styrke findes i og DEN STORE FLUGT, som jeg vil anbefale alle at læse. Den indeholder et liv i skoven, som er fyldt med både lykkeøjeblikke og hårdt, hårdt slid, men som for det første og allervigtigste viser sig at være muligt.

En ekstra bonus er de fine illustrationer, som Signe Kjær har tegnet. Jeg elsker illustrerede bøger!

Tomatstatus

27. august 2014 af Emma0 kommentarer ,

Indrømmet: Det har ikke været nemt at være en tomat på min altan denne sommer. Jeg har været på festival, i sommerhus, på Fanø, i parker og drikke øl og senest på interrail i ugevis. Alligevel har de små planter klaret sig på en blanding af min pletvise kærlighed, en god tomatpasser, vandflasker med bunden i vejret og diverse sommerregnskyl. Og se lige, hvad jeg fandt, da kom hjem i torsdags og slog altandøren op! Naturen, altså. De er små, men hvad de ikke har i størrelse, har de i sødme.

Sommergæst: Rasmus fra Gode Penge

25. august 2014 af Emma0 kommentarer ,

Sommerens sidste gæst er i den nørdede ende ligesom Simon, men i en helt anden retning. I dag skal det handle om økonomi. I løbet af det sidste års tid er det nemlig gået op for mig, at måden, vi indretter vores økonomi på, er afgørende for hvordan vi kan indrette vores liv. Frem for alt har jeg fået øjnene op for, at det kapitalistiske system ikke er hverken en nødvendighed eller en naturlighed, men tvært i mod noget, man kan opstille alternativer til og være imod på en saglig og fornuftig måde. Ikke mere herfra – tag godt imod Rasmus fra initiativet Gode Penge!

Hej Rasmus. Er økonomi objektiv?

Det kommer an på ens forståelse af ‘økonomi’. En økonomi er som udgangspunkt defineret som et socialt system bestående af mere end en person. Så lige så snart der er mere end én person på planeten jorden, og disse personer på den ene eller anden måde interagerer med hinanden, så har vi objektivt set en fungerende økonomi. I studiet af de menneskelige handlinger indenfor dette system – den økonomiske videnskab – er det derimod fuldstændig umuligt at være objektiv. En hvilken som helst analyse vil være dybt afhængig af den benyttede metode og øjnene, der ser.

I mainstream økonomi benytter man typisk begrebet alt andet lige i analyser af økonomien. Dermed pointerer man, at man begrænser sig til at se på simple sammenhænge mellem et lille antal parameter (fx BNP, arbejdsløsheden, inflationen I forbrugerpriserne). Det snævre valg af parametre og den entusiasme og detaljegrad, man kaster sig over disse med, virker dog efterhånden mere komisk end videnskabelig. Og forbindelsen til helt almindelige menneskers liv og hverdag bliver mere og mere fjern. Alt andet lige-antagelsen holder aldrig – tværtimod ses det oftere og oftere, at netop de ting, man undlader at inddrage i sine analyser, er de faktorer, som ændrer sig allermest og er mest sensitive for ændringer i tid og rum.

Når dette er sagt, sker der dog rigtig mange spændende ting indenfor det økonomiske fagområde i disse år. Der er masser af initiativer startet af nysgerrige mennesker med trang til at styrke og rede den økonomiske disciplin som et selvstændigt fagområde. Fremkomsten af Rethinking Economics, ISIPE (International Student Initiative for Pluralism in Economics) og det internationale Institute of New Economic Thinking (INET), er her især at bemærke.

Hvad er det største problem med den økonomi, vi har i dag?

I mine øjne er det største problem i dag, at vores økonomi er baseret på gæld. Uden gæld ville der ikke være penge i omløb, og vi ville ikke kunne betale skatter og handle med hinanden i de officielle valutaer. Den eneste måde, vi kan få penge til at betale skatter og indgå handler med hinanden, er ved at låne os adgang til dem via bankerne, og dermed pådrage os gæld.

