Raising Resistance er endnu en film, jeg gerne vil se. Den handler om bønder i Sydamerika – med Paraguay som eksempel – som ikke vil dyrke genetisk modificeret soja og om den resistance, som opstår mod sojamonokulturen i naturen og i menneskene. Indtil videre må vi nøjes med at håbe på, at den på et tidspunkt kommer til en biograf i nærheden. Med Surviving Progress i hånden kunne den jo skabe en hel bølge af klimafilm! I hver fald er traileren frit tilgængelig og ganske spændende i sig selv:
Sommerlæsning (om alt muligt)
16. maj 2012 • 7 kommentarer • Anbefaling, Bøger




One man’s trash
15. maj 2012 • 4 kommentarer • Affald, Mine tegninger
Mine yndlingsøreringe er genbrug. Det første par er en gave fra en højskoleforstanderinde; hun fik dem, da hun blev student. Det næste har jeg købt på et loppemarked engang, og de runde med clips er fra genbrugsbutikken over for mine forældre. Jeg elsker min orange marimekkokjole, som er et arvestykke fra min farmor, og min allerbedste kjole er en broderet bomuldssag fra en kælder i Berlin. Forleden fortalte en sød veninde, at jeg må få den guldnederdel hun ikke længere kan passe, og min lillebrors aflagte polkaprikkede skjorte er en storfavorit i mit skab. Mange af mine glas og skåle er fra storskraldsrum, og den stol jeg sidder på er fra et loppemarked i Hamborg. Jeg tænker på min oldemor, når jeg bruger hendes strikkepinde. Tænk hvis alting blev givet videre og brugt, til det gik itu.
Spis skriv spis skriv spis skriv spis
13. maj 2012 • 6 kommentarer • ITU, Mad
Jeg skriver opgaver i disse uger: det bliver mine sidste opgaver på ITU. Jeg har besluttet at søge ind på bacheloruddannelsen i psykologi næste semester efter at have indset, at jeg ikke er glad, hvor jeg er – sådan studiemæssigt. Jeg vil hellere vide, hvorfor vi tænker og handler som vi gør, end hvad der sker i den digitale mediekultur. Men nu står den på færdiggørelse af andet semester, og til at hjælpe mig igennem har jeg heldigvis falafler og valnøddebrød i fryseren og grøntsager i posen! Mine dage er én lang vekslen mellem at spise og skrive og spise. Mad er klart min overspringshandling #1.

Vild aftensmad
11. maj 2012 • 3 kommentarer • Mad, Økologi
Jeg har været på min jomfru-byhøst. Efter lidt overvejelser besluttede jeg mig for at plukke ramsløg fra Assistens Kirkegård. Og det bliver ikke sidste gang, kan jeg afsløre! En lillebitte omvej på vej hjem fra arbejde og en hvidløgslugtende taske senere (næste gang husker jeg en pose…) stod jeg i hvert fald klar i køkkenet med ramsløg, en opskrift og min stavblender. Det kom der det her ud af:
Hold nu op, hvor smagte det godt!! Hvide asparges og grøn salatsyre var fra Fødevarefællesskabet, mungbønnerne havde jeg lige købt dagen inden på tilbud. Pestoen blev så fint grøn, og de hvide asparges var de lækreste, jeg nogensinde har spist; de smagte af nødder. Næste dag hapsede jeg resten af bønnerne til frokost. Stor høstsucces.
Sommerlæsning (om mad)
9. maj 2012 • 3 kommentarer • Altan, Anbefaling, Bøger, Dyr, Klima, Mad, Planter
Nu ser det ud til, at foråret faktisk mener det alvorligt. I hvert fald har jeg to gange(!) oplevet, at det har været for varmt til at sidde ude på min altan og spise. Ja, det er det hårde liv, når man sådan bliver nødt til at gå med bare ben i sit eget køkken for ikke at smelte. I den anledning har jeg skrevet en lille fiks oversigt over bøger, som man kan læse i solen (eller skyggen!) i parken, på altanen, i haven eller på stranden. De handler alle på hver deres måde om hvad vi spiser og de valg vi træffer, som kan gøre en forskel. Jeg kan varmt (fik I den?) anbefale dem alle sammen!




