Når jeg ser de her billeder bliver det pludselig tydeligt for mig, hvor vegansk jeg spiser. De sidste mange uger har jeg udelukkende spist mælkeprodukter i selskab med andre – til fællesmiddag med damerne, på besøg hos mine forældre, til brunch med psykopigerne. Mine egne middagsgæster har fået vegansk aftensmad, mine madpakker har været veganske, jeg bagte sågar en vegansk kage til at have med til te hos min farmor i fredags. Tja, sådan kan det gå. Jeg trives ret godt med tilværelsen som det, Mickey Gjerris kalder vegenar, nemlig blandingen af veganer og vegetar.
Der var et godt tilbud på kikærter, og de rynkede peberfrugter var sat ned til to for ti. Perfekt, når nu de skulle i en gryderet! Det sidste billede er indkøb fra Netto. Det er altså ikke ubetydelige mængder plastik og pap, jeg sparer ved at handle i løs vægt normalt. Se lige al den indpakning!
Siden jeg startede på psykologi, har jeg stort set ikke læst en eneste bog. Det er en uskik for mig kun at læse kompendier og faglitteratur, men der har ikke rigtig været plads til andet end studiebøger i mit hoved før nu. Pludselig en dag lå Charlotte Weitzes nye roman Harzen-sanger i min taske, og før jeg fik set mig om, var den læst! Det tog en sommerhussøndag og en halv tirsdag, så var den væk.
Charlotte minder mig om Murakami, fordi magiske ting i hendes romaner sker med samme oplagte selvfølgelighed som i hans. Naturligvis synger Hanna så smukt, at fuglene sætter sig på hende. Men fuglene prikker og kradser og har næb og kløer – det mystiske, mørke og onde er med overalt. Hvis I har lyst, kan I høre Charlotte fortælle om bogen og fugle og Harzen og myter i Skønlitteratur på P1.
Et sikkert forårstegn er, at jeg er ved at skifte grød (som skal varme kolde vintertæer indefra) ud med havregryn med mælk eller yoghurt. Jeg er begyndt at købe yoghurt i soyaversionen, som minder mig om Cuba. Da jeg var der en februar for et par år siden, fandt jeg nemlig soyayoghurt. Den blev solgt i plastikposer, og jeg købte det i en butik inde i byen sammen med cubanerne om morgenen. Det var tider. Helt så eksotisk har det ikke føltes herhjemme (endnu?), men med frisk frugt er det ikke meget galt. Især ikke med passionsfrugt, som jeg fandt økologisk i Spidsroden forleden. Bonus!
I princippet har jeg haft weekend siden onsdag kl. 11, men det med helligdage og fridage tæller ikke for tiden, for jeg kan se semestrets første eksamen i horisonten… Ikke at det forhindrer mig i at tage på Vesterbro Festival i aften, for alt med måde – også eksamenslæsning. Måske kan I huske, at jeg læste i min store bog om hjernen, at social og fysisk aktivitet hjælper ens indlæring? Det har sat sig godt fast, ha! Nå. Det er tid til tre små til weekenden, denne gang feat. Michael Pollan og nogle meget små plastikstykker. Pollan siger “Eat food. Not too much. Mostly plants”, men hvordan gør man det i et amerikansk supermarked, som bugner af forarbejdede mikroovnsmåltider? God weekend!
Utroligt nok fik jeg for et par dage siden lyst til nuddelsuppe. Det har jeg ellers ikke haft, siden jeg var i Japan. Det er ikke en dårlig ting at få lyst til, for det tager 10 minutter at lave inklusiv at snitte alle grøntsagerne. Hurtig aftensmad indeed. Jeg brugte gulerødder, fennikel og frisk ingefær sammen med en gang nudler, lidt soya og chiliflager. Med forårsløg som pynt, min japanske misosuppeskål og de pangrøde spisepinde ser det næsten ud, som noget man kunne få serveret i Tokyo, ikke?
Måske er det ikke just breaking news at sige, at gift er giftigt. Ikke desto mindre er det essensen af en debat, der kører i medierne for tiden: Den gift, der sprøjtes på overfladen af ikke-økologisk frugt, grønt og korn for at holde insekter væk, er giftig – både for insekter og for mennesker. Giften er nervegift og kan spores i 99 pct. af en gruppe danske børns urin. Den påvirker især fostres og børns hjerner.