Pengeudstedelsesprivilegiet – at kunne udstede penge som rentebærende gæld – er blevet tildelt en utrolig lille finanselite, som intet produktivt bidrager med til vores økonomi. De er derimod med dette særlige privilegie blevet tildelt en ubeskrivelig stor magt, som ingen indtil videre har haft mod til at tage fra dem. Denne magt er selvfølgelig især styret af de ’systemiske banker’, mens de mindre banker må følge trop, hvis ikke de vil gå ned.

Vil du kort forklare, hvad Gode Penge er?

Gode Penge er et initiativ, som arbejder for at modernisere vores pengesystem til et system, hvor penge skabes fri af gæld, og hvor alle har adgang til de samme rettigheder i forhold til hvor man kan placere sine penge. I dag er det kun banker der har adgang til at have en konto i Nationalbanken, og dermed kan placere deres penge så risikofrit som muligt. Vi arbejder for, at alle skal have adgang til at have en konto i Nationalbanken, og ikke skal tvinges til at låne sine penge til bankerne – hvilket vores indestående i bankerne i juridisk forstand er, et lån. Gode Penge arbejder altså på om ikke andet at gøre pengene bedre, og genvinde nogle af de oprindelige funktioner, vores pengesystem havde en gang. Penge skal være et middel til at underbygge handler med varer og tjenester. I dag er penge primært et værktøj til at snyde og bedrage almindelige mennesker, ødelægge produktiv adfærd og centrere samfundets ressourcer på en ekstrem lille finanskapitalistisk elite.

Hvad kan man gøre i sin hverdag for at sikre en bæredygtig økonomi?

Jeg tror, vi kan gøre rigtig meget i vores hverdag, men vi skal være varsomme med ideen om, at hvis vi blot ændrer få ting i vores hverdag, bliver verden et mere bæredygtigt sted at være. Hvis vi virkelig vil sikre en bæredygtig udvikling, bliver vi nødt til stå sammen og kæmpe for retten til overhovedet at leve et bæredygtigt liv.

Det kommer også an på, hvad man mener med bæredygtighed. Personligt har jeg en ambition om at dyrke mine egne grøntsager i en selvforsynende have, men det der især interesserer mig, er social bæredygtighed. Hvad, og hvor meget af det, kan vi mennesker holde til? Jeg tror, at vores grænser er ved at være nået på mange områder.

Jeg møder dagligt økohippier, anarkister, libertarianere, studerende og andre gode mennesker, som kæmper deres egne kampe for på en eller anden måde at gøre op med nogle af de begrænsninger, som vi er underlagt. Dybest set forstår jeg godt deres bevæggrunde for at gå op imod de etablerede systemer – om ikke andet for at bevare deres sunde fornuft og forstand – men jeg ser ofte problemer i måden, det bliver gjort på. For det første foretages mange af hverdagens kampe oftest efter en snæver ide om individets selvrealisering. Og for det andet ender folk, der udelukkende forsøger at leve deres hverdagsliv efter en alternativ model, ofte med at fremhæve majoriteternes forskellighed fremfor mangfoldighed.

Jeg mener fundamentalt set, at vi alle har en fælles kamp, som vi burde stå sammen om at kæmpe før alle andre kampe: Kampen for et pengesystem som underbygger frihed, demokrati og retten til et sted at bo, uden at skulle forgælde sig resten af livet.

Jeg er overbevist om, at hvis vi havde et bedre pengesystem, ville langt de fleste mennesker være fornuftige nok til at agere mere miljømæssigt bæredygtigt. Så længe vi ikke tager kampen op, vil den økologiske selvforsyner blive ved med at skulle underkaste sig stadig mere komplicerede økonomiske forhold.

Kan du anbefale et sted på nettet til inspiration på en regnfuld sommerdag?