PS. Der kommer også en liste med skønlitterære anbefalinger!
We could take it to another place
8. maj 2012 • 0 kommentarer • Affald, Anbefaling, Film, Klima, Mad
Det her interview med Vandana Shiva blev sendt i anledning af kvindernes internationale kampdag i år. Jeg synes der er al mulig grund til at høre på hende i de 22 minutter det varer, også selvom det ikke er kampdag. Hun siger ting, der gør mig glad og optimistisk: If we do a little more, if we think a little differently, if we are more engaged as citizens with responsibility, we could take it to another place. Og det er altså planeten og verden, hun vil flytte og lave om på! Hun taler om patenter og seed saving, falsk økonomi og subsidier, og at mad er blevet en handelsvare i stedet for næring. Cool.
To gode
7. maj 2012 • 4 kommentarer • Affald, Anbefaling, Klima, Mad
Jeg indrømmer gerne, at jeg tit liker (på mit arbejde siger vi “trykker synes godt om”) på Facebook og så aldrig interesserer mig for dem igen. Men der er faktisk også nogle likes, jeg er rigtig glad for og rent faktisk læser opdateringer fra. Her kommer to:
Alting tæller er en lille fin ting. Hver uge får man ugens budskab, som er et par ord, de anbefaler en at google. Det kunne være Biotecture eller Window Farming. Jeg gør det næsten hver uge, og tit ender jeg med at klikke mig gennem billedgallerier eller læse manifester fra spændende foreninger. Det handler om at redde verden, og om at alting tæller. Svedigt budskab. Hermed anbefalet!
Den kender I måske i forvejen, men jeg synes den er værd at anbefale alligevel. Stop Spild Af Mad er først og fremmest populær hos mig, fordi de linker meget til andre initiativer og gør opmærksom på, hvordan madspild bliver debatteret (og mindsket!) rundt omkring i Danmark og resten af verden. De poster tit videoer og links til steder, hvor man kan give sine tips videre eller snuppe andres. Cool sag.
Spis din by
3. maj 2012 • 9 kommentarer • Anbefaling, Klima, Mad, Planter
Hvis du går og flirter med selv at hive din mad op af jorden, så kan du på helt nystartede Byhøst zoome ind på der, hvor du bor, og se hvad du kan høste i området af bær, frugter, urter og nødder. Jeg kan bare ikke beslutte, om ramsløg fra Assistens Kirkegård tiltaler mig eller ej – det er måske lidt morbidt? Men havtorn fra Ørestaden og brombær fra Amager Fælled kunne jeg godt hapse, når det engang bliver tid. I hvert fald vil jeg varmt anbefale Byhøst, og især at I selv går ind og registrerer de steder, I kender til. En skråning ved sommerhuset eller et hjørne i en park, måske? Siden er stadig i beta og altså ikke færdig, men jeg sender al mulig mental opbakning til projektet. Det ville være så fint, hvis vi spiste den mad der vokser rundt omkring, og ikke bare lod den visne.
Seks kølige bekendtskaber
30. april 2012 • 4 kommentarer • Mad, Økologi
I mit sidste orakelindlæg var der en, der spurgte, hvad man altid skal have i køleskabet. Det er der naturligvis ikke noget endeligt svar på; det kommer an på sæson og temperament. Her er i hvert fald til inspiration seks af mine favoritter, som helst skal akkompagneres af en fyldt grøntsagsskuffe.
1. Dijonsennep. En skarp ven på kartoffelmadder, på sandwiches med primadonna og i dressing.
2. Sambal oelek. En slags chilimos, som er mega stærk (=effektiv) og god på alting.
3. Gær. Et must, som holder længe: en fjerdedel af sådan en pakke er nok til et helt hold boller.

4. Parmesan. Den her er godt nok en grana padano, men behøver jeg sige mere?
5. Æg. Helst fra glade fødevarefællesskabshøns (i random æggebakker). Ellers køber jeg øko-æg og forsøger ihærdigt at fortrænge alt, hvad jeg ved om destruktion af hanekyllinger.
6. Tahin. Cremet ven til humus, som også kan blandes med yoghurt, hvidløg og citron til en dressing.