Charmerende, at man sprøjter nervegift på vores mad, så den kan blive billigere, ikke? Helt ærligt, så synes jeg, at det er absurd. Heldigvis er det let som en leg at undgå giftrester. Løsningen, som ligger lige til højrebenet, er at købe økologisk frugt, grønt og korn, som ikke er sprøjtet med gift. Pesticider er nemlig forbudt i økologiske landbrug. Fødevareminister Mette Gjerskov siger det klart og tydeligt i Berlingske: Spis økologi og slip for sprøjtegift. Sprøjtegift er nemlig giftigt – surprise!
Så kom solen og varmen og fregnerne! Fredag og lørdag var skønne på hver deres måde med solen som fællesnævner. Fredag var der campusdag på mit studie, hvilket betød at kage og eftermiddagsøl i gården lige så stille gled over i fest og koncert og barvagt i natten. Lørdag tog jeg i sommerhus med min familie, og her er jeg stadig. Gad godt blive her en uge eller to. Vi har grillet for første gang i år, læst hver vores bog i haven (med tæpper på) og drukket solbærsnaps lavet på sidste års høst.
Faktisk ville jeg bare opfordre jer til at spise is til morgenmad. Det er nemt, sundt og mega godt! Man blender en frossen banan med lidt bær (jeg brugte hindbær) og noget væske (jeg brugte soyamælk, men appelsinsaft kan anbefales!), og så kan man spise det med havregryn på eller bare som det er.
Så har jeg været på indkøb et par gange igen. Jeg bliver helt glad af alt det grønne i denne omgang! Der er økologisk fennikel til 10 kr. i Spidsroden, så det har jeg købt et par gange. Fennikel pakket ind i plastik fra Superbrugsen koster det dobbelte(!). Krumme og lige agurker, store og små æbler, røde pærer, squash, hvidløg og forårsløg er også fra Spidsroden ligesom de plettede bananer, der var sat ned til en krone stykket og røg direkte i fryseren. Jeg har købt mel til at bage brød, men intet gær. Mælk til teen, lækre øko-øl til at have med til damemiddag, yoghurt til luksusmorgenmad og avokado og vegansk pålæg fra et tysk biomarkt til madpakken. Haps!
Jeg synes, at stenalderkost er tosset på grund af den mængde dyr, den opfordrer til at spise. Men det er ikke fokus i videoen her. Arkæologen Christina Warinner fokuserer på stenalderkostens påstande om, hvad man spiste i stenalderen. Hun laver simpelthen en gang professionel mythbusting.
Kort fortalt fortæller hun om kødmyten og kornmyten. Kødmyten er, at stenaldermanden spiste store mængder kød. Det passer kun for dem, som boede hvor der ikke voksede planter. Kornmyten er, at stenaldermanden ikke spiste korn og bælgfrugter. Men det gjorde han, kan man se på tænderne fra de skeletter, man har fundet. Sejt, ikke? Stenaldermanden havde for øvrigt kun de æg, han kunne finde i vilde fuglereder. Hvor ofte han fik stenalderbrød (6 æg) og æggewraps (3 æg) til morgenmad, kan man så tænke over. Han fik dem i hvert fald ikke med avokado, for den fandtes ikke i stenalderen.
Wow, i morgen er det 1. maj og damebrunch og Fælledpark og forhåbentlig solskin. April var forår og sol og masser af måltider delt med søde mennesker – brunch, påskefrokost og damemiddage i en skøn forvirring. Jeg var i Hamborg, i Fødevarefællesskabet som kassemesterlærling og heppekor for Jakob til Hvedekornsoplæsning. Maj kommer til at stå på lange læsesalsdage, eksamensskrivning og forhåbentlig en hel masse sol på altanen i pauserne! Hvad skal I i maj?
Min bror har digte med i Hvedekorn nr. 1 2013 • Brunch på Mother en lørdag • lysegrøn forårsmad til damerne • kraner i havnen i Hamborg • forårsmadder • en rød pære • lyserød is til morgenmad • småmønstret vasketøj • onsdag eftermiddag i Fødevarefællesskabet på Korsgade.
Der var et godt tilbud på kikærter, og de rynkede peberfrugter var sat ned til to for ti. Perfekt, når nu de skulle i en gryderet! Det sidste billede er indkøb fra Netto. Det er altså ikke ubetydelige mængder plastik og pap, jeg sparer ved at handle i løs vægt normalt. Se lige al den indpakning!