Noget økonomi som fagområde mangler, er kreativitet og fokus på at opstille visionære scenarier for, hvordan samfundet kunne se ud, hvis vi ændrede de gældende mekanismer og institutioner. Derfor vil jeg anbefale følgende lille snak, fra en af min personlige favoritfilosofer, Alan Watts: What if Money was no object?

I den faglige ende vil jeg anbefale den britiske tænketank New Economic Foundations, som om nogen formår at lave interessante analyser og komme med alternative og relevante forslag til, hvordan vi kan indrette vores samfund mere overordnet.

Postkort fra psykotoget

23. august 2014 af Emma 7 kommentarer , ,

De sidste par uger har jeg drukket tusind kopper stærk kaffe på fortovscafeer, spist mig mæt i bürek med spinat og kartofler, snacket modne nektariner og friske figner og mærkelige små birkesbrød, set borge og skudhuller og broer, ligget på stenstrande med en god bog, badet i krystalklare bjergsøer og under vandfald, oplevet lidt af hvert på hostelværelser og spillet 500 i tog, på caféer og på barer. Jeg har nemlig været på interrail! Turen gik fra Ljubljana til to smukke søer i Slovenien, ned til Sibenik på Kroatiens kyst, op gennem Bosnien med stop i Mostar og Sarajevo, over Zagreb til Wien og hjem fra Wien med nattog. Det bedste var Bosnien, som jeg klart vil tilbage til. Boder med vandmelon i vejkanten, snævre bazargader i Sarajevo, bürek som betales efter vægt, frisk frugt på markeder og de vildeste landskaber at køre i tog igennem – jeg er fan. Det værste var, at mine ting blev stjålet i et nattog, men heldigvis kom mit kamera tilbage. Her er et postkort fra turen i form af et lidt af alt det lækre, vi hapsede undervejs. Har I haft det godt her?

Sommergæst: Mads fra TagTomat

20. august 2014 af Emma0 kommentarer , ,

Grønne hjørner på fortovene, en have midt i Roskilde Festivallens tisstøv og tomater på taget af et nørrebrosk skraldeskur. Årets fjerde sommergæst får byen til at spire, gør byboernes negle sorte i kanterne og får bierne til at summe af lykke. Hans tomathave, der startede som et barselsprojekt, fik vokseværk og er blevet til et fuldtidsjob. Jeg har sået en håndfuld frø fra hans høst sidste år i en altankasse, og nu er den fuld af morgenfruer. Mød Mads fra TagTomat!

Hej Mads. Hvordan startede hele det her tomateventyr?

Vi startede i 2011 med at dyrke tomater på taget af skraldeskuret i vores gård i fem hjemmelavede kapillærkasser. Jeg bor på 3. sal og savnede at have en have. Navnet TagTomat opstod, da vi skulle søge Nørrebro Lokaludvalg om økonomisk støtte til at afholde en workshop i maj 2012. Vi fik 10.000 kr. i støtte og delte kapillærkasser og tomatplanter ud til 15-20 familier ved workshoppen. Vi satte 20 kapillærkasse op på skraldeskuret og skabte grundlaget for vores lille taghave med et ganske pænt udbytte af TagTomater og TagSalat. Som 2012 gik, blev vi flere og flere i min gård, der i fælleskab passede taghaven. Børnene så nysgerrigt og legende til, og de voksne blev inspireret og engageret i at bruge tid på at se tingene gro.

I 2013 fik vi sat 35 plantekasser op og dyrket en masse grønt. Jeg startede som TagTomatkonsulent og byggede Fortovshaven samt udviklede plantekasseworkshops som en del af TagTomat.

I år er jeg så hoppet ud som grøn iværksætter, har fået et par ansatte og haft drønende, ja nærmest lynende travlt med projekter i hele København. Vi står nu der hvor vi holder Høstfest/reception for TagTomat den 22. august, og jeg håber så mange som muligt vil kigge forbi og lade sig inspirere.

Hvordan tror du, at København ser ud om 50 år?

Jeg tror København ligner sig selv, men meget grønnere. Fantastisk mange mennesker på lidt plads skaber en masse synergi. Jeg er sikker på, at vi om bare et par år vil se, at den enkelte opgang og dens beboere begynder at tage ejerskab til deres fortove og plante til med blomster og spiselige ting. Tænk hvis der stod flotte blomster ved alle bump, og halvdelen af parkeringspladserne var omdannet til små grønne drivhuse. Og da det jo sker inden for de næste par år, så prøv at forestille jer hvor grønt København vil være om 50 år :-)

Hvad er det værste og det bedste ved at arbejde med haver i byen?

Det værste er at det altid kommer bag på mig, men i særdeleshed nybegyndere, at det tager tid at lave have. Og hvis man ikke får startet i god tid, så ender det med alt for stressede processer i løbet af foråret, hvor der både skal anlægges, organiseres, uddannes, mægles, købes ind til haven osv. Det kan skabe konflikter, da folk ofte har deres egne holdninger til, hvad en pæn have er, og om der nu også skal stå en bænk foran min hoveddør og ikke hos naboen.

Det bedste er alle de fællesskaber, der opstår. Når folk har været igennem ovenstående proces, opstår der på forunderlig vis fællesskaber som man måske tidligere kendte fra landsbyens gadekær. Det at mødes hen over en plantekasse, erfaringsudveksle, ja måske ligefrem passe hinandens unger, selvom man ikke kendte hinanden for bare to dage siden, det er da noget der kan kaldes fællesskab på nye måder.

Som helt nybegynder, hvad skal man så kaste sig over på altanen eller i vinduet?

Jeg vil anbefale at man starter med en enkelt hjemmelavet selvvandende plantekasse. Hvis det er på altanen, kan den laves af en murerbalje. Hvis det er i vinduet, vil jeg anbefale en selvvandende krydderurteflaske som kan rede dine råvarer fra at tørre ud. Her i sensommeren kan man så forskellige slags spinat, og så ville jeg købe et par gode krydderurter til efterårets aftensmåltider.

Der ligger videoguides på www.tagtomat.dk/vejledninger, hvis du vil i gang. Man kan også tilmelde sig vores nyhedsbrev via hjemmesiden, og et godt tip er at holde øje med vores kommende gør-det- selv og gør-det-sammen-guide, som gerne skulle udkomme til november.

Kan du anbefale et sted på nettet til inspiration på en regnfuld sommerdag?

At høre Søren Ulrik Thomsen snakke om ”en følsom far med sit lille barn på taget af et skraldeskur” som podcast fra maj 2013, synes jeg er underholdende. Snakken om København starter ca. 20 minutter inde i programmet. Og TagTomat omtales i det 25. minut. Når Søren Ulrik Thomsen kan harmes over, at vi laver København grønt – må jeg jo have gjort et eller andet rigtigt…

Sommermorgener

16. august 2014 af Emma0 kommentarer , ,

Jeg lavede müsli og bagte boller til den helt store guldmedalje, da jeg var hjemme og vende fra sommerhuset en dag. Det er nemlig gode ting at have på lager og i fryseren, når man er sporadisk hjemme i en dag her og en dag der, og det ikke kan betale sig at fylde køleskabet.

En dag spiste jeg sojayoghurt rørt med rabarberkompot (fra fryseren) med müsli på og en bolle (fra fryseren) med peanutbutter og kakaonibs.

En anden dag kogte jeg havregrød med blåbær (fra fryseren), som jeg hældte mandelmælk (frosset før ferien og tøet op med succes) på, før jeg spiste den.

Og en tredje dag spiste jeg sojayoghurt, müsli og en nektarin. Simpelt, sommerligt og godt!

Sommergæst: Simon Elsborg Nygaard

14. august 2014 af Emma 2 kommentarer

Tredje sommergæst i rækken er til den mere nørdede side. I ved, at jeg læser psykologi, og det er ingen hemmelighed at jeg drømmer om at forene det med min interesse for bæredygtighed. Lige præcis dét har sommerens tredje gæst gjort. Han skriver nemlig phd om bæredygtighed og trivsel, og hvis I har læst med over sommeren, har I nok set hans spørgeskema. En akademiker med blik for mennesket i midten af omstillingen – mine damer og herrer, mød Simon Elsborg Nygaard!

 Hej Simon. Hvad har psykologi at gøre med bæredygtighed?

 Overordnet kan man sige, at psykologi har at gøre med bæredygtighed, fordi bæredygtighed har at gøre med mennesker. Så længe der er mennesker involveret i et eller andet, er vores psykologi også involveret. Vores bevidste og ikke-bevidste tanker, følelser, intentioner, motivationer, perceptioner, værdier og holdninger er en del af vores psykologi og hænger sammen vores handlinger. Alle disse faktorer påvirker derfor vores grad af bæredygtighed eller mangel på samme hver eneste dag.

Fordi mennesker er en helt central aktør i bæredygtighedsudfordringen er psykologi også centralt, når vi taler bæredygtighed. Ikke kun fordi det er os, som forbruger ressourcerne. Også fordi det er os, som opfatter manglende ressourcer som et problem. Vores psykologi er én af årsagerne til, at vi ikke ønsker en fremtid med mangel på ressourcer. Vi vil nemlig gerne leve det gode liv fri i tryghed og sikkerhed, hvilket er svært, når der mangler ressourcer.

 Hvorfor er det så svært at ændre sine vaner?

Det afhænger som så mange andre spørgsmål af, hvilken (psykologisk) forklaringsramme man vælger at svare ud fra. Mange vil mene, at en evolutionspsykologisk forklaring giver mening. Den vil pege på, at vi fra evolutionens side er indrettet sådan, at vi på alle mulige måder forsøger at spare på vores energi. Da det er psykologisk og fysisk energibesparende at opbygge vaner (automatiserede processer kræver mindre energi end ikke-automatiserede), er vi indrettet sådan, at vi kun sjældent ændrer vaner, hvis ikke vi er tvunget til det.

Men selvom vi er kendetegnet ved, at det kan være svært og tage lang tid for os at ændre vaner, er vi også kendetegnet ved noget andet. Nemlig at når vi står over for en udfordring, som vi bliver nødt til at løse, så er vi i bedste fald i stand til at udvise en imponerende problemløsningskreativitet og evne til samarbejde. Det er sådan en reaktion, vi skal forsøge at igangsætte globalt set, hvis vi vil ændre de destruktive vaner i vores livsstil.

Kan man have et godt liv uden et gigantisk fodaftryk?

Lige præcis det arbejder jeg med til dagligt. Hvis vi også i fremtiden vil leve gode liv, skal vi finde ud af, hvordan vi kan kombinere et godt liv med en livsstil som er bæredygtig.

Det korte svar på spørgsmålet er ”Ja, det kan man godt”. Dels har folk historisk set levet gode liv med bæredygtige fodaftryk. Og dels lever folk andre steder, fx i Costa Rica, med et næsten bæredygtigt fodaftryk samtidigt med, at de scorer højt på målinger af livskvalitet (og målingerne er fra før deres flotte vm-præstation, så det er ikke denne, som spiller ind!).

Det lange svar er, at det i for eksempel Danmark er næsten umuligt. Hvis en gennemsnitsdansker skulle leve bæredygtigt, skulle han leve for 1/3 af de ressourcer, han bruger i dag. Vi er født ind i en ubæredygtig kultur, og det er meget svært at være en del af dagens Danmark, hvis man ønsker at leve bæredygtigt. Det kan godt lade sig gøre, men det er en udfordring at gøre det, uden at det sker på bekostning af ens livskvalitet. Der er dog mennesker som lykkes med det, og disse mennesker er nogle, som vi andre kan lære af. Det er blandt andre disse mennesker, som jeg undersøger i det projekt, som jeg er i gang med.

Så det er muligt, ja, men vi har meget at lære endnu. En af vejene frem er at se på, hvad videnskaben siger om, hvor livskvalitet kommer fra. Denne viden kan anvendes til at skabe livskvalitet, som også er bæredygtig. Her er det interessant at fremhæve, at undersøgelser viser, at når vi har nået et vist grundlæggende niveau af materiel velstand, så er de vigtigste faktorer for trivsel immaterielle, fx faktorer som nære relationer, fællesskab og meningsfuldhed. Det vil sige, at når ens grundlæggende materielle behov er dækket, kan man øge trivsel på en række måder, som kan være bæredygtige. Vi kan altså øge trivsel eller livskvalitet samtidigt med, at vi nedsætter vores ressourceforbrug.

Tror du, at forskning er vejen frem i en bæredygtig omstilling?

Det korte svar er JA. Der er brug for forskning. Både den traditionelle forskning, hvor fokus primært er på at udvikle teknologiske løsninger, og den forskning som fokuserer på mennesket, for eksempel på hvordan vores psykologi i bred forstand hænger sammen med, om vi har lyst til at omstille os. Et eksempel på dette kan være, at vi skal have udviklet nye modeller for, hvordan et godt liv også kan være bæredygtigt. Dette er nødvendigt, hvis vi som befolkning skal have lyst til at omstille vores livsstil. Vi vil alle gerne leve gode liv, og det prioriterer vi ofte højere end at leve bæredygtigt. Vi skal have kombineret livskvalitet med bæredygtighed, og her er videnskaberne om mennesket en vej frem, som vi i højere grad skal have sat i spil.

Kan du anbefale en hjemmeside/video/podcast til en regnfuld sommerdag?

Først og fremmest vil jeg anbefale, at man deltager i min spørgeskemaundersøgelse. Det er en god måde til at blive klogere på forskellige elementer i sin egen bæredygtighed på, og så hjælper det os samtidigt med at blive forskningsmæssigt klogere på sammenhængen mellem livskvalitet og bæredygtighed. Og man behøver ikke nødvendigvis vente på, at det begynder at regne!

Derefter vil jeg anbefale, at man melder sig ind i en organisation eller forening, som arbejder med bæredygtighed. Bæredygtighedsudfordringen løser vi bedst i samarbejde.  Og i organisationerne findes der en masse mennesker med en utrolig stor mængde viden, som kan hjælpe en med at finde det bedste materiale indenfor den vinkel, man selv interesserer sig for.

Jeg tillader mig lige at komme med et par forslag til organisationer og foreninger, man kan melde sig ind i (når man har udfyldt Simons spørgeskema): KlimaambassadenUngEnergi, Greenpeace, Omstilling Nu, Fødevarefællesskabet, Cradle People  – foreslå endelig flere i kommentarfeltet og sig gerne jeres mening om, hvordan det gode liv kan kombineres med det bæredygtige. Jeg er sikker på, at mange af jer har praktisk erfaring med netop det!

Falafler og hjemmedyrket salat

11. august 2014 af Emma0 kommentarer , , ,

Her i varmen har jeg nogle gange mest lyst til bare at spise sprøde ting til aftensmad. Sådan en aften passede dette måltid af falafler (dem fra Nutana, de er altid gode i snæver vending), en majskolbe og en salat med rød peberfrugt, agurk, gulerod og hjemmedyrkede salatblade(!) mig ganske glimrende. Til falaflerne lavede jeg en dressing af lidt sojayoghurt rørt med røget paprika og chiliflager, som jeg lod stå og trække lidt, så den blev chilistærk.  Og så spiste jeg ellers det hele på altanen og var glad.